Læsetid 2 min.

Heldigvis behøver fri færdsel i naturen ikke gå på kompromis med den private ejendomsret

LEDER
I Danmark holder vi – modsat i Sverige – af ejendomsretten. Bevisførelsen er vendt om. Derfor har vi i dag en meget begrænset og restriktiv adgang til f.eks. skovene, hvoraf 82 procent af arealet er på private hænder
Anders Rye Skjoldjensen
12. september 2017

»Vi holder af den private ejendomsret.«

Sådan lød det korte svar, da Information lørdag spurgte Venstres miljøordfører, Anni Matthiesen, om vi ikke bør indføre allemandsret i den danske natur i anledning af, at Enhedslisten i weekenden luftede muligheden for en ’dansk version’ af den svenske allemandsret.

Og en meget dansk version må det blive.

I Sverige er allemandsretten nemlig ikke en lov, men et princip formuleret i selve forfatningen. Her er udgangspunktet, at natur er til for, at alle kan færdes i den. Så kan man derefter lave regler, der sætter rammerne for brugen, beskytter dyr og planter og de mennesker, skov- og lodsejere, der tjener penge på skoven.

»Inte störa – inte förstöra«, som det hedder på syngende smukt svensk.

For det betyder jo ikke – som ofte misforstået af danske kanoturister – at man må smække et telt op i folks baghave, vade rundt i alle skove eller slå sig ned i en lysning i en uge. Der er også i Sverige skrappe regler. Men de er begrundede. Fordi det er alvorligt at begrænse folkets adgang til deres natur.

Men i Danmark holder vi af ejendomsretten. Bevisførelsen er vendt om. Derfor har vi i dag en meget begrænset og restriktiv adgang til f.eks. skovene, hvoraf 82 procent af arealet er på private hænder. Og her skal ingen argumenteres for, hvorfor der ikke er adgang til naturen.

Når vi ikke nødvendigvis oplever os begrænset, er det nok, fordi de færreste af os kender (eller følger) reglerne. I privat skov gælder det f.eks., at man under ingen omstændigheder må forlade stien, må slå sig ned i en lysning med en picnickurv eller opholde sig der efter mørkets frembrud. For slet ikke at tale om at tilberede mad eller campere.

En egentlig allemandsret i Danmark kan vi vist godt politisk set skyde en hvid pil efter. Det kommer ikke til at ske.

Dertil er udnyttelsen af skovarealerne i dag for intensive og den principelle modvilje for forankret. Men Enhedslistens forslag sætter forhåbentlig gang i en helt nødvendig debat om, hvad vi kan anse som fælles goder i vores samfund og nogle konkrete bud på, hvordan vi kan sikre en mere åben adgang til naturen.

For i Danmark holder vi af ejendomsretten. Men så er det jo heldigt, at fri færdsel i naturen ikke behøver at gå på kompromis med den. Ingen fratages ejendom, fordi det åbnes op for andres brug. I hvert fald ikke, hvis vi følger princippet, der knapt så syngende smukt lyder:

»Ikke ødelægge – ikke forstyrre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Jørn Vilvig, Michael Kongstad Nielsen, David Zennaro, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

En debat om folks fribevægelighed i naturen er nok mere og mere nødvendig. Fx. vil landbrugsminister E Lunde Larsen tillade, at sommerhusejere kystsikre med store betonklodser mv. Disse kan "stjæle" sandstrande mange andre steder og forhindre folks fri bevægelse langs stranden.

Torben Bruhn Andersen, P.G. Olsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Vær civilt ulydige, respekter ej tyveriet af vor alles natur, og brug strænderne som almindeligt.
Indfør og følg heller en allemandsret. I tilfælle af primitive og landsforræderske forhindringer som betonklodser, pigtråd, landminer og lignende nazi-svinerier; medbring klatreudstyr, bolte, verktøj, evt. sprengstof og metaldetektorer.
Nyd livet i den frie natur, men vær beredt på det værste ifra nazi-bønderne, Være-dygtig Landfjog, og så et gammelt tysk utyske ved navn Günther, men folk dernede kaller ham Otto.
Det var ihvertfald hvad min ven Carsten Jørgensen fra Frederiksberg sagde, på Costa del Sol.

https://www.youtube.com/watch?v=iBjwhRq_g-Q

Brugerbillede for Luise Ekberg

Jeg er helt og aldeles mod forslaget!
Men for mig handler min modstand mod forslaget overhovedet ikke om ejendomsretten!!!
Det handler om "Ikke ødelægge og ikke forstyrre"!
Jeg ser meget svineri og forstyrrelse i naturen, når jeg færdes i de offentlige skove i form af affald (grillbakker, dåser, papir, plast), ulovlige bålpladser, fester med høj musik, ødelæggelser af fortidsminder (kørsel på MTB over gærder og højryggede agre), ulovlig fældning af træer til brænde og generel manglende respekt for den natur, vi selv er en del af.
Vi skal først lære, hvordan vi kan være i naturen med respekt for dens beboere, før vi kan slippe alle løs alle steder.

Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen

Ejendomsretten er en absurd, menneskelig opfindelse. Den burde afskaffes. Ideen om at nogen kan pege på et stykke land og sige, at de ejer det, og at de nu kan sælge det er en opblæst, egocentrisk vildfarelse. Mennesker er en del af Jorden. Og hvis nogen synes, det lyder for latterligt, så er de meget velkommen til at bygge et rumskib og flyve til den planet, de så åbenbart mener, at de ejer. Et af de største, mest (selv)destruktive problemer mennesker har, er at vi opfinder sprog, der skaber distance, der usynliggør, det og dem, vi ikke umiddelbart forstår. Der er hos mange en frygtelig disrespekt overfor Jorden, overfor livet, fordi sproget har indført en ironisk distance til alt og alle. Mange køber en idé om at være cool, selvom den coolness paradoksalt nok, og meget skræmmende, hylder en følelsesløshed, en total mangel på empati, specielt hvor empatiens grundlag ikke kan formuleres med ord. Ord overvurderes, verdener "udenfor" ordene ikke bare undervurderes men viskes ud med en affærdigende gestus. Mange mennesker synes at tro, at de vinder et eller andet, hvis de er "cool nok", men det eneste de får ud af det er et fattigere åndeligt liv. Hvis du ikke føler dig overvældet, hvis du ikke mærker, hvor fantastisk en gåtur i skoven er, så har du glemt noget helt fundamentalt ved det at være i live: at der er noget uvurderligt i oplevelsen, som netop ikke skal reduceres, "forstås" eller bruges på nogen bestemt måde. Vær vild overfor dig selv og dermed tro frem for at være utro ved hjælp af en eller anden indbildsk, ødelæggende "præcision".

Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

"New York Times said it was the coldest winter in seventeen years.
I didn't feel so cool then."
(Bob Dylan, Talkin' New York, Bob Dylan (titel og artistnavn på hans første LP, der udkom den 19.marts 1962, på Columbia Records.)

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det går den forkerte vej de eksisterende skovområder bør bevares for enhver pris og de bør være fredede, ikke for menneskenes skyld men for biodiversiteten. Der er stort set ingen naturlige skove tilbage og de der er er under afvikling til fordel for kommercielt skovbrug, der dårligt er rentabelt.

Midt inde i Næstved ligger der et stykke naturskov, der får lov at ligge uberørt, vindfældede træer får lov at ligge og rådne op, med mindre de går hen over en sti, der skærer man stammen over og trækker den udsavede del ind til siden. Det er både interessant og berigende at gå en tur på et par timer og skoven er faktisk velbesøgt.

Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

For så vidt angår skove i Danmark (også private) er der nu ikke den store forskel på den svenske allemandsret og vores ældgamle "skovgangsret", der i dag findes i Naturbeskyttelseslovens §§ om offentlighedens adgang.

Princippet - at den private ejendomret må vige på dette punkt - kan spores helt tilbage til fællesskabet om skovene fra før udskiftningen i 1700-tallet og skovloven fra 1805, ja, i virkeligheden helt tilbage til en fjern fortid, hvor det meste af Danmark var dækket af skov.

Den gang var skoven allemandseje

Hvordan kan Naturbeskyttelsesloven nu begræse ejerens ejendomsret på disse punkter (om adgang og til at samle bær og nødder, svampe og mindre kviste (ikke brænde)) ?
Jo, fordi dansk retspraksis kan regulere den private ejendomsret generelt i en lov, når det er ens for alle ejendomme af en bestemt type - her skove. Så er det erstatningsfri regulering af den ellers hellige og ukrænkelige ejendomsret

Princippet er det samme i Sverige, og Allemandsretten gør som sagt ikke den store forskel.

Men husk:
»Ikke ødelægge – ikke forstyrre.«
- Og kast ikke papiret i naturen.

Henrik Brøndum, Mads Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
Bo Stefan Nielsen

Forestillingen om at et menneske kan eje en skov. At jeg kan eje et stykke jord. Eje et bjerg og få det udhuler i jagten på mineraler, der skifter hænder og gør én rig og udbytter en masse andres arbejde i processen. At overlevelsesressurser kan ejes og handles med. At energikilder hentet op fra jordens undergrund er lig med privat profit...

Det er en form for sindssyge.

Men det kapitalistiske samfunds alarmsystem - børserne - tager det ganske roligt. Galskaben er jo som bekendt ikke blot sanktioneret i lovgivningen - den private ejendomsret hyldes simpelthen som civilisationens højeste princip. "Frihed! Frihed! Hvem elsker ikke frihed?", pipper kanariefuglen i kulminen.

»Mennesket er denne utroligt specielle skabning, der adskiller sig fra resten af naturen, fordi vi har påtaget os en gudelignende ret til at manipulere og udnytte andre dyr, mineraler, klodens hud og knogler til vores egne formål. Vi relaterer os til naturen, som om vi slet ikke er en del af den. Som om vi ikke i ethvert aspekt af vores liv – fra nyrernes funktion til den menneskelige psyke til vores følelesliv og til det menneskelige intellekt – er fuldstændig afhængige af, at biosfæren og økosystemerne er sunde, blomstrende og frodige. Det er selvfølgelig en form for vanvid,« siger David Abram. - https://www.information.dk/udland/2017/07/klimaforandringer-jordens-maad...

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ejendomsrettens oprindelse har Friedrich Engels skrevet godt om, og Hartvig Frisch tillige i "Magt og ret i oltiden",
At samfundet behøver ejendomsret giver ingen umiddelbar mening.
Det har meget med familie, stammer og produktionsformer at gøre.
Det sidste tager fart med agerbrugets udvikling.
Erobring, indtagelse, bemægtigelse, hører nøje sammen med bevidstheden om ejendomsret at gøre.
Vikingerne var således ganske obs på begrebet.
Men det har også en anden og mere sagtmodig betydning.
Man knyttes til sin ejendom ved en særlig åndelig forbindelse.
Den tror jeg nu ikke så meget på.

Det vigtige er produktionen. "Hvem ville engang indsamle flere af jordens frugter, end han selv straks kunne fortære, dersom han var uvis om, hvorvidt han selv eller en anden skulle komme til at nyde dem", skrev juristen Ørsted i forarbejderne til Grundloven 1849. Det var til paragraffen om ejendomsretten.

Det diskutteredes, hvor langt almenvellet kunne gå overfor ejendomsretten.
Hvad nu, hvis et flertal fandt det bedst stemmende med almenvellet, at nogle mennesker ejede en ejendom, frem for nogle andre?

Den private ejendomret blev beskyttet i alle de demokratiske forfatninger i USA, Frankrig og hele Europa i 1800-tallet.

Men som sagt kan privat-ejendommen reguleres generelt i lovgivning erstatningsfrit, når man ikke fratager ejeren den almindelige indkomst fra driften af tilsvarende ejendom.

Trond Meiring, Bo Stefan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
Bo Stefan Nielsen

Ja, Engels' hovedværk 'Familiens, statens og privatejendommens oprindelse' (1884) viste ved hjælp af den historiske materialisme, at institutioner som familien, staten og privat ejendom som strukturer er og har været under konstant udvikling siden de opstod med klassesamfundene. En af Engels' konklusioner var desuden, at mænd og kvinder er ligeværdige, hvilket var en nærmest uhørt ting at sige for en mand på den tid. Engels var også stærkt kritisk overfor de kapitalistiske og koloniale landejeres og plantageejeres brutale ødelæggelse af naturen.

Den historiske materialisme når imidlertid - i sagens natur - aldrig længere end til de materielle strukturer og sociale relationer. Dermed forbliver den grundlæggende søgen efter frisættelse indenfor samfundsvidenskaben og det, vi kan se og røre ved. Marx var meget kritisk mod dele af arbejderbevægelsen, der var godt igang med at gøre hans og Engels' livsværk til en slags dogmatik ("jeg ved at jeg i hvert fald ikke er marxist!"), og læser man det berømte 'opiums-citat' om religion i 'Kritik af den Hegelske Retsfilosofi' (1844) i sin helhed og kontekst, vil man opdage et langt mere nuanceret syn på det at være religiøs, eller at forholde sig spirituelt til eksistensen, om man vil, end Marx og Engels er blevet skudt i skoene af senere 'kommunister' og ikke mindst modstandere.

Det er ikke kun muligt, men formentlig ligefrem en god idé, at se verden både gennem en analyse af materielle magtrelationer og gennem en langt ældre visdom, nemlig at den grundlæggende illusion i menneskesindet er, at vi er adskilt fra hinanden og fra alt levende. En dybere erkendelse af altings samhørighed er næppe foreneligt med vold og undertrykkelse og ødelæggelse af naturen.

Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Heldigvis er 2/3 af Jorden ikke ejet af nogen. Endnu.
Havene.
Man er dog begyndt at møve sig der ud af. 12 sømil ud anerkendes som kyststatens søterritorium, Der ud over er der en 200 sømilzone, som kaldes en 'økonomisk zone', hvor fiskeri fx. er forbeholdt kyststaten, også olieudvinding osv, men ikke international sejllads, rørledninger med videre.

Nordpolen ejes heller ikke af nogen.
Men jeg skal love for, at de danske vikingers efterkommere står på spring for at gafle Lomonosovryggen for sig.