Læsetid 3 min.

Kan Karl Marx bruges til noget som helst i dag? Her er de bedste argumenter for og imod

Torsdag er det 150 år siden, Kapitalen af Karl Marx blev udgivet. Hvad kan vi bruge Marx’ kapitalismekritik til i dag? Om noget? Her er de bedste argumenter imod og for Marx’ relevans.
14. september 2017

Torsdag er det 150 år siden, Kapitalen af Karl Marx blev udgivet. Hvad kan vi bruge Marx’ kapitalismekritik til i dag? Om noget? Her er de bedste argumenter imod og for Marx’ relevans.

Hvis man tager Karl Marx alvorligt, må man gøre op med ham

Af: Rune Lykkeberg

Karl Marx’ kapitalismekritik er ikke relevant i dag. Hvis vi ikke gør op med Marx, kommer vi aldrig til at forstå den kapitalisme, vi lever med og mod. Det er der tre gode grunde til. Mindst.

For det første antager Karl Marx, at kapitalismen er vores samfunds skæbne, og hvis man har forstået kapitalismens logik, har man fundet vores samfunds naturlov. Men kapitalismen er ikke et selvstændigt væsen, og samfundet er ikke mekanisk natur.

De progressive kampe for social retfærdighed, frihed og bæredygtighed er i dag ikke for eller imod kapitalisme. De handler om, hvilken kapitalisme du vil have. Meget store fremskridt i social retfærdighed, individuel frihed og fælles rettigheder har fundet sted i kapitalistiske samfund.

Meget store trusler mod naturen, retfærdighed, frihed og lighed udvikles i kapitalistiske samfund. Men konflikterne mellem forskellige former for kapitalisme findes ikke hos Marx, som ikke engang har et begreb om finanskapitalisme. Hos Marx findes kapitalismen kun som et spøgelse i bestemt ental.

På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
Læs også

For det andet kan vi ikke bruge Marx’ klasseteori. For Marx findes der kun to sociale klasser: kapitalisterne og arbejderne. Vores samfund er et klassesamfund, men det har flere klasser end to, og deres dynamik er ikke bare en kamp mellem udbyttere og de udbyttede.

Man kan ikke kritisere og forandre vores klassesamfund i dag, hvis man reducerer det til en kamp mellem to klasser, og hvis man gør økonomi til den eneste form for kapital.

For det tredje er Marx deterministisk. Alt er styret af økonomien, så samtaler, ideer, argumenter, kultur, demokrati og menneskerettigheder er reduceret til produkter af kapitalen. Marx ophæver selve det politiske. 

Hvis man som Marx afskriver menneskets frihed til at handle i fællesskab, fraskriver man sig alt det, vi kan gøre for at søge det bedste i kapitalismen og for at undgå de værste ødelæggelser af vores natur, institutioner og fællesskab. Hvis man tager Marx så alvorligt, at man forstår kapitalismen som et problem, må man starte med at gøre op med Marx.

Marx er mere relevant end nogensinde

Af: Søren Mau

Marx’ radikale, konsekvente og præcise kritik af kapitalismen er mere relevant i dag, end den var for 150 år siden. Det er der tre gode grunde til. Mindst.

For det første handler Kapitalen mere om vores tid end om nogen anden epoke. Marx’ analyse angår kapitalismens allermest fundamentale sociale logik, og ikke blot 1800-tallets britiske industrikapitalisme.

Og dén logik – der kort sagt kræver, at alt underordnes kravet om profit – har i de sidste århundreder spredt sig ud over hele hverdagslivet og jordkloden. Aldrig har kapitalens logik gennemtrængt livet, som den gør i dag, og derfor er Marx’ kritik endnu mere tiltrængt i dag end den var i 1867.

For det andet minder nutidens neoliberale helvede på jord på en række punkter om kapitalismen på Marx’ tid. Begge perioder er præget af intensiveret globalisering, økonomiske kriser, en oppustet og skrøbelig finanssektor og aggressive angreb på arbejderbevægelser. Så selv de elementer i Kapitalen, der specifikt angår datidens kapitalisme, viser sig paradoksalt nok at være mere relevante i dag end for eksempelvis 60 år siden.

For det tredje er Marx’ revolutionære kommunisme stadig den bedste politiske horisont for den post-kapitalistiske tilstand, vi før eller siden ramler ind i. Det er utopisk at tro, at kapitalismen har en fremtid; klimaforandringer burde være tilstrækkeligt med bevis.

For Marx var kommunisme ikke et ideal, der skulle realiseres, men en bevægelse, en proces. Kommunisme er at kommunisere, altså at fællesgøre – at sabotere kapitalens universelle privatisering og erstatte virksomheder og stater med frie fællesskaber, der giver menneskene kontrollen over deres fælles liv.

Den måske vigtigste indsigt i Kapitalen er, at skabelsen af et frit samfund kræver et totalopgør med markedet, lønarbejdet, staten og privatiseringen af kontrollen over livets betingelser. Det bør vi (stadig) tage konsekvensen af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Troels Holm
    Troels Holm
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
lars søgaard-jensen, ulla enevoldsen, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Ejvind Larsen, Espen Bøgh, Troels Holm, Peter Knap, Niels Nielsen, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Ka´ nok være at Rune Lykkeberg har læst sin Thomas Piketty og "kapitalen i det 21. århundrede"
Men ret skal være ret - Rune har en pointe og nok den vigtigste i disse neo-liberale tiders udløb hvor noget radikalt anderledes skal afløse kaos.
Som Bill Gates siger : "Socialism that works".

Brugerbillede for Niels Nielsen

Rune Lykkeberg: "Vores samfund er et klassesamfund, men det har flere klasser end to, og deres dynamik er ikke bare en kamp mellem udbyttere og de udbyttede."

Ja og nej. Her kan man fordel læse Mao Tse-Tungs lille filosofiske afhandling "Om Modsigelse", hvor der skelnes mellem de forskellige hovedmodsigelser (by/land, center/periferi osv.) og den grundlæggende modsigelse mellem kapital og arbejde.

Således findes der ganske rigtigt mere end to klasser i samfundet, men den grundlæggende sociale modsigelse er og bliver modsigelsen mellem arbejderklassen og borgerskabet, som har to diametralt modsatte interesser.

Småborgerskabet er et levn fra forne tider; de moderne lønarbejdere, som tjener deres løn i deres ansigts sved og samtidig ejer deres boliger og kan tjene penge på deres mursten, er en relativt ny hybridklasse. Prekariatet er en betegnelse for endnu en ny hybridform, der ikke passer med de gamle klasseopdelinger. Fælles for disse hybrider er, at deres klasseinteresser er uklare og splittede, hvilket gør det nemmere for magthaverne at manipulere dem.

Man kan se sådan på det, at modsigelsen mellem kapital og arbejde er den idealtypiske modsigelse, som driver udviklingen i samfundet. De konkrete modsigelser mellem de forskellige grupperinger er mere grumsede.

Således er jeg selv noget af det tætteste, man kan komme på en ægte, gammeldags proletar, men alligevel nyder jeg godt af den udnyttelse og udbytning, som finder sted i den tredje verden, hvor fx mine sko er producerede af en arbejder i en sweatshop i Sydøstasien, der har fået en sulteløn, for at jeg kan få billige sko (og importøren og skotøjshandleren kan få en klækkelig avance).

Bare fordi de ægte arbejdere i vore dage bor i den tredje verden, betyder det jo ikke, at de ikke eksisterer, tværtimod er det dem, der har produceret hovedparten af de forbrugsgoder, vi omgiver os med her i Danmark - sko, fladskærme, tekstiler, computere osv. etc.

Der var en grund til at Marx var internationalist: Kapitalen er grænseløs, så hvis den lokale arbejderklasse bliver for magtfuld og begynder at stille for store krav, outsources produktionen til lande, hvor proletarerne enten er mere medgørlige, eller hvor det er lokale tradition for at slå oprør (strejker) ned med hård hånd.

For de magelige danskere gælder reglen: Ude af øje, ude af sind. Der er ingen arbejderklasse, siges det, men hvem i alverden er det så, der producerer alle varerne i stormagasinerne?

Det er lidt trist, at et intelligent menneske som Rune Lykkeberg ikke er i stand til at se ud over nationens grænser, for det er bestemt ikke mit indtryk, at han er nationalist.

Søren Mau derimod ser ud som om han har fattet hvad det handler om:

"Kommunisme er at kommunisere, altså at fællesgøre – at sabotere kapitalens universelle privatisering og erstatte virksomheder og stater med frie fællesskaber, der giver menneskene kontrollen over deres fælles liv."

Det kan ikke siges klarere.

Randi Christiansen, Claus Høeg, lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Rolf Andersen, ulla enevoldsen, Søren List, Nina Hermanson, Søren Fosberg, Christel Gruner-Olesen, Fouad Fartous, Janus Agerbo, Bo Stefan Nielsen, Jørgen Worsaae Rasmussen, Daniel Santos, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Vibeke Hansen, Ole Henriksen, Noah Möller-Rasmussen, Kurt Nielsen, Martin Mørch, Palle Yndal-Olsen, Anders Reinholdt, Peter Sørensen, Hannibal Knudsen, Thomas Barfod, Toke Andersen, Mihail Larsen, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Troels Holm, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Grethe Preisler, Ivan Breinholt Leth og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Niels Nielsen
Til de 'hybride' bør vi også regne de lønarbejdere, som har opsparinger i pensionskasser, som investerer i forskellige virksomheder - også internationalt. Således kan en dansk lønarbejders pensionsopsparing være investeret i den udenlandske virksomhed, som producerer hans sko, alle hans elektroniske dimser, etc. Det er måske grunden til, at aktiekurser de sidste 10-15 år har fået fremtrædende plads i forskellige aviser og endda i TV nyhederne? Tidligere var det noget, man kun kunne læse i en speciel sektion i Børsen. Det interessante spørgsmål er, hvilken indflydelse det har på den brede gruppe af lønarbejderes 'klassebevidsthed'?

lars søgaard-jensen, Rolf Andersen, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Ole Henriksen, Anders Reinholdt, Jeppe Bundgaard, Hannibal Knudsen, Niels Nielsen, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

RL er bestemt ikke nationalist, han er den Internationale Kapitalismes stik i dreng!!! Sådan nogle var der også af i Tyrkiet, og de var meget ivrige om at støtte op og om den "moderate" politiske islamisme siden år 2001 netop fordi dette nye vidunder adlød som det blev sagt:
1. Total Liberalisme: åbn det tyrkiske marked for den total vilde kapitalisme, sælg de produktive offentlige virksomheder for ingen penge; og til gengæld vil vi sikre jeres politiske dominans, pacificere den problematiske tyrkiske hær og bureaukrati, sikre for flow af spekulativ hot-money. Og for resten, op i røven med jeres landbrug, vi skal nok sikre for at køre det i sænk medens det ser ud som om at Verdensbanken støtter om den lokale vækst - 40 TL/da kannibaliseres til 10 TL/da før det når den endelig produktive, og forbyd endelig lokale initiativer så som at videreudvikle, udveksle og bruge den mere end 10.000 år gamle anatolske sæd på økonomisk vis for vi har yderst erfarne og produktive multi-nationale agricultural monopoler: dyr og uproduktiv sæd, dyr og miljø-skadelig gødning, anti-pesticider som spreder så mange sygdomme som vor medicinale med-monopoler kan tage vare på osv. Og hvis der skulle være nogle røvhuller blandt den anatolske befolkning i mod den nye orden, så brug parlamentet til at vedtage love til at undertrykke de lokale; de øvrige "politiske" partier i parlamentet, det må da være dit spøg ;)
2. We are the Masters of Globe and the Middle-East: Gør absolut som du får besked på, selv om det skulle være i strid med dit lands interesser, regime og i sidste instants geografi. Du har ikke andet valg hvis du vil bevare magten - om du så skulle ende som Saddam eller Khadaffi, bad luck ;)

Det er hvad RL's ligesindede i Tyrkiet har formået at udrette i Tyrkiet i de sidste 15 år, og de befinder sig nu i historiens skraldspand, i det mindste i Tyrkiet.

Kurt Nielsen, ingemaje lange og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Curt Sørensen

Rune Lykkberg gentager en outdated konventionnel Marx kritiks visdom: Marx er økonomisk determinist, Marx operer kun med to klasser, Marx har ikke begreb om flere kapitaler . Alle tre påstande er forkerte, men er i tidens løb blevet fremført igen og igen, hovdsagelig af folk der ikke selv har læst Marx. At de nu fremsættes igen her i dag er direkte pinligt for avisen. RL røber et ukendskab til Marx selv og til såvel den klassiske , som den nyere og nyeste Marx diskussion. Der er vitterlig mange problemer hos Marx, problemer som også er til stadig diskussion, og som man sagtens kunne diskutere også her. Men Marx forbliver suveræn fordi han forsøger at analysere og forklare hele den bestående sociale orden både historisk og sociologisk, samtidig med at han bevæger sig mellem flere abstraktionsniveauer. Herved adskiller han sig fra den dominerende liberalismes fokusering på individaktører og dens flade perspektiv

Rolf Andersen, Henrik Berlau, Bo Stefan Nielsen, Jørgen Garp, Ivan Breinholt Leth, Jørgen Kirkegaard, Olav Bo Hessellund, Jørgen Worsaae Rasmussen, Daniel Santos, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, christen thomsen, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Martin Mørch, Anders Reinholdt, Per Klüver, Hannibal Knudsen, Mihail Larsen, Niels Nielsen, Erik Maaløe, Troels Holm og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Nej, det kan ikke siges klarere. Hvad der til gengæld ikke siges klart er, hvordan Søren Mau mener vi skal nå frem til denne tilstand?

Når Søren Mau for eksempel fremhæver den 'revolutionære kommunisme' som "Den bedste mulighedshorisont", hvad er det så, han taler om? Åh jo, en 'proces' - en 'bevægelse'....pølsesnak!

Hvis man i ramme alvor gør sig til fortaler for at genopvække "Marx's revolutionære kommunisme" - vel vidende hvad dén bevægelse flere gange før har bragt med sig af lidelser på vores forarmede klode - så skylder man efter min mening lidt mere end blot en henkastet bemærkning om processers uforudsigelighed.

Desuden er det jo løgn at hævde, at kommunismen ikke har et endemål. Mau siger det endda selv: det klare udsagn, ikke sandt: Det klasseløse samfund!

Koste hvad det vil? Ligesom sidst? Måske skulle man interessere sig lidt mere for det spørgsmål, inden man igen skyder revolutionen i gang..

Søren Fosberg, René Arestrup, Anders Reinholdt og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Man må da nok sige, at Marx' medkæmper, Friedrich Engels, fik ret, da han afsluttede sin tale ved Marx' grav med ordene:
"Hans navn vil leve gennem århundrederne og således også hans værk!"

Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Martin Mørch, Peter Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Såvidt jeg er orienteret var Kapitalen bidrag til kritik af den POLITISKE økonomi - kritik af den politiske forvaltning af kapital til fordel for en socialistisk forvaltning, til fordel for det klasseløse samfund, hvor alle er medejere af produktionsmidlerne, og har tilstrækkelig andel i udbyttet.
Det kræver - naturligvis - en vældig højnelse af samfundsbevidstheden.

lars søgaard-jensen, Bo Stefan Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Det er vel ikke en 'naturlov' at et kommunistisk samfund vil løse de nuværende problemer med overforbrug og miljø/klima? For Marx eksisterede de problemer ikke og man finder intet bud på en løsning hos ham. Ser man til de tidligere kommunistiske lande havde de et utroligt spild af ressourcer i forhold til de vestlige kapitalistiske samfund

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Niels Nielsen. Det er muligt at du er magelig, men der er tusindvis af folk her i landet der står op før fanden får sko på og knokler røven ud af bukserne og får varige skader med stress og fysisk nedslidning. Det er jo paradokset at de fleste bliver banket på plads og de som arbejder skal blive ved til de segner. De er for dyre at holde for længe i live.

ulla enevoldsen, Bo Stefan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Niels Nielsen. Det er muligt at du er magelig, men der er tusindvis af folk her i landet der står op før fanden får sko på og knokler røven ud af bukserne og får varige skader med stress og fysisk nedslidning. Det er jo paradokset at de fleste bliver banket på plads og de som arbejder skal blive ved til de segner. De er for dyre at holde for længe i live.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Torsten Jakobsen, "det klasseløse samfund" er en idealtype, en utopi, og som sådan noget, vi aldrig vil nå, men som vi kan sætte os som mål.

At Søren Mau ikke redegør for, hvorledes vi skal tilnærme os dette mål, skyldes nok formatet: Der er her tale om en meget kort teoretisk opstilling af grunde for og imod marxismen, og der er grænser for, hvor mange praktiske handleplaner der er plads til, hvis man kun har 1000 anslag til sin rådighed.

I sin lille bog "Hæv stemmen" går Mau lidt mere i dybden og kommer med et konkret bud på, hvad vi skal og kan gøre, nemlig erkende, at demokratiet for længst er blevet undergravet, hvorfor vi bør boykotte alle valghandlinger og derved delegitimere den parodi på folkestyre, som vi kalder demokrati. Et bud, jeg er uenig med ham i, men som han argumenterer virkelig godt for. Der er på ingen måde tale om bullshit, derimod om en velgennemtænkt teoretisk position med tilhørende handleplan.

Vi to har en fælles reference: Jordan Peterson, og din kritik af marxismen lyder fuldstændig som noget du har klippeklistret fra Peterson. Der, hvor Peterson tager fejl, er at han mener, at kommunismen er en ideologi, der ikke - som religionerne - er blevet slebet til af generationers erfaringer med at følge de moralregler, som religionerne opstiller. Og det har han jo ret i, blot overser han, at også ideologier slibes til i mødet med den historiske virkelighed.

At det er forbudt at slå ihjel, er blevet bekræftet igen og igen ved, at det eneste morderen får ud af det, er at de andre i flokken rotter sig sammen mod ham og slår ham ihjel, til skade for det lille samfund, hvis åndelige overhoveder opstillede reglen. Det var så en af de religiøse regler, som den tidlige kommunisme afskrev som forældet, men straffen udeblev ikke: Sovjetstaten degenererede til en formynderstat, hvor en lille nomenklatura tog monopol på at vide, hvad der var bedst for os alle sammen (lidt ligesom Socialdemokratiet i vore dage).

Forstandige kommunister har selvfølgelig indarbejdet denne lære i deres teoretiske overvejelser, det var jo bl. a. derfor SF brød med DKP, og senere VS med SF. Vulgær- og betonmarxister derimod fastholdt flosklen "for enhver pris", som du skyder Mau i skoene, men Mau skriver ikke "for enhver pris" nogen steder, han er nemlig demokrat, endda en meget radikal demokrat. Hvorfor du ikke finder så mange betonkommunister mere, de er nemlig uddøde her i landet, og deres memer uddøde med dem.

Det reelle problem, som du berører, er at "sand" kommunisme netop er en proces, og at det eneste konstante i kommunismen er det ideale mål, som vi aldrig vil nå. Marxismen så en historisk afart af denne proces, som brillerer ved sin stærke analyse af de politisk-økonomiske forhold under kapitalismen.

Og som altid, når der er mennesker involveret - her kommer problemet: - er der nogle, der simpelthen er for dumme - undskyld mit fransk - til at forstå de mere sublime problemstillinger, som en sådan proces hele tiden konfronteres med, i takt med at samfundet selv hele tiden bliver mere og mere komplekst.

Betonkommunismen døde sammen med DKP, men i dens sted har vi så fået vulgærmarxismen, som - ligesom Lykkeberg - fokuserer på den binære tankegang, og nægter at se de reelle multikausale forhold i øjnene.

Under alle omstændigheder kræver det en vældig højnelse af samfundsbevidstheden, som Nyberg skriver. Så opgaven er at forklare de meget komplekse problemer på en måde, således at også de åndeligt mindrebemidlede kan være med.

Måske er det umuligt, måske har vundet ad helvede til godt i evolutionens kapløb - måske har vi nået lemmingstadiet, hvor vi i et fælles amokløb kaster os ud over klippens kant og frigør plads til resten af naturen. Hvis dette er tilfældet - so be it. Det gør mig ondt på mine børns vegne, derfor kæmper jeg imod til det sidste. Og den kommunistiske utopi er for mig at se et værdigt mål at sætte sig, selv om vi aldrig vil nå det.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ole Henriksen, jens peter hansen, Kurt Nielsen, Gaderummet Regnbuen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Jørgensen
Bjarne Jørgensen

MERVÆRDI! Har I da alle glemt ideen om merværdi?!!! Venstre har i hvert fald ikke. Deres primære og altoverskyggende mål om mest mulig privatisering kunne ikke eksistere uden muligheden for ud af enhver menneskelig aktivitet at presse maksimal merværdi. Så se mig lige ind i øjnene, og sig, at merværdi ikke uden sammenligning er det vigtigste begreb for forståelsen af vores samtid.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Jeg finder mig ikke enig med meget mere end de sidste tre linjer.

Lykkebergs umiddelbare kritik af Marx virker næsten misforstået. Kapitalismen ér rigtig nok et uundgåeligt stadie i marxistisk tænkning, men der kommenteres ikke på hvordan det her udgør en svaghed? Og intet begreb om finanskapital? Her må det enten være mig eller Lykkeberg, der helt misforstår hans begreb om fiktiv kapital.

Det meste anstødende er vel idéen om at klassekamp ikke er et definerende karaktertræk ved samfundet. Det er i øvrigt også direkte forkert at Marx kun skulle anerkende to klasser. Både han og Engels skrev livlige værker og historiske kommentarer på de interessante inter-klasse konflikter gennem tiden. Eksempelvis i feudalismen, hvor små landejende adelsmænd i nogen tilfælde tilsluttede sig bondske oprør, fordi deres interesser simpelthen blev truet mere fra oven ind fra neden. For en chefredaktørs løn synes jeg godt man kunne forvente en lidt mere skarpsindig forståelse af Marx, når nu man ønsker at udlægge ham.

Menneskets frihed til at handle i fællesskab? Jeg er med på at ortodoks marxistisk materialisme ender med at underordne individ, kultur og politik en økonomisk overbygning. Det kan - al efter individuel mavefornemmelse - selvfølgelig være træls, hvis man ønsker at individet skal være defineret ved en større frihed, så må man vel argumentere teoretisk for menneskets individuelle frihed og autonome agens, i stedet for blot at afvise en teori på baggrund af konsekvenser, som man ikke finder belejlige?

Det vrimler med neo-marxister, der 'modigt' proklamere at den moderne marxists mest revolutionære pligt er et opgør med klassisk marxisme. Det er ikke så bedårende et synspunkt, når det har udgjort konsensus i den så-kaldt marxistiske debat i 30 år.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Klassekampen lever på en løgn, der gives ikke et ærligt billede af alternativet til kapitalismen, men at kapitalisme fører til de menneskeskabte klimaforandringer er sikkert og selvom vores politiske despoter ikke vil indrømme det menneskeskabte aspekt af klimaforandringerne, så er de nationale sikkerhedsaspekter af den globale opvarmning, det brændstof der nu sætter verden i flammer, folkevandringer og krige i kølvandet, det kan kan vores despoter ikke løbe fra.

Karl Marx døde i 1883 allerede 1896 kom nyheden, der ændrede verden for altid.
Sandheden om den økonomisk forbrugsdrevet vækst, der ikke har givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte 'globale opvarmning' de menneskeskabte klimaforandringer ved afbrænding af kul, olie og gas.

Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Der er ikke vedvarende energi til understøttelse af det liv mennesker ønsker sig i dag og kommunisme er der ikke nogen der ønsker sig.

Analysen:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Konklusionen må derfor være, at politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Her er nogle af de mennesker fortrække alternative fakta eller de kortsigtede økonomiske gevinster støttet af vores politiske despoter.

Fra link:
Offshore “shell company”.

Panama Papers: a special investigation
Mossack Fonseca: inside the firm that helps the super-rich hide their money.

According to the US economist Gabriel Zucman, 8% of the world’s wealth – a vast $7.6tn (£5.3tn) – was stashed in tax havens.
Zucman estimates the loss in global tax revenues at $200bn per year. That includes $35bn in the US and $78bn in Europe.

Link: https://www.theguardian.com/news/2016/apr/08/mossack-fonseca-law-firm-hi...

Fra link:
"After Irma, let those who use our tax havens contribute to the repairs."

Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/sep/09/after-hurricane-ir...

Fra link:
"Offshore Firms in Caribbean Uprooted in Irma's Aftermath
Roy Strom, The Am Law Daily
September 11, 2017

Fra link:
"The offshore Magic Circle a group of leading law firms predominantly based in offshore jurisdictions scrambled Monday to locate lawyers and employees affected by the devastation left behind by Hurricane Irma, which tore through their operations in the British Virgin Islands."

Link: http://www.americanlawyer.com/id=1202797725514/Offshore-Firms-in-Caribbe...

The offshore magic circle consists of the leading law firms practicing in offshore jurisdictions. The term was adopted as an imitation of the more well recognised London Magic Circle law firms. The concept of an offshore magic circle was first suggested in the wake of a series of cross-jurisdictional mergers and expansions by various firms.

Although there is some disagreement over exactly who should constitute the offshore magic circle, an article in 2008 in Legal Business suggested that an offshore magic circle might constitute the following firms:

Appleby
Bedell
Carey Olsen
Conyers Dill & Pearman
Harneys
Maples and Calder
Mourant Ozannes
Ogier
Walkers

In terms of lawyer numbers, those firms constitute nine of the ten largest offshore law firms.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Offshore_magic_circle

Brugerbillede for Anne Albinus

Den franske økonom, journalist og forfatter Bernard Maris viser i sin bog Marx, ô Marx, pourquoi m’as-tu abandonné (Flammarion 2012), at Marx forklarede og analyserede det hele perfekt, men at han ikke hjælper os med at forstå konsekvenserne af den økonomiske krise.

t.o. Bernard Maris blev myrdet under massakren på redaktionsmødet på Charlie Hebdo 7.1.2015. Frankrig mistede en stor pædagog i at forklare økonomi for menigmand.

http://www.ina.fr/video/VDY14039015

https://en.wikipedia.org/wiki/Bernard_Maris

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Det klasseløse samfund udgøres af én klasse; der findes ikke og skelnes ikke mellem, ejere og ikke ejere, hvorfor det selvfølgeligt må opfattes som klasseløst i økonomisk henseende.
I det klassiske Grækenland kendte man kun en klasse, Grækerne, med deres private ejendomsret. Derudover havde man slaver (privat ejendom), og barbarer (fremmede ); den politiske tænkning gik på at etablere et system, der udlignede indkomstforskellene mellem grækerne, social sikring.
Med Marx får vi så åbnet for spørgsmålet, hvad vi skal gøre med lønarbejderne, som er endda ringere stillet end grækernes slaver. Med f.eks. Kanslergadeforliget bliver, i det mindste lønarbejderne og ældres forhold nogenlunde sikret, selvom de ikke bliver indlemmet i klassen af ejere. Dét kan ske på to måder: enten ved at tildele lønarbejderne andel i de private virksomheder, eller, med Marx´s indvending: det er med momentet af konkurrence mellem privatkapitalerne uligheden opstår, at ophæve den private ejendomsret til produktionsmidlerne.

Vi kender andre klasseinddelinger, nogle baserede på at vi alle er "dumme" til et eller andet, og derfor søger sammen for at kompensere.

Bo Stefan Nielsen, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Hillgaard
Morten Hillgaard

Hvem har ret, på hvad kan vi stole:
På Marx, på Ford , på vore egne sole!
Alt bestemmes af den som tænker,
og vi har jo alle vore lænker.

En sandhed bestemmes af stedet og tiden.
En sandhed har ikke en evig forbliven.
Den eneste sandhed som er evig sand
er, at den ikke findes kan.

Mest sandt for dig er dog solen, jorden og nærhed i livet.
Dit udgangspunkt er derfor ret så givent.
For en sandhed skal måles med det vi kender,
eller har "i sandhed" for løse ender.

Hævdes det min ven, at noget er ganske vist og rigtigt,
så husk at dens dele, analoger og modsætning er lige så ret og vigtig
Afprøv en sandhed på denne måde,
Men vid at en mangel på realiteter også løser en gåde.

Hvordan er vi mon af virkelighed skabt:
Egoistiske, men sociale individer - kort sagt.
Bland så alle de dele i den rette balance,
så må vi for pokker da ha` en chance!

Da alt er et hele på denne jord,
vil en fornuftig handling også sætte sig spor.
Derfor nytter det ej bare at rase.
Husk: jo mere syre, jo mere base.

Brug naturens gene metoder,
hvor årtusinder har sorteret i dårligt og goder.
Skab, bevar og fjern inden for disse rammer.
Men husk: ingen og intet ved bedre ens hvorfra det selv stammer.

Niels Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg, Flemming Berger og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Martens

Marx beskriver kapitalens indbyggede logik som historisk determinisme. Er hans analyse korrekt, så vil vi få konsekvenserne at se som han beskriver dem. Et af tegnede er de stadig færre rige, der bliver rigere og rigere og den store masse af stadig fattigere lønslaver. Jeg synes at det er ret tydeligt i dag at vi ser en sådan udvikling. som også Pikerty har skrevet fornyligt, baseret på faktuelle data.
Hvad der er svært for os i vesten at forstå er at vi indtil videre i hvert fald globalt set er at tælle på de riges side. Men det er sket på baggrund af den internationale arbejdsdeling. De virkelig fattige findes i andre lande, under andre himmelstrøg og kommer fra andre kulturer, så deres oprør får måske en anden klang end Marx forventede. Noget tyder på det. Han opererede jo indenfor en materialistisk tilgang, hvor der ikke er plads til religion for eksempel, hvilket nok har vist sig at være endnu en mangel eller fejl; men de rører på sig derude, de fattige masser, ingen tvivl om det. Helt som også Marx beskrev det ville ske. Så Marx var ikke fuldkommen, men helt afvise ham kan vi ikke, hvis vi vil forstå den materielle side af de kræfter der driver verdenshistorien. I de kapitalistiske lande hvor vi har tilkæmpet os et socialt gen i befolkningen, sker der en omfordeling af goderne til gavn for alle, ikke i samme omfang, men dog sådan at alle er med. Det skaber tryghed og tillid. Kan den model udbredes til alle samfund, så er vi godt på vej til en kapitalistisk form for kommunisme. Til gengæld vinder the winner takes it all synspunktet, ja, så er der kun vejen gennem proletariatets diktatur tilbage, ifølge Marx.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Ole Falstoft, 12.28 : "Det er vel ikke en ’naturlov’ at et kommunistisk samfund vil løse de nuværende problemer med overforbrug og miljø/klima? For Marx eksisterede de problemer ikke og man finder intet bud på en løsning hos ham"
Det gjorde de derimod indirekte hos Henry George . Han havde næppe forstillet sig, hvilken forbindelse georgismen ville få over 100 år senere ift klimasituationen og overforbruget i vor tid. Økonomiens forbindelse med jorden og resurserne (rigdomskilderne) var hele ideen sammen med et ideal om retfærdighed mellem alle mennesker - at naturen skal tilhøre fællesskabet.
Men nu er forbindelsen klar og tydelig.
Og George forudså at marxismen i et land ville føre til diktatur. Han fik ret.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Nu skuffer du mig ;) : min kritik er 'klippeklistret' fra mange kilder, ikke mindst et levet liv, og så en veludviklet sans for de skygger, der kastes i menneskers sind. Ikke mindst i mit eget.

Skal jeg mindre svulstigt pege på én særlig inspirationskilde, må det være Albert Camus (hvem ellers), som i sin bog 'Oprøreren' forholder sig indgående til både Marx og marxismen, i et større perspektiv, som jeg finder værdifuldt. En udmærket opsummering af de tanker, kan du finde her (bedre er det at læse Camus, naturligvis).
https://plato.stanford.edu/entries/camus/#AgaCom

Jeg kan sikkert finde mere at være enig end uenig med Mau i. Og han er muligvis en ægte demokrat, sin revolutionært marxistiske tendenser til trods: jeg har ikke læst hans 'lille bog'. Jeg formoder den ligger frit og gratis tilgængeligt på nettet et sted? Måske kan du forsyne lignede et link? 'Revolutionære marxister' behøver vel ikke tjene penge på deres bøger, gør de vel? Da ikke i denne tid, hvor den kan udgives med et klik?. Send mig et link, så kigger jeg gerne på den.

På samme måde er der jo ikke nogen videre grund til, at Søren Mau ikke blot kan starte sin egen 'kommune' - nu, i dag. Det er sgu bare at komme i gang. Eller er det først når utopien er realiseret, at vi skal leve i overenstemmelse med dens principper?

Brugerbillede for Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen

Marx kapitalismekritik hviler på en bestemt forklaring på historiens udvikling, bl.a. på en udvikling frem mod et kommunistisk samfund.

Hans forklaringer på historiens udvikling har vist sig ikke at holde stik.

Men det er ikke det samme som, at vi ikke kan bruge hans kapitalismekritik til noget i dag.

Rune Lykkeberg har ret i, at Marx samlede konception af det kapitalistiske samfunds måde at fungere på er for deterministisk og instrumentalistisk, og at hans forklaring på samfundsklasser i kapitalistiske samfund er mangelfuld i forhold til en forklaring på klasseforholdene i en række kapitalistiske samfund i dag.

Der er dog fundamentale dele af hans forklaringer på klasser, knyttet til teorierne om markedet og varen, der stadig har relevans. Den indbyggede dualisme i relation til klasseopfattelsen er dog for forsimplet til at kunne give en fyldestgørende forklaring på kapitalistiske samfunds måde at fungere på i dag..

I det hele taget er det Marx teorier om markedet og varen i hans kapitalismekritik, der har størst relevans, når det drejer sig om bidrag til forklaringer på den måde, som moderne kapitalistiske samfund fungerer på.

Brugerbillede for Jan Boisen

Nu har jeg ganske vist kapitalen stående i bogreolen, men har ikke fået den tyret fuldstændigt igennem. Jeg har dog læst andre værker, og der er noget der skurer lidt i artiklens udlægning i alle tilfælde i forhold til min forståelse af Marx.

Når artiklen således skriver, at "kapitalen" fastlægger kapitalens "naturlov" ligger det lidt fjernt fra den forståelse jeg har fået og ligger også lidt på kant af hvad man kan læse i Anders Lundquist introduktion til metoden i "kapitalen".

Værdi, merværdi, kapital og profit udspringer netop ikke af en naturlov, det er økonomiske størrelser der udspringer af samfundsmæssige betingelser, som kapitalismen selv er samfundsmæssigt er en historisk samfundsmæssig forordning. Ja marxister ville nok sige, at mennesket selv var et samfundsmæssigt væsen.

Den anden præmis for hvorfor "kapitalen" ikke skulle holde køber jeg heller ikke. Det følger vel af kapitalens første bind, at kapital beror på arbejdet, og at der tilfalder en ækvivalent del af arbejdesdagen til arbejderen og en ækvivalent del til kapitalisten. Som sådan eksiterer der i alle tilfælde på et plan en antagonisme mellem arbejde og kapital. Arbejde og kapital modstilles med andre ord under kapitalismen og vil være i modsætningsforhold. Man kunne måske også skrive med andre ord, at profit beror på tilegnelse af merværdi, eller tilegnelse af ubetaltalt merarbejde. Dette er den mest grundlæggende indre modsigelse i det kapitalistiske samfund.

Af samme grund interesserede kapitallogikere sig for den såkaldte "værdilov" eller arbejdsværditeorien. Heraf bestemmestemmes lovmæssigheder for tilegnelse af profit, som sådan. Med markedet kommer yderligere bestemmelser ind, da profitraten udlignes mellem kapitaler og brancher omkring den gennemsnitlige profitrate, ligesom værdi udlignes på et mere fundamentalt plan da de forskellige arbejdsarter udveksles med hinanden gennem varebyttet. Men allerede dette kan læses i indledning til den karrygule udgave af kapitalen, som jeg har stående i min bogreol.

Den sidste anke mod Marx er jeg lidt med på. Kapitallogikken var lidt for deterministisk. Hele forståelsen er forankret i produktionen og det angår for så vidt både forståelsen af den historiske bevægelse og udviklingen inden for kapitalismen.

Men hvad kan vi så bruge dette til?

Avisen her kører jo for tiden et udmærket tema om finanskrisen, hvoraf man må forstå at markedet styrer ganske meget. Noget af det der foregår både omkring kapital og markedet er jo yderst spekulativt, og vanskeligt gennemskueligt. Men ting kan blive handlet til værdier helt ude af proportion med værdi, og hos Marx finder vi dog den grundliggende forståelse, at værdierne ikke opstår i markedet. Så give and take, og selv om det kan diskuteres, at værdiloven ikke holder, så kan de fleste fornuftige mennesker godt begribe, at værdier ikke opstår ud af ingen ting, at ejendom eller andre effekter ikke bliver det dobbelte værd, alene fordi markedet tilsiger, at der er så.

Antagonismen mellem kapital og arbejde som Marx skitserer vil mange socialliberale jo sikkert anfægte, og jovist der kom sociale forbedringer igennem tiden, men det er alligevel en del af kernelogikken hos Marx...og et tilbagevendende tema i kapitalismen, at det handler om udbytning, også selv og det ikke er til stregen af eksistensminimum.

Brugerbillede for Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen

Når spørgsmålet i rubrikken lyder: "Kan Karl Marx bruges til noget som helst i dag?", er det værd at huske på, at Marx værker er meget mere end kapitalismekritik og "Das Kapital". Mens hans ungdomsskrifter overvejende var filosofiske, var de sene hovedværker overvejende kritisk økonomi.

Som teksten er opdelt, med argumenter for og imod, lægger den op til, at læseren enten forkaster Marx økonomikritik af det kapitalistiske samfund eller bekender sig til den.

Et mere relevant spørgsmål er for mig at se, hvad vi kan bruge Marx teorier og begreber til i dag, inden for f.eks. filosofi og økonomi. Spørgsmålet må vel være, hvordan vi redefinerer dele af hans teorier og begreber, så de bliver anvendelige i aktuelle sammenhænge. En eklektisk tilgang er vel mere relevant end spørgsmålet: Er du marxist?

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Der hvor Marx fejlede er hvor han ikke forudså de moderne samfund hvor der ikke er 2-3 klasser men nærmere 10-15 klasser som i Danmark, hvor der er tydelige grænser for, hvor man hører til, uanset hvordan man er havnet der. mennesker vælger ikke deres egen socialklasse bevidst, den afgøres af omgivelserne og disses reaktioner.

Marx havde ingen mulighed for forudse "velfærdsstaten" og han ville nok have rystet på hovedet af den. Det gør jeg også ind imellem ;-)

Vi har brug for et bredere og mere nuanceret syn på verden i dag og jeg kan ikke få øje på et parti der leverer det overhovedet. Det er tidens største problem at der ikke er "partier" der vil velfærdsstaten som udgangspunkt og som vil slås for den og dermed indgår de forlig der styrker den, i stedet for at udhule den og ja jeg inkluderer Ø :-)

Brugerbillede for Jan Boisen

@ Johnny Winther Ronnenberg

Marx forudså måske ikke velfærdsstaten, men senere marxistisk teori inddrog den dog i betragtningen. Kapitallogikken fremstillede staten som den "ideelle totalkapitalist" der dels økonomisk skulle modvirke kriser, men også skabe almene produktionsbetingelser og ikke mindst havde en opgave i forhold til den samfundsmæssige reproduktion.

Men hele arbejdsbegrebet har jo også være diskuteret, for sådan lidt firkantet sagt så regner Marx produktivt arbejde, som arbejde der skaber merværdi.

Men hvad med det reproduktive arbejde? Hvad med kvinde arbejdet?

Arbejdsbegrebet hos Marx passer jo fint på industri logik hvor der produceres gullash på dåse. Men hvad med produktionen af f.eks. software - eller medicinalprodukter?

I øvrigt er jeg enig i, at Marx ikke kun handler om kapitalisme kritik . Ungdomsskrifter handler også om udvikling af materialistisk filosofi og historie teori.

Brugerbillede for Jørgen Worsaae Rasmussen
Jørgen Worsaae Rasmussen

Rune, det er noget sludder, at kalde Marx 'determinist'. Marx forsøger at fundere den politiske kamp mod kapitalismens urimeligheder på videnskabeligt påviselige historiske, økonomiske og sociale kendsgerninger, i erklæret modsætning til de (især franske) socialistiske sværmere og idealister. At Marx således forsøger at afdække de kræfter, som har været afgørende for den historiske udvikling, gør ham ikke til 'determinist'. Og hvorfor skulle han overhovedet påtage sig livslange studier, forfatte et politisk program og stille sig i spidsen for den internationale arbejderklasses kamp, hvis han mente, at det hele var afgjort på forhånd. Der er objektive kræfter på spil, men det er i sidste ende mennesker, der afgør kampens udfald.

Jens Thaarup Nyberg, Bo Stefan Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

At Marx er og må være udgangspunktet for en kritik af kapitalismen, kan vel ikke diskuteres? Men bemærk venligst, at der ikke blot kaldes til 'kapitalismekritik' her, men til 'marxistisk revolutionær kommunisme' Søren Mau).

Vi kan selvfølgelig godt lade som om, at 'revolutionær marxisme' i 2017 er et lige så tandløst begreb som 'dansk kulturkristendom', men i så fald tror jeg, at vi gør regning uden vært.

For Marxismen er ikke blot og bar kapitalismekritik: Marxismen er først og fremmest et menneskesyn, forstået som et sammenhængende og altomfattende bud på, hvad den menneskelige eksistens er og bør være.

Dette 'bør' udtrykker i og for sig marxismens fatale og helt grundlæggende fejlslutning: at mennesket ikke blot kan være, men bør være noget andet end det, det er. Forestillingen om, at mennesket er plastisk, og dermed udelukkende formet af sine ydre omstændigheder - samfundet, socialiteten.

Behersker man samfundet - socialiteten - behersker man mennesket. Dette er marxismens implicitte påstand. Kernen i dens kritik af kapitalismen. Hele grundlaget for forestillingen om, at det klasseløse samfund er en nødvendighed: overklassen vil uundgåeligt producere normer (dvs forestillinger om værdi) der priviligerer overklassen selv, og i samme bevægelse undertrykker de lavere klasser. En undertrykkelse der i nødstilfælde håndhæves med vold, men som for det meste - og 'by design'- skam håndhæves af de lavere klasser selv, gennem deres bevidstløse tilslutning til de af overklassen fastsatte normer: Falsk bevidsthed, med andre ord.

Det er menneskets plasticitet - og den alene - som muliggør den vedvarende uretfærdige undertrykkelse af proletariatet. Dette er kernen i marxistisk ideologi.

Der eksisterer ikke moral. Der eksisterer kun magt. I det mindste så længe, at mindst en klasse står over andre. Det følger heraf, at man kun med magt kan (gen)oprette et ægte moralsk herredømme: Det klasseløse samfund. Man må med magt forme det plastiske menneske efter rette mål.

Når der ikke længere eksisterer klasser (og først da), vil retfærdigheden skinne klart gennem eksistensen, og magtens åg kan stilles hen i hjørnet, for aldrig at blive anvendt igen.

Halleluja!

Brugerbillede for Jan Boisen

@ Om det er deterministisk er komme med en historieteori der opregner produktivkræfterne som den væsentligste drivkraft i den historiske udvikling - eller at komme med en teori der opregner, at kapitalens lovmæssighed udgør den styrene faktor inden for kapitalismens udvikling?

Jeg skal ikke afgøre spørgsmålet, for det kan jeg ikke. Jeg mener dog langt hen ad vejen, at Marx havde ret, for megen udvikling i historien - eller i den moderne verden har været determineret. Langt hen ad vejen i den moderne verden må man erkende "Big wheels are turning you"

Og nu kender jeg ganske vist ikke så meget til " de franske sværmere" som du kalder dem. Men strukturalismens postulat om, at politik og ideologi kan besidde relativ autonomi synes i mine øre alligevel ikke desto mindre indlysende rigtigt.

I kapitallogikken var alt afledt af kapitalforholdene - og det var deterministisk.

Men sådan er det jo, at føre en metode til ende i et analyseprojekt - metode kan blive determinerende, også selv om metoden er rigtig. Der er noget universelt over Marxistisk teori - men den kan naturligvis ikke blive altdækkende. Der må opstå en diskurs til den slags teori.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Torsten Jakobsen, Maus bog findes vist kun på tryk, jeg måtte selv slippe 69 kr. for den, så det er ikke fordi det er en bondegård. Den er udkommet på Forlaget Nemo, som er et fattigt lille forlag, så de 69 kr. har du vel råd til.

Og jeg undskylder at jeg anklagede dig for at klippeklistre, men jeg havde lige set en video, hvor Jordan Peterson formår i een og samme samme svada at kritisere både den relative økonomiske ulighed, som han ser som et af de vestligste samfunds største problemer - hvilket jeg er helt enig med ham i - samtidig med at han afviser enhver form for marxisme, fordi han forveksler vulgærmarxisterne - Antifa og omegn - med seriøse marxister.

Og hvad angår menneskets væsen og forholdet mellem er og bør: Marx fokuserede kraftigt på de materielle forhold, bl. a. fordi han levede i det England, som også Charles Dickens beskriver, med børnearbejde og fattigdom og den lille pige med svovlstikkerne. Med så meget nød og elendighed i Londons sidegader og baggårde er det vel kun naturligt at fokusere på at finde ud af, hvordan dette miserable liv er blevet "naturligt" for et samfund, med henblik på at ændre det.

Men at slutte fra dette fokus på de materielle interesser til at Marx skulle mene, at mennesket skulle have en fixeret "natur", er nok at strække argumentet lidt for vidt. Marx fokuserede på homo faber, fordi det var det arbejdende menneske, som skabte alle værdierne, men som samtidig sultede. Men han anerkendte også, at mennesker var ret så forskellige: Den engelske arbejder kræver øl, den franske arbejder kræver vin, som han sagde.

Og at hævde, at alt er magt, og at der ikke findes moral, er jo kapitalens logik, ikke kapitalkritikkens, kritikken af kapitalen er jo netop båret af en dyb moralsk indignation over den uretfærdighed, som arbitrær magtudøvelse baseret på besiddelse af penge giver anledning til.

Til alle, det har været en fornøjelse at læse jeres mange gode indlæg. Marxismen er ikke en fixeret teori, men er i stadig udvikling, hvad disse indlæg er udtryk for. Den grundlæggende antagonisme mellem kapital og arbejde har stadig en meget stor forklaringskraft.

At tro, at klassekampen er slut, fordi arbejderne er blevet selvejere, er helt i skoven, klassekampen er i stedet rykket ind i det enkelte menneskes sjæl: Når man som medlem af en pensionskasse gerne ser, at direktionen anbringer indbetalingerne, så de giver det højest mulige afkast, har man jo sådan set selv bedt slavepiskeren om at presse arbejdstempoet i vejret. Så hvis man går ned med stress, er det de fæle kapitalisters, altså ens egen skyld.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Både marxismen og liberalismen i de ’rene’ udgaver – som man møde dem hos Marx og Adam Smith – mangler en forståelse af det naturgrundlag, som samfundet bygger på. De er skabt i en tid hvor begrænsningerne i naturressourcerne var ukendt og mulighederne for udnyttelsen af dem syntes uendelig.
På det punkt ligner marxister og liberalister hinanden. Derfor er der ingen af dem der har et bud på, hvordan vi løser den største af alle udfordringer vores civilisation er blevet stillet over for: klimaforandringerne og ødelæggelsen af naturgrundlaget for vores samfund.
For Marxisterne var begreber ’overbefolkning’ og ’overforbrug’ blot en misforståelse af fænomenet ’manglende udvikling af produktivkræfterne’ og af de herskende ’produktionsforhold’(d. v. s. den ulige fordeling af goderne)
Marxisterne efter Marx har stort set fortsat med at vende det blinde øje til de naturskabte betingelser for produktionen
(Jeg husker stadig lærere af marxistisk observans i Geografisk institut på KU i 70’erne der frejdigt påstod at dyrkning af jordbær på Grønland ikke handlede om de naturgivne betingelser, men udelukkende om udvikling af den fornødne teknologi (som om man kunne adskille de to parametre))
Jeg ser ikke meget ide i at man til stadighed vender tilbage til Marx, hvis man ønsker at løse vore tids mest presserende problemer. Marx’s ideer blev skabt i en tid, der var meget anderleder end vores og med helt andre udfordringer end de nuværende. Marx bør ikke være en bibel, man slår op i for at finde ’sandheden’

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Når der ikke længere eksisterer klasser (og først da), vil retfærdigheden skinne klart gennem eksistensen, og magtens åg kan stilles hen i hjørnet, for aldrig at blive anvendt igen"
Visse vasse; magten vil blive socialiseret, og hvis den er "utilstrækkelig" vil klassedeling opstå igen.

Brugerbillede for Jan Boisen

Naturen er vel under kapitalismen en produktionsbetingelse, og det afgørende er vel hvordan værdiindholdet af råvarer og hjælpestoffer formidles til de fremstillede varer, således at der ved realisering af vareværdierne kan optræde profit. Spild- og affaldsstoffer fremstår blot som værdiløs materie der udelades af produkterne. Sådan cirka husker jeg en strofe formuleret i "Kapital akkulation og Miljøbeskyttelse der blev udgivet på Tek-Sam på RUC i sen halvfjerserne

Nu kan man jo så på den ene side sige, at det i fordums tid måske i nogle tilfælde ligefrem var det mest profitable, at forurene, mens man på den anden side må sige, at naturgrundlaget udgør en del af produktionsgrundlaget i enhver civilisation. Menneskelig aktivitet vil altid påvirke naturgrundlaget og føre til et mål af forurening .

Men noget synes dog, at afhænge af produktivkraften, så som anvendelsen af renere teknologi kan påvirke miljøbelastningen. Man kunne måske også tale om, at tekniske "fix" kunne løse en del af problemet.

Men vi står jo over for et problem vedr. global opvarmning og en mulig klimakatastrofe, og her synes det fremherskende vækstparadigme jo, at kollidere med klimamål. Og samtidig står det jo klart for de fleste, at der en politisk proces i både, at erkende problemet og finde løsninger.

En del af løsningen på ressourceproblemerne er, at forbruge lokalt og genbruge, mens det jo synes oplagt, at forurening overskrider landegrænser og, at klimakrisen også skal løses på et globalt plan.

Det gælder jo også kapital som sådan, at scenen nu er en globaliseret verden, som nok forekom i fordums tid, men ikke med det omfang og de proportioner, som nu er gældende.

I det hele taget mangler vi gode svar på hvordan vi får en bæredygtig produktion til en stadig stigende befolkning på vores planet. Ingen synes at være i besiddelse, at et sådant columbusæg.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

I Life of Brian er der en kostelig scene hvor de revolutionære skændes om hvorledes Jesus' ord nu skal udlægges. Det er dejligt at se at de marxistiske teologer vågner op fra dvalen og igen igen giver hinanden igen når det drejer sig om udlægningen af frelserens ord.

Brugerbillede for Jan Boisen

@Jens Peter Hansen. Tja det kunne jo lyde lidt som marxister var lidt semireligiøse, ,men marxismen vil sikkert også fremover have en plads inden for historie og samfundsvidenskaberne i samme udstrækning, som en materialistisk funderet historieforståelse eller logisk fortegnelse af kapitalens lovmæssigheder vil have aktualitet i samme omfang, som disse størrelser faktisk forefindes i den virkelige verden. Problemet er at Marx langt hen ad vejen er abstrakt. Værdi og pris er f.eks. ikke det samme, og hvad der kan konstateres i den empiriske virkelighed er prisfremtrædelser.

Paradigmet er måske faldet for kapitallogikken - til gengæld hylder man så nu en ny forløjet teori, hvis paradigme sikkert også står for fald. Og marxismen er sikkert ikke død i enhver studiekreds, men når det handler om videnskab, så skal teorien naturligvis også behandles kritisk. Alt behøves partout ikke være 100 % korrekt - men som det foreligger nu er det vel teori som man kan diskutere op ad - afstikke en diskurs fra - eller nyfortolke hvis man lyster. Så længe det er et studie værd så er det vel aktuelt; om det så også holder - må afhænge den virkelige historiske udvikling. Og hermed kunne man måske så opponere lidt mod artiklen, som sigter på, at acceptere - eller forkaste Marx, hvor den virkelighed der vil gælde lang tid fremover vil være, at forstå, uden dermed at sigte på, at skulle sætte et endeligt punktum ... med mindre at man gerne vil nå frem til, at historien er slut... hvilket nogle kan tendere til, at mene.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Klassekampen!

Soldater skyder 34 flygtninge i DRCongo.

Link: https://www.information.dk/telegram/2017/09/soldater-skyder-34-flygtning...

I Danmark høre man ofte om indvandre stramninger, men aldrig om sikkerhedspolitik, der er den reelle historie bag menneskeskabte klimaforandringer, der sender et stigende antal mennesker på flugt, danske politikere og journalister burde skamme sig over dette politiske spin og berette om de reelle udfordringer, der er forbundet med forbrugerisme og de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på vores livsstil.

Sikkerhedspolitik er:

Fra link:
"East African agriculture and climate change: Burundi
Burundi is a small, landlocked country of which only 36 percent is arable. The malnutrition rate for children under five years is high; thirty-nine out of every 100 children weigh less than is normal for their age. Burundi’s population of 8 million is young and growing rapidly: Nearly 7 out 10 Burundians are under the age of 15, and the annual growth rate is 2.8 percent.
CCAFS

The CGIAR Research Program on Climate Change, Agriculture and Food Security (CCAFS) seeks solutions to help the world’s poorest farmers become climate-resilient."

Publisher
International Food Policy Research Institute

Link: https://ccafs.cgiar.org/publications/east-african-agriculture-and-climat...