Leder

Uddannelsesrindalisme er et falsk fjendebillede

2. august 2017

»Uddannelsesrindalister« er et ord, den radikale leder, Morten Østergaard, har brugt om sine nye værdipolitiske modstandere i Socialdemokratiet. Han kunne lige så vel have brugt det om sin nye allierede, som han for nylig udnævnte Venstres uddannelsesminister, Søren Pind, til at være. 

Pind, hvis regering står i spidsen for en gold nedskæringspolitik på uddannelsesområdet, bruger faldet i optaget på de videregående uddannelser, som netop er offentliggjort, til at hævde, at færre unge på de videregående uddannelser ikke er et problem.

»Vi har set en enorm stigning over de sidste flere år i antallet af optagne, og på et eller andet tidspunkt – som konsekvens af de økonomiske midler, der er stillet til rådighed, og den diskussion, der er om kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne – så måtte det stoppe,« udtalte ministeren.

’Det er blevet mere prekært for de unge at vælge rigtigt. Derfor ser vi måske også små ryk i retning af, at flere vælger professionsbacheloruddannelser. Det er et mere overkommeligt og sikkert valg for mange. Hvis de vil have en lang uddannelse, kan de altid læse videre derefter,’ siger Laura Louise Sarauw, postdoc i uddannelsesvidenskab på DPU.
Læs også

Søren Pinds figenblad er kvaliteten, som skal højnes. Og hurra for det. Men der er ikke brug for mindre uddannelse til danske børn, unge og voksne i Danmark. Udflytning af arbejdspladser, teknologisering, robottisering og kapitalkræfternes frie bevægelighed sætter konstant vores arbejdsmarked under pres. Når det er sagt, er der intet i vejen med at diskutere, hvordan uddannelsesinvesteringerne prioriteres.

Det er til gengæld forfejlet at hævde, at den kreative klasse skulle bære skylden for, at produktionsarbejdspladser er forsvundet – de kreative har jo ikke alene opfundet den globale konkurrence, som øger presset på faglærte og ufaglærte – sådan som socialdemokraten Kaare Dybvad Bek synes at hævde i sin nye bog, De lærdes tyrrani.

Men kampen om uddannelsesmidlerne er også en klassekamp. Som Kaare Dybvad henviser til i forbindelse med sin bog, er alene grundskolens andel af uddannelsesmidlerne faldet fra 48 procent til 41 procent på 10 år. Omvendt er andelen af børn af faglærte og ufaglærte forældre på universiteterne ikke steget i takt med en fordobling af optaget på 10 år. 

Dybvad, som fik mange klaps af akademikerdanmark for sin såkaldte socialdemokratiske uddannelsesrindalisme, har faktisk ikke gjort sig til talsmand for, at mindre uddannelse skulle være vejen frem. Og socialdemokraterne gør ret i, som formand Mette Frederiksen også har understreget, at ville diskutere prioriteringer.

Det skal ske på de enkelte uddannelsesinstitutioner, så et uhensigtsmæssigt taxameterprincip ikke skal afgøre, hvilke studiepladser der skal udbydes, og at man hovedløst opretter et utal af studiepladser på universiteterne.

Men den samlede uddannelseskage skal ikke være mindre, hvilket er det, regeringen står for. Mindre uddannelse kan aldrig blive en gevinst for de svagest stillede. En køletekniker kommer ikke langt i dag uden høje faglige kompetencer.

Prioriteringskampen er allerede godt i gang, og den gør sig gældende på andre brudlinjer end den, der handler om omfordeling, fordi uligheden mellem landsdistrikter og byerne også vokser i disse år.

I går slog Landdistrikternes Fællesråd og flere borgmestre i yderområderne således til lyd for, at turen nu er kommet til at flytte uddannelsesinstitutioner til provinsen. Eller tilbage til provinsen, kan man tilføje, eftersom reformer af f.eks. professionshøjskolerne har centraliseret institutionerne, og regeringens aktuelle nedskæringer ydermere rammer hårdt i det regionale Danmark.

Udflytning af uddannelsespladser kan også være et led i en klassekamp, mener Camilla Wang, der er rektor på UC Sjælland, som har campusser i flere mindre byer på Sjælland.

Hvis flere unge skal have en uddannelse, skal der også være campusser i provinsen, lyder rektor Wangs rationale. Og hun anklager i et supplerende debatindlæg politikere som uddannelsesminister Søren Pind for at have opgivet ambitionen om, at den kommende generation skal være bedre uddannet end den foregående.

Det er en fælles opgave at sikre det højst mulige uddannelsesniveau, og det bør ikke handle om at presse børn og unge gennem uddannelsessystemet og stille dem forhindringer som uddannelsesloftet i vejen. Ligesom virksomheder heller ikke bør fralægge sig ansvaret for at oprette praktikpladser eller sørge for voksnes efteruddannelse. 

Men uddannelsesrindalismen er et falsk fjendebillede. Og det dækker over den virkelige modsætning: At regeringen vil bruge færre penge på uddannelse end oppositionen.

Serie

Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen har offentliggjort to udflytningsrunder af statslige arbejdspladser.

Første runde i 2015 udgjorde ifølge Finansministeriet udflytning af 3.900 arbejdspladser. Anden runde blev lanceret den 17. januar 2018 uden evaluering af første runde, fordi regeringen – med statsminister Lars Løkke Rasmussens ord – »politisk vil det her«. Med tiden vil anden udflytningsrunde samlet resultere i udflytning af godt 4.000 arbejdspladser. Regeringen vil samtidig udflytte 500-1.000 uddannelsespladser.

Her kan du læse, hvad Information tidligere har skrevet om udflytningen, ligesom vi løbende følger udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Typisk de radikale, de er hundeangst for mennesker der kalder "en spade for en spade", så simpelt sprogbrug passer ikke til så eliteintellektuelle mennesker som de radikale opfatter sig selv.

Så hellere være med i det gamle eventyr af H. C. Andersen; "Kejserens nye klæder", hvor det kun er de dumme der ikke kan se "disse fine klæder", som "rindalbarnet der sagde om "han har jo ikke noget tøj på", fordi barnet vidste ikke bedre!