Leder

Xi Jinping giver socialismen en ny chance

For dem, der troede, at Kina kun af navn holdt fast i kommunismen for at legitimere et autoritært, men i stigende grad kapitalistisk styre, bør Xi Jinpings visioner for udviklingen af et socialistisk land inden 2050 føre til en brat opvågning

Ng Han Guan

Debat
25. oktober 2017

De kinesiske skolebøger skal skrives om, og lærere i hele landet skal finde nye måder at undervise skolebørn i Kinas Kommunistiske Partis grundlæggende ideologi på.

Efter at den 19. partikongres tirsdag afsluttede det seks dage lange møde i Folkets Store Hal ved enstemmigt at tilføje Xi Jinpings tanker om »socialisme med kinesiske særpræg til en ny æra« i partiets forfatning, er Xi Jinping og hans version for Kina blevet kanoniseret på linje med Mao Zedong. Noget, ingen siddende kinesisk leder har oplevet siden den store rorgænger.

For dem, der troede, at Kina kun af navn holdt fast i kommunismen for at legitimere et autoritært, men i stigende grad kapitalistisk styre, bør Xi Jinpings visioner for udviklingen af et socialistisk land inden 2050 føre til en brat opvågning.

Han mener det alvorligt.

Kina kommer ikke til at blive som os. Partiet ser ingen fordele i hverken vores demokratimodel eller vores utøjlede markedskræfter. Kina har kun åbnet op for markedsreformer for at styrke økonomien og det nødvendige grundlag for at kunne udvikle det socialistiske klasseløse idealsamfund.

I de sidste knap fire årtier har Kina taget, hvad de kunne bruge fra vores samfundsmodel. De har budt vestlige investeringer velkommen, eksperimenteret med lokale valg i landsbyerne, snuset til det danske ombudsmandsystem og åbnet for markedsreformer. Men på intet tidspunkt har Kina ønsket at skrotte sit eget system til fordel for en mere demokratisk model.

I stedet har partiet udvidet sin tilstedeværelse i alle dele af det kinesiske samfund, styrket lokale partiorganisationer og øget den ideologiske undervisning i skolesystemet for at skabe opbakning til Xi Jinpings visioner om at skabe et moderne socialistisk samfund, der skal være »velstående stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og smukt«.

Det er normative værdier, som partiet forbeholder sig fuld ret til selv at definere og ikke indbyder til diskussion. For selv om partiet har givet kinesiske borgere frihed til at stræbe efter bedre materielle livsvilkår, så forventer partiet, at individets drømme harmonerer med partiets visioner for nationen.

Xi Jinping har partiets fulde opbakning.

Med forfatningsændringen bliver enhver kritik af Xi Jinping en direkte kritik af partilinjen. Det betyder, at Xi Jinping går endnu stærkere ind i sin anden periode.

I løbet af de seneste fem år har partiets centrale disciplinkommission på Xi Jinpings opfordring gennemført en omfattende antikorruptionskampagne, hvor mere end en 1,3 millioner embedsmænd og 200 højtstående kadrer er blevet anklaget for alvorlige brud på partidisciplinen. Alt sammen for at styrke partiets legitimitet i befolkningen og sikre fælles fodslag i partiet.

Når centralkomiteen i dag offentliggør, hvem der får plads i Politbureauet og dets magtfulde stående udvalg, vil der blive lagt særlig mærke til deres alder. For med partiets anerkendelse af Xi Jinping som den leder, der kan føre partiet ind i en ny æra, kommer også spekulationerne om, hvorvidt han vil fortsætte ved magten efter 2022.

Hvis det nye hold i Politbureauets stående udvalg alle består af mænd over 60 år, vil der ikke blandt dem være en kandidat til posten som Kinas næste politiske leder. Det vil være et brud med en tradition om, at partiets øverste leder udpeger sin efterfølger inden sin anden periode – for at sikre en relativt smertefri overdragelse af magten.

Dermed får Xi Jinping yderligere fem år til endeligt at beslutte, om han vil fortsætte i en tredje periode. Det viser, at partiet tror på, at han kan gennemføre sin politiske mission om at genrejse Kina og løse det i marxistiske termer »grundlæggende modsætningsforhold« mellem »en skæv og utilstrækkelig udvikling og folkets stadigt voksende behov for et bedre liv«.

Med Xi Jinping ved styrepinden vil Kinas Kommunistiske Parti føre Kina frem mod moderne socialisme inden 2050:

»Socialisme med kinesiske særpræg flyver højt og stolt, så alle kan se det,« lød det fra Xi Jinping, da han i går markerede afslutningen på den 19. partikongres.

Prisen betales blandt andet af de ngo’er, kritiske journalister og menneskerettighedsadvokater, hvis idealer om et mere retfærdigt samfund partiet har fundet for tunge at have med i lasten.

Serie

Kommunistpartiets 19. partikongres

Kinas Kommunistiske Parti er samlet til den 19. Partikongres. 

Her vil 2300 delegerede vælge en ny Centralkomité på omkring 200 medlemmer, der igen vil vælge et politbureau og politbureauets magtfulde stående udvalg. Det forventes, at Xi Jinping vil blive genvalgt som partiets generalsekretær.

Kongressen tager omkring en uge. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Der findes ingen afløser for Xi Jinping. Nu fortsætter kampen for at styrke Kina

    27. oktober 2017
    Der er tradition for ældre mænd i toppen af kinesisk politik, men de nye medlemmer af politbureauets stående udvalg er så gamle, at flere af dem når pensionsalderen, inden en ny periode begynder. Det tyder på, at Xi Jinping ikke er færdig med sit politiske projekt, men ønsker at blive ved magten
  • ’Det socialistiske projekt gik galt i Sovjet. Det må ikke gå galt i Kina’

    24. oktober 2017
    Mens andre lande har lagt Det Kommunistiske Manifest på hylden, ønsker Xi Jinping at skabe et moderne socialistisk land inden midten af det 21. århundrede. I dag afslutter Kinas leder Kommunistpartiets 19. partikongres med en plan for, hvordan partiet kan blive ved magten ved at styre markedskræfterne, bekæmpe uligheden og holde civilsamfundet i kort snor
  • Xi Jinping: Alle kinesiske medier skal elske partiet, beskytte partiet og tjene partiet

    23. oktober 2017
    Mens den 19. partikongres løber af stablen, kæmper kinesiske medier for at dække partilinjen så loyalt som muligt. For i Xi Jinpings optik er medierne talerør for partiet — intet andet. I stedet for undersøgende journalistik skal journalister bruge energien på at finde nye og bedre måder at formidle partilinjen på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Det er jo visioner der vil noget - en mangelvare i vores vestlige demokratier.
Kan vi være det bekendt?

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er i hvert fald spændende, hvis Kina kan præstere effektiv statsejet produktion - og det ser jo ud til, at det er politik, der styrer markedskræfterne i Kina - mens det hos os snarere er omvendt ;-)

Torben K L Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvorfor har Kina en kinamands chance for at gennemføre en "socialisme der virker" (citat : Bill Gates) i modsætning til Rusland og Sovjetunionens fiasko? Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i de to landes historie. Kina har en 5000 år gammel høj-kultur bag sig,et fælles tegnskrift der forstås af alle,en administrationskultur bygget over kungfutses embedsmands idealer og et administrationssprog (mandarin) . Med andre ord : Alle statens institutioner med praksis,love, og sædvaner er endnu ældre end Pax Romanum og romerriget og som de selv kaldte "Riget i Midten" I dag er Kina den anden største økonomi,en tro på fremtiden,egen formåen og tro på at den kinesiske socialisme kan eksporteres til u-landene i Afrika gennem deres store projekter som den nye silkevej og skibsruter nord om Rusland til Asien.
Hvad var Rusland andet end feudalt bondesamfund der først så dagen lys under Peter den store - ikke gode forudsætninger for en skelsættende reorganisering der blev mødt med voldsom modstand af de gamle kolonimagter som blev grundlaget for den store mistro til vesten i Sovjetunionen - det der i virkelighed blev grunden til Sovjetunionen fald.

Niels Duus Nielsen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

"Xi Jinping giver socialismen en ny chance"
Betyder det, at besættelsestropperne trækkes ud af Tibet?

Michael Kongstad Nielsen

Xi Jinping har visioner om at skabe et moderne socialistisk samfund, der skal være »velstående stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og smukt«. Blandt de flotte slagord snubler man nemmest over 'demokratisk'.

Der skal god vilje til at kalde en ét-partistat demokratisk.. Hvordan bliver man medlem af partiet, og hvordan er beslutningsprocesserne inden for partiet. Er der tale om et Sokratisk demokrati, hvor filosofferne bestemmer.

Torben K L Jensen

Kina befriede Tibet for et feudalt munke-styre der undertrykte befolkningen.

Palle Yndal-Olsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En god ide er at læse Tibet´s historie.

Torben: Jamen så synes jeg Kina skulle give den tibetanske befolkning selvbestemmelse. Ellers er den gamle undertrykkelse jo blot erstattet af en anden.
Det nye kinesiske styre har redefineret 'socialisme' til at betyde autoritær centralisme. Uden plads til kritik er der frit løb til alle tænkelige eksesser fra ledelsens side. Korruptionen vil stige når alt ubelejlig kritik forbydes. Xi Jinping er den nye kinesiske solkonge.
I stedet for at skabe stærke demokratiske institutioner, der effektivt kan kontrollere magthaverne, er alt nu overladt et én mands dømmekraft. Hvor har vi set det før? Sporene skræmmer!

Torben K L Jensen

Ole - Læs Tibets historie og du vil se at Tibet havde autonomi indtil CIA blandede sig og Kina så sig nødsaget til at intervenere.

Torben K L Jensen

Solkonge - Se Macron.

Espen Bøgh og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torben K L Jensen; - 01:28
" Alle statens institutioner med praksis,love, og sædvaner er endnu ældre end Pax Romanum og romerriget og som de selv kaldte "Riget i Midten"
Så trænger de til fornyelse og udvikling.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Ole Falstoft
25. oktober, 2017 - 14:10
- indlæg af den karakter var at forvente, hvor afsenderen bare er negativ overfor Kina what so ever.
Måske skulle man prøve at forsøge at forstå lidt af Kina, den seneste udvikling, placeringen i verdenssamfundet, etc.
Vi må jo leve med Kina, ikke sandt?
Kinas økonomi er i dag tæt på at være verdens største, men gælden er stor, og økonomer lurer på, om en ny krise a la 2008 kan komme fra Kina. Det tror jeg i al beskedenhed ikke på, for statens regulering kan forhindre det.

Kongstad Ja vi skal leve med Kina. Men jeg ser ingen grund til den store begejstring over den seneste udvikling Har kineserne ikke brug for retssikkerhed? Er det ikke brug for kritisk journalistik og debat i Kina?
Er kinesere helt forskellige fra os? Nej. Vi svigter de millioner af kinesere der er utilfredse med systemet og som lider under det, hvis vi ikke forholder os kritisk til det der foregår

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har ikke givet udtryk for begejstring, Ole, blot forsøgt at forstå.

I stedet for overskriften vil jeg hellere sige; "Feudalherrens genkomst i Kina" med nationalismen som drivkraft, for ensidighedens politiske tanker for hele folket med blind loyalitet of patriotisme, som drivmiddel.

Egentlig kender vi det ganske godt fra Amerika, hvor netop patriotismen er drivmidlet for nationalitetsfølelsen og tilhørsforhold er stærkt bundet sammen med loyaliteten overfor Amerika.

Endnu er Amerika stadig militært meget stærkt, ikkemindst på det logistiske område, - men det forhold kan hurtigt ændre sig, og når forholdet mellem Rusland og Kina er ret nært i det politiske ståsted, så er der grund til i vesten at bekymre sig politisk over fremtiden.

Den amerikanske unipolære verdensorden med dem selv som styrende er ingenlunde sikkert vil holde, så mon ikke der er behov for nytænkning i vesten om den fremtidige udvikling.

Torben K L Jensen

Min begejstring for Kina tager udgangspunkt i det faktum at landet er det eneste land i verden der kan og vil gøre noget effektivt for den nødvendige klimasikring af dyrkbart land til de kommende mia. af mennesker og en effektiv omstilling af energiområdet - alt sammen gennem målrettet statskapitalisme. Jeg er socialist - men jeg er også dengist "kattens farve er underordnet - når bare den fanger mus" Deng Xiaoping var verdens største pragmatiker og realist.

Mogens Bluhme Nielsen

Deng Xiaoping var verdens største pragmatiker og realist.

Det er hyldest til en massemorder

Torben K L Jensen

Rigtigt - det var ham der stod bag massakren på Den Himmelske Freds Plads.
Det skal hverken undskyldes eller forties.

Torben K L Jensen

Ligesom det heller ikke skal forties at en amerikansk præsident udslettede 230.000 civile japanere på et nano-sekund.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er ingen fan af Kina på nogen måde eller af styret overhovedet, men deres en barns politik har forhindret en ekstra tilvækst af mere end en milliard mennesker siden jeg var ung, hvilket vi rynker på næsen af i vesten.

De har taget kontrollen over produktionsapparatet, hvilket de ikke klarer bedre end traditionelle kapitalister. Vi har vænnet os til, at de er fjenden og det er sådan at vi ser dem. Men hvad hvis de grundlæggende har ret i, at deres vej er bedre end vores?

Men hvis man skal tro på Marx, så gør de noget af det rigtigt, mens andre ting er ude i skoven, eller også så ser de historien i et andet lys end os, måske de kunne have ret i deres analyser af dagens virkelighed.

At jeg som dansker ser det som en diktatorisk bananrepublik er ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed eller et tegn på at de gør alting forkert. Det er snarere et spørgsmål om at se verden fra forskellige vinkler og det er ofte en sund ting at gøre, det er det man lærer systemudviklere og programmører at gøre som noget af det første. Noget af det vigtigste for en systemudvikler er "helikopter blikket" at se hele problemstillingen og ikke delproblemet.

Der findes en talemåde i ledelsesverden, "hold din fjende tættere end dine venner" og den er måske ikke helt forbi her ;-)

Niels Duus Nielsen

Så længe vi er sikre på, at vores vej er alle andres veje overlegen, vil vi selvfølgelig være skeptiske over de andres veje.

Men gudernes veje er uransagelige, som man siger, så det er vel egentlig hybris at tro, at den særlige korrupte form for to-bloks demokrati. som vi praktiserer i Vesten, er kinesernes et-parti system overlegent, især når det bliver mere og mere tydeligt, at "rød blok" og "blå blok" efterhånden kun er en retorisk skelnen mellem to fundamentalt ensartede magtstrukturer, der er immune over for folkeligt input.

Om oligarkerne er amerikanske, russiske eller kinesiske er vel ligegyldigt, så længe de er udenfor demokratisk kontrol. Men ikke helt ligegyldigt for magthaverne, som forsøger at fastholde forestillingen om, at vi i Vesten lever i et demokrati.

Som gammel kritisk "kineser"-sympatisør har jeg altid fulgt udviklingen i Kina, og som Laura Dombernowsky beskrev for et par dage siden, er den kinesiske demokratiske centralisme at sammenligne med demokratiet i 3F.

Det kan man så påstå ikke er demokrati, men det er da mindst lige så meget demokrati som et system, hvor befolkningen hvert fjerde år bliver bedt om at vælge mellem to politiske grupperinger, der i bund og grund vil gøre det samme, uanset hvem af dem, der får magten.

Demokratiet er i krise, ikke kun i Kina, men overalt. Kineserne er bare mere ærlige, når de helt åbent gør opmærksom på, at visse problemstillinger ikke skal afgøres af befolkningerne, men af en elite, der ikke er på valg.

Læs "Magteliten - Hvordan 423 danskere styrer landet".

https://politikensforlag.dk/magteliten/t-1/9788740018004

Johnny Winther Ronnenberg, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Niels - på hvilken måde kan man kalde Kina demokratisk i dag?

Niels Duus Nielsen

Læs Laura Dombernowskys artikle fra forleden, så får du svar, MKN.

Michael Kongstad Nielsen

Åh tak, for det afvisende svar. Har jeg trådt dig over træerne? Så giv mig venligt mulighed for at reparere fodskaden.

Niels Duus Nielsen

Nej, undskyld, MKN, jeg havde bare lidt travlt, men det har jeg ikke nu. Her er en henvisning til artiklen, som med diagrammer og grafiske fremstillinger viser magtstrukturen i det kinesiske kommunistparti.

Danske fagforeninger er almindeligvis opbygget på samme måde: For overhovedet at have en stemme skal man melde sig ind i foreningen og have betalt sit kontingent på valgdagen. Medlemmerne vælger så tillidsrepræsentanterne, tillidsrepræsentanterne vælger den lokale ledelse, de lokale ledelser vælger den regionale ledelse, de regionale ledelser vælger landsledelsen, og landsledelsen indstiller så formanden for det hele, som typisk vælges af kongressen, som er sammensat af delegerede fra alle lag i organisationen.

Hele moletjavsen begynder på gulvet med det menige medlem, som melder sig ind og gør sin indflydelse gældende. At der så er en hel masse tærskelvogterfunktioner på vejen mod toppen er måske ikke så demokratisk, men da det udøves i alle organisationer, er det ikke noget, man specielt kan anklage fagforeninger/kommunistpartier for - også de borgerlige partier (inkl. socialdemokraterne) sikrer sig jo, at folketingskandidaterne opfører sig i overensstemmelse med partiets linje, og at de ikke lytter alt for meget til almindelige menneskers synspunkter.

I modsætning til KKP, som er udmærket klar over, at der bliver ballade, hvis ikke partiet kan bevare opbakningen fra almindelige mennesker. Hvorfor partiet jo også har slået ualmindelig hårdt ned på korrupte politikere og embedsmænd i de senere år - der var måske noget, vi kunne lære af kineserne?

Godt ord igen?

Torben K L Jensen, Trond Meiring og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ttank you very much.