Læsetid 2 min.

Et EU i to hastigheder – Danmark og så de andre

LEDER
15. november 2017

Det blev kaldt en historisk dag, da 23 EU-lande mandag gav tilsagn til at tilslutte sig et udvidet forsvarssamarbejde. Aftalen er blevet mulig, efter Storbritannien er på vej ud af unionen, og er landet som et kompromis mellem Tysklands ønske om så bredt et samarbejde som muligt og Frankrigs ønske om så ambitiøst et samarbejde som muligt.

Yderligere to lande ventes at tilslutte sig, inden aftalen officielt skal underskrives til december, og dermed ser Danmark ud til at stå isoleret tilbage sammen med briterne, der er ved at forlade klubben, og Malta med dets minimalistiske forsvar.

Det er svært at se fornuften, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forsøger ikke engang at foregøgle det. Til mediet DefenseWatch kalder han det danske EU-forsvarsforbehold for »mærkeligt«, men betoner i samme åndedrag, at tiden ikke er moden til at ophæve det.

Nej, og da slet ikke, hvis vi ikke diskuterer det, kunne man tilføje.

Det nye EU-forsvarssamarbejde skal ikke erstatte NATO, som stadig udgør rammen for det kollektive forsvar. I stedet handler det om at integrere de europæiske militære styrker, der ifølge et notat fra EU-Komissionen rummer 178 forskellige våbensystemer. Hvor USA har én type kampvogn, har EU-landene 17.

Det er en af årsagerne til, at EU får væsentlig mindre forsvar for pengene sammenlignet med amerikanerne, mener den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel ifølge politico.eu.

Hvis EU kan blive bedre til at udvikle og indkøbe nyt isenkram, kunne vi – ifølge samme EU-notat – spare 200-750 milliarder kr. hvert år.

Det er et besparingspotentiale, man sikkert også kunne have interesse i hos det danske forsvar, hvor de lige har vendt hver en sten for at spare én milliard kroner – og vi i øvrigt har en ambition om væsentlige materiel-indkøb over de kommende seks år.

På trods af udenrigsministerens udtalte modstand mod forsvarsforbeholdet siger Samuelsen til DefenseWatch, at vi ikke skal »ud at lege med en folkeafstemning om at ophæve forsvarsforbeholdet«, før alle kan se, at det ikke længere giver mening.

Det er sigende for den uambitiøse danske tilgang til hele EU-samarbejdet. I en tid, hvor andre lande ikke bare taler om at give EU ny vind, men rent faktisk også finder områder, hvor der er opbakning til det, stiller Danmark sig på hælene, indtil vi ikke længere kan undgå at rykke os.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Danmark skal helt ud af EU og indgå en handelsaftale med EU som Norge har gjort det. Efter øst EU trådte ind i EU i 2004 er EU har Danmark ikke længere noget at gøre der. Vi skal derimod have en neutral Skandinavisk union uden for Nato. Det er der vores kulture hører hjemme.

Poul Krogsgård

Der findes en meget nemmere vej til at spare på forsvarsudgifterne, nemlig nedrustning. Det er beklageligt, at Information ikke kan se fornuften i det. Derfor er det også en god idé, at Danmark opretholder sin undtagelse for det militære samarbejde i EU. At højrefløjspartierne ikke kan se fornuften i det kan ikke undre. Derimod undrer det mig, at Information har et så positivt syn på militære løsninger.

Torben Lindegaard

@Søren Jacobsen

Det er godt nok ambitiøse mål, du sætter op:
Norge & Island ud af Nato, Sverige & Finland ud af EU og Danmark & Skotland ud af begge dele - plus for Skotlands vedkommende også ud af Storbritannien.

Hold da helt op .....

Torben Lindegaard

@Emil Rottbøll

Jeg kan stadigvæk finde på at kokettere med at være EU-aficionado på Uffe Ellemansk niveau; men alligevel - jeg gider ikke flere afstemninger om de 4 forbehold.

Lad dem blive stående alle 4 til evig tid som skamstøtte over Holger K.

Jørgen Mathiasen

Der er adskillige, som har haft grund til at overveje deres stemmeafgivelse 1992/93, og måske skulle man i dag især betragte SFs forbehold som et middel til at beholde DK i EU. Var Edinburgh-beslutningen ikke blevet vedtaget, ville konsekvensen have været, at DK forlod foreningen.

Der er der trods Storbritanniens betydelige problemer med Brexit og truende konsekvenser af samme stadigvæk fortalere for en dansk udmeldelse. En afstemning om forsvarsforbeholdet vil antagelig derfor først blive berammet, når det for et klart flertal står fast, at det er skadeligt at opretholde det.