Leder

Hvis man skal tage dronning Margrethe alvorligt som regent, så er der ikke noget godt argument for, at prins Henrik aldrig blev konge

Den proformaligestilling, der altid har været grundlaget for Dronning Margrethes regeringstid, følger hende nu ind i døden

Mikkel Berg Pedersen

Debat
5. august 2017

Der har været megen debat om størrelsen på Prins Henriks sko, siden det torsdag kom frem, at han ikke vil begraves ved siden af dronningen, fordi han er utilfreds med sin titel og altid har været det.

Han skal bestemt ikke tildeles stilpoint for, at han offentligt ydmyger sin kone, men hans titel er værd at diskutere – om end af andre grunde end dem han selv fremfører. Hvis en dronning kan være lige så god som en konge, hvorfor må en kvindelig monarks mand så ikke bære titlen konge, mens en mandlig monarks kone gerne må være en dronning?

Danskerne er stolte af deres dronning og glade for den grundlovsændring, der i 1953 sikrede, at den lille prinsesse kunne overtage tronen efter sin far. Det var jo forældet, at en kvinde ikke kunne ligge øverst i arvefølgen. Og så var det selvfølgelig også uheldigt, at regentparret aldrig fik en søn. Der var reelt ikke noget alternativ.

Først i 2009 blev det vedtaget, at en søn ikke trumfer en datter i tronfølgen. Det skete ikke, da dronning Margrethe selv var i den fødedygtige alder. Denne proformaligestilling, der altid har været grundlaget for dronning Margrethes regeringstid, følger hende nu ind i døden.

Prins Henriks udmelding udstiller ikke kun hans eget ego og størrelsen på hans sko. Når hans ønske om en anden titel bliver afvist som latterlig og forkælet, får man den mistanke, at dronningens popularitet og den anerkendelse, hun nyder, kunne være baseret på den opfattelse, at hun har præsteret over sit køns evne og over forventning. For en rigtig monark er jo egentlig en konge, tænker man.

»Se, hvor flot hun har klaret det,« som Henriette Kjær sagde til BT i 2003, da hun som ligestillingsminister tog initiativ til det forberedende arbejde omkring lovændringen, der blev endeligt vedtaget i 2009.

Institutionen er baseret på ulighed i det hele taget og fungerer grundlæggende på andre præmisser end resten af samfundet. Men inkonsekvens er ikke et kongeligt privilegie.

Hvis man skal tage dronning Margrethe alvorligt som regent og ikke reducere hende til en fejlleverance, så er der ikke noget godt argument for, at prins Henrik aldrig blev konge. At tillægge titlen konge større vægt devaluerer dronningen.

Alternativt kunne man have fundet på en ny titel at mejsle ind i stenene over Bjørn Nørgaards glassarkofag. Selvfølgelig med den konsekvens, at Mary heller ikke kunne blive dronning. Og så ville det jo ikke være et rigtigt eventyr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Utroligt godt billede!!!

Poul Sørensen, Peter Hansen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Kan vi ikke snart blive færdigte med at skulle diskutere og forholde os til disse reminicenser fra enevældens tid. I et oplyst og forhåbentlig ligestillingsorientere samfund, bestemmer man vel selv hvor begravelsespladsen skal være.
Lad os nu komme videre og få afsluttet monarkiets historie i DK med svinedyre sarkofager og andet glimmer.
Må de hvile i fred.

Poul Sørensen, Jens Winther, Torben Lindegaard, Hans Aagaard, Jesper Frimann Ljungberg, Torben Pedersen, David Zennaro, Anker Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Bjarne Bisgaard Jensen, hvis man har levet godt af midler/status stammende fra enevældens tid, så forekommer det en anelse hyklerisk ikke at anerkende dette forhold ved at gå stille i graven ved siden af sin kone, som traditionen det byder, men pludselig - på gravens rand - lege oprørsk.

Et ægte oprør ville det være, hvis Prins Henrik tog et fast greb om sine kronjuveler og frasagde sig enhver priviligeret status. Hellere i går end i dag.

Et oprør, der består i ikke at ville begraves med sin kone, er i bedste fald en prinsgemal værdigt.

Mandatar Torben Wilken, Jens Winther, Else Marie Arevad, Torben Lindegaard, Torben Siersbæk, Helene Kristensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvis de har haft et godt liv sammen må det da tælle mest. Jeg er ligeglad med hvor prins Henrik lader sig begrave, måske i Fredensborg, hvor han har haft en stor del af sit liv. Margrete kan ikke vælge selv, hun har sine traditioner. Og det er en smuk sarkofag der venter på hende. Det er underligt, men det viser jo, at han mener, det han siger. Hvis Margrete kan leve med det, kan jeg også. A f hensyn til hende, synes jeg man skal indstille skydningen på prins Henrik. Man såres altid, hvis ens kære latterliggøres, hånes eller spottes.Han er nok ligeglad, hvad folk mener, men det er hun ikke.

Nanna Wulff M., Karsten Aaen, Malan Helge, Erik Karlsen og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar

En 'konge' må nødvendigvis være en person, som vikarierer for en dronning som 'statsoverhovede' når der er behov. Prinsen har ikke udsendt nogen pressemeddelelse derom. Kongehuset derimod er det, der kyler én lige i hovedet på de danske 'ligestillings'-jodlere, og . Og så kommer de jo med alle deres dumsmarte bemærkninger ... ;-) Godt set Anita.

Søren Rehhoff

Der er en del jura i det her, rent juridisk er Dronning Margrethe, fordi hun er den førstefødte til tronen, ifølge statsforfatningen, rent faktisk majestæt eller konge, selvom hun tituleres som dronning, det er åbenbart ikke noget man har diskuteret i kongehuset. Man kunne selvfølgelig begynde med, at kalde hende for Kong Margrethe og Prins Henrik for Dronning Henrik, det ville være temmelig queer, men ville dronningen og prinsgemalen være tilfreds med deres nye titler. Det tvivler jeg på. Bortset fra det så er der vel en del mænd, der har giftet sig med en majestæt/dronning, uden at gøre ophævelser over, at de ikke automatisk blev til konger, med de privilegier der følger.

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsfor...

Pia Larsen, Torben Ethelfeld, Eva Schwanenflügel, Torben Siersbæk, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Malan Helge, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Søren Rehhoff: "Bortset fra det så er der vel en del mænd, der har giftet sig med en majestæt/dronning..." Jeg hare aldrig været gift, men de kvinder, jeg har boet sammen med, har alle været dronninger i deres eget univers. Så måske forfatningen er et meget godt billede af status quo i de små parforhold her i landet.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, ulrik mortensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad dog barnet.

Jesper Frimann Ljungberg

Selvfølgelig skulle han, da have haft titlen Kong Henrik. Og han skulle indtil hans børn var myndige have været #2 i kongehuset.
Når det så er sagt... så er jeg republikaner og mener at kongehuset skulle afskaffes.

// Jesper

Torben Lindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Det kan godt være at Prins Henrik aldrig blev Konge, men han får det som regel som han gerne vil have det! - til sidst ;-) https://www.youtube.com/watch?v=dCR8NkVDyr4

Torben Pedersen

Han lever kun op til titlen Henrik Hofnar.

Blot en lille kommentar til den del af lederen, der handler om, at der nu skulle være moderne i 1953, at en kvinde kunne arve tronen! Ingenlunde! Man ville hellere have en af Frederik den Niendes døtre end Arveprins Knud (1900-1976), se her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Arveprins_Knud

Ifølge mine forældre, og ifølge min lærer i samfundsfag i 9.klasse, var der stor utilfredsmed blandt det danske folk med arveprins Knud - ganske enkelt fordi man ikke anså manden for at være særligt velbegavet - med rette eller urette - måske på grund af den megen indavl, der dengang var mellem de royale, kongelige, slægter i Europa. Og det var bl.a. derfor man stemte den nye Grundlov igennem i 1953....

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var det ikke letter bare at kalde regenten for konge og så dennes ægtefæle for dronning - det må da være ligestilling. Kong Margrethe og dronning Henrik.
Men hvorfor ikke benytte lejligheden, hvor kongehuset selv ser stort på udskrevne regler og så få det afskaffet. En valgt præsident passer da bedre til et demokrati.

Nej, Margrethe er aldeles ikke den førstefødte til tronen! Det var arveprins Knud, se ovenfor, som døde i 1976, der var dansk tronfølger fra 1947 til 1953 - indtil Grundloven af 1953 blev vedtaget, både ved en folkeafstemning og i Folketinget. Så blev det Margrethe, der blev tronfølger! Og det var hun også, da hun mødte Henri de Laborde greve de Montpezat ved en ambassademiddag i London i 1965 eller 1966 - og da de blev gift i juni 1967.

Og selvom hans far, monsieur de Montpezat, opfordrede Henri til a få afklaret sin position mht. hans fremtidige rolle ift. tronfølgerens, og siden Dronningens, position, skete dette ikke. Og det danske hof dengang var sikkert mere stift og konservativt end det er nu - og dengang tænkte man ikke over, at en dronnings mand, skulle have en bestemt titel, eller have en bestemt position i samfundet. Eller over at han skulle lære at tale dansk uden fransk accent - siden er man heldigvis blevet mere bevidst om dette. Kort sagt: han anede intet om hvilket liv han en dag ville få - i DK. Henri har selv skabt sin position i det danske samfund - og de folk, der har mødt ham, har sagt, at Henri er behagelig, empatisk, lyttende, lydhør og omsorgsfuld - præcis som hans søn, Kronprins Frederik.

Jeg har fuld forståelse for, at Henri ikke vil ligge ved siden af sin hustru, Dronning Margrethe i Roskilde Domkirke, men jeg forstår ikke, hvorfor han ikke vil begraves ved siden af sine forældre i Frankrig - det ville have været naturligt, mener jeg.

Jens Christensen, Poul Sørensen, Per Torbensen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Vi har et aldrende ægtepar bestående af dronning Margrethe (II) og kong Gulerod!
Jeg synes deres meriter har kostet det danske samfund tilstrækkeligt, så jeg ville foretrække at de trak sig tilbage til det slot i Frankrig, som kong Gulerod fik råd til at købe, så han kunne lege vinbonde, takket være ægteskabet med dronning (dengang prinsesse) Margrethe.
Hvis det derefter kommer til at knibe med økonomien kan han vel sælge nogle af de rivedyre jadetingester, han har samlet (betalt med midler hvorfra)!
Hvor han vil begraves, må han da selv om. Måske han har et eller andet sted i Vietnam, som han jo også er glad for?
Hvis nogen skulle få det indtryk, at jeg ikke synes at et monarki har nogen plads, whatsoever, i det 20. århundrede (og end mindre i det 21.!), så har de fået det helt rigtige indtryk!
Republik nu!

Jeg kan egentlig godt forstå at prins Henrik ikke føler trang til at ligge i det brilleetui, som jeg har hørt det benævnt. Sarkofagen er mere absurd end smuk, (naturligvis kun min personlige mening), soklen består af en masse trappetrin, sikkert symboliserende hierakiet, fra nederste og op til højeste trin! Og hvad laver de tre afrikanske elefanter på "støttebenene", udover at vi har en elefantorden som, hvis jeg ikke husker forkert "Dronningen" gav til Ceausescu for dennes bedrifter! Oven på "brilleetuiet ligger der noget gyldent løv, sikkert pure guld, el.lign. Som måske skal symbolisere Rigdom, altså det guld der vokser som blade på træer! Set bort fra dette, synes jeg han opfører sig ualmindeligt ukærligt over for sin kone gennem så mange år!

ulrik mortensen, Henriette Bøhne, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Først i 2009 blev det vedtaget, at en søn ikke trumfer datteren i tronfølje", skriver Anita Brask Rasmussen.
Nej, sådan er det ikke. En søn trumfer stadig en datter, selvom han er lillebror.
Sverige har været mere progressivt, og sagt at enhver førstefødt er tronfølger, uanset køn.
Vi kan også diskutere om Henri kan være konge, men det kan han ikke, fordi det står i grundloven, at der kun kan være en monark med udøvende magt.
Det samme er tilfældet i Belgien, Holland, og England.
Alle der gifter sig med en af disse monarker, har ifølge de forskellige landes konstitutionelle monarkier udelukkende titel af konsorter. Det gælder også kvinderne, selvom de får titel af dronning.
De har ingen magt, og derfor er det lidt mærkeligt at Henri insisterer på ligestilling.
Det virker, som om han har slåsset for sin 'ligestilling' i mange år, hvor han har gået med silkesokker og skudt dyr rundt omkring. Det er pludselig gået op for ham, at dronningen ikke bøjer reglerne. Ikke engang for hans skyld.

Mandatar Torben Wilken, Anne Eriksen, Pia Larsen, Mikkel Kristensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Fordi - konge traditionalt er ordet for en momakistisk regent - medens en dronning forblev en mulig stedfoprtrædende regent. Alligevel er spørgsmålet godt, nu vi har gjort det af med mandlige regent fortrin. Men virkeligheden er nok at vi alle nu ønsker os en regent der er en national hjemmeføding. Men hvis man vil have et regentpar - hvorfor så ikke fast slå at der er to ligeværdige regenter? Men den tankegang vil nok hver det strå der for alvor ville gøre en ande på monarkiet. Vi vil kun have et statsoverhoved. Nej Prins Henri har for alvor bragt sig selv ud i uføre og det kunne altsammen være undgået.

Mikkel Kristensen

Det virker på mig som om herr. Henrik har fravalgt sin kone og måske sin familie mere end han har fravalgt kongehuset - prins eller kongemal er blevet den undskyldning han ledte efter... for at komme væk

Robert Ørsted-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Prins Henrik har sin frihed somalle andre, men at bruge si frihed har for alle andre konsekvenser.

Hvis prinsens store utilfredshed skyldes dronningens dispositioner, burde han søge skilsmisse.
Hvis prinsens store utilfredshed skyldes danske love, regler og sædvaner, burde han frasige sig sine privelegier incl. apanagen.
Det er barnligt at ville have privelegierne, og så håne dronningen/kongehuset/danskerne der har givet ham privelegierne.

Carsten Jensen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og finn jensen anbefalede denne kommentar

Man kan have mange forskellige meninger, synspunkter, synsvinkler her, men min holdning er, at vi godt kunne have behandlet dronningegemalen bedre, at vi nok (også) her har været lidt for "fremmedfjendske" - og stadig er det - ydmyger den fremmede mand, der har giftet sig med den danske dronning - hvor vi i stedet kunne have været lidt mere smidige.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Dem der argumentere for at Dronningens mand skal omgøres til konge, ønsker ikke Kongehuset noget som helst godt, det er en underminering, og man ønsker sig sandsynligvis hellere en republik med en eller andet for udlandet ligegyldig og ukendt præsident.....

Ps. Forestil jer lige præsident Pia Kjærsgaard eller Lars Løkke, synes i virkelig, for det kunne blive virkelig!!!

Mikkel Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Hansen, nej føj for den!

Niels Duus Nielsen

Det er da fint nok at underminere kongehuset, vi er vel demokrater, hvor ingen fødes til deres stilling i samfundet? At bo i et guldbur er nel stadigvæk en form for medfødt fængselsstraf, selv om der kompenseres med fancy boliger, store sommerhuse og en ekstravagant kontanthjælp?

Selvfølgelig ville det være slemt at have en af de af Peter Hansen nævnte personer som statsoverhoved, men formulerede man en fornuftig forfatning, kunne vedkommende sagtens have lige så lidt formel politisk magt som dronningen har i dag.

Det er nok turistindustrien, der vil blive hårdest ramt af at afskaffe monarkiet. Og så selvfølgelig den kulørte presse.

Glenn Lynge Andersen

Hele balladen skyldes at mange (herunder Prinsgemalen) forveksler rent sproglige forhold med virkeligheden. Danmark har en konge i Grundlovens forstand. Dronning Margrete har alle de funktioner og beføjelser en konge normalt har. Da kongen tilfældigvis er en kvinde, kalder vi hende for Dronningen. Derfor vil det selvfølgelig også være latterligt at begynde at kalde hendes ægtefælle for konge, bare fordi kongens ægtefælle er en mand.

Alle, inklusiv Prinsgemalen, ved selvfølgelig godt, at der er forskel på om en kvinde bliver dronning i kraft af at være gift med en konge (som f. eks. dronningerne i Sverige og Norge) eller ved at arve tronen som dronningerne i Danmark og Det forenede Kongerige, indtil for nyligt i Nederlandene og om et antal år formentlig også dronningen i Sverige.

Mandatar Torben Wilken og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og???

Rikke Nielsen

Mon ikke prins Henrik havde en konge i maven, da han blev gift med Dronning Margrethe.
Han fik ikke sit lille kongerige og derfor er bitterheden så stor.

Hans Ingolfsdottir og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er lidt ærgerligt at prins Henrik, som ellers var begyndt at få lidt goodwill for sin humoristiske sans, barnlige kækhed og evne til at nyde livet, nu lægger sig ud med befolkningen igen pga. forfængelighed. Teknisk set har han måske nogle pointer, men dem burde han have holdt indenfor jagtselskabet. Hvis/når danskerne trænger til en konge bør de være først om at stille kravet. Det er ligesom med ros, det skal også helst komme fra andre.

Trond Meiring
Poul Sørensen

Prins Henrik giver danske traditioner et vel tiltrængt los i røven og det var tiltrængt. Lad os få fornyet kongehuset og sat en dæmper på promp og pagt. Traditioner kan være et fængsel, så lad skåle for frihed for alle - vi er alle konge og dronninger og forøvrigt kan de rende os i traditionerne...

Jens Christensen

Eva Schwanenflugel, bare for en god ordens skyld, så er det nu engang førstfødte uanset køn, som skal følge... Det var blandt så meget andet det, vi med flertal stemte for i 2009. Og nu, hvor vi jo har fået denne åbenlyst korrekte ordning mht tronfølgen, burde nivelleringen vel også naturligt tilsvarende gælde tituleringen - en regent-dronning med en konge lige så vel som en kommende regent-konge med en dronning. Med mindre man selvfølgelig synes, at en titel af konge og mand er bedre end en titel af dronning og kvinde, men det er jo ligesom ikke i overensstemmelse med tidens ånd og dens krav om ligestilling, og man bør vel heller ikke glemme, at signalværdien og betydningen af de kongelige som rollemodeller langt fra er ubetydelig. Hvad enten det er en stor eller lille sag, så har prinsen jo faktisk en helt korrekt pointe. Mand, det er godt, sommerferien snart er forbi... ;-)

Eva Schwanenflügel

Jens Christensen, du har sørme da helt ret i, at tronfølgen nu er, at den ældste følger, uanset køn.
Meget glædeligt, af en eller anden grund havde jeg misforstået dette. Mange tak for korrektionen :-)