Leder

Ville du opgive bomben, hvis du var leder af Nordkorea?

Debat
21. september 2017

Til hele verden har Donald Trump slået fast, at Nordkorea ikke har noget valg:

»Det er på tide, at Nordkorea erkender, at den eneste acceptable fremtid for dem er uden atomvåben.«

I sin første tale til FN’s generalforsamling fortalte Donald Trump tirsdag, at USA har »stor styrke og stor tålmodighed«. Men han hånede også Nordkoreas leder, Kim Jong-un, med betegnelsen »rocket man«, og han kaldte hans kurs for »en selvmordsmission for ham selv og hans regime«.

Trump understregede, at »hvis vi bliver tvunget til at forsvare os selv eller vores allierede, ville vi ikke have andet valg end den totale ødelæggelse af Nordkorea«.

Nordkorea er blevet en trussel mod USA og sine allierede. Det kan USA ifølge Trump ikke leve med. Og hvis de ikke holder op med at være en trussel, vil amerikanerne smadre ikke bare deres regime og deres våben, men hele landet. For at undgå det scenarie skal Nordkorea opgive sit atomvåbenprogram.

Trumps morale er: Kim Jong-un skal forstå, at den store bombe ikke er beskyttelse for dem, men derimod en risiko. De skal opgive det ultimative våben, hvis de vil være i sikkerhed.

Nordkorea er ikke det første land i den situation. Den forhenværende amerikanske præsident Barack Obama brugte ikke samme billeder og dramatiske trusler som Donald Trump. Men den aftale, som de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd og EU i 2015 lavede med Iran, byggede på samme logik.

Iranerne lovede at begrænse sin udvikling af atomkraft og tillod internationale inspektioner af sine faciliteter. Til gengæld blev sanktionerne mod Iran ophævet, landets indefrosne værdier blev frigivet, og det fik adgang til det internationale marked. Aftalen sætter samhandel og samarbejde i stedet for den store bombe. 

Men Donald Trump brugte også sin tale i FN tirsdag til at udfordre den aftale:

»Iran-aftalen er en af de værste og mest ensidige aftaler, som USA nogensinde har indgået. Den aftale er en skændsel for USA, og jeg kan love jer, at I kommer til at høre mere om den sag.«

Iranerne har levet op til deres forpligtelser, og Det internationale Atom Energi Agentur, IAEA, som overvåger udviklingen i Iran, meddelte i begyndelsen af september 2017, at iranerne stadig overholder aftalen.

Men Donald Trump raser over alt det, iranerne også gør – engagement i Syrien, støtte til terrorisme i regionen, deres indflydelse i Irak og deres indsats i Yemen: »Vi kan ikke tillade et morderisk regime at fortsætte disse destabiliserende aktiviteter,« sagde han. Problemet for Trump er, at disse aktiviteter ligger uden for atomaftalen og ikke kan kaldes for et brud på den.

Trump anklagede i en bombastisk tale i Saudi-Arabien i maj Iran for at give terrorister penge, sikkerhed og social anseelse, og han opfordrede alle lande i regionen til at drive terroristerne ud og fjerne dem fra jordens overflade. Det kunne tolkes som en opfordring til at udfordre Iran militært.

Det siger sig selv, at atombomben er den mest effektive forsikring mod angreb overhovedet. Det ultimative våben er sikkerheden for de stater, som udråbes til forbryderstater. Og hvis de skal bringes til at opgive deres planer om atomvåben, skal de tilbydes en anden forsikring i stedet.

Libyen opgav frivilligt deres atomprogram i 2003 – og blev siden invaderet. Det kræver således ikke bare en god handel, men også en forhandlingspartner, man kan stole på, hvis en såkaldt forbryderstat skal lægge sine våben ned. 

Den amerikanske tv-vært Fareed Zakaria forestillede sig forleden et fiktivt interview med Nordkoreas leder, hvor han satte sig ind i, hvordan Kim Jong-un må tænke. Og hvis man forestillede sig, at man var leder af Nordkorea og hørte Donald Trumps tale: Ville du så opgive dine atomvåben i en handel med Donald Trump?

Der er ingen tvivl om, at verden ville blive et bedre og fredeligere sted, hvis Nordkorea ikke havde atomvåben.  

Men der er heller ingen tvivl om, at Donald Trump i sin tale tirsdag leverede det bedste argument for, at nordkoreanerne ikke kan opgive den store bombe som beskyttelse og forlade sig på aftaler med USA. Som sagt: Hvis du var leder af Nordkorea, ville du stole på, at det amerikanske regime ville respektere en aftale over tid og give dig tilstrækkelig sikkerhed til, at du ikke behøvede bomben som forsikring?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jacobsen

Efter tumbens FN tale har den store raketleder sikker beordret bombe/raket arbejdet i treholdsskift og inddraget ferie.

Elsebeth Christiansen, Alvin Jensen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke om jeg som Nordkoreansk leder ville opgive atomvåben. Ikke desto mindre var ikke spredningsaftalen vedtaget under FN vist nok fra 68 et vigtigt manifest. Spredning af A-våben udgør en betydelige risiko. Kernevåben bygger på en absurd logik om afskrækkelse gennem evne til gensidig ødelæggelse. Og på den vis tager man millioner af "fjendens" indbyggere som gidsler for egen sikkerheds vinding. Lidt paradoksalt har afskrækkelsen måske hindret en konventionel krig, da konsekvenserne ved krig bliver helt overskuelige. Men det er kun en logik der holder så længe et kernevåben ikke er blevet udløst over et civilt mål. Og den var denne logik i al dens absurditet som et par generationer måtte vokse op med under den kolde krig.

Så nej Nordkorea burde ikke true USA, og Trump burde afholde sig fra, at true Nordkorea med udslettelse. I det hele taget burde atommagter afholde sig fra, at true andre stater med udslettelse.

Under den kolde krig opstod der vel en form for pragmatisme hos begge Supermagter. Alle vidste godt at en krig i princippet ikke kunne vindes, eller som det udtrykkes i spillefilmen "Fjenden i dybet: "The enemy is war in itself"

Naturligvis er det ude på kanten af Nordkoreas magt og sikkerhed, at satse på, at opbygge betydelig nuklear kapacitet. Faren er jo netop, at USA kan føle sig fristet til, at tage dem ud af spil inden de for alvor bliver en kapacitet, eller en trussel som ikke kan elimineres. Men for USA er der måske reelt ikke så mange handlemuligheder, for nok kan Nordkorea ødelægges, but of what cost?

I det hele taget skulle vi jo gerne ind i en spiral af afrustning og afskaffelse af nukleare våben, og det går ikke an, at enhver "slyngelstat" satser på, at få adgang til de ultimative våben.

Jeg hørte i TV, at USA måske råder over 6000 sprænghoveder. Det rækker sikkert mere end rigeligt til en atomvinter, og det har jo været perspektivet i hele epoken efter disse våbens fremkomst, at deres anvendelse rejser katastrofale perspektiver.

Hvad verden har brug for er hverken udslettelse af millioner af koreanere eller amerikanere....

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Claus Schmidt, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

- Hvis du var leder af Nordkorea, ville du stole på, at det amerikanske regime ville respektere en aftale over tid og give dig tilstrækkelig sikkerhed til, at du ikke behøvede bomben som forsikring?

Kun en tumpe ville svare ja til Lykkebergs spørgsmål.
Og det er den nordkoreanske leder dog vist ikke. Eller vist ikke helt i samme omfang som den nordamerikanske.

Alvin Jensen, Per Klüver, Anders Graae, Flemming Berger, Torben Andersen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Jens Falkenberg, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Ville du opgive bomben, hvis du var leder af Nordkorea?"
Som arbejder-socialist er mit svar ret simpelt: JA!
Jeg vil ikke bare opgive bomben, men frigøre det Nordkoreanske folk og proletariat, som mine højre-ekstremistiske Kim-forfædre undertrykte med koncentrationslejre, udsultning og massemord. Jeg vil ydermere søge forening med Sydkorea, med Seoul som historisk berettiget hovedstad, således at hele det koreanske folk atter kan leve frit og forenet, efter at imperialisterne tog en lineal, og tegnede en streg ned igennem et tilfældigt sted i landet, og splittede familier og venner i generationer.

ONE HEART, ONE MIND, ONE KOREA - DOWN WITH THE KIM's!

Søren Kristensen, Helle Walther, olivier goulin, Eskil Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg har ingen sympati for det nord-koreanske styre - men...
Belært af bl.a. "aktivistisk udenrigspolitik" over for Saddam Hussein og Muammar Gaddafi, som begge afslog fra atomvåben, så er Kim Jong-uns gøren og laden til at forstå.
PS
Er Syd-Korea ikke også ejet af en lille kreds af familier?

Alvin Jensen, Troels Brøgger, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

En gøende hund

- North Korea’s foreign minister, Ri Yong-ho, has issued a withering riposte to Donald Trump, likening his threat to destroy the regime to the “sound of a dog barking”, adding that he “felt sorry” for the US president’s advisers.

https://www.theguardian.com/world/2017/sep/21/sound-of-a-dog-barking-nor...

Søren Jacobsen

Hvis USA laver et first-strike angrib på Nordkorea med atomvåben, vil ingen længere kunne stole på et USA med atomvåben som et afskrækningsmiddel. Så vil resten af verden blive tvunget til, at sidde med en finger på aftrækkeren så langt ud i fremtiden øjet rækker.

Alvin Jensen, Flemming Berger og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

er styret i nord-korea ikke et efterladenskab fra stalins udbredelse af ... vel, sin egen udgave af leninistisk- marxisme som vej til at nedbryde det kapitalistiske system og udbrede proletariatets diktatur til resten af verden. Landet hænger så fast i historiens lynlås. Blev en lomme for stalinismens fortsatte eksistens med lokale tilpasninger, De andre stormagter i området ønsker fortsat ikke et forenet korea, slet ikke med USA som overhoved. Der er således ingen umiddelbar løsning på den udfordring vi står overfor med atomvåben i nord-korea,
Sidst vi stod med en 'hvem blinker først' situation, jeg tænker på den kolde krig mellem sovjet og USA, blev den opblødt ved at det ene styre opløstes indefra, det er måske også det vi skal håbe på kan ske denne gang. Jeg håber at vi kan holde ud så længe det er nødvendigt. Alternativet ønsker ingen at være vidne til.

Spørgsmålet er naturligvis ikke seriøst, men rent hypotetisk. Hvis jeg var Nordkoreas leder, holdt jeg nemlig ikke befolkningen fanget med frygt, vold, terror, pigtråd og våben. Hvis jeg var leder, var krisen aldrig opstået.

Men ok, lad os da lege, at jeg blev sat i Kim Jong-uns sted, med min egen selvforståede sunde fornuft. Jeg ville med et snuptag, standse alle atomforsøg, og foreslå forhandling med nabolande om fredelig eksistens og samhandel. Jeg ville forberede frie valg, fjerne censur, undertrykkelse, tortur...

I den virkelige verden, er Kim Jong-un en hensynsløs og magtbegærlig diktator, i min optik. Han skyr ingen midler, i bestræbelserne på at holde sit folk fanget i frygt - udelukkende for selv at blive på magten. Alt tyder på, at hans plan er, at sprede den magtfulde frygt til nabolande, for derigennem også at tiltvinge sig selvbestaltet magt og indflydelse. Hvis jeg skal tænke med den hjerne, er det yderst vanskeligt, at skulle opgive det ultimative magtmiddel.

Jeg tror ikke på forhandling, men på overmagt, der tvinger Lin Jong-un i knæ. Om handelsblokader slår til, vil tiden vise, men der er god grund til at forsøge. Alternativet er nemlig desværre uoverskueligt ødelæggende.
Jeg ved ikke, om udviklingen i 30'ernes Tyskland kan bruges som sammenligning, men noget siger mig, at jo længere vi venter, jo større bliver problemet (ja, jeg brugte faktisk det ældgamle ord; problemet, om situationen :-)

Torben K L Jensen

Enten skal alle have en eller ingen - som det ser ud nu er at alle skal have en umulig option for at komme videre.

Niels-Simon Larsen

Det er mærkeligt, at to gøende hunde står med nøglen til verdens undergang. Bliver Nordkorea smadret, forurenes en stor del af verden mange år fremover. Verdensøkonomien lider et knæk og de psykiske skader på verdens befolkning vil være enorme. Jordens klima vil forværres, og temperaturen vil stige.

Troels Brøgger, Torben Arendal og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke man skal tillægge Kim Jong Un for stor betydning og magt.
Det er generalerne i Nordkorea, som har det sidste ord.
Kim Jong Un er nærmest en slags kransekagefigur, som eksisterer på militærets nåde.

/O

Kim Jong-Un har magten - han lavede en udrensning iblandt de officerer som han ikke anså for at være loyale mod ham. Hans onkel blev også fjernet da han kunne true magten.
Når det så er sagt så vil Kim Jong-Un ikke på nuværende tidspunkt opgive "bomben". Det er den eneste livline han har og verdenssamfundet var sløve nok til at lade ham få den.
Isoleringen går jo ikke ud over Kim Jong-Un, men hans befolkning, og dermed holdes befolkningen i skak af verdenssamfundets sanktioner, og det udnytter Kim Jong-Un til perfektion.
Desværre er der ingen let løsning med Nordkorea, men vi må ikke lade os overtale til vattede dialoger som Rusland og Kina gerne vil - de har en interesse i at Nordkorea bevarer sin eksistens.

Niels-Simon Larsen

Jeg har det på samme måde som under Cubakrisen. Den gang var det dog to mere fornuftige ledere, der stod over for hinanden. Hvorfor har verden nu to nødder, der står med ansvaret? Kina og Rusland spiller meget højt spil med deres politik, og Kina er nabo til Nordkorea. USA er den, der står som verdens politimand med det største arsenal atomvåben. Hvordan kan de så vælge en galning?

Det er også vores tro på viden, uddannelse og samfundsopdragelse, der nu skrider, for hvad nytter det altsammen, når vi ikke kan styre den verden, vi selv har skabt. Det er vores vanvid, vi ikke kan tøjle, og hvad er det så vi har lært i skolen?

Robert Ørsted-Jensen

Nordkorea ville gøre sig selv og alle andre en tjeneste ved at lægge det a-våbenprogram på hylden. Nordkorea er ikke og har ikke været truet af andet end sig selv siden krigen i 1950erne. Det er absurd at sammenligne med Irak eller Afghanistan og forestille sig at USA gribe ind der imod Kinas ønsker og interesser. Netop den adfære med har nu udgør den eneste virkelige trussel mod Norkorea selv

Søren Kristensen

Med to forhenværende kommunistiske supermagter i ryggen burde stødpudestaten Nordkorea kunne klare sig helt uden våben. Det de har gang i er absurd, på samme måde som hele deres fremfærd og attitude. Hvis landet en dag, i en ikke så fjern fremtid, skulle blive ramt af en utålmodig atombombe, har de og deres allierede kun sig selv at takke. De ansvarlige ledere i landet, såvel som den menige nordkoreaner har virkelig brug for at ændre stil og det kan næppe siges meget tydeligere end USAs præsident og verdenssamfundet netop har gjort. Det kan ikke være rigtigt at en lille tilbagestående stat skal diktere menneskeheden tilbage til atomkapløbet, netop som vi har fået styr på skidtet. Kort sagt: pak sammen Nordkorea, ikke mindst for jeres egen skyld. Vi vil nemlig ikke savne jer i den forhåndenværende udgave, hvis vi mister jer i processen. I ikke uundværlige og som sådan har i bare at rette ind.