Leder

Mugabe var symbolet på helten, der blev tyran. Hans afgang markerer en ny tid for Afrika

Mugabes sidste embedshandling var at dimittere kandidater fra hovedstadens universitet. Symbolikken kan ikke overdrives: Hans mest positive indsats var at gøre landets borgere til Afrikas bedst uddannede befolkning.

Mugabes sidste embedshandling var at dimittere kandidater fra hovedstadens universitet. Symbolikken kan ikke overdrives: Hans mest positive indsats var at gøre landets borgere til Afrikas bedst uddannede befolkning.

Tafadzwa Ufumeli

22. november 2017

Robert Mugabes afgang – hvis den står til troende – markerer afslutningen på en historisk epoke for ikke bare Zimbabwe, men for hele Afrika.

Han var en frihedshelt, der blev tyran. Han knuste håb hjemme og ude – som så mange andre af det idealistiske 20. århundredes frihedshelte gjorde det overalt på kloden. I Afrika blev han dermed symbolet på de nationalhelte, der magtfuldkomne fortsatte kolonitidens undertrykkelse med sorte hænder.

Som sådan bidrog han til, at kyniske kræfter i europæiske samfund fandt næring til at opretholde deres racistiske tilbøjeligheder.

At andre magtfuldkomne afrikanske ledere insisterede på at se Mugabe som en ukorrumperet bannerfører for fortsat antiimperialistisk kamp, gjorde kun ondt værre.

I Zimbabwe har han forvoldt ulykke og sorg for millioner af mennesker. Han kørte nationens økonomi i sænk alene for at bevare sin magt. Landet har i dag færre arbejdspladser end i 1968, 12 år før Mugabe kom til magten. I mellemtiden er befolkningen mere end fordoblet, og op mod en fjerdedel af Zimbabwes befolkning har måttet søge deres levebrød uden for landet. Middellevealderen er faldet. Tusinder er blevet gennembanket og hundreder dræbt, fordi de vovede at kræve, at Mugabe og hans magtklike respekterede menneskerettigheder og demokrati.

Det britiske Rhodesia blev skabt gennem en af kolonitidens mest brutale undertrykkelser af lokalbefolkningen. Hvide nybyggere tog landets bedste jord og fordrev afrikanerne til stenede og sandede reservater, hærget af underernæring, sult og desperation.

Militærets tank afspærrer vejen til præsidentens kontorer onsdag den 15. november, hvor militærets kup har afsat Robert Mugabe og dermed afsluttet hans 37 år lange kontrol med landet.
Læs også

Befrielseskrigen blev nådesløs og blodig: De hvide havde meget at forsvare, de sorte intet at tabe. Alligevel var den afrikanske befolkning parat til tilgivelse og forsoning. Langsomt slugte mange hvide deres forbehold.

At Mugabe siden slutningen af 1990’erne i sin desperate jagt på at fastholde magten derefter kynisk spillede racekortet har opretholdt og uddybet sociale skel, længe efter at de burde have været opløst.

Mugabes sidste embedshandling var at dimittere kandidater fra hovedstadens universitet. Symbolikken kan ikke overdrives: Hans mest positive indsats var at gøre landets borgere til Afrikas bedst uddannede befolkning. Det er et umådeligt stærkt aktiv, når Zimbabwe skal rejse sig fra årtiers vanrøgt.

Magtskiftet er sket ublodigt. Militæret har vist respekt for forfatningen.

På værdig vis er Zimbabwe igen et håb for Afrika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

At Mugaben har kørt det dejlige land med den dejlige befolkning i sænk er fanme en af de største skandaler - og det har han fået lov til fordi han opnåede fortjent respekt for sin rolle som frihedskæmper. Fanden tag ham, hvad mon der nu sker med hans betydelige formue - det er der ingen der taler om...

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Peter Tygesen

Inden du falder i svime over den zimbabwske befolknings høje uddannelsesniveau, så skal vi lige have med, at Robert Mugabes kone, Grace Mugabe, på blot 2 måneder erhvervede sin ph.d. fra netop University of Zimbabwe i Harare.

Så spis brød til ....

Sandheden er at da Mugabe "gav frit lejde" ifm. jordreformen så hans gamle krigsveteraner kunne erhverve sig jord fra de hvide farmere. Så gik Zimbabwe fra at være den største nettoeksportør af landbrugsvarer til ikke at kunne brødføde sin egen befolkning. Det er et land som er begunstiget med topforhold for jordbrug, vejr og jord er noget af det bedste. Landet tjente penge til statsbudgettet, som kunne finansiere en gennemgribende modernisering af uddannelser og levestandard.
Nu fik de hvide svin volden at føle, overfald, voldtægter og mord hørte dagligdagen til, indtil den sidste farmer var frataget sin ejendom.
Med venlig hilsen Robert Mugabe.
Mugabe er/ var jo bare endnu en bundkorrupt leder i Afrika. Zuma står i Sydafrika også med udfordringer ang. korruption.
Så kommer krokodillen ind på banen nu - tro væbner af Mugabe indtil for nylig, og måske endnu mere brutal.
Hvem i alverden er så naiv at tro at det bliver bedre for Zimbabwe?