Leder

#metoo er ny radikal historieskrivning

Afsløringen af Harvey Weinstein og et enkelt tweet fra Alyssa Milano har åbnet en ladeport med uforudsigelige konsekvenser og skabt en helt ny social massebevægelse.

Afsløringen af Harvey Weinstein og et enkelt tweet fra Alyssa Milano har åbnet en ladeport med uforudsigelige konsekvenser og skabt en helt ny social massebevægelse.

Richard Shotwell

20. oktober 2017

Det er en lille revolution, vi er vidne til i disse dage med #metoo, hvor kvinder på sociale medier deler erfaringer om seksuel forulempelse eller krænkelse.

Revolutionen, der vedrører os alle og sker lige for øjnene af os, består i, at vi er i færd med at omskrive vores egen historie, samtidig med at den pågår. Alle de enkelte vidnesbyrd og summen heraf, der vokser minut for minut, er lige nu ved at korrigere fortællingen om vores egen tid. Og det nye er, at det er ofrene selv, der skriver historien.

Vi er vant til, at historieskrivning finder sted med års afstand og skrives fra et ophøjet, såkaldt objektivt sted, men lige nu skrives den af enkeltindivider, der bryder tavsheden og deler deres historie. Den skrives af dem, der ellers har skammet sig eller ment, at deres historie isoleret set var for lille og ubetydelig, fordi det de skriver om, sker hver dag og hele tiden.

De enkelte vidnesbyrd om alt fra sexistisk adfærd og egentlige overgreb afføder i rasende hast millioner af nye vidnesbyrd samt forventeligt også modreaktioner og vidnesbyrd af mænd om overgreb under #ididit.

I 1989 gik folket på gaderne i Leipzig og råbte i kor, at de var folket, og i Cairo blev Tahrir-pladsen i 2011 symbolet for den folkelige opstand mod de mellemøstlige diktaturer. Med #metoo har vi i en helt anden skala at gøre med en global folkelig protest, som ikke retter sig mod en diktator eller et undertrykkende styre, men mod os selv og en syg kultur.

De troede, den kultur var uovervindelig, at den historie ikke kunne skrives om, men nu viser de sammen, at det er muligt.

Afsløringen af Harvey Weinstein og et enkelt tweet fra Alyssa Milano har åbnet en ladeport med uforudsigelige konsekvenser og skabt en helt ny social massebevægelse – og ingen tvivl om, at det hele også er en reaktion på, at den krænkende kultur lige nu med Trump som præsident også fejrer sin triumf. Det har taget os alle med bukserne nede.

Medier har i årevis forsøgt at afdække en lang række af de forhold, der nu berettes om i folkets vidnesbyrd, men ofte forgæves, fordi ingen med navns nævnelse har haft lyst til alene at stå frem med deres historie.

Hvilken avis her i landet har eksempelvis ikke forsøgt at skrive om de gentagne rygter om seksuel krænkelse på Forfatterskolen uden at have haft held til at dokumentere det?

#metoo har i ly af de mange andre vidnesbyrd fået en tidligere elev til at fortælle om krænkelser på skolen. Og på lignende vis vil en lang række institutioner være ramt af enkeltindividers vidnesbyrd om overgreb.

De enkelte vidnesbyrd har meget forskellig karakter. Der er alt fra sexistiske bemærkninger til egentlige overgreb. Indvendingen mod #metoo går på, at der er en risiko for, at de mere harmløse eksempler udvander de alvorlige overgreb som Harvey Weinsteins.

Det er muligt, men hvis man fokuserer på den risiko, så overser man, hvad der er det egentligt revolutionære i denne nye sociale massebevægelse, nemlig at vi simultant er i færd med at korrigere vores historie.

Alle de enkeltstående historier om forulempelse er samlet set lige nu netop det største og måske vigtigste vidnesbyrd om vores egen tid og syge kultur, hvor nogen føler, at de har ret til at udøve seksuel magt over andre og føler, at de har ret til at se et andet menneske som et objekt for deres egen drift – den drift som altid i egne øjne uskyldiggør dem som gerningsmænd.

En anden indvending går på, at det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er udtryk for vores kultur, og hvad der er egentlige krænkelser og overgreb, men her er det afgørende, at #metoo netop også er et forsøg på at forhandle om et nyt sted at trække den grænse.

Der afdækkes forhold, som vi nok har vidst fandt sted, men som alligevel ikke for alvor har nået vores bevidsthed.

Vi har tolereret sexistiske kommentarer som en del af vores kultur, og fordi det på den måde har været uskyldiggjort, har mænd heller ikke kunnet fordømme det hos hinanden, ligesom fædre ikke har været så bevidste om det træk ved vores kultur, at vi har opdraget vores drenge ordentligt.

Vi har ikke gjort den kultur til noget, vi var enige om ikke at tolerere og fordømme. Det har været mandens privilegium at kalde det et udslag af vores kultur, ikke kvindens, og vi har ikke for alvor gjort op med den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Ribens
  • Eva Schwanenflügel
  • Maria Jensen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Heidi Larsen
  • Eric Philipp
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anker Nielsen
Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen, Bo Stefan Nielsen, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Eric Philipp, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Mads Jakobsen
Mennesker har det med at have personligheder og egenskaber forskellige fra dine, ja.
Hvis du står i en magtposition overfor et andet menneske er det DIT ansvar at varetage den magt på anstændig vis.
Hvad ellers

Niels Duus Nielsen

Tak for korrektionen, Lise Lotte Rahbek. Set fra mit synspunkt er det dog kvinden, der har den egentlige magt i et forhold - forudsat, selvfølgelig, at der er kærlighed involveret. Der var (og er?) intet, jeg som mand frygter mere end en vred kvinde, især hvis det er en kvinde, jeg holder af. Og det tror jeg gælder de fleste mænd.

Ikke frygten for at få en på skrinet, det har jeg fået en hel del gange, men derimod frygten for at blive lagt på is og sat ud i kulden. Når kvinden i mit liv går i gang med at føre kold krig, ved jeg, at jeg allerede har tabt, for jeg kan ikke leve uden hendes anerkendelse. Og det er ikke bare et spørgsmål om sex, men om selvværd - ingen kan fratage en mand hans selvværd som en kvinde.

Når det er sagt er Weinstein selvfølgelig en gammel gris, der skal udstilles som den lumre person, han er, ligesom mænd med magt generelt kunne opføre sig bedre. Men ligesom jeg ikke afviser alle feminister, blot fordi nogle få er hysteriske kællinger (undskyld!) vil jeg ikke lægges for had, blot fordi jeg er en mand, der potentielt kunne være voldtægtsforbryder. Kvinder kan fantasere om at blive voldtaget, har jeg læst, men så længe det bare er fantasier, er der vel ikke noget ondt i det?

Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
Ingen tvivl om at kærlighed bare gør det hele og især magtforholdet mere kompliceret. :)
Mit skriv ovenfor går mest på de indledende faser og/eller scoringer på en fugtig, ensommelig aften. Det er ikke nogen korrektion, bare en påmindelse om, at vi alle er sårbare på hver vores måde. Risikoen for at få en på skrinet kan være lammende for nogen af os, hvor andre er mere bange for afvisninger.
Min opfattelse er IKKE at alle mænd lægges for had i #metoo.
Det kan opfattes sådan, kan jeg sagtens se. Det kan også opfattes som en påmindelse om, at verden er rå og det der for nogle bare er en lidt kikset bejling kan opfattes helt, helt anderledes af den anden part, som har en ukendt historik bag sig.

Til Lise Lotte Rahbek

Nu spinner du. Vi snakker ikke om "mennesker." Der er ingen tænkelig situation hvor en kvinde, i et fjernt land, gjorde et eller andet slemt, og hvorefter alle af samme køn i hele den vestlige verden var pligtig at tage offentlig afstand & revurdere deres handlinger i alle sociale sammenhænge.

Vi snakker udelukkende om hvad mænd skal gøre for kvinder.

Føler alle kvinder at alle mænd har "magt" over dem, og skal der derfor tages særlige fysiske og psykiske hensyn til kvinder?

Lise Lotte Rahbek

Mads Jakobsen
Du skriver: "Vi snakker ikke om "mennesker." "
Nå, ok, jamen så taler vi slet ikke om det samme.
Jeg står af her.

"Jeg står af her."

Selvfølgelig gør du det. For når vi bliver specifikke, kan man jo ikke, på samme tid, kræve både ligestilling og særbehandling for et enkelt køn.

Underligt kommentarspor.
Hvorfor er det, at systematisk chikane på arbejdspladser, fysiske overgreb i nattelivet osv. blandes sammen med det at sige hej til en på gaden/i baren/i vennekredsen og at kvinder bare skælder mænd ud hele tiden? Det er om noget at negligere og reducere en alvorlig problemstilling til noget latterligt.
Hvis man(d) er i tvivl om, hvad der er ok at sige eller gøre ved en kvinde, som man ikke aner om er modtagelig for seksuelle anslag , kan man forsøge at sætte sig ind i rollen ved at forestille sig, at en homosexuel mand gør det ved ham, hvadenten det er at sige at man gerne vil kneppe ham eller bare rage på ham. Forudsat at manden ikke er til andre mænd, så står det nok meget klart, at der er verbale og fysiske grænser, som er ubehagelige at få overskredet af en man(d) ikke er interesseret i.
Hele denne her snak har intet at gøre med kurmageri og alt at gøre med grænseoverskriden adfærd.

"Forudsat at manden ikke er til andre mænd, så står det nok meget klart, at der er verbale og fysiske grænser, som er ubehagelige at få overskredet af en man(d) ikke er interesseret i.
Hele denne her snak har intet at gøre med kurmageri og alt at gøre med grænseoverskriden adfærd."

1) Du forudsætter at manden på forhånd ved at modparten ikke er interesseret. Men det ved han ikke. Sagen er at kvinden føler det som et overgreb det øjeblik HUN ikke er interesseret. I det øjeblik tror HAN at han stadig er i gang med kurmageri, og han kommer først i ond tro når HUN har kommunikeret klart at hun ikke er interesseret. Så grænseoverskridende adfærd og kurmageri kan sagtens forekomme i samme situation.

2) Hvis en mand lægger an på en anden mand på en ulækker måde, i et ulige magt forhold, i Hollywood (host host Bryan Singer), så medfører det ikke ret mange artikler i Information om hvordan bøsser bør opfører sig. Spøjst, ikke?

@ Mads.
Du tager fejl - jeg forudsætter at manden evner at FORESTILLE SIG at alle kvinder ikke er interesseret i ham og at den kvinde han aktuelt selv er interesseret i kan være ganske uinteresseret i ham OG at denne evne gør at han opfører sig på en måde, så at ikke generer kvinden. Hun er jo trods alt ikke ansvar for hans handlinger, selvom hun er lækker.

Min sammenligning med bøsser gik ikke på overgreb i sig selv men derimod på den unønskede del af "uønsket opmærksomhed/kurmageri", som jeg regner med de fleste hetero mænd kan sætte sig ind i.

Til Mette Poulsen

Din forudsætning er åbenbart forkert, deraf problemet.

Og jo, heteroseksuelle mænd kan sagtens forestille sig at et homoseksuelt stormløb kunne være mere end anstrengende. Vi kan også forestille os hvad omverdenen ville sige til vores oplevelse: "Nå da da".

@Mads - næppe, idet alle mænd jo så ville begå overgreb til højre og venstre ala Weinstein. Og sådan er det vel ikke?

Det vil være ren spekulation, da det er meget sjældent mænd offentligt vil stå ved at være udsat for overgreb - ihvertfald offentligt, hvor der er plads til at sige, at det nok bare er en mand, der fortrød.

@ Leo - det er ganske muligt at gøre kur til andre uden at være grænseoverskridende i sin tilgang. Det er sådan de fleste mænd opfører sig.

Det må så forstås, når man gennemlæser sporet, at det måske slet ikke er kvinders problem, at vi åbenbart stadig lever i en kultur, hvor det er ret almindeligt at kvinder udsættes for vilkårlige begramsninger, overgreb, ubehagelige antastninger, voldtægt etc.
Faktisk kan det lyde som om, det er meget mere problematisk for mænd, bla. fordi det er meget, meget svært at kommunikere med kvinder.
Måske vi kunne løfte samtalen til et lidt højere niveau.

"Måske vi kunne løfte samtalen til et lidt højere niveau."

Ja, lad os det.

Vi lever åbenbart i en kultur hvor skuespillerinder kan gå på twitter og skriver "en producer gramse på mig #metoo," og så kan alle de producere som hun har arbejdet sammen med, prøve at bedyre deres uskyld over for deres koner og kolleger. Vi lever i en kultur hvor en navngiven pige kan udtale sig til en artikelserie i Information om at "min ekskæreste voldtog mig," og så kan alle der kender hende og hendes ekskærester begynde at sænke slagskibe. Hvem bliver ramt? Hvor spændende.

Er der nogen kvinder der i den forbindelse minder om at: "Hvis du står i en magtposition overfor en gruppe mennesker er det DIT ansvar at varetage den magt på anstændig vis" eller at (uskyldige) mænd altid skal have en "vej ud"? Er der nogen kvinder der indtil nu har snakket om medfølelse eller opføre sig respektfuldt for andre i den forbindelse? Måske afsluttet med et kækt "husk det, kvinder"?

Nå, skidt pyt. Man kan jo ikke lave omelet uden at smadre et æg eller to.

Johnny Winther Ronnenberg

Mette Poulsen

"Det vil være ren spekulation, da det er meget sjældent mænd offentligt vil stå ved at være udsat for overgreb"

Det gjorde jeg faktisk for nylig i en tråd om voldtægt, så jo mænd udsættes også for seksuelle overgreb, Så stop krænker retorikken ;-)

@ Johnny, jeg sætter slet ikke spørgsmåltegn ved ved at mænd også bliver udsat for overgreb. Jeg konstaterer bare at siden mænd ikke står frem, så er det ren spekulation hvordan reaktionerne vil være. Intet krænkende i det ;-)

Sider