Læsetid 3 min.

Personalisering af fejl på arbejdspladsen fritager ledelsen for ansvar

LEDER
Vi begår alle fejl på vores arbejde. Gør en journalist det, er konsekvensen en efterfølgende rettelse i mediet. Gør en læge det, kan konsekvensen blive en efterfølgende begravelse. Både den journalistiske og den lægefaglige arbejdsplads har et ansvar, som hviler på ledelsen. Jo alvorligere den mulige følge af et svigt er, des større er ledelsens ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så risikoen for fejl mindskes mest muligt.

Vi begår alle fejl på vores arbejde. Gør en journalist det, er konsekvensen en efterfølgende rettelse i mediet. Gør en læge det, kan konsekvensen blive en efterfølgende begravelse. Både den journalistiske og den lægefaglige arbejdsplads har et ansvar, som hviler på ledelsen. Jo alvorligere den mulige følge af et svigt er, des større er ledelsens ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så risikoen for fejl mindskes mest muligt.

Sille Veilmark

13. oktober 2017

De hvide kitlers broderskab – åh, jo tak, man kender det: En standshovmodig liga af læger, der udnytter folks frygt for sygdom til at tage sig grundigt betalt og i øvrigt dækker over hinandens svigtende formåen. Det er et billede, som ganske mange ikke-læger mellem år og dag har fået anledning til at gå og skumle over.

Herligt som det kan være at pille lægestanden ned fra dens piedestal, skal man dog bevare sindet åbent for, at der kan være tilfælde, hvor dens medlemmer kan have ret i at påstå sig urimeligt forfulgt.

Et sådant tilfælde har denne avis oprullet i sine udgaver tirsdag og onsdag denne uge.

En fejl blev for fire år siden begået af en yngre kvindelig hospitalslæge i Svendborg. Hun undlod skriftligt at notere bestilling af en blodsukkermåling til en indlagt patient med diabetes, og hun fulgte ikke op på, om målingen var blevet foretaget. Patienten blev sat på faste, som – i forbindelse med, at han som diabetiker fik insulin – førte til, at hans blodsukker faldt. Han gik i koma, og lidt under en måned senere døde han. Politiet blev sat til at undersøge dødsfaldet.

Den yngre kvindelige læge er ved Østre Landsret blevet dømt for »grov eller gentagen forsømmelighed eller skødesløshed« – selv om landsretten ikke finder grundlag for at fastslå, at der var en sammenhæng mellem patientens død og de fejl, lægen havde begået.

Læs også

Lægeforeningen mener, at dommen vil medføre et bekosteligt bureaukrati. Formanden, Anders Rudkjøbing, fremhæver, at dommen bl.a. »vil betyde, at den enkelte læge skal følge op på alle sine ordinationer og dokumentere behandlingen af patienterne i så detaljeret grad, at det ikke giver mening«.

Utilpas ved dommen er også den 38-årige Lotte Møller Smedegaard, der tidligere har arbejdet som reservelæge på Rigshospitalet og i dag er reservelæge på Børne- og Ungdomsafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Hun siger: »Vi har gang i mange patienter samtidig, og som læger giver vi mange mundtlige ordinationer i løbet af en vagt. Dem skal man selvfølgelig huske at skrive ned, men alle kommer til at glemme det en gang imellem, og så stoler man på, at sygeplejerskerne husker dem.«

Lotte Møller Smedegaard spurgte på en lukket facebookgruppe for læger, om nogen ville være med til at give den dømte læge en buket blomster. En uge efter måtte hun standse indsamlingen, fordi der var sendt 37.000 kr. I dag er indsamlingen blevet til en støttegruppe på Facebook med over 4.200 læger og medicinstuderende.

Hertil kommer, at den selvstændige organisation Dansk Selskab for Patientsikkerhed generelt tager afstand fra en stadigt tydeligere tendens til at retsforfølge læger, der har behandlet patienter med en utilsigtet tragisk udgang.

Formand Inge Kristensen siger: »Denne offentlige gabestok af enkeltpersoner risikerer at være kontraproduktiv i forhold til det, vi alle sammen gerne vil have, nemlig et system, hvor patienterne kan være sikre, og hvor lægerne er trygge ved at indrapportere fejl.«

Landsrettens dom over den kvindelige læge fra Svendborg vil kunne prøves af Højesteret, hvis det såkaldte Procesbevillingsnævn giver sin tilladelse. Det har den dømte kvindes advokat ansøgt nævnet om. Det ville være særdeles ønskeligt, om Højesteret får lejlighed til at vurdere sagen. Den rummer store principielle perspektiver.

Vi begår alle fejl på vores arbejde. Gør en journalist det, er konsekvensen en efterfølgende rettelse i mediet. Gør en læge det, kan konsekvensen blive en efterfølgende begravelse. Både den journalistiske og den lægefaglige arbejdsplads har et ansvar, som hviler på ledelsen. Jo alvorligere den mulige følge af et svigt er, des større er ledelsens ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så risikoen for fejl mindskes mest muligt.

Ved at personalisere ansvaret og gøre det til et spørgsmål om den enkeltes ’skyld’, friholder retsvæsenet en arbejdspladsledelse for dens ansvar. Samtidig vil den enkelte sundhedsmedarbejder – for at gardere sig – blive skubbet bort fra den umiddelbare omsorg for patienten og over i fokus på formelle forskrifter.

Og det er ganske enkelt sygt. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Poul Anker Sørensen
  • Toke Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Poul Anker Sørensen, Toke Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu