Leder

En deling af Irak kan få fatale følger

28. september 2017

Med et overvældende flertal på 92 procent af stemmerne har de irakiske kurdere stemt for formel løsrivelse af deres autonome region fra det øvrige Irak.

Den kurdiske leder, Masoud Barzani, fastholder, at afstemningen er en ’hensigtserklæring’, som skal være udgangspunkt for en forhandling med centralregeringen i Bagdad om øget selvbestemmelse. Men ingen er reelt i tvivl om, at næste skridt vil være udråbelse af en selvstændig kurdisk republik.

Afstemningen er misbilliget af stort set alle bortset fra Cataloniens løsrivelsespræsident, Carles Puigdemont, der telefonisk har lykønsket Barzani, og Benjamin Netanyahu, der støtter »kurdernes legitime ret til at etablere deres egen stat«. Uden at Netanyahu dog antyder et skift i sit syn på undertrykkelsen af palæstinensernes legitime rettigheder.

Men ellers er der bedrøvelighed: USA er »dybt skuffet«, og EU beklager, at kurdernes skridt sinker nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Russerne erklærer, at Irak er »en samlet enhed« uden direkte at vende sig mod ’hensigtserklæringen’.

Iran har aflyst alle flyafgange til og fra Kurdistan og lukket luftrummet for international trafik til kurdiske lufthavne. Og Ali Shamkani, den militære chefrådgiver for Irans åndelige vejleder, Ali Khamenei, har opfordret alle Kurdistans naboer til at lukke grænserne.

Alle har de ulige motiver til deres mishag, men er fælles om utrygheden ved, hvad en formel deling af Irak kan føre til.

Den absolut vigtigste nabo er Tyrkiet, der kalder folkeafstemningen en »fatal fejltagelse« og truer Barzani med økonomiske sanktioner. Men trods rygter om det modsatte har Tyrkiet ikke blokeret den økonomiske pulsåre.

Lastbilerne fra Tyrkiet til de 1.400 tyrkiske virksomheder med filialer i Erbil krydser fortsat Habur-overgangen, ligesom 550.000 tønder kurdisk olie hver dag strømmer gennem ledningerne til den tyrkiske middelhavsby, Ceyhan og det internationale marked.

Præsident Recep Tayyip Erdogan har ganske vist truet kurderne med, at de »kommer til at sulte«, men hans udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, erklærede under sit besøg i Erbil for en måned siden, at »handelsforbindelser har intet at gøre med folkeafstemningen«.

Tydeligere kan det ikke siges, at Ankara har besluttet at affinde sig med de nye realiteter, som jo er, at kurderne på den ene eller anden måde vinker definitivt farvel til Bagdad, der ikke længere har noget at byde på.

Islamisk Stats invasion i 2014 betød, at Iraks sunnitter ophørte med at være en central politisk faktor, hvilket førte til det nuværende shiitiske demokratur, der heller ikke levner politisk manøvrerum til kurderne.

I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
Læs også

Så Masoud Barzani smedede i tiltro til, at hans amerikanske og tyske politiske og militære støtte ville holde hans jern varmt og afskrække Bagdad fra at træffe drastiske forholdsregler. Om det var ønsketænkning, vil vise sig.

Haider al-Abadi, den irakiske premierminister, afviser at forhandle med kurderne med det formelt logiske argument, at folkeafstemningen er forfatningsstridig. I stedet beordrede han mandag aften kurderne til at overlade kontrollen med tre regionale lufthavne og områdets grænseovergange til Bagdad-regeringen i løbet af tre dage. Sker det ikke, vil kurderne imødese blokade af al international trafik.

Talsmænd for paramilitære shiamilitser har truet med straffeaktioner, der skal ’befri’ olieprovinsen Kirkuk, der ligeledes deltog i folkeafstemningen. Irakiske styrker ved byen Hawija, 50 kilometer sydvest for Kirkuk, der belejrer Islamisk Stats sidste modstandslommer, kan hurtigt omdirigeres til Kirkuk.

Det er imidlertid langtfra sikkert, at det irakiske militær med hjælp fra Bagdads ’folkelige mobiliseringsenheder’ kan slå de kurdiske peshmergaer, der kontrollerer Kirkuk, og som de seneste uger er blevet forstærket. Vurderingen er, at uden amerikansk luftstøtte kan irakerne ikke erobre Kirkuk.

For Kirkuk er nøglen. Til en løsning eller en konflikt med en ny borgerkrig. Kurderne har brugt det tomrum, det irakiske militær efterlod, da Islamisk Stat besatte de nordlige sunniprovinser i 2014, til at trænge IS tilbage og udvide deres område ud over de autonome provinser.

Og Kirkuk er med sine oliefelter økonomisk afgørende for både kurderne og den irakiske centralregering, hvis gældsbyrde er på 111 milliarder dollar. Mere end halvdelen af Kurdistans olieeksport via Tyrkiet hentes i de fire Kirkuk-felter, der ifølge forfatningen formelt tilhører Irak.

Ingen har råd til at tabe, og det kan ende fatalt, hvis parterne ikke tænker sig godt om og begynder at tale sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Chronstedt

- ja, man gør desværre nok bedst i at lytte til den lyttende forfatter.. Jeg glemmer aldrig, hvordan hans advarsler indtrængende klarsynet desperat lød i 2010-11 ved udsigten til et folkeligt oprørsforsøg i Syrien. . Det skete på trods af alt og gik som forudsagt. I fraværet af samtalningens kultur. Takker for illusionsløshedens hjertemod.

Annette Chronstedt

Jeg ved ikke om det er med vilje du linker til Rumi? Men ironien er ikke til at overse når debatten handler om "Kurdistan".

Mon Rumi der bliver født af forældre der stammer fra Tyrkiet født et sted mellem Afghanistan og Tajekistan, fik et arabisk navn, skrev primært farsi, Sunni sufi muslim ville være for eller imod flere grænser? Mere foragt for dem uden for vores etnicitet?

Heh...!

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg tvivler, Michael Kongstad Nielsen, men de få kurdere jeg har mødt, har haft drømmen i mange år og de var forstandige og belæste mennesker, så dem bakker jeg gerne op om ;-)

Rumi hører til det Seljukske Tyrkiet med hovedstad i Konya, og hvad har denne yderst raffinerede filosof, digter og fredsmand at gøre med artiklen, kurdere og Barzani?

Barzani kan rende&hoppe, han er INTET uden Kirkuk og den tyrkiske regerings støtte: Luk for olie-hanen, fremvis et alternativ til Habur-portet - ja sikke amatørre tyrkiske politikere som i sidste stund tyer til søgen efter et alternativ til Habur når nu Barzani for flere måneder siden erklærede at en afstemning vil finde sted - og luk og sluk for lufttrafikken over Nord-Irak!!! SÅ SIMPELT ER DET!!!
IRAN har trådt i KARAKTER, hvorfor kan den tyrkiske republik IKKE?