Leder

Det handler ikke om løn, men om at DBU skal anerkende sin rolle som arbejdsgiver

Kvindelandsholdet vil ansættes som lønmodtagere af DBU for at sikre ligebehandling, højere honorarer og arbejdsskadeforsikringer.

Kvindelandsholdet vil ansættes som lønmodtagere af DBU for at sikre ligebehandling, højere honorarer og arbejdsskadeforsikringer.

Khan Tariq Mikkel

Debat
19. september 2017

Er det en ære eller et arbejde at spille fodbold for sit land? Spillerne på kvindelandsholdet høstede for første gang anerkendelse for deres slid i A-truppen, da de i sommer kom hjem fra EM med sølvmedaljer. Dengang bar æren nærmest lønnen i sig selv.

Og sådan vil Dansk Boldspil Union (DBU) gerne have det til at fortsætte.

Forhandlinger med spillerne om en ny landsholdsaftale brød i sidste uge sammen. Det er udelukkende på grund af en delaftale, at spillerne alligevel løber på banen mod Ungarn i aften til en vigtig VM-kvalifikationskamp. Men konflikten med DBU handler ikke kun om penge. Den handler også om måden, hvorpå man forhandler om dem.

DBU måtte bøje sig under sidste års forhandlinger med herrelandsholdet, hvor spillerne ønskede at indgå kollektivaftaler i stedet for DBU’s individuelle aftaler, hvor nogle spillere tjener mere end andre.

De endte med at indgå en aftale med spillernes fagforening, Spillerforeningen. Det er den afgørelse, der nu spøger i DBU’s forhandlinger med kvinderne. Det er næsten smukt, at spillerne på begge hold ikke bare repræsenterer Danmark på banen, men også i tilgangen til den danske arbejdsmarkedsmodel. Her indgås kollektive aftaler om fælles vilkår og rettigheder. DBU ønsker individualister, holdet vil kollektivet.

Fodboldkvindernes ønske er at opnå professionelle tilstande, når den nye aftale skal indgås: De vil ansættes som lønmodtagere af DBU for at sikre ligebehandling, højere honorarer og arbejdsskadeforsikringer. Derfor er det er nemt at fatte sympati for spillerne på kvindelandsholdet. Især hvis man er tilhænger af arbejdsforhold som ligeløn, sundt arbejdsmiljø og ordentlige forsikringsforhold.

Og det er netop de vilkår, der skal til, hvis kvindefodbold skal være en elitesport. Og vilkårene skal gives af DBU. Det er ikke spillernes eget ansvar, at kvindefodbold bliver drevet frem.

Derfor handler konflikten mindre om løn og lønniveau, og mere om at DBU skal anerkende sin rolle som arbejdsgiver og understøtte kvinderne, så sommerens EM-momentum kan vare ved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Låner man en medarbejder ud for en kortere eller længere periode, så vil den ny arbejdsgiver være arbejdsgiver i udlånsperioden. Det kunne være en journalist eller en aktuar, og så er det den ny arbejdsgiver som betaler lønnen og hæfter efter lovningen. De regler gælder på arbejdsmarkedet generelt såvidt jeg er orienteret, så DBU er langt ude....... Hvis nu landsholdsbussen kører i grøften, eller under en træningslejr, nogle bliver alvorligt kvæstet, så kan det ikke være en sag for trejdemand, eller er jeg helt forkert på den?

Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Erik Karlsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Ole Rasmusen du er fuldstændig forkert på den,de er ikke ansat i DBU,de har bare taget fra deres job med
fuld løn

Ole Rasmusen en ting mere,de bliver jo ikke trukket i løn hos deres arbejdsgiver (klubberne)hvis de
gjorde så var det en anden sag

@Kjeld Jensen. Det er jo ikke noget svar. De er jo ikke til rådighed for arbejdsgiveren, de er alene til rådighed for DBU.

Ole Rasmusen det er da noget vås at lukke,Arbejdsgiveren (klubben) har ikke noget at bruge splilleren til
Da tuneringen er lukket ned på grund,på grund af landskampe

Det kan I så diskutere længe kan jeg se, men uanset så har vi fået en form for professionelle tilstande, så derfor mener jeg at er man på landsholdet er man på landsholdet som hold med samme vilkår. Hvad de enkelte klubber betaler de enkelte er helt underordnet synes jeg. Det kan jo ikke passe at en "stjernespiller" skal honoreres højere i den sammenhæng her. Håndbold og fodbold er holdsport til en hver tid i national sammenhæng.

Hvorfor pokker er der ingen, der ringer til Skat ? Jeg er næsten villig til at vædde på, at Skat ser DBU som spillernes arbejdsgiver...

Frederik Steiner

Så vidt jeg ved betaler landsholdsspillere ikke normal skat af deres indkomst fra DBU, da det ikke er løn men honorarer,- der ryger under noget andet, ikke hel styr på juraen. Det at de får DBU som arbejdsgiver, og de går fra honorarer til løn, kan faktisk ende med at de komme til at betale mere skat hvis de har spillet i udlandet i 10 år, og vender tilbage til DK, da pt. har de så ret til forskerordning, ligesom andre internationale fodboldspillere, men hvis DBU bliver arbejdsgiver, kommer de altså til at betale skat i DK, selvom de arbejder udenlandsk, og mister derved muligheden for forskerordning. Om det er fair at de fodboldspiller har ret til forskerordningen er så et helt andet spørgsmål...

Jeg er ikke jurist, men jeg har svært ved at se at DBU ikke er arbejdsgiver i de perioder de beskæftiger spilleren. En ulykkesforsikring dækker normalt kun arbejdstiden og ikke fritiden. Landsholdet er fritid. Så hvis de ikke er ansat til en opgave, så har de jo ikke nogen arbejdsgiver, og så er hele risikoen for egen regning. Hvis lønnen fra DBU er honorar og B-indkomst, så må de også betragtes som freelance og "selvstændige" og hvad det indebærer. Kvinderne kan sikkert ikke leve af fodbold, og dertil kommer spillerne med klubberne kan have meget forskellige aftaler, mens de på landsholdet skal behandles ens og forhåbentlig ligeværdigt.

Et forsumpet forløb har vi været vidne til fra DBU's side, - og det store bagvedliggende spørgsmål er hvad årsagen er hertil.

Der var næsten ingen ende på skåltalernes eufori fra DBU's folks side hjemkomsten fra EM med sølvmedaljer, og fejringen ville næsten ingen ende tage, så selv i hovedstaden blev pigerne vist frem til alles beundring.

Selv landstræneren blev hyldet med store ord ved samme lejlighed, og med samme eufori i stemmerne, og blev projektørerne slukket, begejstringen skulle lige falde på plads.

Dagen derpå var landstræneren fyret, af de armsvingende ambitiøse skrivebords mestre i DBU's lokaler, - der skulle satses, - men uden landstræneren, som ikke længere var god nok.

Det henholdende spil om ordentlige forhold for kvinderne der havde leveret varen for DBU, skulle der ikke ændres på - tværtimod, "hestene i mangen skulle bare løbe rundt som de plejede", og tjene penge til DBU's ambitiøse skrivebords mestre.

Udsøgte forklaringer fra pressechefen fik vi serveret, her var der tale om ære for kvindelandsholdets spillere, at være på landsholdet, - hvorimod det ikke handlede om ære for pressechefen af repræsentere DBU, - næ, for det kan man ikke leve af, og det samme kan siges om disse ambitiøse skrivebords meste med de store planer og armsving, som vi kender så godt.

Heller ikke her fandtes der nogen der for ærens skyld var med i DBU, og de havde selvfølgelig heller ingen penge med til DBU, - næ, føj da, for pengene skal da gå den anden vej ned i deres lommer, og udadtil skal deres omdømme også styrkes ved samme lejlighed.

Ansættelsesforhold på korttidskontrakter er ikke ualmindeligt, og når DBU indgår en forpligtelse med landskampe skal de udtage spillere til at gennemføre den aftalte turnering via DBU, så er pigerne på landsholdet kontraktansatte i det pågældende tidsrum.

Det er netop ikke et spørgsmål som pressechefen og DBU gjorde det til, at pigerne jo ikke blev udtaget hver gang, så derfor kunne de ikke være på kontrakt, - det vidste vi og pigerne da ganske udmærket at udtagelsen til landsholdet skete på baggrund af leverede resultater, og ikke en evighedsudtagelse - indtil pigerne engang skulle på geriatrisk center.

DBU vrøvler helt og aldeles i denne sag, med sine tomme fjolleargumenter der ingen steder hører hjemme, men fortæller os alle at folkene i DBU ikke er deres opgave voksen.

DBU drømmescenarie er helt det samme som UBer's - fritaget for anvar til nogen som helst side, for når spillerne kommer til skade, så afleverer DBU dem blot til deres klubber i skadet tilstand, og så er det op til klubberne af eksekvere afskedigelsen af dem på klubbens første hold.

Det er nemlig bagsiden af "medaljen" som DBU's pressechef ikke kom ind på!

Holger Madsen, Brian Jensen, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel og niels astrup anbefalede denne kommentar