Leder

En overtrumfet og underkendt udenrigsminister Rex Tillerson bør gå af

Under sit besøg i Kina i lørdags oplyste Tillerson til journalister, at USA søger at indlede en dialog med Nordkorea om landets udvikling af atomvåben. Næste dag blev dette forsøg på forsoning nedgjort af Donald Trump i et tweet

Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

Debat
3. oktober 2017

Et skvat. Det er, hvad man kan kalde USA’s udenrigsminister, Rex Tillerson. Han finder sig i at blive overtrumfet og undergravet så eftertrykkeligt af præsident Trump, at Tillerson står uden autoritet over for de statsledere, han skal forhandle diplomatiske løsninger med.

Under sit besøg i Kina i lørdags oplyste Tillerson til journalister, at USA søger at indlede en dialog med Nordkorea om landets udvikling af atomvåben. USA har – sagde Tillerson – et par … tre kanaler åbne til Pyongyang, Nordkoreas hovedstad: »Vi kan tale med dem, vi taler faktisk med dem,« uddybede Tillerson.

Ud fra sammenfaldet med Tillersons besøg i Kina må man forstå, at Kina spiller en rolle. Det kan kun hilses med glæde, eftersom Kina er væsentlig for en Nordkorea-løsning uden krig.

En lettelse over, at der dog i det mindste er diplomatisk kontakt mellem USA og Nordkorea, blev søndag nedgjort af Donald Trump, der fra sin golfklub i New Jersey tweetede, at Tillerson skulle spare sin energi: »Jeg har sagt til Rex Tillerson, vores vidunderlige udenrigsminister, at han spilder sin tid ved at forsøge at forhandle med Lille Raketmand,« skrev Trump, der ildevarslende bebudede: »Vi vil gøre, hvad der skal gøres.«

Ikke bare Tillerson, men også Kina er bragt i forlegenhed. Chancerne for en fredelig løsning er forværret. Tillersons muligheder for at bidrage er svære at få øje på.

At en amerikansk udenrigsminister går af som konsekvens af at blive underkendt af præsidenten, har fortilfælde i USA’s historie. Senest da Cyrus Vance i 1980 forlod sit embede i protest mod, at præsident Carter havde godkendt en desperat undsætningsmanøvre for de 52 gidsler, som iranske revolutionsgardister holdt fangne på den amerikanske ambassade i Teheran.

Undsætningen slog i øvrigt frygteligt fejl, og gidslerne blev i stedet befriet ved diplomati.

Det amerikanske senat vil i givet fald skulle godkende udnævnelsen af en afløser for Tillerson. Det vil give lejlighed for de stadigt mere bekymrede senatorer – fra begge partier – til at fremtvinge valget af en mere handlekraftig udenrigsminister – samt aftvinge Trump løfter om at indstille et twitterskyderi, der hurtigt kan udløse skud fra virkelige og katastrofalt farlige våben.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@David Rehling

Du har styr på sagerne.

Den spanske Højesteret skal få ændret sin dom fra 2010 i Cataloniens forfatningssag - så kan der komme skred i mulighederne for forbedringer i forholdet mellem Catalonien og resten af Spanien !!

Rex Tillerson skal gå af som USA's udenrigsminister, så kan Kongressen få stoppet Trumpf's evindelige twitter-indlæg.

Jamen altså ...... selvfølgelig er det ikke spildte Guds ord på Balle-Lars !!

Der er rigtig mange, der skal gå af, men hvordan skal vi sikre, at verdens bedste styreform, det repræsentative demokrati, ikke konstant vælger nye småtskårne ledere med alt for store munde.

Torben K L Jensen

Tillerson er den eneste resten af verden gider at tale med. Ånsvagt forslag David.

Hvorfor skal samfund altid ledes af enkeltpersoner. Statsministre, præsidenter, høvdinge etc.
I mine øjne er et oplagt fremskridt at sprede magten i en forsamling. En flad ledelsesstruktur med ringe magt til den enkelte. Ethvert medlem af forsamlingen kan udnævnes til gesandt i en sag. Så e.g. statsministeren kan være mange steder samtidigt.

Vi styres også her af en indbygget sygdom, som sagtens kan kaldes et fælles ubevidste eller Den fælles begrænsning. Den viser sig når ingen kan løbe en kvart mile under et minut, men når den første har gjort det, kan alle løbere gøre det.

Eller at alle samfund i verden, på trods af adskillelse udvikler sig efter samme feudale mønster...