Leder

Danmark har brug for en sprogstrategi, hvis vi skal forstå verden

Den faldende interesse for et andet fremmedsprog har længe kaldt på en politisk diskussion. Daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) bebudede en samlet sprogstrategi i januar 2016. Samme år afleverede et ekspertudvalg sine anbefalinger til ministeren. Siden har de ikke hørt fra ministeriet. Arkivfoto

Den faldende interesse for et andet fremmedsprog har længe kaldt på en politisk diskussion. Daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) bebudede en samlet sprogstrategi i januar 2016. Samme år afleverede et ekspertudvalg sine anbefalinger til ministeren. Siden har de ikke hørt fra ministeriet. Arkivfoto

Ivan Riordan Boll

5. september 2017

Sprogfag som tysk og fransk er i krise. De udbydes efterhånden kun på Aarhus og Københavns Universitet, og igen i år faldt antallet af ansøgere.

Den faldende interesse for et andet fremmedsprog har længe kaldt på en politisk diskussion. Daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) bebudede en samlet sprogstrategi i januar 2016. 

Samme år afleverede et ekspertudvalg sine anbefalinger til ministeren. Udvalgets anbefalinger handler først og fremmest om at skabe en større sammenhæng i undervisningen mellem folkeskolen, gymnasiet og universiteterne.

Siden har de ikke hørt fra ministeriet. Det fik i sidste uge arbejdsgruppens formand til at anklage ministeren for at nedprioritere problemet i fagbladet FORSKERforum.

Som fremmedsprog har engelsk været dominerende i Danmark, mens vi generelt er kommet længere og længere fra fransk og tysk. Vi har orienteret os mod England og USA – en orientering, der har manifesteret sig gennem det tætteste bånd overhovedet: sproget.

Fransk er mere end dannelse, lød det fra flere af KU's kommende franskstuderende. På mandag starter livet på universitetet. Fra venstre: Viola Tranelund, Sofie Meilstrup Jørgensen, Sarah Bengtsson og Johan Thorsboe. Foto: Daniel Hjorth
Læs også

Men efter Storbritanien har stemt sig ud af EU, og Donald Trump politisk har bevæget USA væk fra Europa, kigger vi igen mere mod Europa. Det franske præsidentvalg var i foråret en  begivenhed i Danmark, og søndagens tv-duel i den tyske valgkamp mellem Angela Merkel og Martin Schulz blev fulgt opmærksomt herhjemme. 

Men orienteringen mod USA har desværre betydet, at sprog som tysk og fransk langsomt er blevet overflødiggjort. Og udviklingen har haft betydning for vores fortolkning af verden. Borgere – og journalister – orienterer sig oftere i The Guardian og The New York Times end Le Figaro og Der Spiegel. De ser CNN i stedet for ARD og TV5 Monde. Og vigtigst får engelsk forskning forrang fremfor fransk og tysk. Ikke fordi den relaterer sig bedre til vores samfund, men fordi den er tilgængelig.

Konsekvensen bliver en mere ensidig fortolkning og analyse af verden. En ensidighed, der gør det sværere at stille sig kritisk over for det vedtagne. En fransk analyse af finanskrisen adskiller sig fra en amerikansk analyse, hvorfor det manglende perspektiv skader den demokratiske diskussion.

Med sprogfagenes deroute og en verden i forandring er diskussionen af, hvilken rolle fremmedsprogene bør spille for fremtiden mere relevant end længe.

Forhåbentligt støver ministeren snart ekspertgruppens anbefalinger af og lancerer den sprogstrategi, Danmark mangler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Merete Jung-Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Aagaard
Ole Frank, Merete Jung-Jensen, lars søgaard-jensen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Sprogfagene er i krise, tja det er rigtigt og det er forkert. På de højere læreanstalter jo, for her er der for få, der vælger andre europæiske sprog end engelsk. Særlig tysk og fransk er ramt. I gymnasiet har spansk fået et gok i nødden og næsten ingen vælger tre fremmedsprog i gymnasiet efter reformen, tallet er raslet ned fra 33 % til 4 %. I folkeskolen derimod har man nu engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse, mod før henholdsvis fra 3. og 7. klasse og spansk er, godt nok i det små, ved at blive tilbudt også. Det er i gymnasiet det knirker. Universiteterne uddannede vel nærmest før næsten alene til gymnasiet, men når sprogene nedprioriteres der, bliver disse sprog en blindgyde. Hvis man vil komme den misere til livs skal sprogene opprioriteres på gymnasieniveau. Kinesisk tilbydes flere steder og det er vel et fremskridt. Jeg synes den helt store synder er universiteterne og andre højere uddannelser. Her benytter man kun litteratur på engelsk. Tyske, franske og spanske tekster bliver ikke brugt. Kun i engelsk oversættelse. Journalister kan kun snakke engelsk, med de få gode undtagelser, og snakker engelsk med tyskere og franskmænd. Erhvervslivet ansætter ikke folk der kan tysk eller fransk eller spansk, men ævler løs om hvor vigtigt det er at kunne fremmede sprog. Engelsk er lingua franca i det meste af verden og derfor uomgængeligt . Det er på mange måder også en kæmpe fordel at have et sådant sprog, så vi ikke alle sammen skal være polygloter. De studenter jeg har mødt på Uni har været meget dygtige til engelsk og danskerne er , selv om vi taler med accent og bruger danismer, faktisk blandt de bedste til det der engelsk. Jeg er bange for at de andre fremmedsprog forbliver en privat interesse for de få og for dem der er pisket til det qua deres arbejde. Forleden guidede jeg to vietnamesiske kvinder til bus nr 250 til Høje Gladsaxe. Vi snakkede engelsk sammen. De med en kraftig accent og jeg sikkert også. Lad os være glade for engelsk og gør andre sprog mere attraktive højere oppe i uddannelses-systemet.

Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Helt ærligt, danskerne er ved at blive White Trash Stupid. Ignorante, selvfede og spornoseksuelle. Jeg taler selv fem sprog.

Ole Frank, Vibeke Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Havde for nylig en snak i toget med en politiker, som roste Merkel. Meget. Tilfældigvis holder jeg Spiegel. Og tilfældigvis havde jeg min tablet med. Jeg fandt det Merkel-citat, som modsagde hans opfattelse - og så kom det: Manden kunne ikke tysk!

Han er ikke den eneste. For nogen tid siden opdagede jeg, at en kendt dansk kommentator havde skrevet en bog om et dansk-tysk emne.....uden en eneste tysk kilde!!!!

DJØFerne er sgu ved at sejre os ihjel.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Tysk bør klart stå højt på agendaen, over 100 millioner taler tysk som hovedsprog i nærområdet, og mange andre millioner kan tysk i de omkringliggende lande.

Hvis man er sælger, eller lignende, og skal afsætte på det tysk talende marked, så er både tysk og kendskab til tysk kultur, medier, politik osv. bare et must, med mindre man selvfølgelig kan nøjes med at være en i den henseende middelmådig sælger der kun kan engelsk.

Der bør være meget mere fokus i medierne om hvad der rør sig lige syd for grænsen, og det handler også om, at få ungedommen med, spille tysk musik osv.

I skolen bør det være obligatorisk med både tysk, engelsk og fransk fra 1 klasse, og når man så kommer i 4-5 klasse, så skal man kunne vælge kinesisk, russisk, hindi og arabisk.

Hvis dette realiseres, så vil vi være godt dækket ind, og at f.eks. lære hindi vil være en kanon investering i fremtiden, her er der et marked på 800.000.000 mennesker.

David Henriksen

Peter Hansen. Indien har stadig engelsk som officielt sprog så jeg tror ikke hindi er så interresant.

Man burde orientere sig mod tysk af den simple årsag at vi selv taler et germansk sprog. Dertil kommer at Tyskland er vores største handelspartner og at vi deler kulturhistorie med tyskerne. Jeg ser personligt ingen grund til at have engelsk fra 1. klasse da ungdommen konstant bliver bombarderet med engelsk på tv og på deres smartphones, tables osv. Engelsk skal de små nok lære.

Ole Frank, Vibeke Hansen, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

@David Henriksen

Du har da en pointe, men der er langt fra alle der kan engelske i indien, og ligesom tyskerne kan engelsk, så vil det altid være en større fordel også at beherske det lokale sprog, i hvertfald hvis man gerne vi nå ind under huden på folk og forstå dem dybere, hvilket så også giver flere muligheder.

Men ellers er jeg iøvrigt meget enig med dig mht. tysk, det virkelig en skandale, og ja, vi bør lære tysk før engelsk, vi har meget mere tilfælles med der germanske end det anglosaksiske.