Læsetid 2 min.

Pence og Trump er eliten, der opfordrer til en boykot af borgernes ret til at protestere

LEDER
Mike Pence og hans hustru under afviklingen af den amerikanske nationalmelodi før NFL-kampen mellem Indianapolis Colts og San Francisco 49’ers i søndags.

Mike Pence og hans hustru under afviklingen af den amerikanske nationalmelodi før NFL-kampen mellem Indianapolis Colts og San Francisco 49’ers i søndags.

Michael Conroy

10. oktober 2017

USA’s vicepræsident, Mike Pence, udvandrede søndag fra NFL-kampen mellem San Francisco 49’ers og Indianapolis Colts, fordi en gruppe spillere knælede under nationalsangen.

Udvandringen var en protest imod den protestaktion, som 49’ers daværende quarterback Colin Kaepernick begyndte for godt et år siden.

Kaepernick – som selv er sort – satte sig ned under nationalsangen for at gøre opmærksom på racediskrimination og problemerne med politivold imod sorte. Siden spredte protesten sig, hvorefter den mere eller mindre gik i sig selv igen.

Men efter at Trump for to uger siden i en tale i Alabama kritiserede Kaepernick og opfordrede amerikanerne til at udvandre og slukke for deres fjernsyn, har spillere, trænere, ejere og publikummer vist deres støtte til Kaepernicks ret til ytringsfrihed – og deres disrespekt for Trumps indblanding – ved at stå sammen arm i arm under nationalsangene ­– normalt står man med hånden på hjertet. Flere er også begyndt at knæle igen, hvilet må betegnes som en støtte til den oprindelige sag.

Og det var altså for meget for landets øverste ledere. Trump skrev på Twitter, at det var ham, der havde bedt Pence om at gå, hvis der blev knælet.

Ingen andre har tilsyneladende fulgt med Donald Trump og Mike Pence ud af de amerikanske stadioner i protest. Det er nok også nemmere at finde motivationen for at forlade kampen for en rig politiker end for en helt almindelig amerikaner, som har købt en dyr billet og glædet sig til at se sit favorithold.

Pence og Trumps protest imod protesten skal se folkelig ud og retorikken går på »respekt for soldaterne, flaget og nationalsangen«.

Men i virkeligheden er det eliten, der opfordrer til en boykot af borgernes ret til at protestere og ytre sig. Det er de mest privilegerede i landet, der protesterer imod en protest, som skal støtte de ikkeprivilegerede – og som kalder dem, som udfører en legitim og fredelig demonstration for upatriotiske.

Der er grund til at håbe, at Pence bliver den eneste, der forlader et stadion i sin elitære modprotest. At de almindelige amerikanerne bliver siddende på deres pladser og holder fjernsynet tændt i stuerne. Og frem for alt er der grund til håbe, at det ikke lykkes for Trump at få skabt præcedens for, at det er legitimt at nedgøre sportsfolk og andres ret til at protestere imod uretfærdigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Frede Jørgensen
    Frede Jørgensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Søren Veje
    Søren Veje
  • Brugerbillede for Claus Høeg
    Claus Høeg
  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
David Zennaro, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Søren Veje, Claus Høeg, Alvin Jensen, Randi Christiansen og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Trump og hans bydreng Pence leverer et narrativ til deres bagland, der er en kæmpestor stråmand.
De forsøger at fordreje protestens formål, at henlede opmærksomheden på de systematiske krænkelser af afroamerikanske borgere, til at handle om, at de fredelige demonstranter er uamerikanske og upatriotiske, og er imod nationalsangen, flaget og soldaterne.
Det ville passe dem glimrende, hvis disse borgeres ytringsfrihed blev knægtet.

Carsten Wienholtz, David Zennaro, Torben Bruhn Andersen, Frede Jørgensen, John Andersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Jeg har meget svært ved at se, hvordan præsident Donald Trump træder på de amerikanske borgeres ret til at ytre sig, blot fordi han opfordrer (ikke beordrer) dem til at udvandre og slukke for deres tv i protest mod demonstrationerne under nationalsangen til NFL-kampene, og jeg kan heller ikke forstå, at hans opfordring skulle have noget at gøre med, at han nedgør sportsfolk og andres ret til at protestere imod uretfærdigheder.

Men lige så meget som Colin Kaepernick og hans meningsfæller påvirker nationalsangen til en NFL-kamp med deres politiske manifestationer, i stedet for at have hånden på hjertet, og skønt politiske holdninger burde holdes langt væk fra al sport, ja, lige så meget ret har præsident Donald Trump og vicepræsident Mike Pence vel til at rejse sig op i protest, og forlade et stadion med spillere, der udviser den holdning, at de på tværs af politiske uenigheder i hverdagen, ikke vil udvise respekt for det fælles nationale flag, soldaterne og nationalsangen.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Du har lige understreget min pointe om den gigantiske stråmand, Ole Brockdorff ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Vibeke Rasmussen, Hans Larsen, Frede Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar