Leder

Retfærdighed for de få

24. november 2017

I denne uge blev Ratko Mladic, en af de allerværste krigsforbrydere fra Balkan, idømt livsvarigt fængsel ved krigsforbrydertribunalet for Eksjugoslavien.

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef blev dømt for folkemord i Srebrenica, forbrydelser mod menneskeheden i Sarajevo og adskillige andre bosniske byer samt krigsforbrydelser mod bl.a. FN’s fredsbevarende styrker.

For de mange tusinde ofre og deres pårørende er det uden tvivl en lettelse, at slagteren fra Srebrenica skal forblive bag tremmer, indtil han dør. Og det samme er tilfældet for de 84 andre krigsforbrydere, som er blevet dømt i Haag, siden borgerkrigen på Balkan i 1990’erne kostede mindst 130.000 mennesker livet.

Dommen over Mladic er den sidste, som afsiges af Jugoslavien-tribunalet og sagen sætter punktum for retsopgøret. Kun enkelte appelsager afventer nu en endelig afgørelse, heriblandt formentlig sagen mod general Mladic.

Der er ingen tvivl om, at krigsforbrydertribunalet for Eksjugoslavien har gennemført det mest succesfulde krigsforbryderopgør, verden endnu har set. Rwanda-tribunalet har også fungeret godt, men tribunalet for Eksjugoslavien har fanget og retsforfulgt alle de største fra Balkan og hyldes retteligt af folkeretseksperter verden over for det.

Men desværre er international retfærdighed fortsat et privilegium for de få. Selv om 123 nationer i dag bakker op om Den Internationale Straffedomstol, ICC, der blev sat i verden i 2002 for at retsforfølge netop nutidens krigsforbrydere, ser vi gang på gang, at krigsforbrydere går fri.

Enten fordi de lande, hvor forbrydelser sker, ikke er medlem af domstolen, eller fordi en af verdens stormagter holder hånden over dem og blokerer for en henvisning af sagerne i FN’s Sikkerhedsråd.

I praksis har ICC derfor primært været i stand til at retsforfølge krigsforbrydere fra Afrika, hvilket truer hele domstolens troværdighed.

Hvis international retfærdighed skal gælde krigsforbrydere over hele verden, er det nødvendigt at ophæve USA’s, Kinas og Ruslands vetoret i Sikkerhedsrådet, så krigsforbryderne fra Nordkorea, Syrien og Myanmar også kan få deres straf. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Østergaard Petersen

Hvilke nordkoreanske krigsforbrydelser tænkes der på? Dem i 1950? Er de ikke forældede? Eller tages der forskud på kommende krigsforbrydelser?

Jens Østergaard Petersen

Hej Espen - Jeg kan altså ikke se, at der i lederen påstås, at Vietnam skulle have begået krigsforbrydelser. Du tænker måske på Myanmar? Der har jo været borgerkrig på mange fronter siden 1948 og såvidt jeg kan se er borgerkrige blevet omfattet af Geneve-konventionen i de seneste årtier.

Jens Østergaard Petersen

Bjørn, jeg er da helt enig, men lederen siger ikke noget om Vietnam. Vi snakker her (primært) om amerikanske krigsforbrydelser. Lederen siger derimod noget om “krigsforbryderne fra Nordkorea”, men det nordkoreanske styres undertrykkelse af civilbefolkningen er vel ikke noget, krigsforbryderdomstolen kan tage op?

Beklager, men jeg fik desværre brugt "ordvendt omstilling"!

Der skulle have stået "hvilke krigsforbrydelser i Vietnam" tænkes der på?