Leder

Hvis det nordirske rod udvikler sig yderligere, vil pilen pege direkte tilbage på Theresa May

1. november 2017

At indgå en aftale om en ny samlingsregering i Nordirland ville aldrig blive let efter sammenbruddet i tilliden mellem selvstyrets to største partier – Sinn Féin, der støtter genforening med Irland, og Unionist Partiet (DUP), der ønsker at forblive en del af Storbritannien.

Efter ti måneder er der stadig intet kompromis mellem parterne, der i skrivende stund – knap et døgn efter den 11. time – fortsat kæmper for at redde selvstyret.

Hvis ikke de når frem til et kompromis, inden for det ekstra døgn de har fået til forhandlingerne, vil den britiske Nordirland-minister, James Brokenshire, fremlægge en finanslov i Westminster for regionen, idet de lokale myndigheder er tæt på at løbe tør for penge.

Et sådan træk vil være et stort skridt hen imod genindførelsen af direkte styre fra London, hvilket risikerer at true den skrøbelige fred, eftersom Sinn Féin ikke anerkender britisk jurisdiktion.

Men med Brexit genopstår grænsen mellem Irland og Nordirland, og det får de lokale frygter, hvad det kommer til at betyde for deres dagligdag – og den hårdt tilkæmpede fred
Læs også

Forklaringen på krisen er dels indenrigspolitisk og involverer bl.a. et Sinn Féin-krav om, at DUP-leder Arlene Foster træder tilbage pga. hendes rolle i et fejlslået projekt, der kom til at koste statskassen millioner. Et andet krav fra republikanerne er en lov, der beskytter det irske sprog, hvilket afvises af DUP.

Disse uoverensstemmelser er alvorlige nok, men derudover har særligt to omstændigheder udefra alvorligt forværret forhandlingsklimaet i det nordirske. For det første Brexit – som DUP støtter – der vil medføre oprettelsen af en eller anden form for toldgrænse mellem Nordirland og Irland.

Men genoprettelsen af en grænse er fuldstændig uacceptabel for republikanerne, og fraværet af en løsning på grænseproblematikken er en konstant trussel mod fredsaftalen.

Den anden omstændighed er DUP’s rolle som støtteparti for premierminister Theresa Mays mindretalsregering. Denne giver DUP direkte adgang til regeringens ministre med mulighed for at påvirke dem, mens Sinn Féin er fraværende i Westminster, fordi det nægter at indtage sine syv pladser, og ikke længere anser Brokenshire som en uafhængig mægler.

Den britiske regering har intet ønske om at genoptage det direkte styre af Nordirland, men det har med sin beslutning om at forlade EU’s toldunion og ved at indgå støtteaftale med DUP været med til at puste til mistilliden i regionen. Hvis det nordirske rod udvikler sig yderligere, vil pilen pege direkte tilbage på én, Theresa May. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Det er totalt uansvarligt hasard med stabiliteten i Nordirland, at DUP er blevet udnævnt til officielt støtteparti for den britiske regering - og ansvaret for de måske kommende ulykker ligger i den grad hos Theresa May.
Som tidligere indenrigsminister og langvarigt parlamentsmedlem kender hun selvfølgelig alt til den frygtelige risiko, hun vælger at løbe på nordirernes vegne; og alligevel gør hun det - blot for at løse et parlamentarisk problem i Westminster.

Man kan uden at være hysterisk tale om, at hun udsætter 100% civile mennesker for livsfare.

Eva Schwanenflügel

Synes også det er underligt, at Mette Rodgers ikke nævner den anti-kampagne der har været mod arbejdsmarkedets frie bevægelighed og en eventuel grænse, der vil afgrænse syd og nord Irland.