Leder

Det offentlige er nødt til at sætte vagthunde direkte ind på direktionsgangene

De store, internationalt forgrenede banker er sluppet bemærkelsesværdigt uskrammet fra deres ansvar for finanskrisens udbrud 2007-08. At de derefter fortsætter noget, der stærkt ligner kriminel virksomhed, tyder på, tilsyn ikke er nok

Lasse Kofod

17. oktober 2017

»Gør det, du er bedst til – det gør vi.« Det slogan lancerede Danske Bank, inden finanskrisen brød ud i 2007.

Afsløringer af, hvordan Danske Bank håndterede finanskrisen, gjorde det selvtilfredse slogan så pinligt, at banken i 2009 måtte trække det tilbage. En talsmand for banken erklærede dengang: »Vi føler, det er et slogan, vi skal gøre os fortjent til, og der har været nogle sager, der gør, at det er upassende at bruge det for øjeblikket.«

Hvad banken i stedet mente sig bedst til, fik lov at stå ubesvaret hen.

Nu begynder et svar at tegne sig. Nogenlunde samtidig med, at Danske Bank trak sit slogan, gav den sig til at vaske penge i Estland: Kriminelle penge fra Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker er gennem Danske Banks estiske filial sendt til oversøisk skattely og bestikkelse af vestlige meningsdannere. Prisværdigt har Berlingske søgt at afdække de skumle transaktioner.

De kriminelle pengemængder er så milliardstore, at det i sig selv gør det påfaldende, at banken ikke fandt anledning til at granske. Måske har Danske Bank været værre end sløv.

Hvidvask af 110 millioner kr.

Fransk politi har senest sigtet banken for en aktiv rolle i ulovlighederne. Banken har ifølge de franske sigtelser »ydet hjælp til anbringelser, sløring eller konvertering« af penge »tjent på kriminelle handlinger«, og lovbruddene skete »på organiseret vis«.

Ifølge Danske Banks topchef, Thomas Borgen, blev direktionen først opmærksom på problemerne i begyndelsen af 2014: »Vi reagerede konstruktivt, klart og tydeligt, da vi opdagede det i 2014,« har Borgen sagt til erhvervsmediet Finanswatch.

Oplysningen om tidspunktet harmonerer ikke godt med, at der – ifølge Berlingske – allerede i 2013 på ledelsesniveau var bekymret emailveksling om estisk hvidvask. Og oplysningen om den prompte handling stemmer ilde med, at det estiske banktilsyn i juli 2015 måtte give Danske Bank et påbud om at skabe lovlige forhold. Påbuddet var en opfølgning af en rapport fra det estiske tilsyn, der i juli 2014 havde kaldt Danske Banks hvidvaskninger for omfattende, systematiske og langvarige.

Den franske sigtelse drejer sig om hvidvask af 110 millioner kr. i perioden januar 2008 til juli 2011. Det er sensationelt, for i nogenlunde samme tidsrum – fra 2009 til 2012 – var nuværende banktopchef Thomas Borgen selv direkte ansvarlig for forholdene i Danske Banks baltiske enheder, herunder Estland.

Forbindelse til Magnitskij-sagen

Opsigtsvækkende er det også, at den franske sigtelse drejer sig om penge i forbindelse med den såkaldte Magnitskij-sag. Sergei Magnitskij var en russisk advokat, der i 2008 trådte frem og beskyldte russiske topembedsmænd for at stå bag skattesvindel for 230 millioner dollar. Derefter fængslede Putin-styret Magnitskij og sigtede ham for bedrageri. Han døde året efter i sin celle. På hans legeme var spor af vanrøgt og mishandling.

I protest har en række lande gennemført såkaldte ’Magnitskij-love’ med sanktioner mod Putin-folk, der er medansvarlige for Magnitskijs skæbne. Som gensvar mod den amerikanske Magnitskij-lov indførte Putin et stop for russiske adoptioner til USA. Adoptionsstoppet har af Donald Trump været brugt som alibi for et hemmeligholdt møde mellem hans søn, svigersøn, kampagnerådgiver og russere tæt på Putin, i juni 2016, under den amerikanske valgkamp.

Blandt andre kilder til snavsede penge er den tidligere sovjetrepublik Moldova, hvorfra der fra 2011-14 strømmede milliarder af kriminelle russiske profitter. Fra det dybt korrupte styre i ekssovjet-republikken Adserbajdsjan fossede 2012-14 18 milliarder kr., der blev givet som økonomisk opmuntring til regimets europæiske fortalere eller endte i skattely.

Farverige fortællinger om forbrydelser foretaget af fine folk er sagen fyldt med. Men den har også nogle beske politiske pointer. De store, internationalt forgrenede banker er sluppet bemærkelsesværdigt uskrammet fra deres ansvar for finanskrisens udbrud 2007-08.

At de derefter fortsætter noget, der stærkt ligner kriminel virksomhed, tyder på, at det offentlige er nødt til at sætte vagthunde direkte ind på direktionsgangene – og ikke bare forlade sig på et tilsyn, der er reaktivt og ikke proaktivt. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Torben Ethelfeld
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
Flemming Berger, Torben Ethelfeld, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Hans Larsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Vagthunde på direktionsgangene .. jah, måske, men i løbet af ingen tid vil de hunde ændre sig til logrende skødehunde. Korruption og magtmisbrug smitter nemlig via penge.

Hvad skal vi så gøre, kan man spørge.
Det kan være en god ide at sørge for, at der findes banker, hvor den almindelige bankfunktion med ind- og udlan og kontohåndtering er fuldstændig isoleret fra finansbusiness. Det kunne være en særlig statsbank for de af os, som gerne vil undgå at financiere bankernes eventyr på kanten af loven. Det kunne også bare være lovgivning omkring en adskillelse af bankens forretninger i forskellige sektorer med vandtætter skodder imellem.

Men intet af det vil ske. Magtens elite ønsker at fortsætte som hidtil. Det går jo godt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Kim Houmøller, Joy Nitav, Carsten Wienholtz, Jens Jakobsen, Nille Torsen, Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Henrik Leffers, Hans Larsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Anne Mette Jørgensen, Jørgen Wassmann, Gustav Alexander og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Der er brug for langt mere end skærpet tilsyn. Massive bøder til banken som firma, arrestationer, direktører med livstid i fængsel. ild må mødes med ild. Kontanthjælpsmodtageren får ikke henstillinger om at ophøre med illegal aktivitet el svindel .. Han/hun får sine ydelser frataget.

Det er helt beton-marxistisk jura teori at pointere at et kapitalistisk samfund vægter arbejderklassens illegaliteter hårdere end white collar økonomisk kriminalitet. Der må statueres eksempler; hvorfor får Dovne Robert en tur når Parasit Thomas (i ved, ham med slipset) eller Ile-Kasper bevandrer gangene i henholdsvis Danske Bank og Nordea komplet ustraffede?

Hvis sådanne typer vil undgå en provisorisk, revolutionær domstol under stærkt ekstra-legale omstændigheder om 50 eller 100 år, så må der gøres et eksempel af dem nu, mens tid stadig er.

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Banditter i habitter sidder desværre allevegne og mæsker sig med flæsket. Derfor sker der ingenting.

Torben K L Jensen, Jørn Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Økonomisk kriminalitet er noget af det eneste kriminalitet, hvor der er potentiale for fuld tilbagebetaling.

Hakker jeg benet af en person, kan jeg ikke lige sy et ny på, men stjæler jeg 100 kroner - så kan jeg faktisk betale dem retur. Hvidvask er nok ikke helt sammenlignelig med tyveri, for her stjæler du vel ikke fra nogen som sådan - du gør blot illegale midler legale - men så må man jo se sig nødsaget til at betragte hele beløbet som det "stjålne" (og i skattely-sager gælder det vel, at man har stjålet fra en eller anden statskasse?)

Kom med nogle klare grundstraffe i form af fængselsstraf til alle bekendte med sagen (økonomisk kriminalitet for under 100.000 = min. X måneders straf, 100.000 - 1 mio = X*1,5 måneders straf, 1 mio - 2 mio = X*2 måneders straf osv.) og tilføj X måneders straf for hver påbegyndt "stjålet" 100.000, til samme personer.

Altså kan jeg svindle for 99.000 kroner og så blive idømt X måneders grundstraf + X måneders ekstrastraf.

Lad det så være muligt at tilbagebetale på ekstrastraffen.
Kan jeg tilbagebetale de 99.000 jeg har snydt for, så idømmes jeg kun grundstraffen.

Grundstraffen for at sikre en stigende "pris" for økonomisk kriminalitet, ekstrastraffen som incitament til at få de involverede, til at samarbejde om at skaffe pengene retur.

Alternativt må ejerne (aktionærerne) vel bøde for deres virksomheds økonomiske kriminalitet? Fratag ejerandele indtil "gælden" er betalt (disse andele kan placeres i en fond, låses af og gøres tilgængelige til tilbagekøb til aktuel markedspris (min. prisen ved fratagelsen) eller noget andet smart - vel reelt ligegyldigt?).

"Men de har jo været uvidende om det!" - Måske, men det lader ikke nødvendigvis til at deres bestyrelse og/eller direktør nødvendigvis har været det. Risikoen for, at en virksomhed svindler (eller opdages i at svindle, hvis man er lidt kynisk) bør vel være med til at bestemme virksomhedens pris på aktiemarkedet. Jovist, det skaber incitament til udvikling af bedre svindlere - men det skaber vel også incitament til simpelthen ikke at svindle?

Og ja. Der er ganske vist noget juridisk i vejen med det ovenstående (og tænkte jeg det helt igennem ,ville jeg nok også selv være imod dele eller alt af det ovenstående) - men kunne vi ikke for en gang skyld se justitsministerens retsfølelse blive krænket over ingen (eller alt for lav) straf for hvidvask, fremfor en tåbelig bandeleders "for milde" straf eller et eller andet stort set ligegyldigt?

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg har længe undret mig over, at bankpraksis ikke synes nævneværdigt ændret, eller at nogen som helst er blevet identificeret som medansvarlige for tabene - af samfundsværdier og personlige tab - i forbindelse med krisen i 2008. Jeg er også stærkt forundret over det offentliges klapjagt på de fattigste borgeres mindste forsyndelser men åbenbart er komplet impotent ifht til at sætte de store økonomiske forbrydere til ansvar og tværtimod tillader, at de uantastet fortsætter deres illegitime praksis. Denne uansvarlige og asociale adfærd må ændres, hvis vi skal have en kinamands chance for at holde sammen på resterne af et fungerende fællesskab. Ansvart er hos de politiske ledere - for enten at forandre eller at melde ud, at de er handlingslammede og hvorfor, det i så fald er tilfældet. Som borgere har vi krav på information og på, at denne elitære mørklægning af alles affærer hører op. Der må rent mel i posen. Nu!

Carsten Wienholtz, Jens Jakobsen, Nille Torsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Straffer man en bank med en bøde, så går det blot ud over de pensionskasser og andre pæne investorer , som har købt aktier i banken.

Hvis man istedet straffer direktionen og bestyrelsen med frihedsstraffe og store bøder, der udraderer de ansvarlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers personlige opsparing, så tror jeg hvidvaskningen ville stoppe med det samme.

Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Kim Houmøller, Joy Nitav, Carsten Wienholtz, Jens Jakobsen, Steffen Gliese, Thomas Andersen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Gustav Alexander, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Tak for en fin leder som jeg synes fint sammenfatter Berlingske’s store arbejde. Jeg er dog ikke enig i at finanstilsynet er reaktivt. Såvel tilsyn som regulering mener jeg er blevet væsentligt forstærket siden finanskrisen. Udover den kriminelle adfærd fra bankens ledelse har jeg også en opfattelse af topledelsens totale mangel på forståelse for egne medarbejderes situation og bankens private kunder. Danske Bank er jo ikke konkurrencedygtige på indlån, udlån, aktiehandel, obligationshandel, depot, valutahandel, pensionsordninger, investeringsforeninger eller børneopsparing. Man kan således stille spørgsmål til, om vi som samfund overhovedet bør give en sådan virksomhed licens og statsgaranti. Det gør vi jo ikke for virksomheder som Novo, APM eller Vestas.

Er det ikke selve definitionen på selvsving: Ansæt nogle flere DJØFere til at overvåge de DJØFere, der allerede arbejder et sted?

Torben K L Jensen, Gustav Alexander og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Danmark må naturligvis have en statsbank, som ikke beskæftiger sig med spekulation. Det er helt i tågerne, at private banker, som opfører sig uansvarligt, har så stor indflydelse på statens finanser, at staten er nødsaget til at købe bankens gæld. Husk sass larsen efter natteredningen af danske bank : "danmarkshistoriens største røveri" - ellers noget af en udtalelse, som efterfølgende synes forbigået i tavshed af alle.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Jens Jakobsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Nu bidrager det ikke til diskussionen af, hvordan man stopper hvidvaskning af penge, ved fortsat at tåge løs om spekulation. For hvidvaskning er ikke spekulation. Det er betalingsformidling. Og betalingsformidling er en af grundstammerne i al pengevæsen.

Hvidvask er bare betalingsformidling, hvor afsenderen gerne vil forsvinde i papirsporet.

Der findes allerede idag et regelsæt for nøglemedarbejdere i den finansielle sektor, der kræver, at man er "fit & proper", og uden den status kan man ikke bestride ledende stillinger i finansielle virksomheder. Mon ikke tilsynet blot skulle tilbagekalde en enkel eller to for at statuere et eksempel.

Der er dog en ting, der undrer mig: Betalingsformidling er volumen business, og det honorer, en bank kan beregne sig for at flytte penge fra en konto til anden, er som udgangspunkt for lille til at nogen gider at sætte karrieren på spil - og vil måske endda ikke opdage det - og hvis honoraret et mistænksomt højt eller den første transaktion er usædvanlig (fx en pose med penge) bør alarmklokkerne ringe, og hvis ikke, så er det ud af klappen.

Hvorom alting er, så har Danske Bank fået nogle ridser i lakken.

Det er tankevækkende at de 2 bankchefer i henholdsvis Nordea (Caser von Koskull) og Danske (Thomas Borgen) begge har været chefer i deres russiske afdelinger - på de tidspunkter hvor skattely og hvidvaskning blev etableret. Og ingen i de to bankers ledelser reagerer og fyrer dem. De bliver nærmest kanoniseret som man kalder det i den korrupte katolske kirkeorden.

Egon Stich, Torben Skov, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Michael Pedersen, jeg vil påstå at bankerne generelt ikke har betalt for deres uheldige pengedeling med de mest korrupte og rigeste.
Der er forskel på folk.

Randi Christiansen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Gustav Alexander, Steffen Gliese og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Jeg kan ikke se relevansen af dit indlæg i denne tråd, det er jo blot en omskrivning af nogle kendte klicheer, der anvendes i de fleste tråde, der handler om den finansielle sektor i Danmark.

Steffen Gliese

Hvis bankerne skal stå for pengeudstedelsen, skal bankerne være statsejede.

Randi Christiansen, Torben Skov, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Michael Pedersen, det er ikke en kliché at danske banker udfører ulovlige transaktioner. Det er blevet et statsejet hurra-råb. Til ufordel for mange ganske almindelige kunder i bankerne.
Hvorfor skal udbyttet være på linje med lottogevinster for at tilfredsstille den danske rovpark?

Randi Christiansen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Er der ikke længere frihed til at vælge Arbejdernes Landsbank, Lån og Spar Bank, Coop Bank eller Andelskassen Merkur som sit pengeinstitut?

Hvor lader I ikke os der kan lide Nordea, HSBC og Goldman Sach vælge dem, og så vælg selv noget andet? Den valgfrihed er der da? Det kniber mere med telefonselskaber, supermarkeder og færgeruter ......

Eva Schwanenflügel

Henrik Brøndum
Nej, man kan ikke bare vælge bank.
Det afhænger af indkomst hvem bankerne vil fordele til.
Plus fremtidige investeringer.
Der findes ingen uvildige banker, hvilket er en katastrofe

Randi Christiansen, Torben K L Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Tjaa, vi var i hvert fald omkring 200.000, der gerne ville fravælge Goldman Sachs, men det kunne vi ikke få lov til...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bit-coin og Block-chain har den ultimative transparens,går uden om banker,centralbanker og kan uden videre udvides til at omfatte alle slags juridiske aftaler,købs/salgskontrakter hvor alt kan ses men ikke manipuleres når først det placeret i Block-chains kæden. Det er vejen frem hvor realiteten er et verdensomspændende internet.