Leder

EU må mægle, inden catalonsk løsrivelse bliver blodig konflikt

Debat
30. september 2017

Søndag den 1. oktober er en farlig dag for demokratiet i Spanien. Den catalonske løsrivelsesregering i Barcelona vil satse alt på at gennemføre en folkeafstemning om regionens uafhængighed fra Spanien.

Og den spanske centralregering i Madrid vil satse alt på at forhindre, at folkeafstemningen gennemføres. Der er nærliggende risiko for, at gemytterne koger over, og vold følger. Det kan udarte til langvarig væbnet konflikt – som det tragisk hyppigt er sket i spansk historie.

En catalonsk løsrivelse vil stride mod Spaniens demokratiske 1978-forfatning, der fastslår »den Spanske Nations udelelige enhed«. Loven om folkeafstemningen er tromlet igennem det catalonske parlament uden om gængs procedure og respekt for mindretal.

Ved seneste regionale parlamentsvalg i 2015 fik løsrivelsespartierne kun 48 procent af stemmerne, men valgloven gav dem 52 procent af pladserne. Derfor er det en tilsnigelse, når selvstyrekampagnen føres under banneret »Demokrati!« Holdningen bag kampagnen afspejles nok bedre i kampråbet »Spanien plyndrer os«. Der er toner af selvgodhed, som minder om Brexit og Trump.

Et fattigere land bliver Spanien uden Catalonien, der kun udgør seks procent af territoriet, men står for 16 procent af befolkningen, 19 procent af BNP, 23,8 procent af turismen og 25 procent af eksporten.

EU må træde til

Løsrivelsesagitationen har uden videre antaget, at regionen kan bevare sin rigdom som fortsat medlem af EU. Denne antagelse har EU ikke givet næring til. Skulle det ende med, at Catalonien forlader Spanien, vil den nye nation skulle søge om medlemskab – og det vil Spanien nedlægge veto mod – formentlig med støtte fra andre opsplitningstruede medlemslande.

Efter søndagen er overstået, må der nødvendigvis indledes forhandlinger om en fredelig løsning. Her bør EU-Kommissionen tilbyde sig som mægler.

Et udgangspunkt må være den udvidede selvstyreaftale, som den tidligere spanske socialistiske premierminister Zapatero i 2006 fik tiltrådt både af det spanske parlament og det catalonske og godkendt ved en lovlig catalonsk folkeafstemning, men som den spanske højesteret væltede i 2010 efter en klage fra nuværende konservative premierminister Rajoys konservative parti. En dumhed, som Rajoy og hans parti nu bliver nødt til at bakke ud af. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@David Rehling

EU kommissionen har ingen mulighed for at være mægler i Catalonien - Spanien konflikten.
Der er ikke noget i traktaterne, der tilsiger en sådan rolle til kommissionen, så der er intet juridisk grundlag at handle på ....og Federica Mogherini vil aldrig være en honest broker i cataloniernes øjne.

Eva Schwanenflügel

Måske skulle man bare lade dem gennemføre afstemningen uden alt det rabalder?
Hvis de alligevel ikke kan forblive medlemmer af EU, kan de vel ikke komme videre med et eventuelt ja til løsrivelse?

Michael Kongstad Nielsen

Catalonien minder på mange måder mere om Skotlands eksempel, end om det, David Rehling nævner.
Spanien burde nok følge Storbritanniens eksempel. Og give Catalonien en afstemning.
I øvrigt sandsynligvis med samme resultat som i Skotland - et NEJ.

De velhavende i Barcelona og ved kysten er sjovt nok nej-sigere. De mere jævne inde i landet siger ja

Catalonien var selvstændig indtil efter den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714), hvorunder de havde holdt med Østrig.

Catalonien var under hele borgerkrigen imod fascistene.

Jes Balle Hansen , Alvin Jensen, Per Torbensen, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Torben Lindegaard,, at EU ikke har nogen traktatmæssig kompetence eller myndighed til at mægle i denne konflikt, men enhver har, efter anmodning fra Spanien og Catalonien lov til at give hjælp til (udenretlig) mægling

Michael Kongstad Nielsen

Eva Schwanenflügel, hvorfra ved du, at de ikke kan blive medlemmer af EU?

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Det er rent ud sagt en vanvittig tanke at sætte EU-kommissionen til at mægle mellem Catalolien og Spanien. Spanien er som bekendt medlem af EU, så det ville være helt uhørt, hvis EU-kommissionen udtalte sig eller handlede i modstrid med den spanske regerings politik i et spansk indenrigsanliggende - hvorfor Catalonien aldrig ville kunne acceptere EU-kommissionen som mægler.

Eva Schwanenflügel

Michael Kongstad Nielsen, jeg siger ikke at Catalonien aldrig ville kunne blive medlem af EU, men at de ikke vil kunne forblive i EU. Det kan de ikke af den simple grund, at hvis de melder sig ud af Spanien, melder de sig også ud af hele fællesskabet. Og før de får forhandlet sig ind, ville de være bankerot. Det er også derfor, de rige er imod selvstændighed.
Når det er sagt, har Madrid og den konservative regering været helt umulige, og overhovedet ikke forsøgt dialog med catalanerne omkring deres protester. Jeg forstår udmærket godt de catalanske indvendinger mod regImentet.

Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ret uhyggeligt, hvad der udspiller sig i Catalonien lige nu.. Det er fuldstændig forrykt, som det spanske gendarmeri går amok. Indtil videre næsten 400 mennesker sårede.. Der bliver skudt med gummikugler og brugt knipler.
Det minder mange om diktaturets tider, bliver der sagt.

det har EU ikke en chance for,EU er et udemokratisk ,umenneskeligt,og en liberalistiks svinesti

Michael Kongstad Nielsen

Torben og Eva, det er rigtigt at EU er helt sky overfor tanken om deling af medlemslande. Jeg tror heller ikke på Rehlings ide, men hvis overhovedet, så kun efter anmodning.

EU kan dog ikke modsætte sig delinger. Det muliggør traktatgrundlaget ikke.
Derfor må EU i givet fald finde en løsning, såfremt det bliver en realitet, hvad jeg ikke tror.
Mit bud er, at EU hurtigt ville optage Catalonien som medlem, da de opfylder alle betingelser.

Men uh ha, sikke en omgang bravalle i dag, hvor tåbeligt.

Situationen er kompleks og i det øjeblik følelserne tager over, fordufter fornuften. Det er sket for længe siden – sandsynligvis da den nuværende regionale regering blev dannet. ERC og CDC (PDeCAT) har indgået i et regeringssamarbejde, som kun har et samlende punkt: løsrivelse. CUP er et nødvendigt støtteparti (som blandt andet fik fjernet Mas og dermed banet vejen for Puigdemont). I en løs fortolkning ville det nogenlunde svare til at Venstre og SF slog pjalterne sammen.
Er afstemningen i overensstemmelse med forfatningen?Juridisk set, nej. Kunne Rajoys regering have gjort tingene anderledes? Utvivlsomt. En afstemning ville hurtigt afføde et krav om en lignende i Baskerlandet, hvor man nøje følger slagets gang fra sidelinien; ii) Spanien er allerede voldsom decentralisteret og flere af de spanske regioner har beføjelser, der strækker sig langt længere en, for eksempel, tysker länder eller amerikanske delstater: eget politi, sundhed, uddannelse, skattemyndigheder, osv.

Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Eget politi? Er det så dem, der lukker valgsteder med mere?

Der er tre politikorps på arbejde idag: policia nacional, civilgarden og los mossos. Sidstnævnte er været genstand for debat fordi det er catalansk politi som skal håndhæve den spanske forfatning.

Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Selvfølgelig burde EU optage et løsrevet Catalonien, så snart landet opfyldte de såkaldte københavnerkriterier; men .....

EU består jo af nationalstater og Det europæiske Råd af stats- og regeringschefer har i den grad vundet overtaget i forhold til EU-kommissionen & EU-Parlamentet. Det er Jens-Peter Bondes våde drøm, der nu realiseres - jeg er nærmest grædefærdig.

Anyway .... Det sidste de europæiske nationalstater ønsker, er at blive splittet op - så hvis Catalonien kan optages i EU, kunne det måske sætte andre nationale regioner griller i hovedet.... Norditalien, Transsylvanien, Baskerlandet.... professor Uffe Østergård anslår, at der eksisterer over et dusin regioner indenfor EU, der kunne tænkes at nære løsrivelsesdrømme.

Så et eller andet land - f. ex. Italien, Rumænien eller Spanien - skal nok få nedlagt veto mod den løsrevne regions optagelse i EU.

Her er et link vedrørende spansk politi - Guardia Civil eksisterer skam endnu.
http://www.zapin.net/spanien_578/Politi.html

Det er La Guardia Civil, Spaniens nationalgarde, der i dag har angrebet en stor del af valgstederne.
De har vaeret "opbevaret" en uges tid paa skibe i Barcelonas havn indtil i dag.

Med hensyn til indblanding fra Madrid: Rajoys forbud mod at stemme i dag har for en stor del givet catalanernes sag vind i sejlene og masser af momentum. Enhver ved, at tryk avler modtryk, men den francoficerede regering i Madrid har som saedvanlig vaeret usmidg og blottet for elementaer psykologisk taeft. Havde man ladet catalanerne stemme uden indblanding, var det hoejst sandsynligt blevet et nej, og saa ville sagen vaere afjort, dvs ikke flere referendums, iflg. Catalunyas president Puygdemont.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard,
ja, EU er bange for opsplitning af nationalstaterne. Man kan så spørge, - hvorfor?

Billederne giver et klart indtryk af at det er Davids kamp mod Goliat. Men når det hele bliver kogt ned til 15-sekunds TV-sekvenser, så er det svært at danne sig et nuanceret billede af de reelle forhold. Forargelsen i Catalonien og uden for de spanske grænser overden manglende ret til at stemme sig ud af Spanien, skal ses i kontrast til den realitet at ni ud af ti catalanere stemte ja til det spanske forfatningsforslag i 1978, ca. ligeså mange (88%) sagde ja til den catalanske forfatning året efter som gav regionen vide beføjelser, beføjelser som blev yderligere udvidet efter forhandlinger med Madrid i 2006. Den siddende regering har fastholdt at man er indstillet på forhandling inden for de givne forfatningsmæssige rammer. Det har man fra catalansk side afvist. Det eneste, der tæller er en afstemning om løsrivelse. Det ville være nemt – men kortsigtet – at give catalanerne deres afstemning og af den vej forsøge at lægge låg på.

Bjarne Bisgaard Jensen

I et land hvor diktaturet ikke er fjern fortid opfører centralregeringen sig på en måde, der bringer ubehagelige minder frem hos mange, specielt i catalonien, som kæmpede bravt på den anti-fascistiske side. Det er ikke studenterhuen der trykker i Madrid

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Jes Balle Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen kl. 19:00

Det er især Det europæiske Råd, stats- og regeringscheferne, der er imod opsplitning af nationalstaterne - og det er selvfølgelig helt afgørende.

EU-kommissionen er langt mere indstillet på at optage de ansøgerlande, der måtte opfylde københavnskriterierne.
I EU-Parlamentet kan man sagtens finde medlemmer, der direkte går ind for en løsrivelse af visse regioner .... f. ex Lega Nord for slet ikke at tale om UKIP.

Olav Bo Hessellund

Michael K.N.
"Catalonien var selvstændig indtil efter den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714), hvorunder de havde holdt med Østrig."

Er du nu sikker på det? Professor Uffe Østergaard vil i hvert fald ikke kalde den sammenslutning, der fandt sted i 1469 af kongerigerne Kastilien og Aragon, hvoraf Catalonien var en del, for en nationalstat. Han kalder det en personalunion i stil med Kalmarunionen. At tale om Cataloniens selvstændighed dengang betød ikke, at der var tale om en nationalstat, som vi forstår det i dag.

Når visse cataloniere nu vil løsrive sig helt, vil nogle historikere sætte spørgsmålstegn ved om Catalonien nogensinde har været et land - og om det ikke kun er i deres egen helt særlige historieforståelse, at de nogensinde har været det.

Noget andet er, at man ikke må være blind for, at der i det nuværende Catalonien diskrimineres overfor den meget store gruppe spansktalende børn i regionen, som nægtes at bruge deres eget sprog i skolerne, og for hvem catalansk nærmest er et fremmedsprog. Engelsk prioriteres før spansk i de catalonske skoler! Og alle kulturtilskud fra selvstyreregeringen i Barcelona går udelukkende til catalonsksprogede produkter. Kort sagt: diskrimination over hele linien, der går ud over de mange spansktalende i regionen.

Der findes næppe en region i Europa med et mere vidtstrakt selvstyre end netop Catalonien. Alligevel himler nogle catalonere - men langt fra alle, hvis man skal dømme udfra den seneste uformelle afstemning om selvstændighed i 2014 med en meget lav valgdeltagelse - op som om, de er udsat for en voldsom undertrykkelse. At man ikke uden videre får sin vilje, er ikke nødvendigvis udtryk for, at man er undertrykt.

For et helt andet perspektiv på konflikten end den gængse i de etablerede medier, herunder Information, kan henvises til denne artikel http://arbejderen.dk/udland/en-kamp-mellem-catalansk-og-spansk-storkapit...

Michael Kongstad Nielsen

Partido Popular er efterfølgeren af Francos parti, men ingen i Spanien har ønsket et retsopgør efter Franco-perioden. Landet Spanien kan dog næppe kollektivt glemme historien, og PP´s adfærd overfor Catalonien i dag frisker gamle minder op

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Jes Balle Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Saa absolut, der mangler et retsopgoer.

Michael Kongstad Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alex Hansen.
Jeg mener, men er ej helt sikkert, at Baskerlandet forhandlede sig til en saerdels favorabel financiel standing (aarstal???) med Madrid, og at Catalunya har forsoegt lignende men blev afvist. Kender du noget til dette?

Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

@Maria Dam: Med forfatningen genetableredes de historiske rettigheder som Baskerlandet (og Navarra) havde haft frem til midten af det 19. århundrede på en række områder. De økonomiske kompetencer rækker vidt og er gradvist blevet forhandlet (=udvidet). Wikipedia giver et rimelig hurtigt overblik her: https://es.wikipedia.org/wiki/Concierto_econ%C3%B3mico#La_renovaci.C3.B3...

Michael Kongstad Nielsen, Eva Schwanenflügel og Maria Dam anbefalede denne kommentar

Catalonien har forsøgt, men i) spillereglerne i det komplicerede spanske system er ikke ens for alle. De i forfatningen garanterede rettigheder (los fueros) gælder ikke for catalanerne. ii) man begyndte for alvor at presse på i 2011. Det faldt sammen med den økonomiske krise i Spanien, hvor centralregeringen ikke har haft "luft" i budgettet til at forhandle, og den kontante afvisning er blevet brugt i Catalonien til at udstille centralregeringens manglende vilje til at forhandle.

Michael Kongstad Nielsen

Olav Bo Hessellund
01. oktober, 2017 - 19:42

Du har også et indlæg i dag (2. 10.), der berører et påstået undertrykkelsesproblem vedrørende sproget. Det kender jeg ikke til, måske folk som Alex Hansen og Marta Dam kan svare på det.
Det opfordrer jeg dem til.

Uffe Østergaard giver mig vel ret, som du referer ham. Catalonien var selvstændig tilbage i tiden. Sådan står det også i min gamle historiebog. Der var et intermezzo med arabisk herredømme i Spanien, men både før og efter det var Catalonien selvstændigt.

Henrik Plaschke

Michael Kongstad Nielsen – Olav Bo Hessellund

Man skal passe på med ikke at rode sig ud i anakronistiske betragtninger vedrørende anvendelsen af moderne begreber som eksempelvis nationalstat, når man betragter en ældre periode, hvor dette begreb ikke nødvendigvis har sin relevans.

Hovedværket om Cataloniens historie er utvivlsomt et arbejde af den franske historiker Pierre Vilar (1906 – 2003). En nekrolog kan f.eks. findes i The Guardian: https://www.theguardian.com/news/2003/sep/17/guardianobituaries.france

Vilar udsendte sin La Catalogne dans l’Espagne moderne. Recherches sur les fondements économiques des structures nationales i tre bind i 1962.

Som The Guardian noterer det:

“La Catalogne, translated into Catalan in 1964, became immensely influential in Catalonia, where the agenda it set for historical studies is still in operation… Vilar's Histoire de l'Espagne was avidly read by every anti-Francoist, and he published seminal works on the civil war, La Guerre d'Espagne: 1936-1939 (1986); on the decline of Spain from its golden age of the 16th and 17th centuries, Le temps du Quichotte; and on the 1766 wheat price riots. The latter two appeared as essays in the collection Hidalgos, amotinados y guerrilleros (Noblemen, Rioters And Guerrillas, 1975)… Yet Vilar was much more than a Hispanist, let alone a Catalanist. La Catalogne is full of lessons for anyone studying the emergence of nations or any historical process of industrialisation.”

I en kortere og mere impressionstisk artikel I Le Monde Diplomatique: Une nation forgée par l’histoire (https://www.monde-diplomatique.fr/1977/08/VILAR/34376) diskuterer Vilar kort begreberne stat og nation I catalansk historisk sammenhæng og anerkender et historisk nationsbegreb, men han er langt mere forsigtig i forbindelse med statsbegrebet.

I alle tilfælde tror jeg, man skal være yderst forsigtig med at begrunde dagsaktuelle politiske holdninger med historiske referencer. Graver man længe nok og på tilstrækkelig selektiv vis, skal man nok finde det, man søger!

Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Udkommet af valget for Catalunyas uafhaengighed: Iflg. den catalanske regering stemte 90% for en loesrivelse. 2.26 millioner - 43% - af regionens 5.3 millioner stemmeberettigede. Saa er der ca 700.000 af la Guradia Civil "bortfoerte" stemmesedler - hvor de saa er havnet !!??
Den catalanske regering mener, at uanset hvor stor stemmedeltagelse var, saa er resultatet bindende.
Men det er ikke ovenstaaende, der optar sindende i Catalunya denne mandag men politivolden.
Masser af demonstrationer her til aften i regionen, aviser fulde af vrede mod hvem man nu mener skal staa til ansvar samt sympatitilkendegivelser paa de sociale medier.

Henrik Plaschke

The Guardian bragte for et par dage siden en interessant kommentar med titlen:

The EU has tied its own hands. It cannot intervene in Catalonia

af den franske kommentator Natalie Nougayrède.

Artiklen kan findes på: https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/oct/03/eu-catalonia-bruss...