Leder

Trump har indgået en pagt med djævlen

11. september 2017

Torsdag i sidste uge gjorde Donald Trump, hvad hans parti har frygtet, siden valgkampen sidste år. Præsidenten indgik en aftale med de demokratiske partiledere, senator Chuck Schumer og kongresmedlem Nancy Pelosi, over hovedet på republikanerne. Han havde fået nok af sit splittede parti.

Dagen efter vedtog Kongressen med solidt flertal at hæve gældsloftet og fortsætte med at finansiere forbundsstatens funktioner i tre måneder. Alle demokratiske kongresmedlemmer og senatorer stemte ja. Kun seks ud af 10 republikanere i Repræsentanternes Hus og to ud af tre republikanske senatorer støttede de to lovforslag.

De, der valgte at stemme imod, tilhører den konservative/libertære fløj af partiet. Som så ofte i Barack Obamas regeringstid afviste dette mindretal af republikanere at hæve gældsloftet, medmindre der bliver gennemført tilsvarende besparelser på budgettet.

Det var en holdning, der i Obama-tiden var omkostningsfri at indtage. Men i dag tilhører præsidenten og disse Tea Party-medlemmer det samme parti. Og Trump er en politiker, der ikke kan tåle at køre fast i, hvad han kalder »Washington D.C.’s sump«.

Efter i månedsvis forgæves at have prøvet at overtale det republikanske flertal i Kongressen – med det ene personlig angreb efter det andet på formand Paul Ryan, flertalsleder Mitch McConnell og flere andre partifæller – til at vedtage en ny sundhedsreform til erstatning for Obamas havde Trump fået nok.

Da nederlaget i striden om ObamaCare var en realitet i fredags, skrev præsident Trump hele 14 tweets, hvor han blandt andet kaldte de republikanske senatorer ’tåber’ og ’slapsvanse’.
Læs også

Inden slutningen af denne måned ville finansministeriets myndighed fra Kongressen til at udstede statsobligationer til afbetaling af statsgælden og finansiering af forbundsstatens operationer udløbe. Under et tværpartisk møde med Trump i Det Ovale Kontor i torsdags foreslog Ryan og McConnell at forlænge ministeriets mandat til den anden side af Kongres-midtvejsvalget i november 2018. Det ville give dem et pusterum til at få gennemført en skattereform og nyinvesteringer i USA’s infrastruktur.

Der var bare en hage ved deres forslag. Alle demokrater ville stemme imod, og 90 republikanske kongresmedlemmer og nogle få Tea Party-senatorer ville ikke gå med til yderligere gældssættelse uden nedskæringer af budgettet. Summa summarum: Ryan og McConnell havde ikke nok stemmer.

Det vidste de to demokratiske ledere, Schumer og Pelosi. Inden mødet i Det Hvide Hus havde de tilbudt Trump støtte til en forlængelse på tre måneder uden noget til gengæld. Det tilbud kunne præsidenten ikke afvise.

Efter syv måneders kaotisk regeringsførelse uden konkrete resultater i Kongressen og massiv modstand fra domstolene imod hans immigrationspolitik havde præsidenten en enestående chance for at fremstille sig som en handlingens mand og »en forener«. Bedre bliver det næppe for en uideologisk politiker, der aldrig lægger skjul på, at hans primære interesse er Trump, familien og deres private koncern.

Det er højst sandsynligt, at Trumps stedse dalende popularitet blandt de amerikanske vælgere gennem det sidste halve års tid nu vil blive standset, og at han vil genvinde noget af det tabte terræn. Vedtagelsen af nødhjælpsprogrammer til orkanramte regioner i Texas og Florida og en ordentlig håndtering af oprydningsarbejdet vil give ham endnu mere vind i sejlene. Trump er derfor ikke overraskende i højt humør i disse dage. Spørgsmålet er, hvor lang tid det vil vare.

Præsidenten har vist sig at have et letbevægeligt temperament. Politisk strategisk planlægning står ikke i hans register. Tværtimod handler han som en impusiv taktiker uden drejebog, hvis umiddelbare mål er øjeblikkelig anerkendelse af hans angivelige politiske geni. Resultatets indhold er underordnet; det afgørende er at kunne tage æren for at handle.

I en situation, hvor Det Republikanske Parti er hjælpeløst, vil mange af Trumps vælgere formentlig ikke klandre ham for at samarbejde med demokraterne om nødhjælp og en fortsat finansiering af forbundsstaten.

Den virkelige prøve kommer om tre måneder, når Trump skal tilbage til demokraterne og anmode om endnu engang at hæve gældsloftet. Vil han sluge de betingelser, demokraterne stiller? Vil Republikanerne have lært lektien og optræde forenet, eller gør de oprør og undsiger deres leder? Som sædvanlig spiller Trump med høj indsats. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det republikanske parti har skabt deres egen "Golem" - den store ødelægger i den jødiske mytologi som efter sigende var et selvskabt uhyre der ikke kan kontrolleres og derefter løber løbsk - noget stil med Frankensteins uhyre.

Det forekommer mig, at Trump overtalelsesforsøg i høj grad har har været at tweete et par politiske slagord, og derefter begive sig ud til en af sine golfklubber.