Leder

Cataloniens politiserede fanger

Cataloniere i Bruxelles demonstrerer mod arrestordren på medlemmerne af den opløste catalanske regering.

Cataloniere i Bruxelles demonstrerer mod arrestordren på medlemmerne af den opløste catalanske regering.

Dario Pignatelli

Debat
6. november 2017

30 års fængsel. Sådan lyder strafferammen for de foreteelser, som den afsatte regionale regering angiveligt har begået i deres stræben efter uafhængighed fra centralmagten. Anklagen: forræderi, oprør mod statsmagten og misbrug af offentlige midler. Nu er den demokratisk valgte regering endda enten varetægtsfængslet eller i eksil med krav om udlevering.

Tyrkiet, Rusland eller Kina? Nej, Spanien. Nærmere betegnet Catalonien, Spanien og Bruxelles – altså i hjertet af det demokratiske Europa. Tilsvarende stor har manges opstandelse været over den spanske reaktion på den catalonske uafhængighedsbevægelse.

Men ved nærmere betragtning er billedet uhyre broget.

Efter den forbudte afstemning d. 1. oktober og den følgende måneds ofte ubehjælpelige kamp for catalonsk uafhængighed, hvor den økonomisk stærke region blev sat under forvaltning, sidder otte ministre nu varetægtsfængslet i Spanien. Med en europæisk arrestordre over hovedet meldte den afsatte catalanske regionspræsident Carles Puigdemont og fire af hans ministre sig søndag til det belgiske politi i Bruxelles, hvor de har været på en sælsom flugt uden udsigt til asyl.

Her er de blevet til noget af en hovedpine for statsfællesskabet EU, som demonstrativt har forsøgt at holde sig ude af konflikten mellem Spanien som suveræn nationalstat og de catalonske EU-borgeres legitime anliggende.

Inden for de næste uger bliver det afgjort, om Puigdemont og de afsatte ministre kræves udleveret til Spanien. Hermed vil debatten om, hvorvidt de er politiske fanger, fortsætte. Det er de ikke i gængs forstand. De kræves ikke bare fængslet for deres politiske holdninger eller drømmen om uafhængighed. De kræves varetægtsfængslet op til en retssag om deres politiske handlinger, som tilbage til afstemningen om uafhængighed har været på kant med spansk og catalonsk lovgivning.

EU må lægge sin frygt for en separatistisk lavine fra sig

At dømme efter afstemningen 1. oktober har Puigdemont godt nok mere end en tredjedel af befolkningen bag sig, men uden som en statsmand at repræsentere hele sit folk har han – med fredelige midler – forsøgt at gennemtvinge selvstændighed i Catalonien mod gældende lovgivning og dermed uden for den forfatningsmæssige spilleplade.

Her må den catalonske, spanske og europæiske offentlighed tage stilling til nogle ubehagelige spørgsmål i en konflikt, som den dumstædige centralregering i Madrid har bidraget til at optrappe med kortsigtet centralisme og unødigt hårde magtdemonstrationer.

Mest presserende er spørgsmålet, om Puigdemont har en pointe, når han kalder den spanske stat for »en fare for os alle«, som han ikke vil vende tilbage til, før han »er garanteret en fair proces«.

Selv om Spanien kaldes »nationaliteternes nation« i de 17 regioners samlede forfatning fra 1978, er der tale om en forholdsvist stærk centralisme, hvor den catalonske autonomistatus har været forhandlet i tvivlsomme processer fra 2006 og frem. I den proces har den spanske forfatningsdomstol ligget mistænkeligt tæt op ad centralregeringerne i Madrid. Det samme gælder i mange catalonieres øjne den spanske højesteret. De må nu forsøge at modarbejde deres legitimitetskrise og bevise, at de ikke er politiske organer, selv om de i dette tilfælde agerer i en yderst labil politisk ramme.

På lidt længere sigt må alle parter indrømme, at det catalonske spørgsmål ikke kan løses ad rettens vej. At Puigdemont lige nu har manøvreret uafhængighedsbevægelsen ind i en blindgyde og nyder begrænset opbakning i Europa, betyder ikke, at millioner af catalonieres ønske om selvstændighed forsvinder. At centralregeringen samtidig har fremmet den konfrontation, som passionerede – men lidet rationelle – dele af uafhængighedsbevægelser er drevet af, gør situationen endnu mere skrøbelig – også for EU, som de separatistiske cataloniere føler sig forrådt af.

EU må lægge sin frygt for en separatistisk lavine fra Sydtyrol over Flandern til Skotland fra sig og støtte en demokratisk forhandlingsproces mellem Madrid og Barcelona, så der både internt i Catalonien og inden for den spanske forfatning kan skabes en holdbar fremtid. Samtidig skal den europæiske offentlighed holde et yderst vågent øje med den spanske justits.

I den sammenhæng må strafferammen på 30 år i øvrigt være en kimære: En voldsfri, men forfatningsstridig uafhængighedserklæring er ikke højforræderi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Du beder EU om at gøre en hel masse ting, som ikke er traktatfæstet

Det kommer der ikke noget godt ud af - spanierne og catalonierne må selv finde ud af det.

Flemming Berger, Miguel Tuells, Kasper Olesen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Hvis en indenpendist ikke har noget at byde på, så .. er historien ikke længere. Skal vi opdele København i 80 bydele?

Er politikere nu over loven? "En voldsfri, men forfatningsstridig uafhængighedserklæring er ikke højforræderi". Jo, det er det tilsyneladende i henhold til spansk, demokratisk vedtagen lov. Eller vejer hr. Sonnes personlige opfattelse af lov og ret højere end domstolenes? Stærk centralisme?? I Europas mest decentraliserede land? Og igen skal vi høre klagesangen om politiserede domstole. Samme domstole, som har jagtet et utal af politikere for korruption og misbrug af offentlige midler (særligt fra regeringspartiet) og som har sat en prinsesse på anklagebænken samt dømt hendes mand. Hvordan ville vi reagere herhjemme, hvis vores politikere nægtede at følge en dommers kendelser?

Flemming Berger, Miguel Tuells og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den udlægning - den fortæller med al tydelighed at det er grotest hvad der foregår i Spanien.

Begge parter kunne har forsøgt at finde en løsning i stedet for at optrappe situationen.
Disse fængslinger osv. kan meget vel vippe flere over til catalonsk uafhængighed. Nu må "vi" se hvordan valget i december går - Hvad vil Spaniens regering gøre , hvis et stort flertal stemmer på uafhængighedspartierne, der nu ser ud til at vil gå samlet ind i valgkampen.

En lidt skør artikel, for hvis enhver region aller landsdel pludselig skal være toneangivende i og for EU i stedet for de enkelte lande, - så er vi da vist helt på herrens mark, for hvad er, vil og kan EU som samlende enhed, og hvor mange parlamentsmedlemmer skal der så være - 75.000?

Cataloniens afsatte ministre er ikke et EU problem, som Carles Puigdemont gerne vil gøre det til, men derimod et rent indre spansk problem, - men det kan sandelig alligevel blive et EU problem, især hvis de 4 4 der opholder sig i Belgien alligevel ikke udleveres til Spanien, for falder retssamarbejdet sammen som et korthus om ørerne på EU.

- Det retssamarbejde som vi i Danmark stemte NEJ til i sin tid!

Carles Puigdemont og hans regionale regering spillede højt spil, og tabte, ikke kun overfor den spanske statsdannelse, - og ikke mindst ved valget om selvstændighed i Catalonien!

Med en stemmedeltagelse på 43 % og hvoraf 10 % stemte imod, ender resultatet på 38 % for selvstændighed, - men overfor dette står fortsat 62 % (minus de 10 fra før) altså 57 % der ikke stemte for, og de udgør da en faktor i historien om redeligheden for den efterfølgende udråbelse af Catalonsk selvstændighed.

En lidt skør artikel, for hvis enhver region aller landsdel pludselig skal være toneangivende i og for EU i stedet for de enkelte lande, - så er vi da vist helt på herrens mark, for hvad er, vil og kan EU som samlende enhed, og hvor mange parlamentsmedlemmer skal der så være - 75.000?

Cataloniens afsatte ministre er ikke et EU problem, som Carles Puigdemont gerne vil gøre det til, men derimod et rent indre spansk problem, - men det kan sandelig alligevel blive et EU problem, især hvis de 4 4 der opholder sig i Belgien alligevel ikke udleveres til Spanien, for falder retssamarbejdet sammen som et korthus om ørerne på EU.

- Det retssamarbejde som vi i Danmark stemte NEJ til i sin tid!

Carles Puigdemont og hans regionale regering spillede højt spil, og tabte, ikke kun overfor den spanske statsdannelse, - og ikke mindst ved valget om selvstændighed i Catalonien!

Med en stemmedeltagelse på 43 % og hvoraf 10 % stemte imod, ender resultatet på 38 % for selvstændighed, - men overfor dette står fortsat 62 % (minus de 10 fra før) altså 57 % der ikke stemte for, og de udgør da en faktor i historien om redeligheden for den efterfølgende udråbelse af Catalonsk selvstændighed.

Begge parter har spillet hårdt mod hårdt, så ingen skal skyde hverken den ene eller anden part noget i skoene, sådan som artiklen gerne vil.

Carles Puigdemont er heller ikke nogen forfulgt uskyldighed, men til gengæld en populist på et meget ringe demokratisk grundlag, med disse 38 % tilslutning ved afstemningen, og han burde have indset det håbløse i sagen på det grundlagt.

Spillet om at være offer og martyr er alt for ringe, og håbet om at gøre det til EU's problem er kun et tomt håb, over viser han fortsat vil bedrage catalnerne med sin populisme i stedet for at erkende sin fejltagelse.

David Zennaro, Miguel Tuells og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

"En voldsfri, men forfatningsstridig uafhængighedserklæring er ikke højforræderi".

Først og fremmest indeholder en uafhængighedserklæring retten i sig selv, således har det altid været. Catalonien er erklæret selvstændigt, det er et selvstændigt land.

Efterfølgende skal landets love skrives, herunder aftaler om evt. deltagelse i EU. De udleveringsaftaler som EU har, gælder ikke da Catalonien ikke har slige aftaler eller love endnu.

Det selvstændige Cataloniens problem er nu at fastholde selvstændigheden, men det kræver militær magt, hvilket ikke findes, så desværre, Catalonien kan sikket ikke fastholde sin selvstændighed, og derfor er politikerne prisgivet Spaniens forgodt befindelse og nåde.

Spansk politik og retsvæsen vil ikke kunne bevare sit omdømme såvel i EU som internationalt hvis de catalanske politikere idømmes 30 års fængsel, - så stor er deres brøde(naivitet og populisme) trods alt ikke!

Philip B. Johnsen

Nationalisme og populisme en generel amerikansk selvtilstrækkelighed og Trump’sk had tilstand, spreder sig i hele EU.

Sikkerhedspolitisk er ikke eksisterende i EU, Merkel, Emmanuel Macro og EU generelt har udviklet en total misinformation, om den sikkerhedspolitiske udfordring, EU står over for, konsekvensen af den religiøse økonomiske politik EU repræsentere og frygten EU udviser ved den fejlene økonomiske politik, frygten for at mindste føretrøjen i den kapitalisme styrede globaliserede verden, den viser sig nu som populisme og nationalisme.

Problematikken er nøjagtigt den samme type benægtelse af fakta, som USA med Donald Trump repræsentanter, den samme dødsdømte økonomiske forbrugsdrevne vækst religion på fossilbrændstof i en verden med menneskeskabte klimaforandringer, der med umenneskelig styrke, sætter en stopper for denne vildfarelse af kapitalisme.

"Spanien og Italien er ramt af værste tørke i årtier.
Efter en af de værste tørkeperioder i årtier venter landmænd i Italien og Spanien et fald på over 60 procent i landbrugsproduktionen.
Ifølge forskere vil hedebølger blive mere almindelige i de kommende år."
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/07/spanien-italien-ramt-vaerste...

To rige regioner i Italien stemmer for mere selvstyre.
Link: http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-10-23-to-rige-regioner-i-italien-stemm...

Politikerne i EU kender naturligvis til klimaudviklingen i Spanien, Italien og Afrika mf., hvor det i årevis har regnet for meget, regnet for lidt og ikke regnet som det plejer med årstiderne, et mere ustadigt og ustabilt klima, er forlængst blevet det nye normale, med mellemliggende lange, lige så uforudsigelige tørkeperioder.

Politikerne kender naturligvis til alt dette samt, at problemerne er endt i uro, vold og krig om resurserne, det er mest uro i de udsatte dele af Afrika, man taler om i EU, da folk flygter til EU, en flugt, der accelerere i takt med udviklingen i de menneskeskabte klimaforandringer forstærkes.

Merkel, Emmanuel Macro taler ikke gerne om splittelse imellem fattige og rige regioner i EU med nationalisme på fremmarch, Merkel og Emmanuel Macro og EU generelt, finder ingen holdbare løsninger, men arbejder fortsat alene for nødvendighedens politik, kapitalisme og kapitalakkumulation og de kortsigtede økonomiske interesser for de få i forvejen rige, hvor hver fjerde EU borger er tæt på fattigdom.

Jeg stillet blot spørgsmålene, Hvad er befolkningerne op imod?
Hvorfor er der ikke politisk handling på de handlingskrævende opgaver?

“Tyrkiet, Rusland eller Kina? Nej, Spanien. Nærmere betegnet Catalonien, Spanien og Bruxelles – altså i hjertet af det demokratiske Europa.”

Ja Catalonien er et godt eksempel på ‘FAKE NEWS’ og undergravning af demokrati for de rige imod de fattige.

Her er et lignede eksempel:
'FAKE NEWS' fra vores samfundsundergravende børnehave finansminister Kristian Jensen (V).

Børnehave såkalt finansminister Kristian Jensen (V) “erklærede sig imod et EU-forslag om beskatning af internationale teknologigiganters omsætning.”

Alle demokratisk funderet mennesker ved, at brug af offshore investeringer og offshore advokatfirmaer, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse er uanset hvilken type, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikre vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Link: https://www.information.dk/indland/2017/11/forsker-kristian-jensen-ret-s...

Mere om børnehavens ‘ledende sandkasse tyran’ og hans medløbere.
“Lækagen rummer oplysninger om, hvordan nogle af verdens rigeste mennesker og største virksomheder skjuler formuer i skattely og undgår at betale skat.

Med udgangspunkt i lækagen #ParadisePapers vil Politiken i den kommende tid blandt andet afdække, hvordan multinationale selskaber som Nike og Apple undgår at betale skat.”

Link: http://politiken.dk/paradisepapers/art6192183/Trumps-handelsminister-tje...å-at-sejle-gas-gennem-Øresund-for-Putins-inderkreds

For et års tid siden ansøgte Færøerne en selvstændig repræsentation I Nordisk Råd. Nordisk Råd kom en afslag med den begrundelse at Færøerne ikke var en Stat med en del af den danske rige. Færingerne var selvfølgeligt skuffet over afgørelsen, og begrundelsen var at Færinger og dermed Færøerne betragter landet som en stat. Færingernes udtalelse var kontroversielt fordi Færøerne er en del af den danske rige. Færingernes og grønlændernes loyalitet følelse er lokalt forankret. De to befolkninger indenfor Riget har selvstyre parlamenter og befolkningens loyalitet er forankret i de to selvstændige parlamenter.
Færøerne og Grønland har igangværende kommissorium som har til formål at udarbejde forfatning for de to selvstyre områder. Metaforen af en samlet stat findes kun i København og I Madrid. Derfor skal vi se på tingene mere nuanceret og med mere pragmatiske øjne.
Cataloniens befolkning har krav på en fri og uafhængig folkeafstemning uden indblanding fra Madrid. Nuværende optrapning af konflikten fra centralregeringen i Madrid er en magtdemonstration som ødelægger forholdet mellem Spaniens befolkninger og Cataloniens befolkninger.

Philip B. Johnsen

@Pórto Qisuk
Det er et glimrende eksempel.

Tænk på alle de overtagelse af selvstyre Færøerne har været igennem, over flere årtier og samtidig har overtaget de økonomiske forpligtelser for, husk på at Catalonien skal ansøge om optagelse i EU igen, når Catalonien en dag bliver et nyt land, hvis der som på Færøerne, en dag er flertal for dette og alle forpligtelser er overtaget fra Spanien og for Færøernes vedkommende fra Danmark, men befolkningen var lovet Catalonien forblev medlem af EU, før den påståede gældende folkeafstemning.

Tænk sig at det kan lade sig gøre!

Tusinder af hovedsæder og skatteindtægterne fra virksomhedder og banker, er nu flyttet ud af Catalonien, efter nationalisme og populismen i Catalonien tog fat, med den påståede løsrivelse fra Spanien, men uden at den nu afsatte regering, tog ansvar for befolkningens og ikke mindst børnenes fremtidige behov, med ærlig forklaring af konsekvenserne økonomisk og juridisk, borgerne alle skal/skulle leve med, som ingen på nogen måde, kan overskue det fulde omfang af.

Denne påståede løsrivelse skete efter min på et nationalistisk, populistisk og udemokratisk grundlag, hvilket formodentlig også er noget i den retning påstanden fra anklagemyndigheden i Spanien, bygger deres sag på.

Catalonien bestemmer naturligvis om Catalonien skal være selvstændigt land, men det må selvfølgelig foregå på lovlig demokratisk vis, det bliver afgjort i en kommende retsag og begrundet, om det også var tilfældet.

Der til kommer at fattigdom, stigende ulighed og de tiltagende menneskeskabte klimaforandringer, påvirker udviklingen i både nord og syd Spanien og skaber spændinger mellem rige og fattige, som i resten af EU, dette har har med kortsigtede økonomiske interesser at gøre, der ikke løses med en grænsebom, sikkerhedspolitisk er ikke eksisterende i Catalonien eller EU generelt, her er kik ind i fremtiden for vores faktaresistente politiske fantaster.

“New Zealand could become the world’s first country to essentially recognize climate change as an official reason to seek asylum or residence elsewhere, a government minister indicated in an interview Tuesday.”
https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2017/10/31/a-proposal-...

Og nu viser det sig også at flere af de ledende tåber der vil uafhængigheden også er indblandet i Paradispapirerne ... jo de er da helt bestemt ærlige, søde og rare mennesker de der seperatister - alt for mange mennesker er slet ikke i stand til at se at det meste af balladen er skabt af en lille håndfuld stjernepsykopater der ingen midler skyr for at opnå deres mål - Catalanerne lider under en frygtelig korrupt elitær gruppes drømme om "selvstændighed" blot for at de kan rage alt til sig ... og lige så snart lokummet brænder på, så stikker de halen mellem benene som en flok feje kujoner ... Fuck dem, de er usmagelige personer og jeg håber fandme de kommer til at sidde og rådne op i en fængselcelle ... udemokratiske bæster er de! Føj for den lede!

Mike, noejagtigt!

Og igen spoerger jeg: hvad ville ske i Danmark hvis Aarhus ville loesrives? Mange vil vel taenke at det har de jo ingen grund til. NETOP! ligesom i Catalonien.

Undskyld, jeg mente hvad ville ske vis OMTRENT HALVDELEN af Aarhusiansk omegns indbyggere ville loesrives?
Bare for en rigtig sammenligning....