Medarbejderaktier som en del af lønnen kan både ses som en frigørelse og en undertrykkelse af medarbejderen. I weekendens Information var begge synspunkter repræsenteret.
På den ene side står et spirende iværksættermiljø af små, nystartede virksomheder, som ikke har økonomien til at betale det samme i løn for arbejdskraft som mange af de etablerede virksomheder. Her er medarbejderaktier en kærkommen mulighed: »Ja, du får mindre udbetalt her, end du ville få i Vestas eller Grundfos – til gengæld får du del i fortjenesten, hvis det går virksomheden godt, og den en dag bliver solgt.«
Det modsatte synspunkt har fagbevægelsen, hvor især PROSA er gået ind i debatten. Her kalder man medarbejderaktierne for lottokuponer, fordi man ikke ved, om man nogensinde får penge ud af aktierne. Den potentielle gevinst er stor, hvis virksomheden rammer plet, men hvis virksomheden går neden om og hjem – hvilket ganske mange nystartede virksomheder gør – er pengene væk.
Anledningen til debatten er den borgerlige regerings erhvervsudspil, som snart skal forhandles. Her vil regeringen gøre det nemmere og mere attraktivt at have medarbejderaktier som en del af lønnen. Konkret skal man kunne få udbetalt op til 100 procent af sin løn i aktier uden at blive beskattet med det samme.
100 procent kan lyde vildt, og man vil uvilkårligt tænke, at nogle måske slet ikke får en krone udbetalt. Da man ikke kan købe mad og betale regninger med medarbejderaktier, er det næppe attraktivt for ret mange at have sådan en kontrakt, og tallet dækker blot over, at man ønsker at opdyrke brugen af aktier.
Medarbejderaktier skaber tilfredshed
Men nogle er rent faktisk villige til at få en stor del af lønnen i aktier. I weekenden talte Information med Bjarke Langbøl Panduro, som arbejder i opstartsvirksomheden Brain+. Han får omkring havdelen af sin løn udbetalt i aktier og er godt tilfreds.
Så længe han har penge nok, vil han hellere have et job med stort ansvar og stor indflydelse, og her kommer vi til et af de centrale argumenter for, at medejerskab kan være i medarbejderens interesse: Medarbejderaktierne giver en fladere struktur. Der bliver kortere mellem ledelsen og medarbejderne, og deres mål er entydigt det samme: At virksomheden skal gå godt.
I USA er medarbejderaktier mere udbredte, og amerikansk forskning viser, at medarbejderne er mere tilfredse og mere produktive, når de har medejerskab. Det giver god mening: Hvis man er en del af projektet, og hvis man brænder for at få det til at lykkes, så præsterer man også bedre.
Nogle vælger aktivt et job, hvor lønnen er lav, men hvor jobbet giver stor mening, personligt eller samfundsmæssigt. På samme måde kan man se Bjarke Langbøl Panduros valg. Han tjener lige så meget som mange andre med et fuldtidsarbejde, og dertil får han et medejerskab, som han er glad for, og som måske, måske ikke en dag bliver penge værd.
Så længe han er fuldt ud klar over, at værdien af aktierne ikke er noget, han skal planlægge sin alderdom ud fra, er det svært at se ham som det offer, fagbevægelsen forsøger at gøre ham og andre til. Han er snarere udtryk for en ny type af medarbejder i en ny type virksomhed. En type virksomhed, som der er brug for i Danmark.
Forskellige former for frihed
Det er grundlæggende en rigtig tanke, at de mennesker, som har skabt værdien i en virksomhed, også får del i pengene, hvis virksomheden bliver solgt. Det betyder ikke, at aktier som løn er den ideelle løsning for alle. Mange danskere vil formentlig foretrække at få så høj en månedsløn som muligt.
Mange vil også gerne vide præcis, hvornår de skal møde, og hvornår de har fri, hvilket bestemt også kan være fornuftigt. Men fornuftlogikken kan ikke trækkes ned over hovederne på dem, som er villige til at investere mere end bare deres arbejdskraft i et aftalt tidsrum i virksomheden.
Det handler om, hvilken type frihed man værdsætter. For nogle er det tryghed, der skaber muligheden for frihed. Andre vil hellere være fri for at underkaste sig andre på markedet og er villige til at løbe en risiko for at opnå denne frihed.
Medarbejderaktier som løn rummer flere risici, blandt andet kan ledelsen trække penge ud af virksomheden inden et salg og på andre måder snyde og binde medarbejderne. Derfor er der grund til at være påpasselig. Men der er brug for plads til nye måder at tænke virksomheder og arbejde på. Ikke for alle, men for nogle.
Reelt set er det vel det fagbevægelsen kæmpede for 30 - 40 år siden, nemlig at medarbejderne fik en større andel af overskuddet, forskellen er bare at medarbejderne også deler risikoen for tab med virksomheden. Men der er ingen der vinder noget uden at løbe en risiko :-)
Men så kræver det også direkte indflydelse og MEDBESTEMMELSE.
Det kunne de offentlige ansatte godt behøve, nu når Løkke Rasmussen truer med at tvangs flytte endnu flere offentlige ansatte. - Hvorfor ikke tage de ansatte med på råd -
Hvis Løkke Rasmussen mener at flytning er så godt for ydreområderne så kunne Folketinget flyttes til Lolland og ministerierne kunne fordeles ud over hele landet. Nu hvor det åbenbart ikke betyder noget hvad der tjener landet bedst og er mest effektivt.
Moderne og resultat orienterede virksomheder tager ofte medarbejderne med på på råd, specielt i videnbaserede virksomheder som for eksempel softwareudvikling, hvor man er meget afhængig at at lytte til hinanden hver dag, for der er ingen rigtige svar i den verden, for den er evig udvikling.