Leder

Tirsdag blev Danmark ramt af falske nyheder. Men det var regeringen, ikke russerne, der stod bag

Man skulle mene, det er et grotesk scenario, at vi ikke skulle kunne stole på vores egen regerings udregninger af, hvordan de fordeler pengene mellem borgerne i landet

Jacob Ehrbahn

31. august 2017

Alle er officielt modstandere af falske nyheder. Det præsenteres som en ødelæggende virus spredt i vores demokrati af russiske agenter eller underlige internetdæmoner.

Falske nyheder er en slags nyhedsterrorisme.

Tirsdag blev Danmark ramt af et falske nyheder-attentat, men det var hverken russerne eller internetdæmoner, som producerede og udbredte dem. Det var den danske regering. Den centraladministration, som alle danskerne gennem skat finansiererer, og de politikere, som danske borgere selv har valgt, præsenterede onsdag en skattereform med manipulerende tal.

Hele dagen sagde regeringens repræsentanter, at de lavestlønnede ville få »relativt mest« ud af skattelettelserne. Vi forstod på regeringens graf, at en HK’er ville få skattelettelser på 7,1 pct., en funktionær på 3,9 pct. og en direktør på 5,7 pct., hvis reformen vedtages.

Problemet er, som det fremgik af Information onsdag, at dele af reformen er udeladt af regnestykket. Det fremgår af regeringens eget baggrundsnotat, at regeringen ikke har taget afskaffelsen af skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og den store reduktion af registreringsafgiften med i præsentationen af reformen.

Det er klart, at det overvejende er dem med de højeste indkomster, som får betalt telefon af deres arbejdsgiver – en cheføkonom fra 3F forklarede her i avisen, at kun 5 pct. af hans medlemmer har arbejdsgiverbetalt telefon.

Hvad registreringsafgiften angår, har regeringen foreslået at afskaffe selve det progressive princip, som gør, at de dyreste biler bliver beskattet med den højeste procentsats. Det stod altså i regeringens eget notat, men var ikke regnet med i præsentationen tirsdag. 

»Når man skriver, at det ikke er regnet med, er det ikke en fejl,« som Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht sagde: »Det her er et bevidst forsøg på at maskere et regnestykke.«

Regeringen udnytter uligheden mellem sin egen kolossale regnemaskine og borgernes små regnemaskiner og begrænsede muligheder for at læse baggrundsnotater til at vildlede offentligheden.

Man skulle mene, det er et grotesk scenario, at vi ikke skulle kunne stole på vores egen regerings udregninger af, hvordan de fordeler pengene mellem borgerne i landet. Efterhånden må vi erkende, at det ville være grotesk at tage regeringens egne præsentationer af sin politik for gode varer. Vi er til grin for vores egne penge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dagmar Christiandottir
  • Leif Koldkjær
  • Hans Bruun Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Marianne Borgvardt
  • Ervin Lazar
  • Henning Kjær
  • Steffen Gliese
  • lars søgaard-jensen
  • Peder Pedersen
  • Søren Andersen
  • Jens Falkenberg
  • jørgen djørup
  • Peter Knap
  • Ivan Breinholt Leth
  • Poul Anker Sørensen
  • Rikke Noack Skivild
  • Flemming Berger
  • Nils Enrum
  • Toke Andersen
  • Stig Bøg
  • Dorte Sørensen
  • ingemaje lange
  • Annika Hermansen
  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Steen Sohn
  • Torben Ethelfeld
  • Ejvind Larsen
  • Arne Albatros Olsen
  • Bjarne Andersen
  • Henrik Larsen
  • Thomas Olsen
  • Carsten Svendsen
  • Jørn Andersen
  • Nanna Wulff M.
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ebbe Overbye
  • Jørgen Wassmann
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Holger Madsen
Dagmar Christiandottir, Leif Koldkjær, Hans Bruun Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Hans Larsen, Marianne Borgvardt, Ervin Lazar, Henning Kjær, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Peder Pedersen , Søren Andersen, Jens Falkenberg, jørgen djørup, Peter Knap, Ivan Breinholt Leth, Poul Anker Sørensen, Rikke Noack Skivild, Flemming Berger, Nils Enrum, Toke Andersen, Stig Bøg, Dorte Sørensen, ingemaje lange, Annika Hermansen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Steen Sohn, Torben Ethelfeld, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Henrik Larsen, Thomas Olsen, Carsten Svendsen, Jørn Andersen, Nanna Wulff M., Michael Kongstad Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Ebbe Overbye, Jørgen Wassmann, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Holger Madsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er så rigtigt - og det har stået på i temmelig lang tid!

Carsten Wienholtz, Arne Lund, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Allan Stampe Kristiansen, Christian Lucas, Bent Emil Engbjerg Sørensen, lars søgaard-jensen, Michael Hullevad, Kim Øverup, jørgen djørup, Poul Anker Sørensen, Rikke Noack Skivild, Alvin Jensen, peter juhl petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Lasse Glavind, Bjarne Andersen, Egon Stich, Michael Kongstad Nielsen, Søren Bro, Jørn Andersen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Sådan er de venstreorienterede puritanere, de er imod alting og nu står "fake news" så forskud fra disse abejsdssky venstreorienerede elementer. En ærlig direktør eller politiker kan snart ikke fyrer løgne af længere, uden en puritansk factchecker står parat til at klæde en af til skinnet.... mon ikke det er på tide med en hetz imod alt den PC indstilling.... (ironisk)

Dagmar Christiandottir, Torben K L Jensen, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det store spørgsmål er efter min mening, hvorfor regeringen således blotter sig ved åbenlyst at manipulere med tallene?

Jeg er stor tilhænger af Steven Bells karakteristik af Venstre som "verdens måske mest stupide parti", men det er mest af retoriske årsager, for selvfølgelig er de ikke dumme i Venstre, ikke allesammen i hvert fald, de ved udmærket godt, hvad de har gang i, og må derfor snarere betragtes som onde.

Så jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om der eksperimenteres med en ny taktik i kampen mod de fattige. Selv Cepos bekendtgjorde, at regeringens skatteudspil vil øge uligheden, ligesom regeringen selv udtaler, at de gør det "med åbne øjne".

"Ulighed er godt", synes det nye slogan at være. Er det kulturkampen, der forsøges videreført under dette slogan? Dansk kultur er gennemsyret af en forestilling om, at få har for meget og færre for lidt, er det denne forestilling, der nu skal udryddes fra det fælles tankesæt?

Danskerne har i de sidste 100 år ment, at ulighed ikke er godt, så angrebet mod socialstaten har overvejende været ført mod indvandrerne, som - mere eller mindre succesfuldt - er blevet skilt ud som en særlig gruppe af "uværdigt trængende". Samtidig er de arbejdsløse, syge og handicappede over en kam blevet udskilt som dovne mennesker, der kun fortjener at leve i fattigdom.

Men denne kamp synes at være gået lidt i stå, fronterne er fastlåste med 51% på den ene side og 49% på den anden, så der må nye midler til. Måske regeringen mener, at det er nu, frontalangrebet skal sættes ind?

Jan August, Carsten Wienholtz, Marie E. Rasmussen, Dagmar Christiandottir, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Hans Bruun Jensen, Kurt Nielsen, Anton Bentzen, Christian Mondrup, Mads Berg, kjeld jensen, Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen, Jørn Erikstrup, Søren List, Bent Emil Engbjerg Sørensen, Mikael Velschow-Rasmussen, lars søgaard-jensen, Jan Troelsen, Bo Stefan Nielsen, Peter Knap, Ivan Breinholt Leth, Rikke Noack Skivild, Steen K Petersen, Flemming Berger, Toke Andersen, Mohamed B, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Alvin Jensen, John Poulsen, peter juhl petersen, Bjarne Tingkær, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Jakob Trägårdh, Hanne Ribens, Ejvind Larsen, Hans Ingolfsdottir, Arne Albatros Olsen, Rasmus Henningsen, Bjarne Andersen, Thomas Olsen, Nanna Wulff M., Torsten Jacobsen, Poul Sørensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Gør oprør det er rent apartheid som de indføre overfor dem, som kapitalen ikke ikke tror de kan tjene profit på og derfor ikke ansætter og dem der har job.... OG IKKE NOK MED DET, SÅ IMPORTERE DE ARBEJDSKRAFT TIL AT UDKONKURRE DERES EGEN BORGERE OG UDSOURCER ARBEJDE TiL LANDE MED LATTERLIGE LØNNINGER - OG SÅ SAMTIDIGT HETZER DE, DE BORGERE DER IKKE HAR ARBEJDE OG IKKE KAN KONKURRER MED DEN IMPORTEREDE ARBEDSKRAFT. FUCK DEM.... GØR OPRØR.... det er det ny samfundssind at gøre oprør, medmindre du går ind for apartheid.
Venstre, LA og de konservatives politik med at kassere alle der ikke er gode nok til et arbejde, det kan meget vel blive det der sender os ud af EU... fordi det er så lodret inhumant og importere arbejdskraft i stor stil og så køre borgerne ud i fattighuset... det er mondænt at være efter arbejdsløse og studerende eller folk i arbejdsprøvning.... FUCK DEM ... sig det lige ud det er klassekamp som venstre blæser op til og gjort det i årevis.... bare sprøg folk på bistand eller frelsens hær.

Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Ervin Lazar, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, John Poulsen, Hans Ingolfsdottir og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Poul Solrart Sørensen - rigtig konklusion at det kan give en udmeldelse af E.U. De fleste hader Lars Løkke og hans sleske smil, der dækker over fup og fiduser. At de ikke på højrefløjen kan gennemskue konsekvensen er mig en gåde!

Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Alvin Jensen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Nu er det ikke altid kun vellønnede der har fri telefon. Og skatteværdien er ret lille.
Hvis du har fri telefon skal der betales skat af 2700 kr pr år.
Hvis den del skulle medtages skulle de vise graferne for de som hhv har og ikke har fri telefon. Undskyld, men at kalde det fusk med tal vil jeg kalde fake mews.
Værdien af nedsættelse af bilafgifterne afhænger også helt og holdent af hvad for en bal man køber. Nogle rige køre VW Up, andre der burde køre VW up bruger lønnen på en Audi. Og i gruppen meget vellønnede er fri bil tit en del af lønpakken.
Så det vil jo være ikke bare umuligt, men komplet umuligt at anskueliggøre i kroner og øre hvor meget vi hver i sær sparer qua lavere bilafgifter.
Det er fair nok sådan som det er vist hvad de skattemæssige konsekvenser er for de grupper der er vist eksempler på.
Det ville være mere seriøst kat kalde det for FAKE news hvis man havde forsøgt sig med at putte nogle gennemsnitlige tal ind i regnestykket.
At skattelettelserne er asociale og absolut unødvendige, ligesom de der køber Ferrari nok har råd til at betale afgifterne er noget andet, men skyd dog på det i stedet for.

Slettet Bruger

Jeg synes det var big news med 2,5 krone mere i timen til HK'erne. For det kan man måske købe sig en flaske rent vand på vej hjem fra arbejde i stedet for det slam, der kommer ud af hanen. Er der ikke nogle exitprogrammer til den bande?

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Allan Stampe Kristiansen, Kim Øverup, Poul Sørensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Hans Ingolfsdottir og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg håber, at vælgerne med åbne øjne beslutter sig for at være rigtig onde ved blå blok til det kommende kommunalvalg.

Carsten Wienholtz, Marie E. Rasmussen, Anne Eriksen, kjeld jensen, Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Jan Troelsen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Poul Sørensen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Naturligvis skal enhver regering præsentere retvisende tal. Men hvad er egentligt mest retvisende? I onsdagens Information bliver beregningerne kritiseret for at måle konsekvenserne på "rådighedsbeløbet" (det der er tilbage når der fra indkomsten er fratrukket skat og faste udgifter). Man kritisere denne opgørelse for at være for vilkårlig, fordi det er baseret på et skøn, for hvem kender i grunden de forskellige lønmodtagergruppers faste udgifter!? Men samtidig plæderer man for at inkludere en skønsmæssig vurdering af de forskellige indkomstgruppers udgifter til telefoni og bil. Det hænger ikke helt sammen. Skønsmæssigt kan man bedre estimere de faste udgifter til husleje, end man kan for de mere variable udgifter telefoni og bil. Bør man i grunden ikke udelukkende vurdere skatteændringernes effekt på den disponible indkomst (det vi har tilbage når der er betalt skat af bruttolønnen). Ændringerne i den disponible indkomst giver vel det mest retvisende billede af ændringerne i din indkomstsituation - og dermed dine forbrugsmuligheder. Hvad man så vælger at habe af udgifter - både faste og variable udgifter - er jo så op til den enkelte. Ændringerne i den disponible indkomst viser ændringen i det beløb du har til forbrug.

Jeppe Larsen, Torben Lindegaard, Michael Hullevad og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Har nogen regnet på hvor mange varme hænder man kan få i sundhedssektoren for de penge?

Carsten Wienholtz, Dagmar Christiandottir, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

En anden ting: "Alle skal bebyrdes med samme skatteprocent". Det lyder umiddelbart rimeligt. Man kan præcisere ved at sige: "Alle skal bebyrdes med samme skatteprocent, for både lønindkomst og forbrug". De fleste vil vist mene det lyder rimeligt. Det er alment accepteret at der bør gælde "lighed for loven". Tilsvarende synes det rimeligt med "lighed i skatteprocenten". Men i Danmark har vi "ulighed i skatteprocenten". Vi har både progressiv indkomstskat og progressiv forbrugsskat (for biler). Ved helt ens skatteprocent vil de vellønnede uundgåeligt betale et større skattebeløb (kroner og ører). I Danmark betaler de vellønnede desuden en højere skatteprocent (procentsats). Er det rimeligt? Det er så op til den enkelte at vurdere! Det er et holdningsspørgsmål. Et værdipolitisk spørgsmål. Et spørgsmål om rimelighed.

Henrik Madsen

Når det flere steder fremgår at "de rigeste 10%" eller "direktøren" får mest ud af den aktuelt foreslåede skattereform, er det så målt i absolutte tal (i kroner og ører), eller i procent? Dette er også uklart i Lykkebergs indlæg. 2% af et stort beløb er jo flere penge and 2% af et lille beløb. Jeg tænker at procenter (%) er det rimelige sammenligningsgrundlag.

Venstre ved man hvor man har. Svindlere og fidusmagere siden tidernes morgen.
Alberti, Brixtofte, Fogh, Lille Lars og mange andre er taget i fup og løgne.
Nogle røg i spjældet andre blev statsminister

Carsten Wienholtz, Dagmar Christiandottir, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, Kim Houmøller, lars søgaard-jensen, Egon Stich, Arne Albatros Olsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Christoffer Pedersen
30. august, 2017 - 16:23
Jo, det er de vellønnede, som har fri telefon: Cheføkonomen "fra 3F forklarede her i avisen, at kun 5 pct. af hans medlemmer har arbejdsgiverbetalt telefon." Men det er da korrekt, at skatteværdien er meget lille. Når du nu påstår, at RL ikke er seriøs, når han ikke "putter nogle gennemsnitlige tal ind i regnestykket", kunne man vel forvente, at du ikke selv begår samme fejl. Har du mon nogle tal for, hvor mange vellønnede der er, som kører rundt i en VW Up? Og hvis de gør det, har du så nogle tal på, om VW Up'en er deres anden, tredje, eller fjerde bil? Og endvidere har du nogle tal på, hvor mange personer med middellønninger eller mindre, som kører rundt i en Audi, som ikke er en årgang 1992 købt brugt?

Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Madsen, som der står i lederen får en HKer 7,1% mens en direktør får 5,1%. Så for folk, der ikke kan regne, ser det ud som om HKeren får mere ud af det end direktøren, mens det i virkeligheden - i absolutte tal - er direktøren, der får mest ud af det: 5,1% af en million er jo mere end 7,1% af 300.000.

Ideen med et progressivt skattesystem er at mindske uligheden, hvilket er i alles interesse, også de riges. For det er ikke den absolutte fattigdom, der spiller den største rolle for at et samfund kan hænge sammen, derimod er der meget mere kriminalitet og vold i samfund, hvor den relative ulighed er høj - som fx i USA. Hvis alle i et land er lige fattige er der for det meste fredeligt, fordi der ikke er noget at stjæle, ligesom der er fredeligt i lande, hvor alle er lige rige, fordi der ikke er grund til at stjæle, når alle alligevel har alt.

Så det er ikke et holdningsspørgsmål eller et værdispørgsmål, men en simpel kendsgerning. Som man jo så kan benægte, hvis ens mavefornemmelser tillægges større vægt end videnskabelig sandheder.

"The analysis indicated that property crime increases with rising income inequality and specific measures of violent crime, such as homicide and robbery, also display sensitivity to income inequality over time."

https://www.equalitytrust.org.uk/sites/default/files/Income%20Inequality...

"Results show that there is a strong and robust effect of relative income inequality on burglary."

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0165176508001110

Randi Christiansen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg vil nu mene, at en afgift som betales med 100 procent er progressiv i sin natur. Jo dyrere bil man køber, jo mere kommer man til at bidrage med til statskassen. Det kommer så oven i at bilen betales med allerede beskattede penge. Hvorfor ikke se til vores nabolande, Sverige og Tyskland, som slet ikke har nogen registreringsafgift på biler? Det er en misundelsesafgift, som ikke hører til i et moderne samfund.

Kan vi ikke også blive fri for hele tiden at høre om direktøren, der tjener 1,2 millioner kroner om året. Den gennemsnitlige direktørløn i Danmark er langt lavere og er faktisk mindre end en faglært arbejders løn. Det ville være mere relevant at pege på en læge, en institutleder på Københavns Universitet, en filmstjerne eller en tennisspiller.

Christoffer Pedersen

Ivan Breinholt Leth
Jeg skrev det er ikke KUN de vellønnede der har fri telefon.
Nej begribeligvis har jeg ikke tal for hvem der køber hvilke biler. I forhold til kommentaren er det cirka lige så relevant som hvor mange fluer der er over Amager en kold sommerdag

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Den eneste måde at undgå, at de højtlønnede ved en skattelettelse får en større skattenedsættelse i kroner & ører end de lavtlønnede er at øge bundfradraget - Glistrups gamle idé.

Ellers er det ren matematik, at de højtlønnede får den største skattenedsættelse.

Det er i øvrigt påfaldende, at lige netop folkepensionister - som ikke opnår beskæftigelsesfradrag - slet ikke bliver tilgodeset i regeringens lovforslag.

Vi må håbe på Dansk Folkeparti -
pensionisternes parti, som partiet blev kaldt af en opringende lytter i P1-Debat !!!!!!!

Det er godt nok en besk pille at måtte sluge.

Det er selvfølgelig manipulerende i den forstand at man fremhæver dele af skatteudspillet og underspiller andre, men dertil at kalde det "fake news" synes jeg er at gå for langt. Der er gået lidt inflation i begrebet "fake news" på det seneste.

Hvis man skal sammenligne effekt af en skattelettelse, bør man i første omgang holde variabler som telefoni og bilkøb ude af det. Det som man som lønmodtager først og fremmest kan forholde sig til, er hvor meget mindre man skal betale i indkomstskat om året. Det er det der direkte påvirker ens disponible indkomst. Ikke alle har fri telefon, ikke alle har tænkt sig at købe en bil i en bestemt prisklasse, så det giver ikke mening at inddrage disse i en generel sammenligning. Særligt registreringsafgiften afhænger jo helt af hvilken bil man køber og om man overhovedet har tænkt sig at købe en bil i første. For ikke at tale om det lidt underlige i at sige at man FÅR noget fordi man har muligheden for at købe noget billigere end før. Vil man også sige rige får mere ud af afskaffelsen af nøddeafgift fordi rige spiser flere nødder? Og hvad med nøddeallergikere, hvorfor får de ikke noget?

VLAK er eksemplet på alt hvad der er galt i verden. Forstået på den måde, at når magthavere laver politik for egen vindings skyld frem for fællesskabets bedste. Det er ulækkert at se på og i min optik findes der reelt kun to partier at stemme på, Ø og Å, hvis man bare besidder den mindste morale ift at skabe et bæredygtigt samfund.
*bøvs*

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Regeringens politik kan skæres ned til en urokkelig tro på, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Så de regner med præsten og pisser på degnen.

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Christoffer Pedersen
31. august, 2017 - 08:07

Hvis de rige bor på Amager, er det da ikke irrelevant, hvor mange fluer der er på Amager. Og hvis de rige kun kører VW Up, som deres anden eller tredje bil, er det da ikke ligegyldigt hvor høje afgifterne er på deres bil nr 1 - Lamborghinien. Det er ligegyldigt, hvis man ikke mener, at skat skal udligne indkomstforskelle, og det har du jo ret til at mene.

Christoffer Pedersen

Ivan Breinholt Leth
Hvis og hvis min *beep* er spids....alle de der "hvis" nu de rige køber en bil til xx kr og en fattig køber en bil til Y kr, så vil der spares zz kroner gør jo lige præcis det ikke vil give nogen fornuft at medtage det i en beregning som skal vise hvad effekt skatteændringerne har når man har en given indtægt. Det er oplyst separat og som en anden ganske rigtigt skriver; hvad med nøddeallergikerne som ikke får noget ud af afgiften lettes på nødder?

Ivan Breinholt Leth

Christoffer. Er din beep spids? Du og Jeppe Larsen lader som om, at rige mennesker ikke køber dyre biler, og du påstår at Rune Lykkeberg ikke "putter gennemsnitlige tal" ind i et regnestykke, som Rune Lykkeberg overhovedet ikke opstiller. Du leverer ikke selv nogen som helst form for dokumentation for din påstand om, at en del rige mennesker nøjes med en VW Up, og du lader ude af betragtning, at en del rige mennesker har flere biler. Rune Lykkebergs påstand er udelukkende, at regeringen har udeladt visse tal af sin beregning. Om man kan kalde det fake news eller uhæderlighed, kan diskuteres, men hvis man tror, at regeringens udeladelse var en slags forglemmelse, er man efter min mening naiv.

Og i et slet skjult forsøg på at skabe forvirring blander Jesper Larsen, forbrug af nødder sammen med forbrug af luksusbiler, selvom han burde vide, at meningen med høje afgifter på luksusbiler er at anvende skat til at udjævne forskellen mellem personer med meget høje indkomster og personer med lave indkomster. Og det har absolut intet at gøre med nøddeallergikere. Derudover lader Jesper Larsen som om, at man ikke FÅR noget, når skatten lempes, selvom han ved at alle biler på et tidspunkt er slidt op og skal udskiftes. Det man FÅR fra staten er muligheden for at øge sit forbrug, fordi staten sænker sin beskatning. Hvor svært kan det være?

Carsten Wienholtz og Marie E. Rasmussen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Ivan Breinholt Leth
Selvfølgelig er der ingen tvivl om det er de rigeste der køber de dyreste biler og derfor sparer mest. Men forudsætningen for at opnå den besparelse er man har et forbrugsmønster der inkluderer dyre biler.
Det er mere retvisende at lave et regnestykke som viser hvor stor personskattelettelsen er ved en given indtægt.
Så kan afgiftslettelserne stå separat og derfra kan man så selv vurderer om man vil anskaffe sig en bil eller en pose nødder nu hvor afgifterne måske ændres.
Jeg misforstod ikke regnestykkerne og jeg er ikke matematisk professor. Men at kalde dem Fake News er FAKE News hvis noget er.

Man skal nok, som Jesper Larsen skriver 10:59, holde variabler - for ikke at tale om deciderede gisninger - ude af regnestykkerne. Problemet er blot, at det gør regeringen jo ikke selv. Den argumenterer med konstruerede eksempler på fx en HK'ers og en direktørs rådighedsbeløb efter husleje m.v., i stedet for at bruge indkomst efter skat. Uden at bruge udtrykket "fake news" argumenterer Politikens leder i dag fint for, at det er det, der er tale om: "Regeringen hævder ganske vist, at skattelettelserne er både fuldt finansieret og socialt retfærdige. HK’eren får mere ud af skattelettelserne i procent end direktøren, siger Lars Løkke Rasmussen. Passer det? Nej. Økonomer har de seneste dage pillet regeringens beregninger fra hinanden. Regeringen forudsætter, at HK’eren har en boligudgift på niveau med direktøren med årlig millionløn. Lyver regeringen? Nej, men den lader sin politik hvile på falske præmisser." Som DFs finansordfører siger: "Det her er en historiefortælling. Men det er jo ikke fiktion, vi laver. Det skal være rigtigt." Og det er minsandten helt rigtigt sagt.

Anne Eriksen, Randi Christiansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Christoffer. Og sandsynligheden for at sosu assisstenter og kassedamer, kører rundt i en Lamborghini er meget lav. Ligesom sandsynligheden for at bankdirektører kører rundt i en VW Up, når Lamborghinien ikke er på værksted er meget lille. Det er egentlig underligt at bruge tid på at diskutere, hvad alle ved: Biler der koster mellem 1 million og 8,5 millioner kroner anskaffes af personer, som tjener mindst en million kr om året. Og hvis disse personer ejer en VW Up, er det formentlig blot en af deres biler. Og når Frank Hansen påstår ovenfor, at en afgift på 100% på alle biler i sig selv udgør en progressiv beskatning, fordi man betaler mere jo dyrere bilen er, vrøvler han. Man kunne påstå det samme om indkomstskatten, men det er altså ikke det, vi forstår ved progressiv beskatning. Progressiv beskatning er når procenten stiger med indkomsten. Det kan vel selv en professor forstå?

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ivan Breinholt Leth,

Jeg ved udmærket, hvordan mange bruger begrebet progressiv beskatning, men jeg mener det er en vildfarelse. Det kan ikke passe, at meningen med skattesystemet er at straffe den dygtige og flittige. Det afgørende må være at fremskaffe midler til driften af staten og samfundet i videre forstand. En konstant skatteprocent er i denne optik progressiv, fordi den dygtige og flittige dermed bidrager med mere til samfundet end den mindre produktive. Faktisk er der slet ikke nogen moralsk argumentation for, at skatteprocenten bør stige med indtægten. Der er kun voldtægtsmandens logik. Hvorfor voldtog du pigen? Fordi jeg kunne og fordi jeg havde lyst! Vi hører altid den præcis samme argumentation for at skatteprocenten bør stige sammen med indtægten. Det bliver sådan, fordi vi har magten til at gennemføre det, og fordi vi har lyst til at gøre det. Ligesom voldtægtsmanden aldrig lytter til pigens synspunkt, lytter flertallet ikke til hvad de rigeste mon mener om at blive brandbeskattet. Det er en ret flertallet tiltager sig uden den ringeste moralske argumentation.

Det bliver helt absurd, når skattelettelser derefter opgøres i kroner og ører. Når skatten udregnes i procenter, så skal lettelser naturligvis også udregnes relativt. Alt andet er manipulation.

@Niels Nielsen: Ja sådan er det jo. En højtlønnet (eks. en studievært på DR) som får en skattebesparelse på bare 5%, får flere kontanter i lommen, end en lavtlønnet får af en skattebesparelse på hele 7%.

@Niels Nielsen: Jeg vil kommentere på disse linjer fra Niels Nielsen: ”Ideen med et progressivt skattesystem er at mindske uligheden, hvilket er i alles interesse, også de riges. For det er ikke den absolutte fattigdom, der spiller den største rolle for at et samfund kan hænge sammen, derimod er der meget mere kriminalitet og vold i samfund, hvor den relative ulighed er høj - som fx i USA. Hvis alle i et land er lige fattige er der for det meste fredeligt, fordi der ikke er noget at stjæle, ligesom der er fredeligt i lande, hvor alle er lige rige, fordi der ikke er grund til at stjæle, når alle alligevel har alt”.
Jeg mener ikke det progressive skattesystem blev indført for at mindske uligheden (for at reducere vold og anden kriminalitet), men for at finansiere alle de ydelser vi modtager fra det offentlige (sygehuse, skoler, veje, universiteter, børnehaver, politi, militær).

Jeg kender til undersøgelserne som, i varierende omfang, påpeger sammenhænge mellem ulighed og kriminalitet. Men det er ”problematisk” at overføre resultaterne af disse studier til Danmark (og det øvrige Nord- og Centraleuropa i øvrigt), da vi her har langt lavere ulighed end hvor studierne er gennemført. Dertil kommer at vi har et langt højere bundniveau end f.eks. USA, hvor der er mange fattige i absolutte termer. Hertil er det værd at bemærke, at selvom regeringen fik gennemført hele sit skatteudspil, uden ændringer, så ville Danmark stadige være et af de mest lige lande i verden, og stadig mere lige end de er i både Tyskland og Sverige. Ikke direkte farligt. Man kunne nok pege på mere oplagte indsatsområder i vort samfund, hvis man kerer sig om at minimere kriminaliteten, og maksimere trygheden.

Hvis jeg skal give mit subjektive bidrag, så bliver det at jeg tillægger ulighed en vis betydning for kriminalitet, hvis der er et lavt bundniveau (mange fattige i absolutte termer). Men er der først et højt bundniveau, som i Skandinavien, så tror jeg ikke ulighed provokerer til kriminalitet (som ville være en ”misundelseskriminalitet”). I et land som Danmark, med stor lighed og højt bundniveau, har små udsving i uligheden ingen betydning for kriminaliteten. Det der har betydning for kriminaliteten i et land som Danmark, er de værdier og den moral vi bliver indpodet fra barnsben. Dette er en multifacetteret socialiseringsproces som involverer familien, børnehave, folkeskole, vennerne, sportsklubber, rollemodeller, religion, arbejdspladserne mm. Det er det tankesæt vi hver især går rundt med, som er afgørende, da summen af de individuelle tankesæt udgør vort lands kultur. Det er landets kultur, landets sjæl, som er afgørende for kriminalitetens omfang; i særdeleshed i et land som Danmark (med stor lighed og højt bundniveau).

Til Niels Nielsens sidste to linjer vil jeg kort nævne følgende: A. Haiti er det fattigste land i hele Syd- og Mellemamerika, og de er vist næsten alle lige fattige (bortset fra en meget lille ”militærelite”). Men landet er IKKE et land i harmoni, men præget af massiv kriminalitet. Cuba er i øvrigt også et ret fattigt land, hvor de også næsten alle er lige fattige (bortset fra en lille ”militærelite”), men her er der markant mindre kriminalitet (kunne det være de kulturelle forskelle der gør udslaget). B. Når du skriver: ”Ingen grund til at stjæle, når alle alligevel har alt”, så kommer du jo faktisk til at bruge en absolut betegnelse, ”har alt”, altså at når man når et vist højt materielt niveau, så stiller man sig tilfreds, og fristes ikke til tyverier. Dette er jeg jo enig i. Men jeg gætter på du mente at skrive: ”Ingen grund til at stjæle, når alle alligevel har lige meget”. Et socialistisk ideal (en fantasi) der næppe nogensinde vil indtræffe, og som jeg i øvrigt mener er en unødvendig betingelse for lav kriminalitet (af årsager beskrevet ovenfor).

Ivan Breinholt Leth

Henrik Madsen
Det er lodret forkert. Staten opkræver ikke skatter for at dække sine udgifter. Det er en udbredt misforståelse. Når staten skal dække en udgift - f.eks. til at anlægge en vej - krediterer staten diverse konti i forskellige banker - f.eks. entreprenørens konto. Det gør staten ved at overføre et tal fra finansministeriets computer til entreprenørens bankkonto - en computer i entreprenørens bank. I den proces skaber staten elektroniske penge, ligesom en privat bank skaber elektroniske penge, når den udlåner penge. Der findes ikke nogen statskasse, hvor skatteydernes penge går ind i. Den kildeskat, som din arbejdsgiver trækker af din løn, havner i skattevæsenet computer som et tal. Der bliver tallet stående, indtil det slettes. Skattevæsenet overfører ikke dine penge til finansministeriet. Der findes ikke sådanne transaktioner mellem Skat og finansministeriet. Men der findes tonsvis af vildledende fortællinger i medierne om, at staten skal have nogle penge ind i 'kassen' før den kan dække sine udgifter. Det er altsammen varm luft, og ideen med beskatning af indkomster er at styre pengemængden i samfundet. Og ideen med at gøre beskatningen progressiv er, at forsøge at udjævne forskellen mellem indkomster.

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Og iøvrigt - Henrik Madsen - er både ligheden og levestandarden i Cuba højere end i Haiti. Det er ligesom i de fleste landområder i Afrika. Flertallet er nogenlunde lige fattige (efter vores målestok), og kriminalitet er stort set fraværende. I byerne er både uligheden og kriminaliteten høj. Mediepåvirkningen er også større end i landområderne, og det er i byområderne, at drømmen om at udvandre til Europa trives. Det er urbaniseringen i Afrika, som øger kriminaliteten, fordi det er i byerne at uligheden bliver synlig - både i virkeligheden og i medierne.

Teknisk set er det rigtigt, at staten i første gang betaler sine udgifter ved at skabe penge i Nationalbanken, men det betyder ikke at staten ikke også har brug for at opkræve penge. Der er to hensyn, som viser dette. Danmark har brug for at importere varer, og de kan i sidste ende ikke betales med danske kroner. Hvis staten blot kunstigt skaber penge uden at have indtægter, så mister udlandet tilliden til kronen, som så falder i værdi.

Men befolkningen kan også miste tilliden til kronen, som derefter fravælges til fordel for barter eller handel i udenlandsk valuta. Det var det som skete i Sovjetunionens sidste dage. Det blev først vanskeligt at købe varer med rubler, hvorimod det i en periode gik meget bedre med dollars. Til sidst blev det også vanskeligt at bruge dollars, fordi almindelige russere havde svært ved at købe noget i dollarbutikker selvom de havde dollars. De kunne jo risikere at blive spurgt, hvorfra de havde fået den udenlandske valuta. Jeg husker hvordan jeg i 1989 og 1990 klarede mig i Moskva med en solid portion damestrømper. De var meget eftertragtede også af mænd, som jo kunne forære dem til deres kvinder. Der var ting, som jeg ikke kunne købe og steder, hvor jeg ikke kunne komme ind selv med lommerne fulde af dollars. Et par damestrømper diskret afleveret fungerede som en magisk nøgle.

Ivan Breinholt Leth

Frank Hansen

En stat, som skaber sin egen valuta, kan afholde sine udgifter i denne valuta ved at skabe elektroniske penge. Mængden af disse selvskabte penge er begrænset af hensynet til inflationen og af evt. internationale aftaler og bindinger af den nationale valuta. I Danmarks tilfælde begænses statens evne til at skabe sine egne penge af vores tilslutning til Finanspagten og af kronens binding til euroen. Det er begrænsninger, som er foretaget på baggrund af politiske beslutninger, som kan omgøres, hvis en given regering ønsker det. Det er dette faktum, som ingen politiker eller økonom ulejliger sig med at meddele befolkningen, når talen er, om 'den nødvendige økonomiske politik'. Og ingen journalist kan finde på at spørge om, hvordan det hænger sammen, fordi Danmark lider af fatal mangel på journalister med indsigt i grundliggende økonomi. Imens lirer regeringen løs på mantraet om, at der mangler penge i en statskasse, som ikke findes, mens ingen stiller utidige spørgsmål. Folkets uvidenhed er regeringens styrke.

Hvorfor spørger ingen journalist om, hvorfor staten ikke er nødt til at spare og skære ned, når Skat i løbet af nogle år har 'mistet' over 100 mia kr? Disse 100 mia kr er åbenbart ikke noget problem, mens de ca. 60 mia, som anvendes på dagpenge, jobcentre og kontanthjælp tilsyneladende er en enorm belastning for staten ifølge den verserende politiske fortælling. Og oveni de 'tabte' 100 mia kr er der åbenbart råd til at give skattelettelser for 23 mia kr. Hvordan det hænger sammen, spørger ingen om.

Mit eksempel ovenfor med anlæggelse af en statslig vej, forudsætter naturligvis at entreprenøren, som staten betaler, er dansk. Hvis det er en udenlandsk entreprenør, skal staten formentlig betale med euros eller dollars, og hvis en udenlandsk entreprenør accepterer kroner, forudsætter det, at der findes nogle danske varer, som er interessante for denne udenlandske entreprenør - eller at entreprenøren finder det attraktivt at købe danske statsobligationer for sine kroner. (Evt. aktier og obligationer.) Hvis entreprenøren skal betales i en udenlandsk valuta, forudsætter det, at der findes danske virksomheder, som først har solgt nogle varer i udlandet og derefter vekslet sin udenlandske valuta om til kroner. Den udenlandske valuta ender i nationalbanken, hvor staten kan bruge dem til at betale den udenlandske entreprenør. (I praksis går transaktionen gennem nationalbanken via den udenlandske entreprenørs bank.)

Da tidligere direktør for The Fed, Ben Bernanke, i et interview blev spurgt om, hvad der egentlig bestemmer dollarens værdi, svarede han med et ord: "Tillid." Det gælder for 'fiat money' - penge som ikke er bundet til guld eller til en anden valuta. Alle transaktioner mellem Danmark og udlandet går gennem nationalbanken. Hvis en dansk virksomhed beslutter sig for at beholde den udenlandske valuta, som den har fået hjem ved at eksportere, skal handlen finde sted i kontanter, og virksomheden kan ikke umiddelbart købe varer i Danmark for den udenlandske valuta, medmindre der er et sort marked for udenlandsk valuta som i Ruslands tilfælde, da tilliden til rublen brød sammen, eller hvis staten accepterer, at der cirkulerer udenlandsk valuta i økonomien som i Zimbabwes tilfælde, hvor de fleste transaktioner foregår i sydafrikanske rands og i US dollars. Zimbabwe er interessant, fordi det er det nutidige mest tydelige eksempel på, hvad der kan ske med en valuta, når staten fortsætter med blindt at skabe penge, mens produktionen af varer i realøkonomien skrumper ind. Tilliden til zim-dollaren gik død, da inflationen nåede op på flere tusinde procent, men den zimbabweanske stat gik ikke bankerot, fordi den er suveræn og kan skabe sine egne penge. Zimbabwe er i den forstand bedre stillet end Grækenland, som har givet afkald på sin egen valuta. Hvis den zimbabweanske regering ikke havde besluttet sig for at ødelægge sin egen produktion, samtidig med at den skabte enorme mængder af zim-dollars, kunne man teoretisk set have forestillet sig et punkt, hvor Zimbabwes BNP per capita ville have overhalet det græske. Tidligere græske regeringer burde have tænkt sig grundigt om, inden de gav afkald på deres egen valuta, og Margeret Thatcher havde ret, da hun fremlagde sine grunde til, at England aldrig burde tilslutte sig euroen. Det var stort set også det eneste, Thatcher havde ret i.

Randi Christiansen

At præsentere en finanspolitik med at de lavestlønnede får relativt mere ud af den end de højestlønnede fornærmer min intelligens. Jeg er da ret ligeglad med den relation, som stadig er nøjagtig ligeså ulige som altid. Det er rådighedsbeløbet, som er interessant.

Og ingen finder det åbenbart relevant at undersøge præmisserne for de høje lønninger og spørge, om de er retfærdige og hensigtsmæssige for miljø-og socioøkonomien.

Hvordan kommer man i en position, hvor man kan tjene disse høje lønninger? Hårdt arbejde? Absolut ikke nogen fællesnævner. Høj uddannelse? Heller ikke. Der er altså ingen grund til, at de i forvejen højeste lønninger - bare fordi de er højest - tilmed får de største lettelser. Fup og fiduser, svindel og humbug og manipulerede beregninger udført af en skrupelløst asocial regering.

@Randi Christiansen. Jeg mener den "disponible indkomst" er den rette at kigge på, og ikke "rådighedsbeløbet". Måske vores uenighed bygger på forskelle i vores regnemodeller :-))
Hvordan beregner du rådighedsbeløbet?

Randi Christensen,

Hvordan lander man et job med høj løn? Som specialevejleder på Københavns Universitet var det ofte ret oplagt, hvem der ville lande et sådant job, og det kom ofte til at passe. Hårdt arbejde gør det ikke alene, ej heller høj intelligens. Det er en kombination af faglig dygtighed, ikke blot intelligens, hårdt arbejde, evnen til korrekt at vurdere både egne fortrin og svagheder, evnen til at gribe en chance, når den kommer, en betydelig risikovillighed samt villighed til at flytte om på den anden side af Jorden i en periode, hvis det er det som skal til.

@Randi Christiansen. Når der er personer som kan oppebære høje lønninger, er det vel basalt set et resultat af markedsmekanismen - altså udbud og efterspørgsel. Så når eksempelvis Rune Lykkeberg får en høj løn for at være chefredaktør på Information, er det fordi Informations bestyrelse har vurderet at Rune Lykkeberg er alle pengene værd. Dette er i al sin enkelhed mekanismen bag høj løn. Og ofte hænger høj løn netop sammen med lang uddannelse, hvor folk har brugt deres talent og flid på at blive eksempelvis aktuar, læge, advokat, økonom, statsautoriseret revisor, civilingeniør, datalog etc. Der er selvfølgelig også nogen som er i stand til at opnå en høj indkomst uden lang uddannelse (eks. Martin Thorborg, Lars Larsen, Caroline Wozniacki, Michael Laudrup, Kim Larsen og Alban Lendorf). Deres høje indkomster afspejler igen en kombination af talent og flid (brugt på andre måder end til at tage en lang uddannelse). Mange mener man kan sætte det på formel således: Talent x Indsats = Resultat.

Randi Christiansen

Jeg kender naturligvis udmærket mekanismerne bag de høje lønninger, så det var nærmest et retorisk spørgsmål med henblik på at henlede opmærksomheden på det velkendte faktum, at der er social slagside ifht at positionere sig til høj aflønning. Så den der med at folk skal have lov at beholde flere af deres egne penge er et retorisk fupnummer, som de neoliberale alligevel vælger at køre stenhårdt med. Er det mon fordi de overhører svaret eller fordi, mainstreammedierne overhører det .... ?

Randi Christiansen

Henrik madsen, du har ret, der er forskel - rådighedsbeløbet er, hvad der er tilbage, når de faste udgifter er betalt, og disponibel indkomst er lønnen. Så jeg mener vel strengt taget lønnen, men det er jo også sådan, at huslejen er den afgørende faktor i en mindstelønsøkonomi. Og da en god bolig med billig husleje er som at vinde i lotteriet, er rådighedsbeløbet i konstellationen : dyr husleje og mindsteløn ret relevant. Det er ikke alle, der bare kan samle deres og evt børns habengut og flytte til en landsdel med billig husleje.

Med fare at lyde polemisk, så vil jeg nu mene, at der ikke er social slagside i at positionere sig i forhold til at få en høj løn. Jeg kender mange højtlønnede, som kommer fra små kår. Et offentligt kendt eksempel er Morten Messerschmidt, som voksede op med en enlig mor, som var rengøringsassistent. Man kan også pege på Berlusconi, som kom fra den lavere middelklasse og som i modsætning til sine kammerater straks begyndte på universitetet uden fjumreår. Vi har haft gratis biblioteker og skole i over hundrede år. Der er ikke nogen undskyldning for ikke at tilegne sig viden.

Frank Hansen,
Kan alle få en høj løn? Alle i verden, alle i Danmark, alle i en bedrift?
Når direktøren og aktionæren tjener en halv million ekstra hver et år, kan så hver arbejder i samme bedrift også få en halv million i lønsforhøjelse?
Hvem arbejder (mest)? Arbejderne, direktøren eller aktiespekulantene?
Eller må andre få mindre, for at nogen kan få (meget) mere?
Spørgsmål, spørgsmål.

Jeg ved det ikke, men jeg tror nu verken Messerschmidt eller Berlusconi har tilbragt så megen tid i noget bibliotek at det gør noget.
(Orienterende digression: Rent bogstaveligt, så betyder Messerschmidt knivsmed, evt. et (nazi-)tysk krigsfly, og Berlusconi kan betyde noget som mafioso eller horekarl, på sicilianske dialekt.)
Jeg har dog hørt om nogen steder de har været, og om hvad de der har lavet, og resten vil jeg helst ikke høre noget om. Lad mig bare sige det kort og pænt, jeg estimerer dem ikke.

Randi Christiansen

Frank hansen, vi ved, at det stadig kun er ca 7% af de akademisk uddannede, som har ikke akademisk baggrund. Og selv om du kender mange fra små kår, som har en høj løn, tror jeg ikke, at det giver et retvisende statistisk billede af, at samtlige højtlønnedes sociale baggrund lige så ofte er små kår, som det er en økonomisk velsitueret situation, de har med sig. Måske findes der yderligere statistik på området. Din påstand om at enhver borger har lige mulighed for at erhverve sig en god økonomi, er kun underbygget ved dine personlige bekendtskaber, og er derfor ikke et brugbart argument imod min pointe om social slagside ifht lønindkomst.

Sider