Leder

Alle mennesker er lige for loven. Undtagen dem, der har brug for en tolk

21. oktober 2017

Gennem de seneste måneder er det lykkedes 51-årige Søren Rasmussen fra Silkeborg at blive ansat som swahilitolk uden at kunne sige andet end »hej, goddag og bestille to kolde øl«.

Han gjorde det som del af et projekt for at udstille, hvor nemt det er at blive tolk i Danmark. Han endte med at modtage underskrevne kontrakter fra alle fire tolkebureauer, han søgte job hos – uden at blive sprogtestet og uden at fremlægge dokumentation. To af bureauerne tilbød ham opgaver, som han valgte at afvise.

Det skal tilmed nævnes, at tre af bureauerne har eller har haft samarbejdsaftaler med regionerne på sundhedsområdet.

Hans projekt kan derfor på mange måder siges at være lykkedes.

Søren Rasmussens projekt var en gimmick. Men overalt i landet ansættes tolke, uden at tolkebureauerne sikrer, hvad de egentlig kan.

Tidligere har Information skrevet om en undersøgelse fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, som viste, at 41 pct. af dansk-arabiske tolke ikke havde de fornødne sproglige kompetencer til at udføre deres job.

De mennesker, der bliver ramt af den dårlige tolkning, er dem, der i forvejen rangerer nederst i vores samfund. Mange af dem kender formentlig ikke deres rettigheder, og ingen af dem kan råbe op, fordi de ikke behersker dansk.

Flere fra regionerne, som har det formelle ansvar for tolkeområdet, har kaldt området for »det vilde vesten«.

Regionerne hævder, at de ikke har nogen standard at måle kvaliteten ud fra, fordi tolkene oftest ikke er uddannet eller på anden vis certificeret. De fleste tolke hyres ind som daglejere på freelancekontrakter til en meget lav timeløn.

Det er imidlertid ikke kun et problem på sundhedsområdet, hvor patienter kan få en dårligere behandling eller blive decideret fejldiagnosticeret. I retten kan uskyldige blive sat bag tremmer, mens andre kan få afslag i asylsager.

Nogle eksempler bliver opdaget i tide. Andre gør ikke. Og nogle bliver slet ikke opdaget.

En frivillig tolk har tidligere fortalt om sin nabo her i avisen, som endte med at dø af kræft. Hun fik ikke den rette behandling i tide, fordi tolken ikke havde formået at fortælle hende, at hun selv skulle henvende sig til lægen, hvis hun ville have behandling. 

Generalsekretær fra Advokatsamfundet Torben Jensen har fortalt om en mand, som blev tiltalt for at smugle 100 kilo amfetamin ind i landet. I virkeligheden var det 100 gram, men tolken havde oversat forkert.

Chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder Line Vikkelsø Slot har over for Information understreget, at man aldrig ville acceptere så tilfældige vilkår i et hospitalsforløb eller i en retssag, hvis der var tale om en person, der talte dansk.

Den manglende vilje til at gøre noget ved problemet kan ses som et udtryk for et politisk verdensbillede, hvor nogle mennesker vurderes til at være mere værd end andre. Den holdning er uforenelig med retsstatens princip om, at alle er lige for loven.

I flere år har eksperter og tolke råbt op om problematikken. Alligevel har der ikke været politisk momentum for at gøre noget ved det. Snarere tværtimod.

Sidste år fjernede Erhvervsstyrelsen translatør som beskyttet titel. Flere tolkeuddannelser er blevet lukket. Og for nylig valgte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at lukke det tolkeudvalg, som blev nedsat i 2014 oven på en heftig kritik af området.

Det blev tilmed gjort, uden at udvalget havde afrapporteret og til stor overraskelse for udvalgsmedlemmerne selv.

Men hvad er så løsningen? Ifølge eksperterne – forskere, brancheforeninger, advokater, dommere og læger – kan man kun komme problemet til livs, hvis man indfører en certificeringsordning eller en tolkeuddannelse.

Institut for Menneskerettigheder har opfordret til, at man starter med at lave en uddannelse i de mest efterspurgte flygtninge- og indvandrersprog.

Oven på sagerne om tolkekaosset, kunne man da også i mandagens Information læse, at et bredt politisk flertal i Folketinget nu ønsker en certificeringsordning. 

En sådan ordning vil naturligvis altid være en dyrere løsning her og nu. Alternativet har bare en langt højere pris: Det er, at vi accepterer at leve i et samfund, hvor nogle mennesker systematisk får en dårligere behandling end andre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nanna Wulff M.
  • Eva Schwanenflügel
Nanna Wulff M. og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Lige for loven? Ha. Hvad så lige med de mange danskere, som ikke har ressourcerne, det være sig økonomisk som menneskelig, til at få lighed for loven?

jens peter hansen

Andet steds i avisen har en kvinde med arabisk baggrund plæderet for IKKE at bruge tolk. Hvad skal man tro? Vil tolkene blive indført i meter- og vægtsystemet så de ikke tror at gram er det samme som kg. Skal tolken kunne medicinske udtryk ? I så fald er der mange pæredanske der også gerne ville have en tolk.

Jan Weber Fritsbøger

søren du har helt ret i at manglende lighed for loven absolut også rammen mange etnisk danske, men det skyldes jo ikke manglende tolke, at manglende lighed for loven rammer danskere medfører jo IKKE at det så er ok at det rammer nogle indvandrere,
men desværre går udviklingen i retning af større ulighed, ikke kun økonomisk men på alle områder, ganske enkelt fordi det er borgerlig politik at de privilegerede skal have endnu større privilegier, og alle vi andre færre incl ringere retssikkerhed dårligere sundhedsvæsen osv osv.

Lis Kingo, Carsten Wienholtz, Klaus Jensen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

behandlere med dårlige sprogkundskaber som udenlandske læger er et overset problem. De findes nemlig også, og er til stor gene for især ældre borgere.

Niels K. Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som Jan Weber Fritsbøger skriver, er det et tiltagende problem, at der efterhånden er blevet så stor forskel på folk, at de velhavende lever 10-15 år længere end de fattige, at retssikkerheden er sat ud af drift for ledige og syge, at over 64.000 børn og deres voksne befinder sig under (den afskaffede) fattigdomsgrænse, at mange unge helt fravælger en uddannelse, at vores miljø bliver udpint af forurening og giftstoffer, at klimaet er i kaos, og jeg kunne blive ved.
Der er nu en voldgrav mellem de priviligerede og de, der er uden bare minimal indflydelse på vores land, fordi det er lykkedes at sværte og marginalisere dem, så de efterhånden fremstår som andre væsener end mennesker.
Del og hersk er en velprøvet, gammel taktik, og den virker så vi selv er med til at promovere den.
Vi sparker nedad, istedet for at adressere vreden hvor den retteligt hører hjemme; opad, mod det usolidariske, grådige mindretal der styrer os i retning af katastrofen.
Lighed og velfærd er noget vi principielt må kæmpe for, og det inkluderer alle, også de der ikke behersker sproget. Vi skal ikke acceptere forskelsbehandling, bare fordi vi ikke selv bliver ramt af den.

Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Klaus Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

En læge fra Søndejylland har i JP beskrevet, hvor vanvittig denne tolkeordning er. Indvandrere har krav på livslang tolkehjælp. Det burde begrænses til måske 3 år, så må de have lært dansk, eller være flyttet hjem igen. En dansker, der tager med sin gamle hørehæmmede mor til læge får ikke tolkehælp. Lægen fra Sønderjylland har oplevet, at en tolk har skrevet 4 regninger for at tolke for en mor med 3 børn!

Johnny Winther Ronnenberg

Nu skal man så lige huske på at en del af de flygtninge vi modtager er svært traumatiserede og de har en meget ringe indlæringsevne i nogen tilfælde slet ingen og de er måske dem der har mest brug for hjælp. De krav vi stiller til dem må derfor tilpasses den virkelighed som de lever i.

De danske torturcentre har nogen gange haft både bødlen og ofret i behandling på samme tid, hvilket har givet store overskrifter i aviserne. Nogen gange skal man have alle forudsætningerne med inden man dømmer andre ude.

Lis Kingo, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lad os forestille os at en ældre patient uden andre sprogkundskaber end dansk beder om en tolk fordi han har svært ved at forstå hvad lægen og evt. sygeplejersken siger, da de har udenlandske rødder og taler et vanskeligt forståeligt dansk. Ville racismekortet ikke blive trukket med det samme, eller, som i tråden med den arabiske kvinde der brokker sig over at danskerne ikke forstår hvad indvandrere med accent siger, kalde os reserverede og uimødekommende. Det tog mig i alle tilfælde det meste af nogle måneder, da jeg kom til København for mange år siden, at forstå hvad de sagde på svensk tv. I 70'erne og helt op til 90'erne var der mange københavnere der var gode til at forstå svensk netop fordi de så svensk tv. Juridiske finesser og vanskelige medicinske udtryk har mange danskere ikke nogen forudsætninger for at forstå, med og uden tolk. Skulle tolke være inde i alle krinkelkroge af professionelt sprogbrug ? For nogle år siden gik jeg på hold med pensioneret dommer. Hun fortalte at hun syntes det var imponerende at politiet vidste at alle de drenge de havde fat i gik i 2. g., men undrede sig over hvorfor der i det mindste ikke var nogen der gik i 1. eller 3. g.

Det er vigtigt at kunne stole på kvaliteten af en tolkning der foretages, da det kan have store konsekvenser hvis oversættelsen ikke er korrekt. Jeg håber der snarest indføres nogle standarder, som alle tolke skal kunne opfylde for at kunne praktisere som tolk. Det er ikke mindst vigtigt for ham der tolkes for, men også i samfundets interesse, at vi kan stole på kvaliteten af det vi betaler for!

Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

God ide med at forbedre tolke og autorisere dem. Noget andet er betalingen af dem og hvilke opgaver de benyttes i. I Rumænien taler politiet ikke dansk, så ved behov, måtte jeg selv skaffe og betale for en tolk. I Argentina kan du ikke tage kørekort, uden at kunne sproget, jvnf. kørekort fadæsen, hvor tolken "tog" kørekort på elevens vegne. En oprydning og differentiering ønskes.

Niels Johannesen

Endnu et eksempel på at retsstatens abstrakte principper kolliderer med det praktisk mulige og at vi er ude på menneskerettighedernes overdrev. Hvornår blev det en menneskeret at man kan tage om på den anden side af jorden og kræve gratis lægebehandling på ens modersmål? Der er for øjeblikket 6909 levende sprog på jorden. Skal den praktiserende læge i Stubbekøbing tilbyde kvalificeret tolkning på alle disse sprog? Og hvis ikke, er der så tale om racisme og en krænkelse af menneskerettighederne? Vorherre til hest.