Leder

Man hylder den Luther, man ønsker

31. oktober 2017

Danmarks indretning – og en stor del af verdens – er stadig præget af en begivenhed, der fandt sted for præcis 500 år siden.

Den 31. oktober 1517 slog den tyske teolog Martin Luther 95 teser op på slotskirkedøren i universitetsbyen Wittenberg. Luthers teser undsagde den katolske kirkes salg af afladsbreve.

Fidusen ved afladsbreve var, at man med dem købte pavens tilgivelse for skader ved syndige handlinger – og dermed fik en afkortning af den tid, man efter døden skulle riste i skærsilden. Lokkende lød kirkens markedsføring af afladsbrevene:

Straks pengene i kisten klinger,

sig sjælen op mod Himlen svinger.

Den tilgivelse kunne paven slet ikke give, mente Luther. Luther fremhævede, at frelsen skænkes af Gud, blot mennesket tror på, at Kristus har frelst det. Mennesket kan hverken ved gode gerninger eller penge til kirken gøre sig fortjent til sin frelse.

Luthers kritik af afladshandlen udviklede sig til et opgør med den katolske kirke og blev til den reformation, som frigjorde store dele af Nordeuropa fra pavemagten i Rom.

Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent
Læs også

Det banebrydende ved Luthers lære er, at den sætter mennesket i direkte forhold til Gud. Der er ikke brug for en kirkelig hakkeorden som mellemlag. Præstens eneste opgave er at forkynde Guds ord, så hver enkelt hører det.

Tiltalende ved Luthers lære var for datidens fyrster, at den indsatte dem som den øverste jordiske myndighed også i kirkelige anliggender – og dermed tillod dem at overtage de omfattende besiddelser, som den katolske kirke gennem tiderne havde modtaget som arv og gave. På den måde var Luther med til at styrke de følgende århundreders stærke statsdannelser. Nationalsproget styrkede han ved at oversætte Biblen til tysk. Oversættelser til andre sprog fulgte hurtigt efter.

Luther havde ingen godhed for dem, der satte sig op mod den verdslige orden. Bønderne havde bare at rette sig efter deres fyrster – og ellers lide døden.

Danmark er stadig så eftertrykkeligt et Luther-land, at hans navn står indskrevet i grundloven, i dens § 4, som lyder: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«

Selveste Hendes Majestæt Dronningen er protektor ved det danske Reformationsjubilæum 2017, og i dagens anledning står Folketinget på den anden ende: Den kongelige familie modtages af Præsidium og statsminister; dernæst holdes taler af folketingsformand Kjærsgaard, dronningen og statsministeren. At vor nation er så dybt forankret i lutherdom, er der er historisk forklaring på, men næppe en bred nutidig folkelig dækning for.

For 500 år siden slog Luther angiveligt sine 95 berømte teser op på kirkedøren i den tyske by Wittenberg. Det er det sidste år blevet markeret med adskillige events til et storslået jubilæum, hvor besøgstallene har været middelmådige, og som af kritiske teologer er blevet omtalt som et kirkeligt selvbedrag.
Læs også

De jublende officielle protestantiske festligholdelser har også givet anledning til et kritisk granskende blik på Luther, og hvad han har afstedkommet. I dagens Information fortæller filosoffen Peter Tudvad om »en lødig og kritisk fejring« i Tyskland: »Der har bl.a. været et stærkt fokus på Luthers ubetvivlelige antisemitisme, på Luther som fyrsternes mand over for bønderne, på Luther som ophavsmand til en angivelig tysk lydighedsfetichisme.«

Endnu mere harsk er den jubilæumskritik, der lyder fra teologen Christian Wolff fra Leipzig. Han mener, at den protestantiske kirke viger uden om at være ærlig om sine egne nutidige problemer. Med en henvisning til, hvad der i sin tid førte til Luthers reformation, siger Wolff, at lutheranere nu gentager katolikkers synder: »I en tom skal af pomp, pragt og magtudfoldelse ville reformationstidens katolske kirke dække over et indre forfald, over den manglende teologiske kompetence og menneskelige omsorg.«

Det billede, der i jubilæumsåret kan tegnes af Luther, er sammensat. Misvisende er det at udnævne ham som ophavsmand til velfærdsstaten, retsstaten, det liberale demokrati og kvinders frigørelse. Disse fortjenester er i jublens hede tillagt ham. Reelt stod han for det modsatte. Den Luther, der i dag hyldes, er den Luther, man ønsker sig.

Tilbage står, at Luther var iværksætter af det brud, der fratog den katolske kirke dens monopol på sandheder. Ved at åbne skismaet mellem protestanter og katolikker skabte han det frirum, som en eftertid har kunnet bruge til at gøre det til en europæisk borgerret at tro, som man vil – også på ingenting. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
  • Katrine Damm
Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Grethe Preisler og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Luther var vel givetvis nytænkende på sin tid. Men at tage ham til indtægt for kvindefrigørelse, velfærdsstat og hvad man ellers finder belæg for er nok at tage munden for fuld.
For det meste står religion vel ikke for nytænkning, men snarere for at bevare det nuværende, eller ovenikøbet for tilbagevenden til såkaldte bedre tider.