Leder

Måske skulle Frank Jensen snuppe en hundekiks i pædagogikskålen

På statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag kunne man forstå, at København er et sort hul på danmarkskortet, når det gælder integration og fagligt løft af svage elever i folkeskolen.

På statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag kunne man forstå, at København er et sort hul på danmarkskortet, når det gælder integration og fagligt løft af svage elever i folkeskolen.

Jens Dresling

5. oktober 2017

København, rigets hovedstad, er et sort hul på danmarkskortet. I hvert fald når det gælder integration og det faglige løft af de svageste elever i folkeskolen.

Sådan må man forstå statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag, hvor han langede kraftigt ud efter den socialdemokratisk ledede hovedstadskommunes indsat over for svage (indvandrer)elever, og talte om »huller« i Danmark, hvor parallelsamfund trives.

Det var ellers småt med skolenyheder i talen i forhold til tidligere år, hvor vi har hørt om forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, der ville gøre fuglehusbyggende Emils generation til den dygtigste generation i danmarkshistorien, mens Løkke Ramussen tidligere har viet størstedelen af sin åbningstale til en syvpunktsplan for folkeskolen.

Alligevel formåede Løkke at sende et missil afsted mod folkeskolen og ikke mindst det i Venstre traditionelt højt besungne kommunale selvstyre, da han i opfølgende interview bebudede, at skoler, der ikke er gode nok til at bekæmpe parallelsamfund og løfte eleverne fagligt, bør sættes under administration.

»Skal vi så bare blive ved med at sidde og se på, at vi skal regulere det via generel lovgivning, eller skal vi overveje at gøre tingene på en anden måde. F.eks. ved at gå direkte efter de skoler, der ikke kan finde ud af drive folkeskole i bestemte områder,« sagde statsministeren på TV 2/News.

Lars Løkke Rasmussens frustration over hovedstadens skoleresultater er ikke ny. Han har ved gentagne lejligheder kritiseret efter den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensens indsats på området.

Det samme har borgerlige spidskandidater op til kommunalvalget i næste måned efter at Venstres børne- og ungeborgmester, Pia Allerslev, der har haft ansvaret for de københavnske skoler de seneste fire år, belejrligt er blevet vraget som partiets spidskandidat.

Nej til regeringens millionpulje

På den ene side har Løkke Rasmussen en god sag, fordi hovedstaden leverer utilfredsstillende   resultater år efter år med hensyn til at lære de svageste elever at læse og skrive. Det er et kæmpeproblem i et samfund, hvor uligheden stiger, og faglig eller boglig uddannelse er den sikreste vej til økonomisk og social inklusion. 

På den anden side undlader statsministeren behændigt at støde sine egne, når han i selveste åbningstalen vælger at fremhæve det som »ubegribeligt«, at en række udsatte skoler med svage elevresultater i Københavns Kommune har undladt at søge regeringens millionpulje til skoler med mange svage elever. Det har man nemlig heller ikke gjort i Venstre-højborgen Herning.

Begrundelsen for at takke nej til de dejlige penge er i København, at man ikke vil skade de langsigtede programmer, der allerede er i gang, ved at overføre kræfterne til regeringens kortsigtede etårige tiltag. Frank Jensen har da også rasende afvist beskyldninger om sorte huller i hovedstaden og kaldt puljen »hundekikspædagogik«.

Ligegyldigt hvor meget statsministeren puster sig op og i vage vendinger beskriver de mulige sanktionerne, bliver der  nu næppe rørt ved det kommunale selvstyreprincip i denne omgang. Alene af den grund, at der ikke kan findes politisk flertal for det.

Men ud over at betone folkeskolens centrale position i den kommende kommunalvalgkamp får Løkke understreget, hvor vigtigt, han mener, det er at løfte de svageste elever. Det gør han ret i, og det er et tema, som i den grad har optaget statsministeren ikke mindst i forhold til de tungeste indvandrerdrenge, han har haft personlig kontakt med i det udsatte boligområde Askerød.

Han er imidlertid ikke alene om at være frustreret over abespillet om ansvaret for folkeskolens manglende resultater. Når selv lærerformand Anders Bondo Christensen, der ellers ikke er fan af selvejemodeller, f.eks. har slået til lyd for netop det, sætter det fingeren på et ømt punkt i det selvstyrende princip: at afstanden mellem de mål, der sættes, og resultaterne på visse skoler er alt for stor. 

I den forbindelse kunne man faktisk ønske sig, at Christiansborg tog det direkte ansvar for udvalgte folkeskoler, så debatten kom til at handle om andet end kommuner, lærere og regering, der skubber aben rundt mellem hinanden.

Og så længe Frank Jensen & Co. ikke kan levere overbevisende resultater som dem i Aarhus, hvor en skole med 90 pct. indvandrerelever f.eks. har løftet niveauet til kommunens gennemsnit, er statsministens utilfredshed en, vi alle burde dele.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • Hans Aagaard
  • ingemaje lange
Annika Hermansen, Hans Aagaard og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at staten overtog alle områder fra sundhed, uddannelser, ældrepleje og børnepasning osv...?
Regeringen og Folketinget blander i dag i dit og dat - ja de fralægger sig kun ansvaret når noget går galt. De bestemmer de økonomiske rammer osv.... og giver bødestraf hvis kommunerne overskrider deres budget og håner kommunerne hvis de ikke bruger hele deres budget.
For regionerne bestemmer de endnu mere - fx. skal regionerne hvert år gå tiggergang til regeringen for at få penge til driften og udviklingen af sygehusene osv.
Lad dog økonomi og ansvar for området igen følges ad. Det bliver desværre nok ikke bedre og der bliver længere til de ansvarlige politikere MEN folketingspolitikerne og regeringen kan så ikke længere løbe for ansvaret og håne andre.

Katrine Damm, Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Nej hvor herre bevar os vel for, at staten skal styre mere end de allerede gør, og slet ikke så længe Lars Løkke Rasmussen sidder på magten, flæsket og hvad han ellers har tiltusket sig. Han tillader sig grov kritik af København, med bestemt motiv for øje, højne Venstres nye kandidat, som er ukendt. Pia Allerslev fyrede man, bare lige sådan. Folkeskolerne som har fået over 2 milliarder til forskelligeting i KBH. for at højne både bygninger, svage elever de faglige m.m. og derfor har sagt nej til den lappeløsning med at ansøge om penge, efter tre år, hvis de opnår forbedringer. Det har de klaret selv, uden bidrag fra statens 500 millioner. Løkke glemmer vist lidt, at en storby som KBH. også rummer flere problemer i og med de har en million indbyggere alene.
Når Løkke stikker, så falder statsmanden og så bliver han den gadedreng som også er en del af ham.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

En lang deroute til overtagelse af magten, men uden ansvar?
Det må være drømmescenariet, nedlæg amterne - lav regioner - klem kommunerne med krav og økonomi og følg op og gør det sammen med regionerne.
Så kan man til enhver tid bebrejde og manipulere med krav og penge, mens ansvaret gøres til regioners og kommuners uansvarlighed.
Jo, det er da fint med alle de store armbevægelser og den olierede tale, men bliver det virkelig ved med at gå?

Katrine Damm, Helle Walther, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi har fået genindført enevælden ad bagdøren. Exit Henri, ind med lille Lars fra Græsted.

Så kan han vel gå ud igen samme vej, den bette mand. Det der med at indstudere en statsmands attitude, kan holde lidt mens TV er på, men så snart Løkke presses, eller kommer i situationer, hvor det ikke er indstuderet og hvert ord nøje afstemt, så ryger masken og alt er ved status qvo. Man er ,som man er, det gælder også lille Lars fra Græsted. Et navn han selv har givet sig.