Leder

Macron tilbyder et alternativ til populismen

Debat
29. september 2017

Den franske præsident Emmanuel Macrons store EU-tale tirsdag var lige så modig og ambitiøs som den var lang – 100 minutter.

Den 39-årige Macron ønsker bl.a. et dybere EU-samarbejde og større harmonisering inden for forsvars-, sikkerheds-, asyl- og selskabsskatteområdet. Bl.a. ønsker han en skat på finansielle transaktioner, en CO2-importafgift, og ikke mindst at eurozonen får sit eget budget og finansminister.

Hvad angår EU’s institutioner, ønsker Macron sig en mindre EU-Kommission med 15 kommissærer, samt at de 73 britiske parlamentarikere erstattes af kandidater fra en pan-europæisk liste. Overordnet er Macron fortsat fortaler for et EU i flere hastigheder, hvor de, der er parate til yderligere integration, kan gå videre uden de lande, der ikke vil være med.

En række af Macrons forslag – særligt om yderligere EU-integration – ligger tæt op ad EU-Kommissionsformand Jean-Claude Junckers forslag i dennes tale om Unionens Tilstand tidligere på måneden. Bl.a. forslagene om at styrke forsvars- og sikkerhedssamarbejde og om et fælles eurozonebudget og en finansminister.

Som Junckers stabschef, Martin Selmayr, tweetede efter Macrons tale: »Sjældent har Europa set så stor konvergens mellem synspunkterne fra en fransk præsident og en kommissionsformand.«

Junckers tale blev imidlertid af mange kommentatorer vurderet som urealistisk, og det er nemt at drage samme konklusion om Macrons vision.

I Tyskland har kansler Angela Merkel holdt igen med at udtale sig direkte, mens hendes mulige koalitionspartner, FDP, afviste et fælles eurozonebudget.

Lande som Irland, Cypern og Bulgarien, der konkurrerer på lave selskabsskatter, vil givetvis ikke bryde sig om snakken om harmonisering af skatten. I Øst- og Centraleuropa samt ikke mindst i ikke-eurolande som Danmark og Sverige vil et Europa i flere hastigheder skabe frygt for at blive marginaliseret.

Et føderalt Europa i flere hastigheder

Når Macrons tale alligevel er blevet modtaget positivt rundt om i Europa, skyldes det givetvis, at den i modsætning til Junckers rummede en vis EU-selvkritik.

Kontinentet er »mere skrøbeligt end nogensinde før« på grund af den voksende nationalisme, sagde Macron blandt andet. Og han beskrev EU som »for svag, for langsom, for ineffektiv«.

Juncker gav omvendt det indtryk, at truslen imod EU fra populisterne og Brexit efter et år med – set med EU-øjne – bedre nationale valgresultater er drevet over. Og han gentog efterfølgende sin velkendte drøm om et føderalt Europa, hvor medlemskab af euroen og Schengen er normen.

Selvkritikken gjorde en forskel i Macrons tale, ligesom forslaget om et Europa i flere hastigheder anerkender det urealistiske i at integrere alle 27 lande yderligere lige nu.

Der er gode grunde til, at et Europa i flere hastigheder af mange anses for en trussel mod EU-projektet; bl.a. frygtes en opdeling langs økonomiske eller værdimæssige skel. Men større fleksibilitet og en mulighed for at kunne vælge at stå uden for dybere samarbejde på nogle områder kan omvendt passe visse lande godt, så længe der indbygges tilstrækkelige garantier for, at der ikke udvikler sig et system med første- og andenrangsmedlemmer.

Som Macron påpegede i sin tale, kan han ikke forestille sig, at Storbritannien om nogle år »ikke vil kunne finde en plads i et fremtidigt, reformeret Europa«. Og det er unægteligt korrekt, at det er lettere at se Storbritannien som en del af Macrons EU end som en del af Junckers, hvor alle forventes at ende samme sted.

Det betyder selvsagt ikke, at Macrons vision i sidste ende bliver til virkelighed. Meget af den vil sandsynligvis aldrig kunne få tilstrækkelig opbakning, end ikke blandt et mindre antal lande. Men den seriøsitet, hvormed hans tale er blevet modtaget, er et godt grundlag for debat om fremtidens EU i de kommende måneder og år. Og som sådan er talen umådelig velkommen.

Talens længde, detaljerigdom og radikalitet er en direkte udfordring af populisternes forenkling, dæmonisering og lette løsninger.

For dem, der tror på EU – men som samtidig ønsker grundlæggende reform – er det glædeligt, at der bliver lyttet seriøst til en politiker, som taler lidenskabeligt om at forbedre samarbejdet frem for at jævne det med jorden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Lad mig straks indrømme det:
Jeg blev helt sværmerisk af at høre - og især læse om - Macron's Sorbonne tale.
Selv igennem den hakkende engelske simultantolkning på Euronews kunne jeg fornemme vingesuset i Macron's tale - og jeg langt nærmere til holdningen i Politikens leder i går, end til din lidt forbeholdne leder i dag.

Så det er sikkert udmærket at få tilsat en dosis britisk skepsis, for jeg tror såmænd ikke, at Macron kan få ret mange af idéerne gennemført - og slet ikke indenfor sin 5-årige præsidentperiode; men det er et smukt mål.

Men selv for en godt nok 70-årig EU-aficionado er det stærk tobak, at foreslå en EU hær.

Men vi kan måske forsøge at samordne de åbenbart særdeles talrige våbensystemer, der anvendes i de 28 EU-lande - eller i hvert fald i de 22 EU medlemslande, der samtidig er medlem af Nato.

Men selv en sådan koordinering vil medføre nedlæggelse af en stribe kongedømmer blandt de nationale generalstabe og forsvarsstyrelser, så det kommer ikke til at gå stille af - hvis det overhovedet er muligt at få det gennemført.

Michael Kongstad Nielsen

Fra Politikens leder i går:
" ... Over hele Europa lyder der afvisninger af den EU-vision, Macron leverede tirsdag i sin store – og umådeligt lange – EU-tale på Sorbonne-universitetet. Urealistisk og utopisk, lyder det fra nord, syd, øst og vest. .."

Fra Informations leder i dag v/ rod:
" ...Når Macrons tale alligevel er blevet modtaget positivt rundt om i Europa, skyldes det givetvis, at den i modsætning til Junckers rummede en vis EU-selvkritik. .."

Læser Politiken og Information mon de samme europæiske aviser?

Torben Lindegaard
Frede Jørgensen

Reves neo-romantiques

Torben Lindegaard

@Frede Jørgensen

"Reves neo-romantiques" ????

Forklaring udbedes venligst !!

Philip B. Johnsen

At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.

Drikkevise fra 1787 om datidens magtmisbrug fra vores danske regeringen, men et billede på den generelle tendens i Europa, der i Sydeuropa udløste den franske revolution (1789-1799)

Fra link:
"Spanien og Italien er ramt af værste tørke i årtier.
Efter en af de værste tørkeperioder i årtier venter landmænd i Italien og Spanien et fald på over 60 procent i landbrugsproduktionen.

Ifølge forskere vil hedebølger blive mere almindelige i de kommende år."

Link: https://www.information.dk/telegram/2017/07/spanien-italien-ramt-vaerste...

Politikerne i EU kender naturligvis til klimaudviklingen i Spanien, Italien og Afrika mf., hvor det i årevis har regnet for meget, regnet for lidt og ikke regnet som det plejer med årstiderne, et mere ustadigt og ustabilt klima, er forlængst blevet det nye normale, med mellemliggende lange, lige så uforudsigelige tørkeperioder.

Politikerne kender naturligvis til alt dette samt, at problemerne er endt i uro, vold og krig om resurserne i de mest udsatte dele af Afrika og ’derfor’ flygte de stærkeste nu for EU's fremtid.

Visioner for fremtiden er der ingen af, ej heller fra den franske præsident Emmanuel Macron.

Philip B. Johnsen

Landbrugsstøtten i EU.

EU støtter voksne mennesker med et fuldtidsarbejde, med et årligt budget på næsten 440 milliarder kroner, det er næsten 40 pct. af hele EU’s samlede budget.