Leder

DR kan ikke spare på sendemaster. Hvor så?

9. oktober 2017

DR skal være mindre. Koste hvad det vil.

Det synes at være budskabet fra en række partier i Folketinget, som i forbindelse med debatten om det kommende medieforlig er kommet med forskellige bud på, hvor meget mindre DR skal være. Dansk Folkeparti kom med deres forslag sidste efterår, Venstre kommer med deres i løbet af efteråret, mens regeringen kommer med et samlet udspil i begyndelsen af det nye år.

Men tilbage står spørgsmålet: Hvad kommer det til at koste?

Hvor mange radioaviser? Hvor mange dokumentarprogrammer og dramaserier, børneudsendelser og kulturprogrammer? Hvor meget dansksproget og danskproduceret indhold? Og hvor stor en del af besparelserne kan man finde ved at skære i antallet af genudsendelserne og udenlandske fiktionsserier? 

Ingen af partierne – hverken Liberal Alliance og kulturminister Mette Bock eller Venstre og Dansk Folkeparti – er kommet med forslag til konkrete besparelser svarende til de 25 procent, der har været omtalt i debatten.

Og som beskrevet i Information lørdag kan de 25 procent medføre besparelser på op mod 30 procent på dele af budgettet, fordi omkring én milliard ud af Danmarks Radios samlede budget på 4,1 milliarder årligt er bundet op i faste udgifter.

Det er blandt andet udgifter til afskrivninger på bygninger og leje af sendemaster. Da det ikke er muligt at leje en sendemast mindre eller kun afskrive på en del af bygningerne, vil den samlede besparelse skulle findes i de variable udgifter. Ikke mindst programmerne.

Politikerne har talt om at skære i udenlandsk dramatik og fiktion (215 mio.) og underholdning (118 mio.), men det er langt fra nok. De fleste partier er enige om ikke at skære i nyheder (634 mio.), dansk dramatik og fiktion (383 mio.), aktualitet og debat (478 mio.) og oplysning og kultur (499 mio.), men slår samtidig fast: DR skal være mindre.  

»Det er et politisk synspunkt,« sagde Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.  

Og det er som sådan svært at problematisere; politik handler netop om at have synspunkter. Men problemet er, at debatten om Danmarks Radio har været præget alt for meget af synspunkter og alt for lidt af de konkrete konsekvenser, som ville gøre det lettere for både borgere og politikere at forstå: Hvor meget vil en besparelse på 25 procent reelt betyde – og hvor skal besparelserne findes?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Otto Lerche Kristiansen

Det er hverken regering eller Folketing, der skal udmønte eventuelle besparelser i DR -
Vor Herre Bevare's for det.

PS. Få læst lidt op på afskrivninger, likviditet & afskrivningers likviditetsvirkning

DR har én meget dyr og meget undværlig kanal, som nærmest konstant sender pinligt fordummende dødsygt lort og som derfor passende kunne spares væk; DR1
Det vil tilmed være en besparelse som ikke vil påvirke befolkningen videre, da de få pensionister der i dag ser DR1 ligeså godt kan se TV2 Charlie og få deres daglige dosis åndsvage talkshows eller antikke britiske krimier, der.

Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For tiden er genudsendelserne noget af det eneste, der er værd at se: alle de gamle udsendelser fra skatkisten i arkivet - og så de nye perler HERRENS VEJE og HISTORIEN OM DANMARK.

Måske kunne man kigge lidt på fedtlaget i ledelseslaget.
Nogle mener også man kunne eksperimentere med knap så høje lønninger, og at det muligvis kunne tiltrække nogle, der ligefrem var mere entusiastiske og knap så arrogante.
Når det så er sagt så tjente hesten Jazz sig ind i underholdningsværdi ;)
Men det vil nok være smart fremover at prøve at styre udenom den slags.

Michael Kongstad Nielsen

DR kunne sagtens sælge eller udleje en del af bygningerne.
Så ville en del af besparelsen på 25 % være hjemme.
Jamen, man kan ikke sælge noget, der er lavet til TV/Radio, til alt muligt andet, lyder modargumentet.
Nå, men så prøv inden for samme branche, showbizz fx., det minder jo lidt om tv-avisen, reklamebureau, minder lidt om egen-reklame, events, telegrambureau, online medieproduktion, og så videre.
Med lidt fantasi skal det nok gå.

Steffen Gliese

Jeg har stort set ikke været ude for en ny offentlig bygning, der ikke i løbet af kort tid bliver bedt om at indskrænke sit areal, så man kan leje nogle af de alt for dyre kvadratmeter ud. Løsningen er en anden: at en offentlig institution selvfølgelig ikke skal betale leje eller skat til staten.