Leder

Risikoen ved den kurdiske faktor

25. september 2017

Ret beset synes dagens folkeafstemning om løsrivelse for Iraks fire autonome kurdiske provinser og den omstridte, etnisk blandede Kirkuk-provins at være overflødig symbolpolitik. Irakisk Kurdistan har eget flag, militær, parlament og præsident.

Regeringen i Erbil har diplomater i USA og Europa, indgår oliekontrakter med internationale selskaber og har en civil administration på alle niveauer. Så hvorfor en folkeafstemning, der i værste fald kan udløse endnu en borgerkrig, dersom Bagdads centralregering gør alvor af at lade shiamilitser fra den såkaldte Folkets Mobiliseringsenhed rykke mod oliebyen Kirkuk, der i dag kontrolleres af de amerikansk trænede og bevæbnede peshmergastyrker?

Den autonome præsident, klanhøvdingen Massoud Barzani, har vendt det døve øre til advarsler fra regionale naboer, globale stormagter og FN’s Sikkerhedsråd mod løsrivelsesprojektet, der indebærer en risiko for væbnet konfrontation ikke kun med Bagdad, men på sigt med Iran og muligvis Tyrkiet, der begge de seneste dage har raslet med det militære isenkram ved Nordiraks grænse.

Barzanis problemer med hørelsen skyldes, at han er klemt, økonomisk og politisk, og at manøvren med folkeafstemningen mere har til formål at fastholde en smuldrende magtbase end at frisætte det kurdiske folks drøm om egen stat.

Som det fremgår af dagens interview er Irak ikke et land, men en konstruktion, splittet af sekteriske og etniske stridigheder mellem shiitter og sunnitter, kurdere og arabere. Det har siden Saddam Husseins fald i 2003 resulteret i tre skarpt adskilte ’nationer’, en kurdisk, en shiitisk og en sunnitisk.

De irakiske kurdere har gennem årene udnyttet den permanent latente borgerkrigstilstand mellem shiitter og sunnitter til at sikre deres de facto-selvstændighed. Kurdistan var stort set fredelig og den eneste region i Irak med økonomisk vækst. De evindeligt stridende kurdiske klaner, Barzani og Talabani, fandt sammen om en fungerende parlamentarisme.

I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
Læs også

De var fælles om at afvise centralregeringens krav om fordeling af Kirkuk-provinsens olieindtægter, pershmegaernes fusion med den irakiske hær og kontrol over de såkaldt ’omstridte områder’, som det kurdiske selvstyre gør krav på. Skærmydslerne førte i 2012 til et militært sammenstød, der kostede en enkelt dræbt soldat, men generelt var der ro på.

Indtil 2014, hvor Islamisk Stat erobrede Mosul, og oliepriserne faldt. I den flygtende irakiske hærs fravær annekterede kurdiske peshmergaer Kirkuk. Bagdad reagerede med suspension af regionens andel af statsbudgettet på 17 procent.

Oven i prisfaldet på olie udhulede det den kurdiske økonomi til kanten af bankerot, hvilket betød, at de offentligt ansatte ikke fik løn. Massoud Barzani, presset af en ung opposition i partiet Gorran (Forandring), indførte reel undtagelsestilstand med lukning af det kurdiske parlament, arbitrær forlængelse af hans anden og sidste periode som præsident, der udløb i 2015, og altså udskrivning af folkeafstemningen.

I takt med nedkæmpelsen af Islamisk Stat så den kurdiske klanleder skriften på væggen: Så snart IS er fortid, vil Iraks premierminister Haider al-Abadi forstærke kravet på Kirkuk, nu bakket op af et mere kampvant militær og loyale shiamilitser.

Barzanis svar blev løftet om løsrivelse, også af de ’omstridte områder’ i tilstødende provinser, der løbende blev opsuget i ly af borgerkrigen, men hvis provinsråd alle har meldt fra. Kun i Kirkuk har Barzani opbakning, og den kurdiske guvernør har nægtet at træde tilbage, efter at centralregeringen fyrede ham forrige søndag.

Men også indadtil er der stigende skepsis. Generalsekretæren for Patriotisk Union Kurdistan, Talabani-klanens parti, der oprindeligt støttede folkeafstemningen, anbefaler nu en udsættelse »i lyset af sikkerhedssituationen og et tilbud om mægling fra FN og allierede lande«.

Frygten er hele kompasset rundt, at et flertal for løsrivelse vil skabe en dominoeffekt i det i forvejen kaotiske Mellemøsten. For selv om Barzani understreger, at folkeafstemningen kun er vejledende som afsæt for forhandling med Bagdad om ændringer i den føderale ordning, der ikke nødvendigvis vil føre til en selvstændig kurdisk stat, er terningen kastet. Den lander næppe på en sekser.

Serie

Drømmen om en kurdisk stat

I kølvandet på krigen mod Islamisk Stat vejrer Mellemøstens 30 millioner kurdere morgenluft for deres mere end 100 år gamle drøm om en selvstændig kurdisk stat.

Den 25. september skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse fra Bagdad. Og i Syrien har kurderne netop slået en handel af med Damaskus, der giver dem kontrol over en tredjedel af landet.

Information sætter fokus på drømmen om en kurdisk stat i bjergene mellem Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dens mulige konsekvenser.

Seneste artikler

  • Den kurdiske afstemning har slået ideen om Irak ihjel

    25. september 2017
    I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
  • Dansk-kurdisk parlamentariker kidnappet og løsladt igen i Kurdistan

    20. september 2017
    Kurdistans ledere er så opsatte på at afholde folkeafstemningen om selvstændighed den 25. september, at de tyr til ’mafiøse metoder’ som intimidering, kidnapninger og dødstrusler for at gøre kritiske røster tavse, fortæller dansk-kurdisk parlamentariker, der har kritiseret lederne for korruption og nepotisme
  • Mellemøstens kurdere vejrer morgenluft oven på krigen mod Islamisk Stat

    16. september 2017
    Den nye alliance mellem kurderne og USA har givet drømmen om et selvstændigt Kurdistan ny vind i sejlene. Og for første gang er målet inden for rækkevidde, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, man kan vel spekulere og sige at det er en luftballon, for US er måske ved at miste initiativet i Mellemøsten så drastisk at det tyer til den desperate option om at spille sit sidste kort i pokerspillet eller mere optimistisk sagt: sit bedste træk under The Grand Chessboard.
Såkaldte oliekontrakter med de multinationale via illegitimt transport udenom Baghdad er vel ikke i Barzanis favør, ej heller den tyrkiske regering. Eget flag, militær og et ikke-fungerende parlament igennem de sidste par år i et isoleret område som ikke kan sikre fri flow af olie&gas via Middelhavet er til intet nytte for den neo-liberale og neo-imperiale Vesten. Så spænd sikkerhedsbæltet & forbered til tumultagtige tider.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Ellegaard - som selvstændig stat er man beføjet til at råde over egen udenrigspolitik.
Jævnfør forskellen på Danmark og Grønland i Rigsfællesskabet.

OK, Stor-Kurdistan med fri flow af olie&gas ud til Middelhavet og helst med udmunding i Sortehavet med henblik på at genere Rusland & EuroAsia er i dag måske ønsketænkning for Vesten & Israel, men et minimumkrav er at isolere Syrien, Libanon og Palæstina fra Iran & Irak. Derfor den massive flow af våben til PYD&PKK.