Hollywood rydder op i disse dage. Harvey Weinstein retsforfølges, han er blevet fyret og »ekskluderet« fra filmindustrien. Det sker efter, at mere end 30 kvinder – skuespillerinder, mestendels – har valgt at stå frem med detaljerede beskrivelser af, hvordan den 65-årige filmproducent har udsat dem for seksuelle overgreb af forskellig karakter.
Gwyneth Paltrow måtte som 22-årig afvise Weinstein gentagne gange, da han iført badekåbe i en suite efterspurgte en massage. Det samme måtte Ashley Judd: »Jeg sagde nej igen og igen og på mange forskellige måder, men han vendte altid tilbage,« fortalte skuespillerinden til The New York Times forrige uge.
Léa Seydoux har ligeledes været nødt til at forsvare sig over for Weinstein, da han sprang på hende på et hotelværelse: »Han stirrede på mig, som om jeg var et stykke kød. Så mistede han sin selvbeherskelse«. Også Rosanna Arquette har været nødsaget til at skubbe Weinstein væk, da han i begyndelsen af 90’erne forsøgte at trække Arquettes hånd ned mod sit skridt. Hun trak den til sig og gav ham besked om, at hun aldrig ville blive »den slags pige«.
Og sådan fortsætter beskrivelserne, desværre.
Paltrow, Judd, Seydoux og Arquette er alle eksempler på kvinder, der sagde nej til Harvey Weinstein. Og de hyldes i disse dage for deres mod til at stå frem. Og med rette. De er alle med til at igangsætte den længeventede afsløring af magtperversion i Hollywood, der forhåbentlig kan føre til en gennemgribende udrensning i en absolut sexistisk filmindustri.
Men.
Hvad med de kvinder, der ikke sagde nej? Hvad med de kvinder, der ikke følte, at det var en mulighed at afvise en magtfuld og sandsynligvis absurd insisterende Weinstein? For nogen har velsagtens været »den slags pige«, som Arquette formulerede det.
Det er kendt, at Marilyn Monroe tilbragte »meget tid på knæene«, som hun har udtalt, foran magtfulde filmmænd under Hollywoods casting couch-æra – og siden led slemt under det. Den slags fortællinger er sværere at stå frem med uden at blive mistænkeliggjort. Og den er nok også sværere at lytte til og reagere empatisk på for den bredere offentlighed.
De kvinder, der er blevet presset til sex eller anden form for uønsket kontakt med Weinsteins krop og person, har endnu ikke adgang til den oprejsning og respekt, som Paltrow, Judd, Seydoux og Arquettes med flere lige nu – og igen: med rette – oplever. Men dem, der ikke sagde nej, er i realiteten i endnu højere grad ofre for en sexistisk kultur og en magtfuld overgrebsmand af værste skuffe. Og det skal både Hollywood og vi andre huske på.
Søren: Måske, hvis nu, hvad nu bla bla bla. Er du ikke selv træt af mekanisk mistænkeliggørelse? Lidt ondt i anus måske?
Ved du hvad...når historien om hvordan LAs bøsser har det med ovenstående magtforhold, "I scratch your back, you scratch...", bliverr det som om en håndgranat blev kaste ind i en ellers nødvendig samtale.
Jeg forstår ikke mænd der identificerer sig med Wernstein. Du er ikke Wernstein. Du er ikke en filmmagnat i snavset silkebadekåbe. Det eneste I har tilfælles er kønsdelene. Du har meget mere tilfælles med enhver arbejder, der står med hatten i hånden og må vælge mellem et skodjob eller sult.
Du misunder og nedgør den, som "kan kneppe sig til tops" fordi du har en illusion om at det er pga af dine kønsdele, du ikke har succes. (Selvom al statistik modsiger denne illusion)
Lad mig forklare dig det: du har ikke succes, fordi det i et kapitalistisk samfund kun er ganske få der har det. Du har ikke succes fordi du ikke har en stor arv at bygge din succes på.
Din manglende solidaritet med dem, der har det værre end dig, er sørgelig.
Jøsses! Det får man ud af at skrive et indlæg lige før man skal ud af døren.
Her er hvad der burde have stået:
Et interessant spørgsmål.
For hvis sex bare er en social transaktion, og samtykke den eneste forudsætning, så burde det ikke være et problem for de kvinder der sagde ja.
Men det er der jo. Vi føler det. De føler det. Vi har ikke bare at gøre med "en dårlig handel" eller "han holdt ikke helt hvad han lovede bagefter."
Weinstein var et svin, javist. Men måske var det også et overgreb at bilde alle disse kvinder ind at det var OK at tage til møde, alene, en fredag aften, med en filmproducer, på hans hotelværelse.
Hvad enten de vidste hvad der ventede eller ej.
I bund og grund har det ikke så meget at gøre med den enkelte kvinde, ligesom med Jimmy Savile sagen i UK ikke havde at gøre med det enkelte barn (uden sammenligning i øvrigt).
Der er en masse penge og jobs på spil og et utal af folk rundt om ved godt hvad der foregår og de accepterer det, for ellers skal de til at skifte branche. Det er også set i musikbranchen, hvor unge mænd er blevet sexuelt forulempet af A&R typer, osv.
Der er en vis systematik i det. Som intet har at gøre med at nogen "fortryder".
Alt andet lige lever vi jo stadig i et mandsdomineret samfund, altså penge, magt og så fysisk overlegenhed.
Men at det stadig står så slemt til, er godt nok chokerende og forbløffende. Og deprimerende.
Vist intet nyt under solen der. Nancy Davis, der senere blev gift med Ronald Reagan, ville også vildt gerne være skuespiller. Det var der svineører, der udnyttede. I den uofficielle biografi om hende, skrevet af Kitty Kelley omtales Ms Davis som en, der suttede sig til roller.
Citat fra bogen:
- "When she was single, Nancy Davis was known for giving the best head in Hollywood ..."
Til - nogle - mænd på dette spor: Hvad med lige at prøve at hæve jer lidt op over en enkelt sag og et enkelt fag.
Som det forlyder i disse dage på mange medier, foregår overgreb og seksuel chikane åbenbart i en grad, alle steder, som efter min mening er chokerende.
I burde også være rystede.
Hvorfor mon der ikke er mange kvinder på dette spor?
Måske fordi det kan være hårdt, at forholde sig til nogle af de perfide udsagn der er.
Søde fornuftige mænd: føl jer ikke ramt af dette indlæg.
Det er ret tydeligt og ubestrideligt at Weinstein er en umådeligt ulækker og moralsk fordægtig gris. Han fortjener hvad han får. Det man kan sætte spørgsmålstegn ved, er når det udarter sig til en generel konfessionalisering ang. alle tidspunkter en instruktør el lign. har lagt an på nogen. Hvad en anonym mand gør, blev i Amazon chefens tilfælde til "sexchikane" pga hans magtfulde position. Det synes jeg faktisk ikke er fair overfor ham; heller ikke selvom det ikke er det smarteste scoretrick i verden.
Er "frække tilbud" i en Taxa eksempelvis en overgreb? Nej, det synes jeg egentlig ikke; det er derimod upassende og forståeligt nok, hvis det får folk til at dømme Amazon's tidligere chef.
Jeg synes også at anklagerne mod Lars von Trier bør kvalificeres bedre. Jeg tror simpelthen ikke på at en så psykisk krøllet mand evner eller ønsker at begå et overgreb.
Jeg tror ikke det er fordi mændene her sympatiserer med Weinstein. Jeg tror blot mange betvivler det vandfald af overgreb, som pludselig kommer frem i industrien generelt.
Sidder en chef i en vogn med en ung skuespillerinde og ser sit snit til at tage hende med hjem, som hun så siger nej til, er der så forgået noget fyren bør miste sit job for, eller er han bare blevet afvist i en situation hvor han nok havde håbet på noget andet? Jeg stemmer for det sidste. Det bør man ikke miste sit job over. En søvnløs nat eller to måske, men et job?
Sex har mindst 2 funktioner ligesom i dyreriget. 1 forplantning og 2 magt. Altså hvad - ofte hanner - kan tillade sig afspejles af deres magtposition i hierarkiet hvor de syge, dummeste, svage osv ligger i bunden og de de kloge smukke stærke ( rige) ligger i toppen. Hvor konceptet med romantisk kærlighed som jeg * tror * på, empati osv eksisterer måske kun i metafysiken?
"Er "frække tilbud" i en Taxa eksempelvis en overgreb?"
Her nærmer vi os kernen af problemet. For vi mænd kan godt narre os selv til at tro at det er et spørgsmål som har et meningsfuldt svar. At der er en grænse, og hvis vi bare kendte den, så ville alt være godt.
Men sådan er det bare ikke. Det er ikke hvad du gør, men hvem du er. Hvis Ryan Gosling gør noget vovet over for en pige, så er han fræk og spændende. Hvis en fyr hun ikke vil have gør nøjagtigt det samme, føler hun væmmelse. Fyren hun ikke vil have giver hende altså en dårlig oplevelse, som hun ellers ikke ville have haft, og som hun ikke har bedt om. Det er et overgreb.
Mads,
Der er uden tvivl et element af forskelsbehandling alt efter udseende men det går vel begge veje? Fyre har også sjældent meget til overs for mindre kønne piger, så på den måde synes jeg ikke at det bliver til et argument for særlig meget. Det holder naturligvis op med at være okay, hvis et 'overgreb' fortolkes som sådan baseret på "offerets" egen entusiasme for personen.
Dennis
Der sker ikke noget ved at mænd ignorere mindre kønne piger. Det er ikke en forbrydelse... endnu ;-).
"Det holder naturligvis op med at være okay, hvis et ’overgreb’ fortolkes som sådan baseret på "offerets" egen entusiasme for personen."
Hvad holder op med at være okay? Retstilstanden eller situationen?
@ Mads Jakobsen - Hvis man udsætter nogen for noget grænseoverskridende og ubehageligt, så er man grænseoverskridende og ubehagelig. Uanset status. Hvilket jo ses i den aktuelle sag, hvor Weinsteins opførsel anses som som netop det. Han er rig og magtfuld, og for tyve + år siden var han nok også en del mere lækker. Og alligevel havde han problemer allerede den gang.
@ Mette Poulsen
Men Hugh Hefner kørte jo nøjagtig den samme badekåbe rutine. Han gjorde det bare overfor almindelige piger ind fra landet, i stedet for overfor Hollywoods absolutte højadel. Og han kom aldrig i vanskeligheder.
@ Mads Jakobsen
Nej? Der har ikke været historier fremme om at HH har forgrebet sig på nogen og fået sit firma til at økonomisk kompensere ofrene for at undgå retsforfølgelse. Det er altså ikke "den nøjagtigt samme badekåberutine".