Leder

Myanmars lukkethed skader det unge demokratis omdømme

9. september 2017

Afbrændte landsbyer, chokerende beretninger om voldtægter og tortur mod Myanmars muslimske mindretal, rohingyaerne, har fået menneskerettighedsorganisationer, internationale medier og debattører til at rette kritik mod landets de facto-leder, demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi, for ikke at gøre nok for at løse den etniske konflikt og sætte en stopper for militærets hærgen.

Den kritik er blevet bakket op af nobelprismodtagere som Desmond Tutu og Malala og har affødt spekulationer om nobelkomiteen vil annullere den fredspris, Suu Kyi modtog i 1991 for sin kamp for Myanmars demokrati.

I denne uge har muslimer i bl.a. Indonesien, Rusland og Australien demonstreret foran Myanmars lokale repræsentationer og afbrændt billeder af Aung San Suu Kyi i protest mod undertrykkelsen og volden mod de muslimske rohingyaer.

Men mens den årelange konflikt i Rakhine er blevet et internationalt anliggende, så graver Myanmars regering sig selv ned i et hul ved at holde både nationale og internationale medier i kort snor og forhindre en oplyst, kritisk dækning af konflikten.

Selv siger Suu Kyi, at vreden mod Myanmar næres af misinformation. Kritikken mod hende bygger på en misforståelse om, hvem skurken i virkeligheden er, siger hun og peger i retning af muslimske terrorgrupper, der ifølge Suu Kyis egen udlægning nyder godt af den internationale sympati for det forfulgte mindretal.

At den etniske konflikt i Rakhine-staten er noget mere kompliceret end som så, blev tydeligt i en rapport fra International Crisis Group, der sidste år pegede på, at en oprørsgruppe blandt Myanmars rohingyaer har fået træning og økonomisk støtte fra et globalt netværk af muslimske rohingya-sympatisører med forbindelser til jihadistiske grupperinger.

Årtiers diskrimination, manglende imødekommelse af rohingyaernes krav om statsborgerskab samt det forhold, at de blev nægtet stemmeret ved valget for snart to år siden, har skabt en følelse af fortvivlelse, som den islamiske oprørsgruppe har formået at udnytte, stod der i rapporten.

Der er ingen tvivl om, at den etniske konflikt i Rakhine, der har historiske rødder i nationalistiske kampe mod Storbritanniens kolonidømme, ikke er lige til at løse.

Heller ikke for en demokratisk valgt leder som Aung San Suu Kyi.

Med det demokratiske valg i 2015 håbede mange ellers, at landets nyvalgte de facto-leder ville bringe forandringens vinde til Myanmar, udvikle landets juridiske system og sætte en stopper for militærets diskrimination af civilbefolkningen.

Det er ikke sket. Militæret lurer i kulissen og holder fast ved en stor del af den magt, de har haft siden militærdiktaturets storhedstid.

Omfanget og karakteren af forbrydelserne i Rakhine vidner om, Suu Kyi ikke har formået at lægge låg på de etniske konflikter, som hun fik i arv. Det gælder både i Rakhine-staten samt i de nordlige Shan- og Kachin-stater, der grænser op til Kina, hvor andre etniske grupper ligeledes kæmper mod centralmagten.

Øjenvidneberetningerne fra Myanmar er forfærdende. Men det er umuligt at danne sig et overblik over, hvad der foregår, og hvem der står bag forbrydelserne, så længe den dokumentation, vi har til rådighed, bygger på grynede satellitoptagelser, billeder af forkullede landsbyer og beretninger fra øjenvidner, der er flygtet ud af landet.

Så længe hverken journalister eller internationale observatører har adgang til at lave uafhængige reportager og undersøgelser fra Rakhine, har vi ingen tredjehåndsvurdering af, hvem der står bag — ligesom vi heller ikke kan danne os et overblik over, hvordan konflikten kunne løses.

Mens Suu Kyi lader Myanmars interne anliggender ligge i mørke, vokser kritikken mod Myanmar og Suu Kyi fra menneskerettighedsorganisationer, vestlige debattører og muslimske sympatisører, der udfordrer det unge demokratis legitimitet.

Derfor er det dybt kritisabelt, at Suu Kyi og hendes regering lukker af for omverdenen i stedet for at få belyst den råddenskab, som militærdiktaturet har overdraget til hende.

Motivet bag denne lukkethed fremstår uklart, men der er ingen tvivl om, at det på ingen måder gavner hverken Suu Kyis eller Myanmars internationale omdømme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu