Leder

Vi behøver ikke en retssag for at tage ansvar og undskylde Godhavn

Poul Erik Rasmussen var som dreng anbragt på Godhavn fra 1962-65, og han har efterfølgende fortalt om de overgreb, han oplevede. Han har bedt om en undskyldning fra forskellige socialministre, men er blevet afvist.

Poul Erik Rasmussen var som dreng anbragt på Godhavn fra 1962-65, og han har efterfølgende fortalt om de overgreb, han oplevede. Han har bedt om en undskyldning fra forskellige socialministre, men er blevet afvist.

Finn Frandsen

19. oktober 2017

Hele Danmark ved det, mange tusinde danskere har set filmen om det, og ingen kan forsvare det:

Det, der skete på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde, var forfærdeligt. Børn blev banket, udsat for overgreb og muligvis gjort til genstand for medicinske eksperimenter med LSD, Librium og Truxal.

Nogle af samfundets mest udsatte borgere, som vidste meget lidt om deres rettigheder og havde dårlige muligheder for at føre en sag mod dem, som misbrugte dem, blev systematisk ydmyget og nedværdiget på en offentlig institution. 

Overgrebene er dokumenteret i Godhavnsrapporten fra 2011, og historien er fortalt i filmen Det kommer for en dag fra sidste år. Det hele er åbent. Men de forulempede børn har ikke modtaget erstatning, og de har aldrig fået en offentlig beklagelse fra den danske stat.

Poul Erik Rasmussen var som dreng anbragt på Godhavn fra 1962-65, og han har efterfølgende fortalt, hvordan han blev hevet i sin tissemand og fik stukket en hård genstand op i endetarmen. Han har bedt om en undskyldning fra forskellige socialministre, men er blevet afvist. Efterfølgende har han stævnet den danske stat og fremsat et erstatningskrav på 10.001 krone som symbolsk anerkendelse af ansvaret.

Men Byretten afviste i 2015 at behandle det civile søgsmål, fordi sagen allerede var forældet fem år efter, overgrebene fandt sted. Østre Landsret skal nu tage stilling til sagen, efter Rasmussens advokat har anført, at overgrebene kan sammenlignes med tortur, som ikke har forældelsesfrist.

Men sammenligningen holder ikke: Overgrebenes brutalitet kan minde om tortur, men tortur er smerte, som en stat med vilje påfører et offer, hvorimod overgrebene på Godhavn ikke var udtryk for et politisk ønske. De var allerede dengang ulovlige, de blev bare ignoreret.

Tirsdag fik den tidligere børnehjemsdreng Poul Erik Rasmussen sin sag prøvet ved Østre Landsret i København.
Læs også

Det er derfor også ubegribeligt, at regeringen ikke vil tage ansvaret én gang for alle og beklage det, der fandt sted. Det handler ikke om, at dømme fortiden efter nutidens normer. Det handler om, at anerkende, at børnene ikke var dumme og legitime ofre, men at velfærdsstatens voksne begik noget forfærdeligt og utilladeligt. Mette Frederiksen (S) har lovet, at hun vil undskylde på statens vegne, hvis hun bliver statsminister. Men hvorfor skal vi vente på det? 

Vi behøver ikke en retssag for at give Poul Erik Rasmussen det, han vil have og fortjener. Som han har sagt:

»Jeg vil have, at de skal erkende, at jeg ikke var en lille, dum idiot, men at de glemte mig«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Roed
  • Eric Philipp
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Niels Roed, Eric Philipp, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Hov, hov - er den leder godkendt af David Rehling ??

David Rehling forklarede engang i en Søndagsfrokost, at det ville være totalt latterligt, hvis Danmark undskyldte overfor De Vestindiske Øer, som vi solgte til USA for 100 år siden - og han fik sig en sund latter over den skøre idé.

Det var Danmark, der transporterede slaverne fra Guldkysten over Atlanterhavet til De vestindiske Øer, så undskyldningen skulle gælde dette forhold over for de efterkommere, som havde rejst kravet.

Willy Brandts knælen ved monumentet for den jødiske ghettos opstand i Warszawa gjorde et uudsletteligt indtryk, og han gav som Kansler en undskyldning for de forbrydelser, som nazisterne havde begået, og som han ikke selv havde del i - Willy Brandt var som bekendt i Norge, senere Sverige, fra 1933 til 1945.

Så jeg må indrømme, at jeg oprindelig godt kunne se det rimelige i, at Danmark undskyldte for vore forfædres opførsel - med det par hundrede års forsinkelse.

Men David Rehlings sunde latter over tanken i pågældende Søndagsfrokost fik mig på andre tanker - skulle vi så også undskylde overfor briterne, at vore vikingeforfædre havde hærget landet ??

Og nu begynder chefredaktøren at skrive leder om undskyldning til Godhavnsdrengene !!
men det er jævnfør David Rehlings betragtninger direkte latterligt at give undskyldning for noget, som man ikke helt selv har forårsaget - og så med over 50 års forsinkelse !!

Frederik Groth Nordstrøm

Men de eneste der kan give dén undskyldning, er jo os, eller rettere de, der har autoriteten i dag. At man ikke giver den, handler jo nok om, at man er bange for at åbne for alle mulige, der skal have undskyldninger og erstatninger.
Men ikke at give den, udstiller en ligegyldighed, der kan tolkes som en enighed med datidens forbrydelser.
Jeg tror sgu bare man må til lommerne og så må vi nu, some samfund, sørge for ikke at diskriminere bestemte befolkningsgrupper, der om 50 år vil kunne komme og bede om erstatning.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Hannibal Knudsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er staten der er under anklage her og ikke den siddende regering. Staten som instrument for udførte handlinger eller mangel på samme, bør altid kunne udfordres og stilles til ansvar for handlinger begået i statens navn.
Derfor kan jeg ikke se problemet i at give en undskyldning. Det belaster jo ikke den nuværende regering eller samfundet af i dag, men problemet er måske at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved statens ufejlbarlighed - det lugter lidt af totalitære styreformer.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Hannibal Knudsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Kammeradvokaten er enig i, at de straffemetoder der blev anvendt på Godhavn under forstander Beks terrorregimente fra 1950 til 1975 var ulovlige.
Et svigtende, særdeles mangelfuldt, statsligt tilsyn, gør det muligt at disse ulovligheder kan finde sted. Altså har staten ansvar for ulovlighederne.
Et ulovligt tilsyn, som kammeradvokaten taler om der ikke er bevis på, ved jeg ikke hvad er. Er der nogen der ved det?

Nanna Wulff M., Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hørt, Rune Lykkeberg!
Det er dybt pinligt, at Staten ikke vil undskylde for graverende fejl og brud på enhver human anstændighed ved sine egne forsømmelser. Jeg fristes til at sige, et typisk dansk fænomen.

Christian De Thurah

Det, der overgik drengene på Godhavn, var forfærdeligt og må ikke glemmes. Hvis ofrene vil bruge en undskyldning fra staten til at fremsætte et erstatningskrav, kan jeg se en vis ræson i deres ønske, men hvis det, de vil, blot er en undskyldning, kan jeg ikke se meningen med kravet. En evt. undskyldning vil blive givet af folk, der intet ansvar har for det, der skete, og som sandsynligvis ikke mener det, de siger ( mente de det, havde de nok undskyldt for længe siden). Jeg har meget svært ved at se, hvad sådan en undskyldning kan bruges til (altså ud over førnævnte erstatningskrav).
Nu er det, der skete på Godhavn, jo ikke så længe siden, så derfor kan man med en vis ret hævde, at det stadig er "den samme stat", vi lever i, men hvor langt går denne stat tilbage i tiden? Jeg deler helt David Rehlings opfattelse, når det drejer sig om f.eks. slavehandlen. Det var ikke den samme "stat", der sanktionerede den, og når det drejer sig om Svend Tveskægs bedrifter, er afstanden endnu større. Hvor langt tilbage skal vi undskylde? Hvornår bliver det latterligt?

Eva Schwanenflügel

Christian de Thura, ofrene i Godhavnssagen er blot en lille del af det omfattende svigt, der dengang fandt sted. Mere end 300 andre børnehjem havde samme praksis, dvs mishandling, hån, latterliggørelse og tortur-lignende tilstande.
Idag er det ikke blevet meget bedre på socialområdet, hvad vi har kunnet se af en lang række sager, de mest spektakulære fra Tønder, Brønderslev og Slagelse.
Det er ikke for meget at bede om et entydigt signal fra politikerne/Staten om, at denne ulovlige og ulækre praksis må stoppe endegyldigt.
Hvor mange børn sidder idag med eftervirkninger, og har fået destrueret chancen for et ordentligt liv på grund af myndighedernes laizze faire tilgang til deres alvorlige problemer? Hvor mange gode samfundsborgere har Danmark smidt i skraldespanden?
En undskyldning fra Staten kan genoprette tilliden til samfundet. Det er det, det handler om.

Hannibal Knudsen, Holger Madsen, Johnny Winther Ronnenberg, Karsten Lundsby, Niels Roed og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg vil på ingen måde bagatellisere problemerne. Jeg tror blot ikke, en undskyldning gør den store forskel mht. tillid til staten. Det kan kun en ændret praksis gøre.

Eva Schwanenflügel

Christian de Thura, netop Godhavnsdrengene har gjort gældende, at den eneste grund de har til at sagsøge, er en manglende undskyldning.
Man kan konkretisere det noget ved de ofre for sexuelle overgreb, der møder deres overgrebsmænd i konfliktråd. Det er først her de finder fred og retfærdighed, ved indrømmelsen og undskyldningen.
Men nogle er forhærdede i deres egen vurdering af aldrig at have foretaget sig noget galt.
Og det er denne forestilling vi må af med.
Enten ved undskyldning eller dom.

Hvorfor er der aldrig nogle der omtaler den mishandling der foregik i folkeskolen på samme tid som på Godhavn og alle andre børnehjem?
Lussinger, som er det der blev straffet mest med i skolen, blev forbudt i 1814 og blev ikke senere tilladt. Det er mange års ulovlig læreradfærd, uden konsekvenser for lærerne.
Senfølgerne har ramt mange af de 1.500.000 nulevende danskere som gik i den voldelige folkeskole.

Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels Roed, ja det er rigtigt hvad du overværede i folkeskolen.
Også jeg fik flere lussinger eller ørevridere, selvom det var forbudt. Man fortalte det til forældrene, men for dem var det endnu værre. Det var en kultur der var skammelig. For dem selv. Ingen ønskede at tale om det. Og derfor ingen omtale.