Læsetid 2 min.

Kvindekamp er klassekamp, sålænge mænd scorer 60 pct. af skattelettelserne

LEDER
60 procent af skattelettelserne tilfalder mænd. Billedet af de herrer på golfbanen er fra 2016, hvor Information besøgte Rungsted, en af Danmarks rigeste byer, for at diskutere skattelettelser. 

60 procent af skattelettelserne tilfalder mænd. Billedet af de herrer på golfbanen er fra 2016, hvor Information besøgte Rungsted, en af Danmarks rigeste byer, for at diskutere skattelettelser. 

Sille Veilmark
24. oktober 2017

Da den borgerlige regering sidst på sommeren fremlagde sit forslag til en skattereform, var der ikke mange, som talte om køn. Det her handlede jo ikke om ligestilling, men om skatter.

Naturligvis talte mange om ulighed. For den borgerlige skattereform fortsætter en udvikling, vi har set i årtier: De, der tjener mest, tjener mere og mere.

Men de betaler en mindre og mindre andel af deres indtægt i skat. Og det er blevet en fælles fortælling, at velfærden for alle afhænger af, at vi ikke belaster de initiativrige værdiskabere med de højeste indkomster med alt for store krav om bidrag til fælleskassen. Vi bruger ikke længere skattesystemet offensivt og progressivt til at udligne ulighed mellem de sociale klasser.

Men der var en anden form for ulighed, som der ikke blev talt meget om, da skattereformen blev lagt frem. Nemlig den mellem mænd og kvinder.

Og det på trods af, at skattereformen ifølge en opgørelse fra Skatteministeriet til Folketingets skatteudvalg favoriserer mændene markant. Når man ser bort fra lettelsen af registreringsafgiften, giver reformen 21 milliarder til borgerne i skattelettelser. Af dem får mændene 60 pct., mens kvinderne kun får 40 pct. Det skyldes, at der er flere mænd end kvinder, som betaler topskat. På samme måde bliver flere kvinder ramt af nedskæringer i overførselsindkomsterne, fordi langt flere kvinder end mænd er på overførselsindkomst. 

Vi har således på den ene side en offentlig diskussion, hvor de fleste officielt er tilhængere af ligestilling mellem mænd og kvinder. Langt de færreste taler for større ulighed mellem mænd og kvinder.

På den anden side har vi en administrativ konsensus om socialpolitik, skattepolitik og velfærdspolitik, som konsekvent skaber større ulighed mellem mænd og kvinder. Vi har intense offentlige debatter, hvor den kvindeundertrykkende mand taber. Og vi har en økonomisk politik, hvor kvinderne ofte bliver tabere.

Hvis man således mener ligestillingskampen alvorligt, kan man ikke begrænse sig til at tale om kvindekvoter i bestyrelser, øremærket barsel og de såkaldte ligestillingstemaer. Man må tale økonomi, sociale ydelser og systemer. Og tage som udgangspunkt, at fordelingspolitik altid også er ligestillingspolitik og omvendt.

At nedskæringer i offentlige ydelser rammer kvinderne hårdest, og at lettelser i topskatten favoriserer mændene. Det er ikke en ny erkendelse.

Det var faktisk lige præcis det, de mente, dengang de sagde, at kvindekamp kun er mulig som klassekamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Jan Damskier
    Jan Damskier
ingemaje lange, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Godt skrevet, Rune Lykkeberg.
Yes, kvindekamp er netop klassekamp, og det har den altid været !

Frede Jørgensen, Torben K L Jensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Kvindekamp er klassekamp fordi vi lever i et samfund, hvor f.eks. en journalists - og ikke mindst en chefredaktørs - arbejde skønnes (ekstremt, i chefredaktørens tilfælde) mere værdifuldt end f.eks. En pædagogs, en Sosu-hjælpere eller en sygeplejerskes.

Men godt forsøg, ellers...

Henriette Bøhne, Flemming Berger, Mette Poulsen, Hans Aagaard, Randi Christiansen, Toke Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Kvindekamp er kun mulig som klassekamp.

Spørgsmålet om skattelettelser i dagens Danmark, burde få ‘alle’ til at tænke på stigende ulighed, antallet af hjemløse kvinder er steget med 20%, velfærdssamfundet er udhulet og demokratiet er udfordret i Danmark, de rigeste skattesvindlere snyder alle andre i samfundet.

Skat betales for opretholdelse af demokrati, regulering af ulighed og opretholdelse af velfærdssamfundet i Danmark.

Politikere modarbejder demokratiet, politisk understøttes økonomisk skattesvindel og forhindre en bæredygtig fremtid for vores børn.

Folketinget fyrede alle Skat's bedste folk, helt bevist før EDB systemet kunne overtage deres arbejde, efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var meget store gevinster for samfundet ved, at ansætte skattefolk.

Velkommen til New Public Management og den neo-liberalismens konkurrencestat.
Gælden til SKAT udgør pt mere end DKK 100 milliarder.

"Skatteminister Karsten Lauritzen (V) holder ferie. Hans pressechef oplyser til JydskeVestkysten, at den manglende inddrivelse er Skats ansvar og ikke noget politisk.
Det er dyrt, hvis Skat bare sidder på hænderne og ikke kommer i gang, siger han.”
Link: http://www.jv.dk/indland/Medie-75490-udlandsdanskere-har-gaeld-til-Skat/...

Men sandheden var og er 'religiøs politisk fokusering' på besparelser.

‘Statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015’

3/2015 "Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT.

SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.”

Link: http://www.ft.dk/organisation/folketingets-institutioner/statsrevisorerne
Link: https://www.altinget.dk/artikel/statsrevisorer-uddeler-skarp-kritik-til-...

"3.489.000.000.000 kroner mindst blev flyttet til skattely på et enkelt år.
Ny undersøgelse viser, at USA’s multinationale virksomheder lod en fjerdedel af deres overskud forsvinde i skattely."
Link: http://politiken.dk/oekonomi/art5598420/3.489.000.000.000-kroner-mindst-...å-et-enkelt-år

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

“EU-lande har modarbejdet kontrol med skattesnyd.”
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/10/kofod-eu-lande-modarbejdet-k...

“Panama Papers: a special investigation Mossack Fonseca:
Inside the firm that helps the super-rich hide their money.
According to the US economist Gabriel Zucman, 8% of the world’s wealth – a vast $7.6tn (£5.3tn) – was stashed in tax havens.
Zucman estimates the loss in global tax revenues at $200bn per year. That includes $35bn in the US and $78bn in Europe.”

Link: https://www.theguardian.com/news/2016/apr/08/mossack-fonseca-law-firm-hi...

Politikere beskytter skatteunddragelse i EU.
LUXLEAKS (Luxembourg leaks)
Link: http://www.thepressproject.net/luxleaks_en/details.php?aid=68854

De anklagede afslørede, hvordan den EU politiske beskyttede skatteunddragelse, har hjulpet multinationale selskaber med systematisk skatteunddragelse, der undergraver vores skattefinancierede velfærdssamfund og straffes for hjælpen.

Link: http://www.dr.dk/nyheder/udland/kritikere-uacceptabelt-skyde-budbringere...

Frede Jørgensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Steffensen
Lars Steffensen

Så hvor meget af mændenes skattefordel skyldes at de arbejder mere, har mere belastende og farligt arbejde og har flere år på arbejdsmarkedet?

Mads Jakobsen, Jens Winther og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Teis Iversen

Det er en underlig idé at tænke kønnene som to grupper der har mere tilfælles med alle andre i gruppen end nogen fra den anden gruppe.

Hele den kønspolitiske vinkel er doven og sensationalistisk. Politikken "favoriserer" jo netop ikke mænd fordi de er mænd men fordi kønnene fordeler sig statistisk forskelligt positionsmæssigt and professionelt, i samfundet. Hvis denne fordeling skyldes personlige valg eller systematisk undertrykkelse er en diskussion hvis konklusion man ikke bare kan gå ud fra dogmatisk.

IE Hvis "kvinder bliver undertrykt derfor er der færre kvindelige direktører" er gældende, kan man så samtidig sige: "kvinder er undertrykt, det er derfor de klarer sig generelt værre i lønforhandlinger." eller "kvinder er undertrykt, det er derfor der er færre kvindelige kloakarbejdere." - "kvinder er undertrykt, det er derfor der er flere kvinder på universitetet."

Det giver ikke videre mening at holde de to grupper overfor hinanden på den måde - der er ikke en "klasse" der udgjort af kvinder, jf. klassekampsbegrebet.

Flemming Berger, Lars Steffensen og Dennis Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

"Det var faktisk lige præcis det, de mente, dengang de sagde, at kvindekamp kun er mulig som klassekamp."

Kvinderne solidariserer sig i dette udsagn med andre samfundsgrupper, som heller ikke nyder respekt for deres rettigheder som menneske : lige adgang til fællesejet, og der må være grænser for mellemhandlernes profit. Der må ageres ud fra en forståelse af, at alt er forbundet. Og når den miljø-og socioøkonomiske struktur er anlagt ud fra denne forståelse af naturens lovmæssigheder, vil ubalancen i disse sektorer kunne minimeres for til sidst at være fortid. Og rettidig omsorg for os selv, hinanden og biotopen være bærende princip. Det må være ambitionen, alt andet er en uacceptabel falliterklæring.

'Woman is the nigger of the world' synger john lennon. Rødstrømpernes aktivisme skulle ses som et opgør med det mandsdominerede konkurrencesamfund, hvor penge er gud, og hvor kvindelige værdier og omsorgsområder ikke regnes for noget men tages som en selvfølge.

Det skete desværre det, at kvindekampen fusede ud i et stresset arbejds-og familieliv, hvor kampen for det daglige brød stadig var så dominerende, at der ikke var tid til så meget andet. Og så fik man jo også nogen holdkæft bolsjer - men den indbyrdes konkurrerende og privatkapitaliserende samfundsstruktur slap vi ikke for.

Den ene procent og co er der, hvor pengene er, de er tidens styrende lag, og det er derfor dem, vi skal snakke med/sende regningen til.

Henriette Bøhne, Hannah Nielsen, Bo Stefan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tuomas Sihvonen
Tuomas Sihvonen

Om vi betraktar att 60 % av alla skatter i Danmark betalas av män, så ser jag inget problem. Hur mycket är andelen?

Mads Jakobsen, Frank Hansen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

@Rune Lykkeberg, den leder er (eller burde være?) under Informations niveau.

Skulle vi også undersøge hvordan regeringens foreslåede skattelettelser fordeler sig på skaldede/sorthårede/brunhårede/lyshårede, på diabetikere og ikke-diabetikere, på etniske danskere og ikke-etniske danskere, højrehåndede og venstrehåndede, osv:?

Kvinder har ikke værnepligt, kvinder har lavere pensionsalder end mænd, kvinder lever længere end mænd (dvs. at kvinde-pensionistbyrden er væsentligt større end mændenes!). Er der nogensinde nogen fornuftigt tænkende mand, der har brokket sig over disse fakta og kaldt det diskrimination?

Næh, såmænd ej.

Men der findes kvinder (og åbenbart også enkelte mænd), som råber diskrimination og kvindeundertrykkelse indtil samtlige mænd har menstruation mindst én gang om måneden.

Dennis Jensen, Randi Christiansen og anne bach anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for anne bach

Hvis man ser på fordelingen af køn på de lange uddannelser, så burde det være et spørgsmål om tid før det er omvendt.

Brugerbillede for Markus Lund

Synes det virker lettere hyklerisk at saa hoejtloennede chefredaktoerer udtaler sig om loenspoergsmaal samtidig med at de selv er en del af problemet med ulighed. Min aarsloen er under 300.000.

Brugerbillede for Jens Winther

@Markus Lund, som du kan se af min kommentar ovenfor, er jag langt fra enig med Chefredaktøren.

Men det er både urimeligt og tåbeligt at hævde - som du, at man er diskvalificeret til at mene noget om lønspørgsmål, skat og lighed, fordi man har en ganske god (men langtfra pralende) løn!

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Lars Steffensen,
Mere belastende og farligt arbejde?
Dengang jeg lå ved Marinen, altså var gift med en søofficer, som på daværende tidspunkt gjorde tjeneste på en korvet, gjorde vi den overraskende opdagelse, at min - sosu-assistentens - heltidsulykkesforsikring kostede væsentligt mere i årlig præmie end soldatens på et krigsskib.
Ifølge assurandøren skyldtes dette, at der er langt større sandsynlighed for, at jeg vil komme til skade på jobbet og blive uarbejdsdygtig.

Eva Schwanenflügel, Lars Steffensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Steffensen
Lars Steffensen

Henriette Bøhne
Det er sikkert rigtigt at nogle kvinder har arbejde der er farligere end det som nogle mænd har. Dette har dog tilsyneladen ikke været nok til at rette op på den skæve indtjening kønnene imellem. Det tyder altså stadig på at der er faktorer i mænds valg af arbejde, der gør at de honoreres mere end kvinder.
Alternativet er den populære men ofte modbeviste teori om at kvinder betales mindre for det samme arbejde og de samme kvalifikationer.

Brugerbillede for Mikael Fotopoulos
Mikael Fotopoulos

Hvad er forskellen i skattelettelsen imellem en dansker og en "ikke-vestlig" indvandrer? Tallet er ikke beregnet, og bliver det næppe. Men det er nærliggende at antage, at forskellen er større end den er imellem mænd og kvinder. Og måske også mere interessant. Just saying

Brugerbillede for Marie Sanne Caroline Malmros
Marie Sanne Caroline Malmros

Ja og det stopper ikke der. Delingsreglerne af pension ved skilsmisse favoisere også mændene og negligere at kvinderne har brugt tid på især barsel og børn. Det samme gælder mht. hustrubidrag som nærmest er udfaset,

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

Suk, denne leder kan jo ikke en gang skældne mellem grundlæggende årsag og virkning...

Mænd tager mindre barsel. Mænd arbejder sjældnere på deltid. Mænd lever kortere og er derfor færre år på pension end kvinder. Mænd har historisk set taget længere uddannelser end kvinder. Mænd tager mere overarbejde end kvinder. Så selvfølgelig tjener mænd samlet set mere end kvinder. Og selvfølgelig derfor vil enhver form for skattelettelse samlet set tilgodese mænd mere end kvinder.

Det er jo derfor kke skattelettelsen som er skæv. Men nogle af de bagvedliggende strukturer.

Så i stedet for denne ligegyldige leder, ville det dog være rart om Information kunne rette blikket mod de egenlige problemer (i det omfang at det er problemer) og diskutere disse, eller ligefrem påpege løsninger. Danmarks pinline placering som det land i Norden hvor mænd tager markant mindst barsel skriger jo på handling.

Mads Jakobsen, Lars Steffensen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Jeg søgte engang en stilling i en kreativ virksomhed, hvor jeg henviste til den klare fordel forbundet med at ansætte mig, at man, da jeg ikke længere var i den fødedygtige men dog driftsikre alder, ikke risikerede, at jeg skulle på barsel midt i det hele. Det var måske lidt for kreativt, jeg fik ihvertfald ikke noget svar på min ansøgning.

Den naturlige solidaritet imellem mænd og kvinder, imellem mennesker, er forduftet og reduceret til et rotteræs i konkurrencestaten. Hvor er det sørgeligt og pinligt, at det menneskelige kollektiv ikke kan gøre det bedre her i dette unikke kosmiske planetare paradis. Læringskurven er for flad, og det koster dyrt.

Brugerbillede for Jens Winther

@Randi C, det havde vel egentligt også været urimeligt (og formodentligt endda ulovligt) om du var blevet ansat med det som begrundelse, ikke?

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Nå, og hvorfor så det, jens og thomas?

Det er jo et faktum, at det er en belastning for enhver virksomhed, når en kvinde/familie skal på barsel. Så hvorfor ikke bare sige det, som det er? Det er trods alt den bedste forudsætning for at finde en funktionel løsning for alle parter.

Brugerbillede for Jens Winther

@Randi Christiansen, der findes faktisk en obligatorisk ordning, som alle arbejdsgivere skal indbetale til og som giver virksomhederne ret til en (evt. delvis) refusion af udbetalt løn under barsel. Max timesats er 185,79 DKK/t - derfor "delvis". Reelt er der dermed ikke de store direkte økonomiske ulemper for virksomhederne, når deres medarbejdere er på barsel. Men der giver naturligvis måske nogle andre udfordringer.

Det er ikke min opfattelse, at seriøse virksomheder ser det store problem i barselsordning, alle er jo klar over, at det at få børn er en naturlig foreteelse.

En arbejdsgiver må ikke, fx ved en ansættelsesaftale, spørge til ansøgerens planer mht børn.

Det her er altså ikke noget stort tema for virksomhederne. Der er i tusindvis af andre langt større udfordringer.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Jo, og det er fint, men der er ulemper forbundet med oplæring/introduktion af vikar. Og derfor kan det omend skjult være en faktor, som indregnes i et ansættelsesforhold.

Brugerbillede for Jens Winther

@Randi C, efter 35 år på ledende poster i et antal danske virksomheder er det min erfaring, at det sjældent tillægges noget betydende vægt - og slet ikke afgørende vægt.

Men i øvrigt: hvad ville du foreslå, at vi skulle gøre ved det - hvis det (teoretisk) var et problem?

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Det lyder ellers godt jens. Hvad, der kan gøres, er et godt spørgsmål. Som sagerne står, er der vel ikke så meget andet at gøre, end som fællesskab at satse på en overordnet forretningsmodel, der kan skabe tryghed for alle borgere. Hvor det er indlysende, at daglig trivsel er en forudsætning for et velfungerende samfund. Hvor det, at en kvinde er gravid, hilses med glæde, og at produktionen derfor i enhver virksomhed uden problemer vil kunne rumme kvinder og mænd på barsel. Det kræver bæredygtig omstilling i andre led, ny økonomisk tænkning, og det er på vej.

Brugerbillede for Jens Winther

@Randi C, det fungerer da aldeles udmærket i dagens danske samfund. Kig dig omkring i verden - ser du noget bedre, mere trygt og lige samfund noget sted?

Kender du nogen, der ikke hilser en gravid kvinde med glæde og lykønskninger?

Forudsætninger for at fastholde det samfund, vi har, at sikre gode rammer for alle og udvikle stadig mere miljømæssigt bæredygtige teknologier er, at vi fastholder vores nuværende samfundsmodel: et frit, demokratisk, tillidsfuldt, socialt og - ikke mindst - liberalt samfund. Uden den virkelyst og værdiskabelse, som en liberal samfundsøkonomi sikrer, er det umuligt at opnå både vækst i velfærd og velstand og miljømæssig bæredygtighed. Økonomisk vækst, velfærd og bæredygtighed er hinandens forudsætninger.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Jens@ - Stadig flere deler med god grund ikke dit priviligerede perspektiv på dagens danmark. Og som sagt tror jeg, det er en blandet fornøjelse for en arbejdsgiver, når en medarbejder går på barsel.

Mht virkelyst og værdiskabelse er mulighederne herfor ligeledes asocialt fordelt. Det er et faktum, at også her i landet ejer de få det meste, og ikke nok med det, de vil ha mere. De platter, privatkapitaliserer og fejladministrerer skamløst fællesejet, og placerer konsekvenserne af deres handlinger hos de underpriviligerede og forsvarsløse.

Lad mig nævne :

På trods af skandalen med ic4 togene entrerer man nu alligevel med italienerne som entreprenører på den nye bro. Hvorfor? Man burde have lært, at italienerne ser mere løst på indgåede forretningsforpligtelser end godt er, når så mange penge investeres.

Skattely og 12 mia den forkerte vej ud af skat, mens de små skyldnere nådesløst forfølges.

De offentlige institutioner udsultes, og landets infastruktur privatiseres. Igen er det de få, der profiterer. Eet af nyere tids groveste eksempler er som ofte nævnt sammenlægningen af de små elselskaber til dong, da hele kundeporteføljens aktiver på 60 mia allokeredes til en lille ejerkreds (ref jørn astrup). Det gør næsten goldman sachs' fortjeneste på 12 mia (som kunne opnås pga for lav prissættelse af dong og ved over tre år at lægge navn til og promovere en forretning, der er så indlysende god, at danske virksomheder udmærket kunne have forvaltet den opgave) til småpenge, men også kun næsten ... og det hjælper ikke at skifte navn til ørsted.

Universiteternes og forskermiljøets uafhængighed er efterhånden også tvivlsom.

Produktionsapparatet er meget skadeligt for den miljø-og socioøkonomiske diversitet, for natur, dyr og mennesker - alene svineproduktionens brug af antibiotika er langt farligere end almindelige mennesker er klar over, og mrsamskandalen ignoreres med negative konsekvenser for både folkesundheden og eksportmarkederne.

Kvotekonger og grådige lakajer for den ene procent - visse politikere fx - slås som gribbe om fællesejet.
Forråelsen og den almindelige uvidenhed stiger i takt med, at kampen for det daglige brød bliver hårdere.

Da danmark med marshallhjælpen fik et tilbud, der ikke kunne afslås, blev vi solgt til den amerikanske model. Det, som skulle have været optur for det danske folkehjem, blev i stedet til deroute, og eksemplerne på dette administrative forfald er stadig flere. Spørgsmålet er nu, hvornår working poor virkelig rammer danmark.

Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

@Randi

Er du virkelig så sikker på at hele IC4 skandalen alene skyldes italienerne? Kunne det tænkes at DSB som ordregiver og kunde ikke også har en enddog meget stor del af skylden for skandalen? Hvorfor skulle DSB have specialdesignede tog når resten af verden kan klare sig med standardtog? Hvordan kan det være at italienerne leverer masser af velfungerende tog til andre lande? Hvorfor oplever de to private togselskaber i Danmark langt større kundetilfredshed end DSB? Hvorfor skulle den danske venstrefløj holde fast i at vi skulle have IC4 dieseltog når elektriske tog er langt mere miljørigtige...

Og skattesagen er heller ikke køn. Endnu et graverende eksempel på at sammenblandingen af danske politikere og et statsligt selskab (Skat) er den sikre vej til skandale. Ja, vi har misten 12 mia. Og afskrevet enorme beløb i gæld. Og nu kommer vi til at bruge endnu flere penge på at opmande skat. Istedet for det helt oplagte, nemlig at gøre vores håbløst komplicerede skatteregler mere enkle og langt lettere at administrere. Suk.

Også Dong var jo en statslig katastrofe. Altså før det blev solgt! Og selve salget - også styret af det offentlige - var jo uskøn ud over alle grænser. Men efterfølgende er Dong blevet et veldrevet selskab, endda førende på omstilling til grøn energi og endda på rekord tid. Og staten har scoret en fantastisk værdistigning på de 51 % de stadig ejer. Tror du virkelig på at Dong på magisk vis var blevet det veldrevne selskab det er i dag hvis kaoset fra før salget havde fået lov til at fortsætte?

Den helt store forskel mellem offentlige virksomheder og private virksomheder er at offentlige virksomheder blot henter flere penge hos skatteyderne hver gang de (eller politikerne som blander sig) igen og igen og igen dummer sig (DBS, PostNord, SAS, DR, Skat, ...) mens dårligt drevne private virksomheder løbende bliver luget ud. Uden den private virkelyst (som Jens så fint beskriver) ville hele fundamentet for vores velfærd smuldre på få år, eksemplerne er talrige. Den socialdemokratiske/socialliberale tankegang som er hele grundlaget for vores samfund har trods alt leveret et samfund som samtidigt tilbyder dets borgere en høj velfærd, en høj velstand og en udpræget grad af lighed. Og dette samtidigt med at vi er ca. længst på økologi, ca. længst på vedvarende energi, ca. længst på demokratisk medindflydelse, ca. længst på gratis uddannelse, ca. længst på gratis sundhed, ca. længst på korruptionsbekæmpelse, ca. længst på kriminalitetsbekæmpelse og ca. længst på ligestilling. Intet socialistisk eller cowboy kapitalistisk samfund har nogen sinde nået alt dette blot til sokkeholderne!

Brugerbillede for Jens Winther

@Randi, mulighederne for udfoldelse af virkelyst og dermed skabe personlige og samfundsmæssige værdier er faktisk ganske gode i Danmark - bedre end i de fleste lande. Den største bremse herpå i dagens Danmark er de høje personskatter, og den jantelovsskabte "lighedsfetishisme".

Hvad angår DSB og IC4 skyldes katastrofen udelukkende, at en socialdemokratiske regering stoppede den i 1979 vedtagne elektrificering af togdriften - men den latterlige begrundelse, at diesel-tog var mere miljøvenlige! På det tidspunkt havde europæisk togdrift i adskillige årtier været elektrificeret. Derfor var der ingen togproducenter, der havde dieseltog på hylderne.

Hvis du har kørt med tog i Italien vil du vide, at italienske tog kører til tiden og kører op til 325 km/t - jeg ville til enhver tid bytte!

DONG-sagen er en anden socialdemokratisk skandale, som har kostet milliarder.

SKAT's udbyttesskatterefusionsskandale kan ikke med rimelighed tilskrives andet end organisationens elendige ledelse og mangel på almindelig omtanke. Skandalen kunne helt sikkert være undgået, men at anvende den som argument for flere nyansættelser er ren fagforeningspolitik, som der er alt for meget af i SKAT. Der burde fyres folk, ikke ansættes flere.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Jens og thomas, tak for jeres gode og for mig ret interessante svar især vedr toghistorikken. Jeg har faktisk ofte tænkt, at et forretningsministerium er at foretrække frem for mere eller mindre indsigtsfulde, ideologisk drevne politikeres ofte stærkt inkompetente administration.

Så iflg jer har politikere, der er for dårlige til at regne, skylden for de nævnte tab, som staten har lidt? Og såfremt profitter og fordelingsnøgle vedr fællesejets bæredygtige forretningsmodeller er rimelige - hvor det snit så ligger, vel ifht de fattigste? - er det private erhvervsliv langt bedre til at administrere statens forretninger? Er det, hvad man kalder for socialliberalisme? Og vist sådan jeg forstod mette frederiksen i deadline forleden.