Leder

I Danmark orker vi ikke rigtig at snakke om ligestilling

25. november 2017

Der er ved kommunalvalget taget et lille skridt fremad: Knap 33 procent af de nye byrådsmedlemmer er nu kvinder.

Det er en fremgang i forhold til valget i 2013, hvor lidt under 30 procent af de valgte repræsenterede den kvindelige halvdel af befolkningen. Også på borgmesterkontorerne er 14 ud af 98 borgmestre kvinder, mod kun 12 efter valget i 2013.

Lidt er bedre end ingenting, men set over de sidste 25 år, så har dansk kommunalpolitik ikke ændret sig, når det gælder lige repræsentation af mænd og kvinder.

I starten af 1990’erne var andelen af kvinder i kommunalpolitik også omkring 30 procent, mens de øvrige nordiske lande siden er gået frem til at have mellem 39-44 procent kvinder på de lokalpolitiske magtbastioner. Den danske stilstand er, som Katrine Skov (S) fra Gladsaxe Byråd udtrykte det i Information: Pinlig.

Forskellen på Danmark og de øvrige nordiske lande er ifølge eksperter, at vi i Danmark kun interesserer os for ligestilling i kommunalpolitik lige før kommunalvalget hvert fjerde år. Så dør diskussionen igen, og det lokalpolitiske arbejde går sin vante gang.

Og ligestilling er bare ikke et yndlingsemne for flertallet af midaldrende mænd i kommunalpolitik. Som den eneste kvinde i Brøndby Byråd, Mette Engelbrecht (V), fortalte i tirsdagens udgave af Information: »Da jeg nævnte ordet ligestilling, blev der først helt stille, og så grinede de.«

Venstre-kvinden har nu fået selskab af en kvinde mere, så nu er to ud af 19. Selvom Brøndbys byråd kun er en lille del af det kommunalpolitiske Danmark, så fortæller det historien om, hvorfor der stadig ikke er flere kvinder i kommunalpolitik. Vi orker ikke rigtig at snakke om det, en tredjedel kvinder må være godt nok, og dem, der vil tale om ligestilling, er lidt latterlige.

Den holdning udgør lige præcis forskellen på ligestillingspolitik i Danmark og de øvrige nordiske landes. Ligestilling er ikke bare noget, som vores nordiske naboer snakker om ved særlige lejligheder. Ligestilling diskuteres, tages seriøst, og der arbejdes på det – også når der ikke er valg.

Der er dog tegn på nybrud: Socialdemokratiet har i år oprettet Helga-netværket for at få flere kvinder ind i kommunalpolitik. Lad os håbe, at lignende initiativer kan brede sig og holde gang i den lokalpolitiske debat frem til næste kommunalvalg. Så ligestillingen ikke skal stå så pinligt stille i 25 år mere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Bjørn Pedersen
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, David Zennaro og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nike Forsander Lorentsen

Tak, for en bra artikel. Ville dog tro at DK trænger en ny kvindebevægelse, for det er jo sådan at når kvinder går på barrikaderna så sker det fremskridt.

Gustav Alexander

Hvorfor diskuterer vi kun ligestilling i samfundets top? Byrådsmedlemmer er godt nok ikke fuldtidsbeskæftigede i deres hverv. Det ville trods alt klæde ligestillingsdebatten hvis køns(mis)forholdene blandt maskinmestre, skibsassistenter og hvad man ellers har.

Hvis den ensidige "lige"stilling slår i gennem ender vi med et samfund hvor topposterne i bedste fald er 50/50 fordelt i mens samfundets bund består af mænd. Det forholder sig allerede sådan at væsentligt flere kvinder end mænd vil tage en lang uddannelse bare indenfor nogle ganske få år.

Hvorfor diskutere vi ikke hvorfor mænd gradvis falder fra på universitetet? Er det ikke et ligestillingsproblem, når det ikke handler om sexchikane eller abstrakte ""patriarkalske strukturer", som ingen kan specificere men som alligevel er roden til alt ondt? Patriarki eller ej, så er det ene køn i hvert fald på vej ud i en social deroute mens det andet er ved at overtage universiteterne.

Hans Aagaard, Teis Iversen, Kim Boserup, Kenneth Hansen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Her hvor jeg bor, er der stort flertal af kvindelige præster.
I børnehaver og skoler er kvinder i stort flertal.
Politikere er valgt af vælgerne. Det er demokrati med frihed til, at kvinder stemmer på kvinder - men det gør de åbenbart ikke, nok !

Hvornår stopper den idiotiske snak om ligestilling i procenter.

Frank Hansen, Lars Steffensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjarne Agerskov

Dennis du siger ting som feminister ikke er interesserede i. Altså bør det ikke diskuteres.

Mænds rettigheder når det kommer til faderskab rager dem også en høstblomst selvom der her er total ensidig kønsbaseret diskrimination på det område.

Feministerne mener på en eller anden måde de skal forfordeles så tallene passer til deres forestilling af hvad et givent arbejdsområde nu burde være. Nu udgør kvinder over 50% af vælgerskaren så der ER ufravigeligt ligestilling på det område.. nårh nej nu glemmer jeg jo at feministerne gerne vil umyndiggøre de andre kvindelige vælgere som ikke er så "oplyste" som de selv. De andre stemmer nemlig på de kandidater de bedst kan lide og ikke kønsbaseret. Så er det da også træls at være sur feminist når de fleste kvinder bare vil stemme som de selv har lyst til og ikke nødvendigvis som Lise Richter vil.. sikke synd.

Bjørn Pedersen

Hvis jeg skulle komme med en anbefaling til Information om en kampagne, der kunne gøre en forskel på ligerepræsentation i kommunalpolitik (og andre erhverv), ville det være en serie af undersøgelser og interviews af følgende:

1. Undersøg repræsentationen af kvinder sammenlignet med politiske partier og deres ungdomspartier. Interviews af de kvindelige medlemmer om hvorfor så få kvinder stiller op, og hvad der kunne få dem selv til at vælge at stille op.

2. Jeg er personligt selv af den overbevisning, at ligestilling ikke skal handle om lige repræsentation og mener derfor at det er politikken og ikke kønnet det skal handle om i politik. Men det kan jo være, at det faktisk gør en forskel, så det er værd at udfordre denne tanke som jeg vist deler med mange mænd. Og en måde at udfordre den tanke på, kunne være i form af et eksperiment:

Tag først et kønsrepræsentativt udsnit af medlemmer af ét parti ind til et "Radio Information" podcast, og bed dem stemme om et forslag der primært rammer/omhandler kvinder. Dernæst, inviter medlemmer af samme parti ind, men denne med en repræsentation af m/k'er, der svarer præcist til m/k repræsentation i en af de valgte kommuner. Sammenlign resultater af stemmerne mellem de to kønsrepræsentationer. Er der markant forskel, og kan i evt. gentage resultatet med to andre partier (jeg er sikker på at i kan finde gratis frivillige), så vil i hvertfald jeg være villig til at skifte mening.

3. En bredere diskussion om, hvorvidt repræsentation er lig at "være som" og om det bør være et mål i demokratiet. Jeg har eksempelvis kroniske smerter, og tilhører økonomisk og socialt set den danske underklasse. Min "slags" er ikke repræsenteret i mit byråd. Det er dog ok, da jeg fandt en kandidat der repræsenterede mine interesser uden at være som mig. Et debatspørgsmål, der altså ville lyde: Er formålet med det repræsentative demokrati at repræsentere vælgerens interesser, eller at repræsentere vælgeren selv? Jeg vil f.eks personligt foretrække en politiker i mit byråd, der forstår mig og mine forhold, der har almindelig empati. En person som mig i byrådet, ville dog have dog samme hukommelses og koncentrationsbesvær, jeg undertiden har pga. stærke smerter. Så vil jeg hellere have en person, der kan arbejde på lige fod med de andre folkevalgte- også selvom jeg ikke selv ville kunne.

Nu hvor det drejer sig om ligestilling, så har vi mændene på banen? - mest om mænds rettigheder.
Og - noget ganske forfærdeligt - nogle steder er der ved at være et overtal af kvinder - de vil ligefrem overtage universiteterne - uha!
Procenter er ikke ligestilling - og man kan diskutere om demokrati virker særlig godt, når det kun drejer sig om tal. God weekend...

Bjarne Agerskov

Anne sjovt nok går mænd op i deres rettigheder. Det er da vel ikke noget galt i? Medierne skubber kvinders rettigheder ned i halsen på os 24/7.

Måske de manglende kvindelige kommentarer er udtryk for at emnet ikke interessere dem så meget som feministerne ønsker.

Ligestilling er helt misforstået.
I relation til ægteskabet, samliv gør man opgaver op, hvad er man bedst til, hvad har man lyst til.
Muligvis bygger kvinden hønsehus i baghaven og manden laver middagsmad.
Opgaver man absolut ikke synes er sjove, fordeles.
Denne øvelse sikrer et samliv af lang varighed.
De største tabere i ligestillingsdiskusionen er børnene.
En mobil i hånden og de klarer sig.

Dennis og Bjarne, hver ting til sin tid. At ødelægge en debat om for få kvinder i byrådene med alle mulige andre debatter, giver kun ét resultat - den igangværende debat ødelægges. Men det er selvfølgelig også en god taktik fra mennesker, der ikke evner ligestilling fordi de kommer til at projicere egen magtesløshed ind i debatten.

Ellers synes jeg debatten om ligestilling er svær; jeg vil jo helst stemme på en person, hvormed jeg er enig, og det er ligegyldig for mig om det er er en mand eller en kvinde.

Men når nu det er sagt, så mindes jeg et indlæg fra i går med et billede fra Aahus, hvor Camilla Fabricius ikke fik posten som rådmand trods hun havde 773 flere personlige stemmer end den skandaleramte Kristian Würtz. På billedet ser man denne strengt udseende Kristian Würtz, vel 2 meter høj og ved siden af står Camilla Fabricius og ser op på ham (hun er vel 40 cm lavere). Og så tænker jeg bare, at fuck, hvor var det lige en patriakalsk beslutning, der lige blev taget dér uden nogen som helst begrundelse i noget som helst rationelt.

Eva Schwanenflügel, Marie Jensen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Agerskov

Rikke det er vel ikke en debat for "at få" flere kvinder ind men en debat for at belyse hvorfor der ikke er flere og vi er nok en del der mener at dette såkaldte patriarkat slet ikke eksistere. Må jeg minde om at vi har en dronning og har haft en kvindelig statsminister så kvinder har bestemt respræsentation. Den næste statsminister er højst sandsynlig også kvinde. Altså uintelligent argumentation om at folk hellere stemmer på mænd er totalt til grin og malplaceret.

Et patriarkalsk billede? Er det seriøst? Manden skal klandresforat være høj? Ufatteligt. Alt fornærmer feministerne disse dage.

Bjarne, jamen jeg er sådan set ikke uenig i, at folk skal stemme på dem, de er enige i - ligegyldig køn, og det mener jeg sådan set også, at jeg skrev i mit svar. Prøv at læse det igen.

Billedet fra Aarhus var et symbol på, hvad der skete i Aarhus, hvor FAKTUM er, at Kristian Würtz, trods sin 773 færre personlige stemmer, vandt over Camilla Fabricius. Og det er svært at forklare i et demokratisk foretaget valg, hvor det netop er antallet af stemmer, der tæller. Rationalet er forsvundet i tågen i dette fravalg af Camilla Fabricius, og så er det klart at andre årsagsbaggrunde eftersøges - heriblandt patriakalske magtstrukturer.

Du kan tillade dig at hævde, at patriakatet ikke eksisterer eftersom du er en mand og ikke hører til blandt de laverelønnede kvinder. Men du kan kun finde 2 sølle symbolske billeder fra samfundets øverste poster - det er ikke her hverdagens kvinder befinder sig.

Bjarne Agerskov

Der er masser af kvinder med magt. Bl.a. på DR, redaktioner osv. Jeg skal vel ikke kome med en fuld liste for at du forstår idéen? Pointen var at den absolutte top er og har været kvinder. Du kan jo i steder give mig eksempler hvor der aldrig har været kvinder.

Bjarne Agerskov

Og jeg kan blankt afvise eksistensen af et patriarkat. Jeg er virksomhedsejer, intet arvet eller givet, kan lige tilføjes. Jeg ansætter og fyre folk, også kvinder. Jeg vil mene jeg har forholdsvis meget magt (på min arbejdsplads) og jeg er aldrig blevet indbudt til et møde i patriakatet. Ej heller har jeg nogensinde forfordelt jobansøgere på baggrund af udseende, køn eller race. Hvis patriakatet eksistere kan jeg ikke finde nogen grund til min manglende invitation. Kan du forklare? Evt. hvor kan jeg finde deres kontor og høre nærmere?

Bjarne, at du har en høj moral, er ikke ensbetydende med at folk ude i kommunerne har samme høje etiske standard. Måske kommer din erfaring med at styre mennesker dig endda til gode, mens det er almindelige godtfolk, der bliver stemt ind i kommunerne.

Bjarne Agerskov

Jeg ved ikke om jeg har specielt høj moral. Jeg gør hvad der er bedst for min virksomhed og det er at have et velfungerende arbejdsmiljø hvor alle er med og er der fordi de var de bedste ansøgere, ikke fordi de har store bøffer store bryster, rødt hår eller en grøn tshirt.

Almindelige godtfolk? Jeg har ret kommunedansk og har endda kommunefarvet hår. Jeg tror du ser spøgelser i alt det her.

Men tak for moral-komplimenten. Det har jeg ikke tænkt over før. Inklusion er efter min mening ret udbredt for virksomhedsejere og chefer generelt.

Bjørn Pedersen

@Rikke Nielsen "Og så tænker jeg bare, at fuck, hvor var det lige en patriakalsk beslutning, der lige blev taget dér uden nogen som helst begrundelse i noget som helst rationelt."

Hvad får dig til at konkludere, at Fabricius blev fravalgt som rådmand til fordel for Würz af patriarkalske årsager? Hvilke udtalelser eller handlinger ligger til grund for din vurdering? Er det alene pga. at Würz er mand og blev valgt, og Fabricius kvinde blev fravalgt trods flere stemmer? Hun er blevet viceborgmester, i stedet. Havde hun været mand, hvordan ville du vurdere hans status?

Flemming Berger

Jeg er gammel nok til at huske den først fremkomne argumentation for flere kvinder i lokal - og landspolitik; argumentationen var den simple : at med flere kvinder i de styrende organer ville den sociale lovgivning (børnepleje, ældreforsorg,sociale støtteforanstaltninger o.l. ) blive langt mere inklusiv !
Alle,der følger bare en smule med i dansk politik, må erkende,at den argumentation for flere kvinder i politiske organer er endt med at lyde noget hul.

Tino Rozzo, Gustav Alexander, ulrik mortensen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ja, var der ikke noget med, at flere kvinder på ledende poster ville betyde mere fokus på de traditionelle kvindelige dyder, så som omsorg for børn og ældre og fokus på de nære værdier? Det er da ikke lige det, der kendetegner kvinderne, som for tiden er politikere - med Kærgaard, Støjberg og Frederiksen som gode eksempler på, at bare det at være kvinde ikke er garant for at der føres menneskelig politik!

Trond Meiring, Flemming Berger, Tino Rozzo, Gustav Alexander, ulrik mortensen, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvis det kan påvises, at det mindre antal kvindelige politikere skyldes, at kvinderne i vid udstrækning bliver holdt udenfor, eller på anden vis bliver direkte diskrimineret, så er der et oplagt ligestillingsproblem. Men hvis de bare ikke engagerer sig i samme omfang som mændene, må det vel nærmere betegnes som et deltagelsesproblem, end et ligestillingsproblem. Og så må problemet, og dets løsning ikke mindst findes hos kvinderne selv. At mænd i højere grad vælger at engagere sig i, og arbejde for demokratiet, er vel ikke noget som de skal kritiseres for? Det er vel tværtimod nærmest prisværdigt!

Interessant nok kom der en undersøgelse kort før valget, der viste en tendens til, at unge mænd i mindre grad stemmer ved valgene end unge kvinder. Dette er vel et ligestillingsproblem af samme karakter? Faktisk er det vel et endnu større problem, da demokratiets fundament udgøres af, at vi alle er vælgere, men ikke nødvendigvis at vi alle er politikere.

Alligevel er det altid alene kvindernes ligestilling der skal gøres til genstand for den store opmærksomhed og aktivisme. Og dette viser, at vi først og fremmest har et ligestillingsproblem, når det gælder prioriteringerne i ligestillingspolitikken.

Jeg vil da mene, at der er fuldstændig ligestilling mellem kvinder og mænd i kommunalpolitik. Det følger alene af, at både kvinder og mænd har stemmeret og er opstillingsberettigede til valgene. Der er vel ikke nogen som vover at påstå, at det er sværere for en kvinde at blive opstillet ved et valg end det er for en mand. Jeg har selv været medlem af bestyrelsen i en vælgerforening og kan berette, at der bliver ledt med lys og lygte efter kvindelige kandidater til valgene. Selv nyindmeldte kvinder uden politisk erfaring bliver ofte foretrukket fremfor mænd, som måske har tyve års erfaring i organisationen. Det en skyldes en forventning om, at kvinder tiltrækker stemmer fra andre kvinder og også fra mænd, hvis de ser lidt godt ud. Det er noget som enhver, der har arbejdet i det politiske og organisatoriske maskinrum, kender til.

Hvis der endelig skulle være nogle kvinder, som mener at de får for lidt plads i de eksisterende partier kan de da blot opstille en kvindeliste til kommunalbestyrelsen. Se dette ville være kvindelist og kræver kun 25 stillere. Hvis man alvorligt mener, at kvinder bør respekteres, så burde man også respektere kvinders eget valg af det gode liv og hvad de gider beskæftige sig med, og ikke påtvinge dem en matematisk numerisk ligestilling med mænd i hver af samfundets undergrupper.

Bjarne Agerskov

Problemet ligger udelukkende hos feminister som er besatte af 51% af alt. De fleste kvinder som bare passer deres arbejde og familie går måske mere op i at få en hverdag til at hænge sammen end at nogen sure feminister som ikke selv gider sidde i en kommunal funktion er groft fornærmede over at andre kvinder heller ikke gider (selvfølgelig forklædt som om at det sagnomspundne "patriarkat" nægter dem adgang).