Læsetid 3 min.

Billedet af Wikileaks som upartisk sandhedsforkæmper står for fald

LEDER
Engang blev Wikileaks hyldet som en demokratisk vagthund. Men det har Julian Assanges personlige had til Hillary Clinton lavet om på

Markus Schreiber

15. november 2017

Engang blev Wikileaks hyldet som en demokratisk vagthund. Som en ny form for journalistisk medie, der stillede magthaverne til regnskab for deres handlinger og insisterede på transparens.

Det var dengang, de offentliggjorde hemmeligstemplet materiale fra idealistisk motiverede whistleblowere som Chelsea Manning. Heriblandt videoklip af den amerikanske hærs mørklagte drab på civile og journalister i Irak, som Wikileaks havde påklistret et berømt George Orwell-citat:

»Det politiske sprog er designet til at få løgne til at lyde sandfærdige og gøre mord respektabelt.«

I dag tyder meget på, at billedet af Wikileaks som en upartisk sandhedsforkæmper er en løgn, der skal få organisationen til at fremstå troværdig.

En ting er beskyldningerne om, at Wikileaks er blevet et værktøj i en russisk operation, der har til formål at underminere selve demokratiet. Der er ikke megen tvivl om, at det var statssponsorerede russiske hackere, der skaffede de mails fra Det Demokratiske Parti, som Wikileaks offentliggjorde under den amerikanske valgkamp – til skade for Hillary Clinton og til gavn for Donald Trump. Men det er muligt, at Wikileaks ikke har kendt kildens identitet.

Noget andet er, at gruppen i stigende grad opfører sig som en kampagneorganisation styret af stifteren Julian Assanges personlige interesser, antipatier og idiosynkrasier.

Julian Assange med en killing på den ecuadorianske ambassade i London.
Læs også

Antydningerne har været der længe i form af de polemiske påstande og uunderbyggede konspirationsteorier, som Assange spreder via de sociale medier fra sit eksil på Ecuadors ambassade i London. Som for eksempel, at Panama Papers-lækket, der udfordrede Wikileaks’ status som kongen af lækager, skulle være et »angreb på Putin« finansieret af USA. Eller at Hillary Clinton som udenrigsminister skulle have opfordret til et drone strike på Assange.

Nu er der kommet mere håndfaste beviser: En privat korrespondance mellem Wikileaks og Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., på det sociale medie Twitter er blevet lækket til det amerikanske medie The Atlantic.

Ambassadørdrømme

I chatten skriver Wikileaks flere gange ting, der harmonerer dårligt med det værdigrundlag, organisationen hævder at være baseret på.

Den 21. oktober 2016 – under den amerikanske præsidentvalgkamp – foreslog Wikileaks, at Donald Trump Jr. skulle lække sin fars selvangivelser til dem. De efterfølgende begrundelser afslører, at ærindet ikke blot var et ønske om transparens.

New York Times havde allerede offentliggjort en lille del af oplysningerne, og resten kunne komme ud når som helst »gennem den mest partiske kilde (f.eks. New York Times/MSNBC)«, skrev Wikileaks. Samtidig ville det »drastisk forbedre opfattelsen af« Wikileaks’ »upartiskhed«, hvis han lækkede til dem.

»Det betyder, at den store mængde materiale, vi publicerer om Clinton, vil have meget større effekt, fordi det ikke vil blive opfattet som om det kommer fra en kilde, der er pro-Trump, pro-Rusland,« skrev Wikileaks til Trump Jr.

Et andet eksempel er fra selve valgaftenen. Mens det endnu så ud til, at Clinton ville vinde, opfordrede Wikileaks Trump til at nægte at acceptere et eventuelt nederlag:

»Hej Don, hvis din far ’taber’, synes vi, det er langt mere interessant, hvis han ikke erkender nederlaget og bruger tid på at udfordre medierne og andre typer fusk, der fandt sted – sådan som han har antydet, at han måske vil gøre.«

Det er svært at se, hvordan det kan være en erklæret upartisk whistleblower-platforms opgave at blande sig i den slags overvejelser. Til gengæld giver udsagnet god mening, når man tager Assanges personlige had til Hillary Clinton i betragtning.

Det mest absurde indslag i chatten er dog fra efter valget.

»Det ville være meget let og hjælpsomt for din far at foreslå, at Australien udnævner Assange til ambassadør i DC.«

»De kommer ikke til at gøre det, men det vil sende de rigtige signaler til Australien, Storbritannien og Sverige om at begynde at følge loven og holde op med at bøje den for at indynde sig hos clintonerne,« skrev Wikileaks.

Formentlig med henvisning til, at Assange var internationalt efterlyst på grund af anklager om seksuelle overgreb under et besøg i Sverige i 2010.

Det ligner mere personlig interessevaretagelse end en kamp for sandhed. Og viser hvor langt væk Wikileaks er kommet fra de principper, organisationen engang hævdede at kæmpe for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Der er vel ikke noget uhæderligt i, at opfordre nogen til at lække noget materiale, som allerede delvist er lægget til New York Times.

Information har vist ikke rigtigt fulgt med, jf. artiklens næstsidste afsnit. For Sverige har droppet arrestordren mod Assange – men han er endnu ikke på fri fod
https://www.b.dk/globalt/sverige-dropper-arrestordre-mod-assange-men-han...

England vil anholde ham for ikke at have mødt op i retten. Det kan give et års fængsel.
USA vil formentlig kræve ham udleveret.

Jacob Jensen, Thure Hansen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

Det er ikke noget nyt. Lige siden starten har Wikileaks handlet mere om grundlæggeren som spion-rockstjerne og hans harem af kvindelige hjælpere end dokumenternes karakter. Wikileaks kan ikke adskilles fra Julian Assange. Og derfor har jeg aldrig støttet hans martyrium økonomisk. Efter min mening er ICIJ en meget bedre organisation, opbugget efter demokratiske principper. Dermå være en grund til, at Daniel Domscheit-Berg destruerede en række dokumenter inden de blev lækket og afslørede fortrolige kilder. Noget tyder på, at Julian var uværdig som ambassadør for sit frihedsprojekt. Hans hensynsløse opførsel over for andre og sine næromgivelser har gjort ham til et udsat mål. Han ligger som han har redt. Men han er også en politisk fange, der valgte den frivillige husarrest over Guantanamo.