Læsetid 3 min.

Catalonsk løsrivelse er livsfarlig. Husk den skræmmende fortid

LEDER
EU fastholder, at der er tale om et indre spansk anliggende, som må løses efter spansk lov. Det er en støtte til regeringen i Madrid. Det står klart, at et Catalonien, der forlader Spanien, også vil være et Catalonien, der forlader EU

Hollandse Hoogte

12. oktober 2017

Har den catalonske regionalregering erklæret sig uafhængig af Spanien? Eller har den ikke? Det spørgsmål forlangte den konservative spanske premierminister, Mariano Rajoy, onsdag besvaret utvetydigt af regionens premierminister, den borgerlige Carles Puigdemont.

Puigdemont talte i tirsdags i det catalonske parlament i over en time om uafhængighed. Det gjorde Puigdemont, efter hans regering den 1. oktober i år gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien.

Denne afstemning var erklæret ulovlig af Spaniens regering og domstole og foregik uden gængse sikkerhedsregler for valghandlinger. Der deltog efter catalonske regeringsoplysninger 43 procent af de stemmeberettigede, og af dem stemte 90 procent for løsrivelse.

Forinden havde Puigdemonts regering stillet i udsigt, at den efter et ja-flertal ville erklære uafhængighed inden for 48 timer – uanset valgdeltagelsen.

Erklærede Puigdemont denne uafhængighed i sin tale? Det spørgsmål må besvares: Mest ja, men også nej. Puigdemont erklærede: »Stemmeafgivelsen sagde ja til uafhængighed, og det er den vej, jeg er besluttet på at følge. Jeg påtager mig den opgave, at Catalonien bliver en uafhængig stat i form af en republik.«

I samme åndedrag bad Puigdemont det catalonske parlament om at suspendere »uafhængighedserklæringen« et par uger for at give plads til forhandling med den spanske regering eller international mægling.

For at gøre situationen endnu mere uigennemskuelig underskrev Puigdemont efter talen – sammen med andre løsrivelsespolitikere – en erklæring, der anmoder verdens lande om at anerkende Den Catalonske Republik.

Bekend kulør!

Hvad er meningen? Nogle iagttagere mener, at Puigdemont veg tilbage – for at sende forsonlige signaler. I den retning kan det også tydes, at Puigdemonts venstreradikale støtteparti CUP var synligt utilfreds med hans tale.

Andre – der i forvejen er skeptiske over for Puigdemont – mener, at det er hans typiske dobbeltspil: Han prædkier åbenhed og demokrati, men vil i virkeligheden skærpe konflikten, så han provokerer den spanske centralregering til harske gensvar, der kan øge catalonernes uvilje mod spansk tilhørsforhold.

Tilhængere af Cataloniens løsrivelse klapper under selvstændighedsdebatten i Cataloniens parlament tirsdag.
Læs også

Det er i det lys, man skal se Rajoys krav om en afklaring: Bekend kulør! Har I løsrevet jer eller ej? Puigdemont vil nok søge at fortsætte sin verbale akrobatik, men den er halsbrækkende. I Madrid er tålmodigheden ved at være sluppet op.

Der er ved at samle sig en vilje til at anvende den spanske forfatnings § 155, der tilllader centralregeringen at overtage en regional regerings beføjelser, hvis den »ikke opfylder de forpligtelser, den er pålagt af forfatningen eller andre love, og handler på en måde, der alvorligt skader Spaniens almindelige interesse«.

Fra de catalonske partier, der er imod løsrivelse – og som formentlig har et catalonsk flertal bag sig – er der lydt opfordringer til at anvende denne bestemmelse. Den kan også bruges til, at Madrid udskriver regionalt nyvalg.

Uro om Cataloniens status

Puigdemont er klemt. Flere store virksomheder har erklæret, at fortsat uro om Cataloniens status motiverer dem til at flytte deres hovedkvarter ud af regionen. Det hænger sammen med forholdet til EU. Puigdemonts håb om en EU-indblanding til fordel for Catalonien er gjort til skamme.

EU fastholder, at der er tale om et indre spansk anliggende, som må løses efter spansk lov. Det er en støtte til regeringen i Madrid. Det står klart, at et Catalonien, der forlader Spanien, også vil være et Catalonien, der forlader EU. En catalonsk genindtræden vil kræve enstemmighed fra de øvrige lande. Spanien vil ikke stå alene med et nej.

Frankrig har gjort klart, at det ikke vil anerkende catalonsk enegang. Med til billedet hører, at der i området ved De Franske Pyrenæer er provinser, der har catalonsk identitet og historie. Frankrig vil ikke have catalonske kaldesignaler, der kan skabe uro.

Den seneste Spanske Borgerkrig, 1936-39, ligger kun 80 år tilbage i tid. Byer i Catalonien bærer stadig ar efter den. Man må håbe, at regeringerne i Madrid og Barcelona lader sig mane af den skræmmende fortid. Et udvidet selvstyre blev tiltrådt i 2006, men tilsidesat af Spanien i 2010. Vejen frem ligger i at gå tilbage til 2006. Og slet ikke 1936.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Fremtiden virker helt ærligt mere skræmmende - end fortiden!
Spræng EU i stumper og stykker, og lad folkene selv bestemme deres vej - i en fredelig og bæredygtig retning.

Hvorfor sræmme med fortiden?

Ønsker vi forandring, så lad forandringen ske!
EU er ikke folkenes projekt - og har aldrig været det.

Brugerbillede for Anders Sigsgaard Skov
Anders Sigsgaard Skov

Tænk sig at vide folkenes projekt. Kan 42 % afgøre et folks projekt? Kan 52? Kan John eller Anders? Kan folkestemningen?

Kasper Olesen, Morten Pedersen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Zennaro

Jeg ser de opløsningstendenser som et udslag af højredrejningen. Hvis vi vil have et fællesskab og et samfund, er vi nødt til at afvise denne slags ideer. De eneste, som profiterer af den nedbrydelse af samfundet, er de rige.

Brugerbillede for Gert Hansen

Enig, hvorfor hænge i fortiden. Problemet er, at der i Catalonien er tale om en nationalisme, som er selvhævdende. De problmer som verden står overfor løses ikke gennem flere national-stater, men gennem samarbejde. Her kunne de catalanske politikere jo blot samarbejde med de mange gode kræfter, der også er i Spanien. I stedet for reduceret alt til spøgelser om Franco og diktatur mv. Men ingen er undertrykte i Catalonien. Hvorfor mon det er så populært et feriested og Vestbredden ikke er?