Leder

Tik tak, tik tak, tik tak ... vi har 1.000 dage til at redde klimaet ... tik tak, tik tak

Orkanen Harvey har ramt Houston med rekordmængder af nedbør, som har medført omfattende oversvømmelse.

Orkanen Harvey har ramt Houston med rekordmængder af nedbør, som har medført omfattende oversvømmelse.

Charlie Riedel

1. september 2017

»Fortsætter udledningerne med at stige efter år 2020, eller forbliver de på samme niveau, er målet fra Paris i praksis uopnåeligt.«

– Christiana Figueres, Johan Rockström, Anthony Hobley m.fl.

Rekordnedbør i Houston, USA, og Bangladesh hænger uløseligt sammen med den globale opvarmning, der ganske synligt er ved at ændre fundamentalt på livsbetingelserne på kloden for os mennesker. Og selv om voldsomheden kommer bag på mange, er det egentlig ganske simpelt at forstå den aktuelle meteorologiske udvikling med stadigt voldsommere vejr verden over.

Den menneskeskabte globale opvarmning forårsaget af udledning af drivhusgasser har allerede opvarmet kloden med omkring én grad celsius siden den industrielle revolution.

Et konstant varmere klima betyder, at der hele tiden ophobes mere energi i atmosfæren (varme = energi). Et varmere klima betyder samtidig, at der sker en større fordampning, og at atmosfæren kan rumme mere vand, fordi varm luft binder mere vand end kold luft. Derfor kan der udløses større mængder nedbør end tidligere.

Samtidig er den globale opvarmning med til at svække omfordelingen af energi på kloden, fordi golfstrømmen og de øvre jetvinde aftager, hvilket betyder, at klimaet så at sige låses inde i bestemte geografiske områder, hvor koncentrationen af energi udløser pludseligt, voldsomt vejr.

For nylig udsendte en række af klodens absolut førende klimaforskere en appel under overskriften »Tre år til at redde klimaet«. Forskernes pointe er, at selv om udledningerne af drivhusgasser globalt er ved at stagnere, kræver det øjeblikkelig politisk handling af hidtil ukendt omfang, hvis målet fra klimaaftalen i Paris om at holde klodens temperaturstigninger på maksimum to grader celsius skal indfries.

Det kræver eksempelvis, at mindst 15 procent af alle biler fra 2020 kører på el (i dag er omkring en procent af den samlede bilpark el- eller hybridbiler), at CO2-udledningerne fra land og skovbrug nedbringes fra 12 procent af de globale udledninger i dag til nul om tre år – og at al kulkraft lukkes ned senest i år 2020.

I 11.700 år har kloden befundet sig i en for menneskelig udvikling særligt gunstig periode med stabilt klima. Vi er hastigt på vej ud af denne. Første milepæl er at forpasse togradersmålet fra Paris. Det synes desværre at være en ubærlig kendsgerning, at det vil ske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Benno Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Knap
  • Poul Anker Sørensen
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Benno Hansen, Niels-Simon Larsen, Peter Knap, Poul Anker Sørensen, Carsten Munk og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der er noget tankevækkende, omend sikkert også tilfældigt, ved at det netop rammer Houston, hvorfra de første mennesker for fyrre år siden rejste ud i rummet og gjorde os bekendt med Jordens tynde og skrøbelige atmosfære i sin helhed, for aller første gang. Lige siden er vi blevet tudet ørerne fulde om at tage vare på det som er. Og hvad har vi gjort?

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Lintrup, Niels-Simon Larsen, Peter Knap, Torben K L Jensen, Morten Clausen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Hvor ligegyldigt det end lyder, er man nødt til at starte med sig selv. Nedbringe sine egne udledninger, sælge bilen, stemme for grønne regeringer og isolere dit hus. Osv.

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Den menneskelige bevidsthed nåede ikke at blive rigtig voksen, eller sagt på anden måde nå frem til global bevidsthed. At det står skidt til med klimaet, kan der derfor ikke gøres noget ved. Forrige udkald var fra det Internationale Energiagentur og hed 2017, det er nu, og hvad sker der?
Omvendt kan man spørge, hvad der bør ske? Hvad skal 'jeg' gøre anderledes i dag end i går? Det er kun småting, jeg kan gøre, men selvfølgelig hvis vi alle nu ændrede os, så kunne det nytte.
Der er barnedåb i familien. Skal den slags afskaffes, nej, vel? Hvad skal så ud til højre? Vi går mod afgrunden i højt humør, som vi altid har gjort. Vi har ikke den bevidsthed, der gør os i stand til at redde os selv fra kommende katastrofer. Alle, der besidder en ansvarsfuld post, bliver sat fra bestillingen, hvis de ikke fortsætter som aftalt.
Amager fælled skal bebygges, for det passer med den linje, der hidtil er fulgt. Frank Jensen siger, at så er det også slut. På bedste ryger- og alkoholikervis stopper man i morgen, men vi har aldrig kunnet stoppe. Det er der, problemet er. Vi hverken kan eller vil, for vi har ikke den bevidsthed der til.
Amerikanerne kan og vil ikke lære noget af Houston. Det skulle i så fald være en ny livsform, og det er der ikke noget, der tyder på, at de har fantasi til. Det har vi jo heller ikke selv. Se hvad vores egen regeringen laver. Eller den splittede venstrefløj.
Hvor kommer det nye fra, der hindrer temperaturstigningen?

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thorkil Søe og Anne Lintrup anbefalede denne kommentar

Det eneste håb der er tilbage er massiv civil ulydighed dér hvor politikerne ikke har modet eller viljen til at gøre det helt nødvendige for at redde menneskeheden. F. eks. ved at blokere for opførsel af nye kulkraftværker

Det lyder ligegyldigt; fordi det er ligegyldigt.
Der findes kun én eneste faktor som individer kan påvirke med nogen betydning: Antallet af børn man sætter i verden.
Alt andet, og jeg mener ALT, uden undtagelse, indgår i et kapitalistisk kredsløb hvor reduktion i den ene ende, med sikkerhed vil skabe vækst i den anden.
Hvis vi nedsætte vores forbrug af fosile brændsler i vest, vil prisen falde og forbruget stige i øst ; jvf udbud og efterspørgsel.
Der findes kun den ene knap: Lad være med at lave så mange børn - Nåhr ja og så lad være med at blive så gamle.

David Henriksen

Klimaet skal skam nok klare sig. Det skal planeten også. Om mennesker kommer til at klare sig specielt godt er derimod tvivlsomt.

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Selv om 100 % sikkerhed er en illusion er der ikke megen tvivl om klimaændringen.
Det kniber en smule når vi skal sige hvorfor.
Men de fleste er alligevel enige om at den meget menneskabte CO2 er synderen – Helt eller delvis.
De fleste siger også at det haster og mange frygter at det er for sent.
MEN
Derefter er det svært at blive enige om hvad der skal gøres.

Gad vide hvor mange der vil spare så meget at de sidder hjemme i mørket, med sivsko og overfrakke en kold vinteraften.
Ved vindstille også uden fjernsyn.
Vi forkælede europæere er så småt begyndt at forstå – lidt.
Men nok så mange orkaner vil næppe få den amerikanske præsident til at forstå.
Kina og Indien, der har problemerne helt anderledes ind på levet, siger: ”Alle mand til pumperne” med sol og vind samt en kraftig udbygning med atomkraft - både ”traditionelt” med uran og forsøg med thorium.

Man skal være både døv og blind for at tro at verdens problemer kan klares med sol og vind og lidt vandkraft.
Nogle naboer til store vindmøller ville måske håbe at de var døve.

Lille Danmark kan klare sig – foreløbigt – med betalelig hjælp fra gode naboer.
Vi var de første til at bygge vindmøller og bliver nok de sidste til at forstå at der er hundrede dage om året hvor der er næsten vindstille.
Meget få vil eller kan forstå at når vindhastigheden halveres, ja så vil vindkraften falde til en ottendedel.

Til gengæld er det kun et spørgsmål om tid før vor sydlige nabo må smide håndklædet i ringen og genstarte den forkætrede atomkraft.
En meget lang artikel på The Energy Collective behandler emnet.
Det er vist tilstrækkeligt at læse det første afsnit om Grundlast og det sidste, der konkluderer at Tyskland er rigt på penge og manpower og kan klare meget.
Se http://www.theenergycollective.com/willem-post/2389832/german-renewable-...