Leder

Polen marcherer tilbage mod sin fortid

20. november 2017

Vittigheden lyder således: Fortiden er mere uforudsigelig end fremtiden. Den har været fortalt om diktaturer som Sovjetunionen og Kina, hvor partiledelserne hyppigt har omskrevet den officielle historiefortælling for at få den til at passe til øjeblikkets behov for helte og skurke.

Tragisk, at den samme slags politisk dikterede omdigtning af historien nu – som denne avis kunne berette i weekenden – er i gang i Polen. Anført af regeringspartiet PiS, det nationalistisk-katolske Lov og Orden Parti, er Polen ved at redigere sin historie, så en særlig polsk egenart selvforherliges, og kommunismen gøres til den altoverskyggende fjende.

I glemsel skubbes, hvorledes nationalisme ledte Polen ind i et autoritært styre, efter det i 1918 genvandt sin uafhængighed. Og hvorledes nazisme og jødehad under krigsårene 1939-45 kostede mere end tre millioner polske jøder livet. Tragikken fortsatte, da Polens kommunistdiktatur efter krigen videreførte antisemitismen, omend under mindre morderiske former.

Polens march mod nationalismen er også en march bort fra EU’s idealer. EU har et erindringspolitisk program, hvor mindet om Holocaust skal forhindre en tilbagevenden til racisme og fremmedhad.

Men Polens Institut for National Erindring, IPN, har et noget andet sigte. Som Information kunne oplyse lørdag, har instituttet på det seneste både honoreret og ansat folk, der benægter Holocaust og gør det med ytringer, der ellers er strafbare i mange EU-lande, herunder Polen selv.

De polske tilstande kom til fuld udfoldelse, da 60.000 demonstranter forrige søndag marcherede gennem Warszawas gader for at markere Polens uafhængighedsdag. Marchen var i år præget af råb som »rent Polen, hvidt Polen« og »flygtninge forsvind«. Til det statskontrollerede polske tv sagde en demonstrant, at han marcherede »for at fjerne jødedommen fra magten«. Ikke desto mindre erklærede tv-stationen, at det var »en storslået march af patrioter«. PiS-indenrigsminister Mariusz Blaszczak henåndede om marchen: »Det var et vidunderligt syn.«

Alt dette sker, mens PiS-regeringen er i gang med at afvikle de mekanismer, der skal spærre for en tilbagevenden til tidligere tiders diktatur. Domstole og medier er udsat for pres og overtagelse. PiS-partiet fik kun 38 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2015, men valgloven sikrede et flertal af sæderne. Nu er partiet optaget af at udelukke, at landets socialliberale kræfter kan komme tilbage til magten. De bliver stemplet som villige medløbere for kommunisterne, skønt mange af dem vovede helbred og personlig sikkerhed ved at udfordre det tidligere kommunistiske styre.

EU spiller en central rolle. Dels som hadeobjekt for de højrenationale. Information kunne i lørdags citere en deltager i marchen for ordene: »EU minder mere og mere om kommunismen. Kommunisterne i Polen gjorde nogle forfærdelige ting – meget værre end nazisterne.«

I EU kan Polen til gengæld minde mere og mere om fascismen. Forud for optagelsen af nye medlemslande fra Østeuropa og Middelhavet vedtog EU’s daværende 15 stats- og regeringschefer på et topmøde i København i 1993 et sæt regler for, om et land kan optages som medlem. Reglerne har navnet ’Københavnskriterierne’. De forlanger demokratisk regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettigheder og mindretal. Ansøgerlande skulle gennemføre den nødvendige lovgivning, inden de blev optaget. At de kunne finde på at ophæve den lovgivning, var ikke klart forudset.

Den gældende EU-traktats artikel 7 giver mulighed for sanktioner, herunder at fratage stemmeretten, hvis et land overtræder kriterier for optagelse. Men det forudsætter enstemmighed blandt de øvrige lande. Her kan det forudses, at Polen vil få støtte fra et Ungarn, der også marcherer mod sin dystre fortid. Og værre endnu: Antallet af højrenationalt kontrollerede lande kan stige.

Her er et sandt mareridt for EU’s demokratiske medlemslande: At antallet af udemokratiske medlemslande bliver så påtrængende, at det ikke alene indfører autoritært styre i betydelige dele af Europa, men at det også kommer til at præge selve EU’s beslutninger i retning af ekstremt højre.

Som sagt: et mareridt. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Olaf Tehrani
  • Nanna Wulff M.
  • Erik Karlsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Toke Andersen
  • Frede Jørgensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Poul Anker Sørensen
Anders Graae, Olaf Tehrani, Nanna Wulff M., Erik Karlsen, Kristen Carsten Munk, Toke Andersen, Frede Jørgensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Du har ret - et sandt mareridt.

Hvis et land i lovgivningen sætter sig ud over "Københavnerkriterierne" er der ikke ret meget de resterende lande kan gøre ved det - og slet ikke hvis der måtte være tale om mere end 1 land på grund af konsensuskravet.

Men ingen, i hvert i Danmark, ønsker at give EU magt til f. ex. at stoppe pengeoverførslerne fra EU til et nettomodtagerland. Så vi har vel fået det EU, som vi gerne ville have.

Eva Schwanenflügel

Det kan jo undre, at Polen ikke er kommet nærmere demokratiet, siden sine årtier i undertrykkelse.
Men fundamentalt set er der jo ikke sket meget siden kommunismens fald, andet end en stigende ulighed.

Bjarne Jensen, Torben K L Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fra den ene grøft til den anden og det er uholdbart på sigt. Stakkels polakker.

Nike Forsander Lorentsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Ja David Rehling - men hvorfor er det så gået sådan med Polen? min analyse er, at hjernerne er forsvundet, de gode fiskeaftaler ligger kun i bl.a Danmark, alt i EU forvrides negativt - Polen føler sig udsultet, og det kan en hver god populist drage god nytte af // I Danmark ser vi præcis det samme, der sparkes hen eller ned - og hobetal af vælgere følger trop, eneste forskel er vel vores velstand,og vores grønne mål som nogen af os værner os om, vi stemmer på etablerede partier (fortsat) // et scenarie med flere dårlige aftaler mellem venstre og socialdemokratiet hvor vi alle føler os kørt over, kan meget let føre til en højre / venstre ekstremitet her i landet også - og vinder højre, så er mit gæt, at der peges og sparkes på venstreside i en grad, at Johannes Schmidts facebook mopperier kun er en lille start. - på EB kommentarsporet ser vi allerede tendensen - politik og nedsætten om andres mening går hånd i hånd med racisme og løgn som benzin på et i forvejen ukontrolleret bål.

Polen har haft uafbrudt vækst i 20 år, og de beder for tiden polakker i udlandet om at vende hjem, fordi de mangler arbejdskraft.
Nej, den gammelkonservative katolicisme og særlige nationalisme, der kan parres med alle ideologier, er Polen aldrig blevet kureret for. Det var allerede ved indlemmelsen klart for enhver rationelt tænkende, at de gamle østbloklande var meget langt fra at være modne til optagelse i EU, og nu står vi der, hvor de reelt er ligeså meget en 5. kolonne, som England har været det.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steffen Gliese 21. november, 2017 - 09:57

"Smid dem ud!"

Det kan så ikke lade sig gøre at ekskludere EU-medlemsstater - men hva' gør vi så ??

Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Lindegaard, man kan ikke gøre som bøllerne ønsker: "Smid dem ud"
Først ville de have dem ind, for at udstøde Rusland endnu mere, nu vil de også udstøde dem, de før ville have ind, fordi de ikke vil indordne sig under den protestantiske neokapitalisme, som skaber mere og mere ulighed.

Michael Kongstad Nielsen

David Rehling er en rossofob. Alt hvad russerne fremkommer med er foragteligt og farligt. At en stor del af det gør livet bedre for de almindelige mennesker, ser David Rehling stort på.