I det selvstændige Tjekkiets omskiftelige historie har Andrej Babiš hele tiden været på det sejrende hold. Han var kommunist under kommunismen, han var liberal i tiden efter Murens Fald, og han er i de seneste år blevet antiliberal og autoritær. Og efter det tjekkiske parlamentsvalg fredag og lørdag ser han ud til at blive Tjekkiets næste premierminister. Han har vundet igen.
Jiri Pehe, som var ansat i den første demokratiske regering i Tjekkiet, har forklaret Babiš’ appel med, at han taler »til den hos mange tjekkere stadig dybt forankrede ide om, at en oplyst diktator ikke er dårlig, hvis man vil beskytte sig mod alle farerne udefra«.
De tjekkiske vælgere vidste godt, at Babiš er oligark, autoritær og ejer af flere dagblade og den mest lyttede radiostation i Tjekkiet. At han er den næstrigeste mand i landet, at han er under anklage for korruption, og at han som forhenværende finansminister er en del af landets politiske etablissement.
Det forhindrede dem ikke i at gøre hans parti ANO, som direkte oversat betyder ’ja’, men som også er en forkortelse for den tjekkiske betegnelse for »handling for utilfredse borgere«, til det største parti i det tjekkiske parlament. ANO fik omkring 30 pct. af stemmerne. Tjekkiet kan således ifølge Süddeutsche Zeitung blive det første land i EU, som gør en politiker under anklage til regeringsleder.
Andrej Babiš er blevet sammenlignet med både Donald Trump og Silvio Berlusconi, han kaldes Babišconi, fordi han samler den politiske, den økonomiske og den mediemæssige magt i Tjekkiet.
Alligevel har de tjekkiske vælgere stolet på, at han kunne gennemføre et opgør med den politiske korruption i Tjekkiet. De har ikke valgt en idealistisk outsider til at gøre op med den politiske klasse, men en rig og stærk mand, som siger, han vil rydde op. Oppefra og ned.
Valget i Tjekkiet gentager mønstret fra det østrigske valg: Højrefløjen går markant frem, mens socialdemokraterne bliver marginaliserede. Valget var et attentat på den politiske midte og en åbning for de politiske fløje. Det gamle kommunistparti kom ind med otte pct. af stemmerne, Piratpartiet fik 10 pct. af stemmerne, mens 11 pct. af de fremmødte vælgere stemte på det højreradikale parti SPD, som ganske enkelt vil forbyde islam i Tjekkiet.
Tjekkiet er ikke i økonomisk krise, men har en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i Europa, og der er meget få indvandrere og flygtninge fra Mellemøsten i landet.
Resultatet kan altså ikke læses som en konservativ reaktion på en ny befolkningssammensætning eller som en refleks af økonomisk elendighed. Det er et mistillidsvotum til det politiske system, men det er også udtryk for en politisk retning.
Babiš vil drive Tjekkiet som en virksomhed, hævder han. Den økonomiske effektivitet skal gøre op med den politiske ineffektivitet. Han er skeptisk over for kontrol med magtudøvelsen, men positiv over for direkte demokrati. Han er modstander af EU’s flygtningepolitik, og han har nægtet at tage imod en eneste flygtning på kvoteordninger.
Men han er ikke modstander af EU. Han er derimod erklæret tilhænger af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed. Og han støtter tanken om et EU-forsvar. Under valgkampen har Babiš henvist til Østrig og Visegrad-landene, Polen, Ungarn og Slovakiet, som sine allierede.
Deres alliance er blevet en magtfaktor i Europa. De vil ikke ud af EU, de vil have et andet Europa. De er imod Bruxelles som juridisk og moralsk autoritet, men de sætter pris på det økonomiske samarbejde.
EU er splittet mellem to veje, som man kunne kalde Merkels og Orbans. Merkels vej er svækket i hendes eget land efter det tyske valg, mens Orbans vej er styrket af valgene i Centraleuropa.
Det er blevet kaldt et Europa i to hastigheder, men den metafor forudsætter, at landene bevæger sig samme vej med forskellig fart. Det er mere præcist at tale om et Europa i flere virkeligheder. Det er en formidabel politisk opgave at bringe de vidt forskellige virkeligheder sammen i den europæiske union, som alle parter er tilhængere af.
Det vi så efter Murens Fald, var den forbløffende modstandsløse udbredelse af det liberale markedsdemokrati. Det vi ser i disse år i Centraleuropa, risikerer at føre til opløsning af såvel det liberale som det demokratiske, hvor kun markedet og ordensmagten står stærke tilbage.
Sådan ender det let, når en oligark bliver demokratisk valgt til at rydde op.
Hvorfor ser han så skidesur ud? Han ligner jo Alexander Hauland fra AfD, på valgnatten. Og Trump og og Erdogan, og Kjærsgård. Nu er der tid til at de vrede, hvide mænd (m/k) kommer til magten, og de skal fortælle os, at nu er der ikke længere plads til grin og fjas.
Tværtom, så råber tiden på satire som aldrig før.
Østen er brun, solen går ned
Ungarn har frembragt en Victor Òrban
Han arbejder for de hvides sag
Han er de hvides lærer og deres store redningsmand
Østen er brun, solen går ned
Østrig har frembragt en Kurz og en Strache
De arbejder for de hvides sag
De er de hvides lærer og deres store redningsmænd
Østen er brun, solen går ned
Polen har frembragt Lov og Retfærdighed (PiS)
De arbejder for de hvides sag
PiS er de hvides lærer og deres store redningspissemand
Østen er brun, solen går ned
Tjekkiet har frembragt pilsnersk øl og endnu en fascist
Der arbejder for de hvides sag
Han er de hvides lærer og deres store redningsmand
(Undersat fra kinesisk)
Efter nazismen (Tyskland) og kommunismen (Rusland), har vælgerne i de østeuropæiske lande ikke mere noget ønske om at lade sig styre udefra.
Landenes nyere historie har givet dem en dyb afsky for alle mennesker som ikke er født ind i deres egen kultur og sprogpraksis.
Derfor er de små østeuropæiske lande i dag stærkt nationalistiske og ekstremt afvisende overfor alle kulturer udefra, - inklusive EU, - samt alle de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, som EU vil have at landene skal modtage flygtninge og indandrere fra.
Læs:
Why is the Czech Republic So Hostile to Muslims and Refugees?
http://www.europenowjournal.org/2017/02/09/why-is-the-czech-republic-so-...
Emil Eiberg-Jensen - Havde det så ikke været mere regulært, om de pågældende østeuropæiske lande var blevet udenfor EU? Men næh! De ville godt have fat i de mange rare støttekroner, så de kunne opbygge deres lande, men yde noget til gengæld, det vil de ikke.
Og gider de ikke overholde de betingelser, de skrev under på ved optagelsen i EU - de såkaldte Københavner-kriterier - ja, men så står det dem da frit for at skride.
Arbejdet i EU's forskellige fora og institutioner ville nok blive en hel del lettere, end de vrangvillige og sure østeuropæere. Så kan de danne deres egen kaffeklub, mens de så venter på om der er nogen, der vil spytte i kassen.
Hele denne diskussion har været ret besynderlig. Lad os forestille os, at vi i 1980´erne havde vidst, hvad vi vidste nu. At vi havde hørt lidt mere på folkene fra højhusene og lidt mindre på folkene fra højskolerne. Ville vi så have haft den samme indvandringspolitik?
Det - lige det - har været polakkernes, tjekkernes og ungarernes situation. De hører EU-politikerne
( fra en by, der ikke en gang kan få kontrol med bydelen Molenbeek) kræve, at Østeuropa nu går ned ad samme vej som Vesteuropa gjorde. De hører tyske politikere kræve det samme....som om, Wedding og Neukölln er eksempler til efterfølgelse. For helvede - de fleste, jeg kender, holder sig væk fra Kotti.
Det er let nok at pege fingre af Orban, Babiš og alle de andre. Men hvis det EU ønsker Moolenbeeks an der Vistula eller et Neukölln ved Donau, så kan jeg dæleme godt forstå, de siger nej tak.
Kvadet om konjunkturrytterne
Viktor Orbán elsker kun de hvide
hans populizmus udsprang af de hvides behov
han går bag om dansen og viser vej
for at skabe et Ungarn, der er lige som den gladeste barak i lejren
Sebastian Kurz og HC Strache elsker kun de hvide
(Uns geht's um die Wiener)
deres Populismus udsprang af de hvides behov
de fører sig frem og viser vej
for at skabe et Østrig, der er lige som Ostmark
Jarosław Kaczyński elsker kun de hvide (katolikker!)
hans populizm udsprang af de hvides behov
han (pisser os op og ned ad) går bag om ryggen og viser vej
for at skabe et Polen, der er lige som den opsadlede ko
Andrej Babiš elsker kun de hvide
hans populismus udsprang af de hvides behov
han driver fremad som en bøjtel i vinden og viser vej
for at skabe et Tjekkiet, der er bevogtet af bamsebjørne langs kysten
(BØH! men...)
(Med tak til Bo Stefan Nielsen for inspirationen. Desuden skal jeg beklage for obskure, platte og/eller misvisende hentydninger i det ovenstående.)
Ikke et øje tørt, Lars Rasmussen ;-)
(Jeg glemte forresten at skrive, at mit eget bud på en nazionalhymne skal synges på 'Østen er rød')
Glemmes det ikke ret meget, at de forne magthavere fra kommunisttiden stadigvæk har bibeholdt deres magtpositioner i øst? Ligesom nazismen stadig lever i hjertet hos mange i Tyskland og Østrig?
Det er vist mere en fordom Eva Schwanenflügel, men der er tydelige national konservatisme tegn i stort set hele Østeuropa. Reelt så leder de vel efter deres egen identitet efter murens fald, hvilket er forståeligt nok. Det vil tage mange generationer at frigøre sig fra fortiden endeligt.