Leder

Kompromisløs retorik mellem USA og Nordkorea kan udløse Koreakrig

I sin FN-tale i sidste uge advarede Trump Kim mod en »tilintetgørelse« af hans regime og land. Nordkoreaneren stemplede herefter Trump som et »mentalt forstyrret og dement menneske… der kun kan tæmmes med ildmagt«. 

I sin FN-tale i sidste uge advarede Trump Kim mod en »tilintetgørelse« af hans regime og land. Nordkoreaneren stemplede herefter Trump som et »mentalt forstyrret og dement menneske… der kun kan tæmmes med ildmagt«. 

Brynn Anderson

27. september 2017

Er det muligt at snuble ind i en krig? Ja, det er. I 1914 ønskede ingen krig. Alligevel kom den og blev siden kaldt den store krig.

Dengang var en af de ingredienser i krigsudbruddet den kompromisløse retorik, der gik forud. Statsmænd bør altid være forsigtige med at dæmonisere en fjende, hvis de ikke har i sinde at angribe.

Krigsretorik har sin hel egen logik. Den kan klappe i som en fælde. En præsident bør aldrig true med krig, med mindre han er villig til at skrinlægge truslen og tabe ansigt. Men hvem er det?

Det er svært at forestille sig USA’s præsident, Donald Trump, og Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, i den rolle. Siden august har de to slynget den ene mere afsindige trussel om krig efter den anden mod hinanden.

I sin FN-tale i sidste uge advarede Trump Kim mod en »tilintetgørelse« af hans regime og land. Nordkoreaneren stemplede herefter Trump som et »mentalt forstyrret og dement menneske… der kun kan tæmmes med ildmagt«.

Udenrigsminister Ri Jong Ho truede i sin tale til FN med at prøveaffyre en brintbombe i Stillehavet – en handling, der kunne bringe nabolande, ønationer og oceangående skibe i akut fare for dødelig radioaktiv bestråling.

I en tweet svarede præsident Trump: »Jeg har lige hørt Nordkoreas udenrigsminister tale i FN. Hvis han afspejler den Lille Missilmands tanker, har de ikke lang tid tilbage at leve i!«

Den udtalelse blev af det nordkoreanske styre opfattet som en krigserklæring fra USA. Inden Ri i går rejste hjem til Pyongyang, bedyrede han, at »siden USA har erklæret krig mod vort land, er vi berettigede til at tage modforanstaltninger, herunder retten til at nedskyde USA’s strategiske bombefly uden for vores luftrum«.

Denne trussel fik præsidenten for USA’s udenrigspolitiske råd, Richard Haas, til at tweete: »Det mest sandsynlige krigsscenario er nedskydning af USA’s bombefly… Nordkorea behøver ikke at ramme. Bare et skud ville udløse amerikansk angreb på NK’s antiluftskytssystem, som formentlig vil føre til gengældelse og krig.«

Det foruroligende ved denne opgejlede krigsretorik er, at Nordkorea flere gange har skudt mod og ramt amerikanske fly. I 1969 ramte det et overvågningsfly, som angiveligt skulle være trængt ind i landets luftrum. 31 amerikanere mistede livet. USA undlod at gøre gengæld.

I 1981 affyrede Nordkorea et missil imod et amerikansk spionfly nær den demilitariserede zone på den koreanske halvø. Det ramte ved siden af. Heller ikke denne gang – stadig under Den Kolde Krig – tog USA affære. Så i lørdags valgte USA for første gang i mands minde at sende B1-bombefly og F15-jagerfly fra Guam ud på en mission nord for den demilitariserede zone, op langs Nordkoreas østkyst.

Kim-styret reagerede ikke. Men Nordkorea har for nylig udbygget og moderniseret sit missilforsvar og kan ifølge eksperter udmærket nedskyde et B1-bombefly. Hvis Trump og forsvarsminister James Mattis skulle beslutte at gentage det nummer i den nære fremtid, er det ikke usandsynligt, at Nordkorea følger op på udenrigsministers Ris advarsel og affyrer en raket.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte i går for første gang til FN’s generalforsamling i New York.
Læs også

På det tidspunkt kan USA og Nordkorea snuble ind i en krig. Om den kan begrænses til nogle få ’noget for noget’-aktioner med konventionelle våben, er et åbent spørgsmål. Der findes et uhyggeligt fortilfælde, som dokumentaristerne Ken Burns og Lynn Novick udfolder netop nu i en serie om Vietnamkrigen på tv-stationen PBS.

I 1964 gav præsident Lyndon B. Johnson grønt lys til sydvietnamesiske jægersoldaters angreb på to øer tilhørende Nordvietnam i Tonkinbugten. Nordvietnameserne tog tilstedeværelsen af et amerikansk krigsskib som et tegn på USA’s medvirken og beskød krigsskibet, selv om det var på vej ud af golfen.

Episoden førte kort efter til Kongressens vedtagelse af en krigsresolution. Vietnamkrigen behøvede ikke at ske. Den kunne være undgået. Det er tv-seriens konklusion, og den kan næppe undgå at gøre indtryk på millioner af amerikanere, som følger den 18-afsnit lange dokumentarfilm i disse uger.

Amerikanske diplomater insisterer på, at USA kun går efter en fredelig løsning. Men beslutningen tilfalder ikke dem. Det bliver Trump og hans tre generaler – Mattis, McMaster og Kelly – der skal tage stilling i et splitsekund. Skal USA gøre gengæld, hvis Kim overskrider en hidtil ikkedefineret rød linje? Vil Trump i krig eller tabe ansigt? 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • Olaf Tehrani
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
Holger Madsen, Olaf Tehrani, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

1969 & 1981; det var som bekendt med præsidenterne Nixon & Reagan - dengang bestemt ikke favoritter blandt Information journalister eller læsere.
Men det gik jo alligevel - så håbet er lysegrønt.

Så længe de skændes, slås de ikke.
Hvorfor skulle den store dreng i klassen være bange for den lille ?
Det er han heller ikke - han er psykopat og skal blære sig.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Det er lidt betryggende, at Trump har vist sig i stand til at vende på en tallerken uden at komme til skade ved det.

@Torben Lindegaard, faktisk er netop Nixon og Reagan to amerikanske præsidenter, som ved deres indsættelse af mange blev vurderet som intellektuelle letvægtere og småsvindlere - koncentreret om amerikansk indenrigspolitik og ude af evne til at fatte udenrigspolitik, men som ikke desto mindre af eftertiden er bleve vurderet til at være de præsidenter, der har skabt de største udenrigspolitiske succeser for USA.

@Søren Jacobsen, I hope not! Trump Tower er gennemført usmageligt, men alligevel..

@Leo Nygaard, man behøver ikke være bange for en død kylling, hvis man har en stor kæp i hånden. Og i denne sammenhæng er det klart Trump, der har den største kæp.

Hvis man taler om at blære sig, synes jeg faktisk ikke, at "The Rocket Man" holder sig tilbage. Men hvis den er lille, er man vel også mere tilbøjelig til at trække i den, end hvis den er stor..