Leder

Godt, at Højesteret dømmer til samfundstjeneste – i stedet for straf

En ung mand aftjener sin samfundstjeneste på Demenscentret Bryggergården ved blandt andet at skrælle kartofler i køkkenet

En ung mand aftjener sin samfundstjeneste på Demenscentret Bryggergården ved blandt andet at skrælle kartofler i køkkenet

Ditte Valente

Debat
25. oktober 2017

Hurra! Højesteret har til eftermiddag bekræftet brugen af samfundstjeneste som straf i stedet for ubetinget fængselsstraf. De skete i to sager. En, hvor en 19-årig mand på natklubben Crazy Daisy i Næstved havde slået en anden i hovedet med en flaske i en spontant opstået strid. En anden, hvor en 18-årig elev på Skjern Tekniske Skole var blevet provokeret af en anden elevs drillerier og to gange havde slået ham i hovedet med en metalklods.

Fængsel er noget, man skal undgå at sætte mennesker i. Især letpåvirkelige unge. Fængsel fungerer – som en bred erfaring viser det – som »forbrydelsernes universitet«, hvor de garvede optræder som lærere.

Andre gode grunde for at anvende samfundstjeneste som sanktion blev i tirsdagens Information givet af Kriminalforsorgens specialkonsulent Susanne Clausen, der har skrevet ph.d.-afhandling om samfundstjeneste. Om den siger hun, at den er billig, og at den virker i den forstand, at færre, der har gjort samfundstjeneste, falder tilbage i ny kriminalitet – som de fængslede ofte gør.

I en tid hvor landets justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), og en flok af retsordførere forlanger hårdest mulige straffe, er det opmuntrende, at landets domstole holder hovedet koldt. Samfundstjeneste er ved domstolenes afgørelser – og i vekselvirkning med lovgivningen – siden 1992 øget fra 3,4 procent af straffesanktionerne til 52,3 procent i 2016.

Skal domstolene undgå, at deres forsøg på at finde en mere menneskelig og klogere afgørelse fører til et bagslag fra lovgivningsmagten, er det vigtigt, at de også trækker en grænse, hvor den politisk højt besungne ’retsfølelse’ tilsiger, at der nødvendigvis må idømmes en egentlig og ubetinget fængselsstraf.

Det gjorde Højesteret i går i en tredje sag, der handler om grov vold begået på parkeringspladsen ved Jem & Fix ved Roskilde. Her havde en 51-årig mand banket en anden i hovedet med en rundstok og med så stor kraft, at stokken knækkede. Forinden var gerningsmanden kørt efter offeret, fordi han var vred over dennes kørsel. Højesteret afviste forsvarerens ønske om ændre Landsrettens dom fra 60 dages ubetinget fængsel til samfundstjeneste.

Jura består også i at sætte grænser. Godt, at landet har domstole, der viser en velafbalanceret dømmekraft. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Knudsen

Vi fødes uden indflydelse på undfangelsen, f.eks. om vi vil vokse op det,der tilbydes!.
Vi opdrages til vi er 18 i det tilbudte. Så er vi klar uden egen indflydelse til at stå model til livet og f.eks. det midderlalderlige straffesystem! Hvilken modsætning.
Ingen skal frihedsberøves medmindre de er til fare for andre og sig selv.
Vi skaber døde ressourcer og livtidstraffe for de fleste, der har været igennem straffesystemet.
Hurra for Højesteret og de retsinstanser, der nu i mange år, skjult for offentligheden, Jeppe på Bjerget etc. har ført en afdæmpet kurs i straffesager.
I fremtiden indføres en reetablerings plan for de 'indsatte',udsatte,afsatte med tæt opfølgning af systemet.
Slip de ansatte i fængslerne fri og lad dem lave noget konstruktivt.
Som led i resocialiseringen oprettes 'supernomery' jobs i alle statsinstitutioner og større virksomheder med assistance/support udefra. Ansættelse f.eks. et år og videre til nyt job efter behov/næste arbejdsplads.
På egen hånd, når resocialiseringen fungerer.
(Og hva' så hvis evt. overgreb går ud over din datter hvaba? joe!.)

Torben Knudsen

Vi fødes uden indflydelse på undfangelsen, f.eks. om vi vil vokse op det,der tilbydes!.
Vi opdrages til vi er 18 i det tilbudte. Så er vi klar uden egen indflydelse til at stå model til livet og f.eks. det midderlalderlige straffesystem! Hvilken modsætning.
Ingen skal frihedsberøves medmindre de er til fare for andre og sig selv.
Vi skaber døde ressourcer og livtidstraffe for de fleste, der har været igennem straffesystemet.
Hurra for Højesteret og de retsinstanser, der nu i mange år, skjult for offentligheden, Jeppe på Bjerget etc. har ført en afdæmpet kurs i straffesager.
I fremtiden indføres en reetablerings plan for de 'indsatte',udsatte,afsatte med tæt opfølgning af systemet.
Slip de ansatte i fængslerne fri og lad dem lave noget konstruktivt.
Som led i resocialiseringen oprettes 'supernomery' jobs i alle statsinstitutioner og større virksomheder med assistance/support udefra. Ansættelse f.eks. et år og videre til nyt job efter behov/næste arbejdsplads.
På egen hånd, når resocialiseringen fungerer.
(Og hva' så hvis evt. overgreb går ud over din datter hvaba? joe!.)

Torben Knudsen.
Dette indlæg her, som ved et uheld er blevet dobbelt, forstår jeg ikke helt. . opfatter den lidt sarkastisk og din sidste bemærkning forstærker det. Jeg er sådan set enig med Lederen her, for jeg tror som sådan ikke straf ændrer meget. Sket er sket og ja en form for konsekvens er nødvendig, da der er mennesker som har svært ved at skelne og styre et temperament af forskellige årsager. Ansvaret for en form for kriminalitet vil så altid være den enkeltes, alle kan vælge inden for lovens rammer såfremt man ikke er mentalt handicappet.

Jens Falkenberg

Spændende holdning at dømte nu skal foran i køen af arbejdsløse. Det skal med andre ord være mere rentabelt at begå kriminalitet end det skal være at være lovlydig ledig? Her skal man jo selv finde en plads hvorimod dømte skal anvises én.
Jeg synes det er et skråplan. Såfremt man er 18 år, og er vurderet myndig, så er man også i stand til at gennemskue de negative konsekvenser lovbrud kan have på ens fremtid. Og ja, det er ikke nemt for folk der kommer ud fra brummen, men det er en del af den aftale vi har lavet som samfund for at sørge for at alle os der ikke røver banker eller lignende har det lidt nemmere end dem der ikke er villige til at forstå det.