Leder

De hollandske diger ryster stadig

11. oktober 2017

De hollandske diger holdt stand mod populismens flodbølge. Sådan er valget i marts blevet udlagt. Siden overtog kaos. Ikke at de er uvante med svære og langtrukne regeringsforhandlinger i det lille land med de mange partier.

Men denne gang har det taget rekordlange 208 dage, før premierminister Mark Ruttes liberale VVD mandag kunne proklamere, at hans parti går i regering sammen med det progressive parti D66 samt de to kristne partier CDA og Den Kristne Union. Nu ventes en officiel fremlæggelse af regeringsgrundlaget i parlamentet på torsdag.

Men det betyder ikke, at freden vil lægge sig over hollandsk politik. Valgets resultat udfordrede de traditionelle magtpartier på midten i hollandsk politik, ligesom man har set det både før og efter i Europa, senest i Tyskland. Modsætningerne truer.

D66 er pro abort, pro LBGT-rettigheder, pro EU og ønsker at udvide Hollands liberale love om aktiv dødshjælp. Mens Den Kristne Union er imod fri abort, homoægteskaber og aktiv dødshjælp og mener, at landet skal forlade eurozonen.

Wouter Bos, Hans Spekman og Lodewijk Asscher fra Arbejderpartiet (PvdA) under valgaftenen onsdag i Amsterdam. Partiet gik fra at være Hollands andetstørste parti med 38 mandater til kun at få ni mandater i det hollandske parlament, der tæller 150 medlemmer.
Læs også

Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere.

Samtidig lurer et blødende hollandsk arbejderparti i opposition. Dets tilbagegang fra 35 til ni mandater i det 150 medlemmer store parlament er blevet kaldt »den største nedsmeltning af et socialdemokrati i et stabilt europæisk demokrati«.

Det tabte bl.a. på fire år i regering med Rutte og en accept af Ruttes sparepolitik. Derfor kan dets opbakning til den kendte hollandske konsensuspolitik ligge på et meget lille sted. Endelig er der Geert Wilders, leder af det populistiske Frihedspartiet, der har taget vælgere fra både centrum-højre og den traditionelle venstrefløj, og blev valgets andet største parti efter Ruttes VVD.

Kan centrum holde? Sådan har det etablerede politiske establishment bekymret spurgt i takt med, at den populistiske bølge tog til i styrke. Og det spørger de også om i Holland. Landet er om noget eksemplet på, at interessepartier udfordrer den politiske midte, der får sværere og sværere ved at holde stand.

Sådan vil vælgerne det. Spørgsmålet er, hvad de etablerede partiers svar skal være. Foreløbig har Rutte været 208 dage om at finde ud af det. Men han er ikke alene om det vilkår, der er blevet de gamle magtpartiers i Europa: et ustabilt vælgerhav og fløjpartiernes tiltagende styrke. 

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
  • Nu truer Tysklands økonomiske succes også landets egen politiske elite

    30. september 2017
    Tidligere har den stærke tyske økonomi og konkurrenceevne primært skabt tabere i Sydeuropa. Men en vigtig årsag til tysk konkurrenceevne er lave lønninger, og nu truer landets egne økonomiske tabere den politiske elites magt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu