Leder

Macron får kamp til stregen fra alle dem, man troede var faldet i søvn – nemlig lokalsamfundene

26. september 2017

I Frankrig findes et senat. Det havde næsten alle glemt, selv om medierne prøvede at piske en stemning op.

Mélenchon og La France Insoumise (LFI) demonstrerede mod de nye arbejdsmarkedstiltag denne weekend. Hvor stor var oppositionen? Var der 100.000? Til sammenligning havde teknoparaden mindst dobbelt så mange deltagere, slog politiet uproblematisk fast. 300.000. Paris er en fest.

Så var der et øje på Tyskland. Tjek. Merkel som Macrons partner?

Men at der var valg til det franske senat denne weekend? Ingen var interesseret.

I dag ser det hele anderledes ud.

For jo, der er fortsat et ’gadens parlament’, fik Mélenchon slået fast, mens alle zoomede ind på ham.

Men i magtens traditionelle trekløver i Frankrig – præsident, parlament og senat – slog senatet i den grad tilbage i denne weekend. Bum. Emmanuel Macron og LREM fik ikke sat sidste blad på den legitime magts trekløver. Senatet forblev hamrende konservativt i enhver forstand.

Modstandere fra lokalsamfundene

348 sæder er der. 159 sæder gik til højrepartiet LR trods dets opløsning med Fillons nederlag. 50 til midterpatiet UC. 81 sæder satte socialisterne sig på, selv om partiet i bogstaveligste forstand er gået fra hus og hjem – hovedsædet i rue Solferino er sat til salg. Og 12 til kommunisterne. Macron og LREM mistede et sæde og har kun 28 pladser. De resterende 18 sæder går til småpartier og uafhængige.

Jean Luc Mélenchon taler til demonstranter i Paris lørdag imod præsident Macrons nye arbejdsmarkesloven. Blandt andet belærte Mélenchon præsidenten om Gadens indflydelse på politik op igennem den franske historie.
Læs også

Det franske senat har sin egen rytme. Det var kun halvdelen af senatorerne, der skulle skiftes ud. Det er ikke folket, der stemmer, men storvælgere. Mens Macron & Co. har ret total magt, hvad angår præsidentembede og parlamentet, så viste senatet sig som den store træge modstander. Modstandere fra lokalsamfundene.

Storvælgerne er de, som har haft embeder i lokalpolitik og i lang tid.

Senatets sejr er udkantsfrankrigs sejr. Lige meget, hvor korrupt den faldne LR-leder Francois Fillon muligvis var, og lige meget hvor lidt hans kone arbejdede, så trak Fillon og hans lige penge til provinsen. Penge som Macron & Co. er ved at hive væk.

Udvekslingen mellem senatet og parlamentet om lovforslag udgør en af de største demokratiske debatter i Frankrig, skønt parlamentet har det sidste ord. Lovtekster forfines mellem de to kamre.

Især har senatet vægt ved alt, der angår konstitutionen. Her har senatorerne det sidste ord.

Macron får kamp til stregen. På det mindste komma. Fra polemiske Mélenchon, men nu også omkring enhver lovtekst. Fra alle dem, man troede var faldet i søvn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Ejvind Larsen
Jens Thaarup Nyberg og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tine Byrckel & Rune Lykkeberg

Hvor Dælen er Information's gennemgang af og kommentar til Emmanuel Macron's tale på Sorbonne i går om hans visioner for EU's udvikling ???????

Jeg hørte talen direkte på Euronews simultantolket til engelsk.
Det var ikke just forførende at lytte til - al Macron's smukke franske retorik gik stort set fløjten i den hakkende simultantolkning - så jeg havde glædet mig til at læse Informations gennemgang og vurdering den timelange tale.

Det er en rimelig forventning at have til sin avis - så fy fy skamme sig.

Michael Kongstad Nielsen

Var det ikke Mélenchon, der som sin første handling, hvis han var blevet præsident, ville have sat en procedure igang, der skulle skabe en ny forfatning?

Jeg synes det er et særdeles fremtidsorienteret syn Macron præsterer, for han siger jo kun det som er ved at ske udenom, eller på trods af, det politiske system. Mange kan ikke lide det, men en sammensmeltning i større enheder vil ske helt af sig selv, og desto mere modstand vi som nationalstat sætter ind, jo fattigere bliver vi. England forsøger, men om det lykkes er tvivlsomt. Danmark følger efter, siger DF og flere andre. Men for industrier er der ikke landegrænser, og alt den stund de eksisterer, så vil de lande som kan, også udnytte dem. Som når en dansker flytter til udlandet pga af skatten, for at vende hjem, når han eller hun skal repareres. En sådan udvikling kan en eurozone ikke bære i længden, og ophæves den, så er der kun tabere. Information skriver ikke om talen, jeg forstår heller ikke hvorfor, men til gengæld skal vi på høre lange fortællinger om Melanchon som jo nærmest er anonym for tiden.

Michael Kongstad Nielsen

Det er nok fordi, at Merkel og Macrons forbrødring fik si et skud for boven efter det tyske valg. FDP ønsker ikke mere EU.