Leder

Roundup tilhører fortiden – lige som benzin- og dieselbiler

Det følger af EU-beslutningen, at de nationale myndigheder nu skal revurdere samtlige sprøjtemidler med indhold af glyfosat, med muligheden for at sige nej eller stille skærpede krav til anvendelsen. Derfor ligger beslutningen nu hos Miljøstyrelsen.

Det følger af EU-beslutningen, at de nationale myndigheder nu skal revurdere samtlige sprøjtemidler med indhold af glyfosat, med muligheden for at sige nej eller stille skærpede krav til anvendelsen. Derfor ligger beslutningen nu hos Miljøstyrelsen.

Per Rasmussen

29. november 2017

Det er noget giftigt stads, glyfosat, aktivstoffet i Monsantos ukrudtsmiddel Roundup og mere end 50 andre sprøjtemidler på det danske marked.

Det forgifter forholdet mellem forbrugere og landmænd, mellem borgere og beslutningstagere og mellem politiske samarbejdspartnere. Og der er ingen grund til at tro, at konflikten om verdens mest brugte ukrudtsmiddel er overstået med EU’s snævre flertalsbeslutning mandag om at give producenterne yderligere fem år til at sælge midlet i Europa.

Den aktuelle kamp om glyfosat har været i gang i flere år, og der kan ikke gå lang tid, før aktørerne i striden begynder at varme op til den næste godkendelsesfase, der skal være tilendebragt senest den 15. december 2022.

Faktisk er luften allerede tyk af giftigheder. Som beskrevet i dagens avis beskylder tyske SPD sin regeringspartner for ’alvorligt tillidsbrud’, da landbrugsministeren fra kansler Merkels søsterparti CSU på EU-mødet stemte for den femårige godkendelse – og sikrede EU-flertallet – trods SPD’s og miljøministerens udtalte modstand. Og i Frankrig og Italien har henholdsvis præsident Emmanuel Macron og landbrugsminister Maurizio Martina allerede meddelt, at man nationalt vil forbyde glyfosat og afvikle anvendelsen inden tre år, uanset EU-godkendelsen.

De sociale medier flyder over med indignerede aktivisters og forbrugeres beskyldninger mod Monsanto for at have påvirket processen med illegitime metoder, mens Monsantos talerør i Danmark, brancheorganisationen Dansk Planteværn, skælder ud over, at »politikerne har valgt at lytte til skræmmekampagnerne« ved kun at give en femårig tilladelse – og ikke de 15 år, industrien havde forlangt.

Det lange forløb med at få en ny tilladelse til glyfosat i EU har været ledsaget af en massiv kampagne for at få det forbudt fra en række europæiske miljø- og forbrugerorganisationer, der bl.a. har indsamlet 1,3 mio. underskrifter. 
Læs også

»Videnskaben taber til populismen,« skriver Dansk Planteværn på sin hjemmeside. I øvrigt i en tekst, som ordret, men præsenteret som journalistisk artikel, er gengivet i Landbrugsavisen, der ejes af Landbrug & Fødevarer, som bl.a. tæller Dansk Planteværn – og dermed Monsanto blandt sine medlemmer.

Grundlæggende afspejler konflikterne en afgrundsdyb forståelseskløft.

På den ene side fatter de store landbrugsorganisationer, masser af konventionelle landmænd og mange politikere simpelthen ikke modstanden mod et sprøjtemiddel, der i erhvervet opleves som afgørende vigtigt for en tilstrækkelig, effektiv og rentabel fødevareproduktion, og som man har mange eksperters ord for er mindre farligt end så mange andre midler og metoder i moderne landbrug.

Og på den anden side fatter mange ngo’er, forbrugere og politikere ikke modpartens vægring mod at følge forsigtighedsprincippet og lade tvivl og ekspertuenighed om glyfosats skadevirkninger komme miljø og sundhed til gode.

Mange forbrugere er ganske enkelt færdige med den landbrugsmodel, der indebærer stærk afhængighed af multinationale agrokemiske koncerner og voksende pres på miljø, dyr og mennesker – herunder i form af glyfosatspor overalt i omgivelserne. Det er mennesker, der vil et andet landbrug, køber økologisk, når de kan, og oplever kampen mod glyfosat og Roundup som et skridt på vejen mod en ny fødevareproduktion.

’Politikere, der aldrig tager beslutninger, får heller ingen knubs. Men det er heller ikke dem, der bringer landet fremad,’ siger den tyske landbrugsminister Christian Schmidt. 
Læs også

Den agrokemiske industri og de store landbrugsorganisationer oplever, at følelser styrer på bekostning af videnskab. For de kritiske og bekymrede borgere er det nye værdier, der driver engagementet.

Det Økologiske Råd har antagelig ret, når man i en kommentar til EU-afgørelsen siger, at den er »begyndelsen til enden for Roundup«. Landbruget har fået fem år til at erkende de nye strømninger og indrette sig på dem. Ting tager tid, men historiens retning er ikke til at tage fejl af: Den traditionelle agrokemiske industri er fortid – ligesom den fossile energisektor og producenterne af benzin- og dieselbiler.

Det følger af EU-beslutningen, at de nationale myndigheder nu skal revurdere samtlige sprøjtemidler med indhold af glyfosat, med muligheden for at sige nej – som allerede bebudet af Frankrig og Italien – eller stille skærpede krav til anvendelsen.

Herhjemme kan Miljøstyrelsen passende lægge ud med at følge anbefalingerne i den resolution, Europa-Parlamentet vedtog i sidste måned: Læg forsigtighedsprincippet til grund i revurderingen, forbyd Roundup og andre glyfosat-midler på offentlige arealer, stop brugen af midlerne til nedvisning af afgrøder før høst, iværksæt et program for overvågning af glyfosatrester i vores mad, drikkevarer og foder til dyr. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Nielsen
  • Morten Lind
  • Torben Arendal
  • Vivi Rindom
  • David Breuer
  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Torben Skov
  • Anders Graae
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Eriksen
  • Kristen Carsten Munk
  • Troels Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Trond Meiring
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Hans Nielsen, Morten Lind, Torben Arendal, Vivi Rindom, David Breuer, Flemming Berger, Katrine Damm, Hans Larsen, Ebbe Wagner Smitt, David Zennaro, ingemaje lange, Torben Skov, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Troels Larsen, Dorte Sørensen, Maria Francisca Torrezão, Trond Meiring, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Over tid, har INGEN pesticider vist sig harmløse !

Tvært imod bliver pesticider mere og mere potente, med de resultater vi allerede nu ser i vort miljø. Jeg bor på landet omgivet af land- og skovbrug, og 2017 er det første år i mit 67 år lange liv, jeg ikke har set insekter i min have !

Klimaproblemet er måske presserende, men vi skal nok passe på om der overhovedet er mennesker tilbage på jorden, som et negativt klima kan påvirke.

Jens Boll, Morten Lind, Torben Arendal, Torben Kronholm, Flemming Berger, Katrine Damm, Jens Falkenberg, Hans Nielsen, Søren Jacobsen, Ole Kristensen, Per Torbensen, Mikkel Kristensen, David Zennaro, Helene Kristensen, Torben Skov, Verner Nielsen, Poul Anker Sørensen, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Tue Romanow, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Wagner Smitt, Peter Knap og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Er flyttet på landet efter mane års byliv. Har nu boet her i godt et år, men har ikke haft bare det mindste insektsmat på bilen. I sommer - altså hele sommere - så jeg 3 sommerfugle, meget få bier og ikke bare en enkelt brumbasse i haven, selv om der er blomster og mad at få.
Man må sige at "naturen" forandrer sig måske uopretteligt

Ole Brauer, Morten Nielsen, Morten Lind, Torben Arendal, David Breuer, Katrine Damm, Jens Falkenberg, Søren Jacobsen, Per Torbensen, Mikkel Kristensen, David Zennaro, ingemaje lange, Helene Kristensen, Torben Skov, Verner Nielsen, Trond Meiring, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det er sikkert korrekt, at dele af forbrugere ønske giftfrie fødevare i Danmark. Men der er en stor skare af forbrugere, som kun ser på prisen og ikke kan eller vil fatte noget andet. Dertil kommer, at langt langt den største del af de dansk producerede kemikalie landbrugsvare går til eksport. Så de danske forbrugeres ønske om kemikaliefrie fødevare nytter ikke særlig meget. Hvis prisen derimod på kemikalie fødevare blev sat efter hvilken skade de anretter, efter princippet forureneren betaler, ville sagen være helt anderledes.

At tro markedskræfter kommer til at rede miljøet eller klimaet er naivt.

Ole Brauer, Morten Nielsen, Morten Lind, Torben Arendal, David Breuer, Anne Eriksen, Flemming Berger, Katrine Damm, Klaus Vink Slott, David Zennaro, ingemaje lange, Helene Kristensen, Torben Skov, Verner Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

"»Videnskaben taber til populismen,« skriver Dansk Planteværn"

Hmmm, når populismen bliver til videnskab var nok den mest korrekte vending.

Ole Brauer, Flemming Berger, Trond Meiring og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Al ondskab i hele verden har kun sine arner fra ét sted. Penge. Mennesker sælger deres indvolde og sjæl og bliver hakket i småstykker for bare et par dollars.

ingemaje lange, Torben Skov, Verner Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ja hvad er årsag og virkning omkring miljø, gift, effektivitet og magelighed? I min optik er det økonomien der styrer vores adfærd og begær i ret så høj grad. Mange vil godt økologien, men med de dagpenge og kontanthjælpsudbetalinger samt en del unge i uddannelsestiden er det de færreste som har råd til alt i økologi. De rige synes så at de hellere vil betale store beløb til dyre huse og biler end til sund mad. Gu er det prioriteringer, men jeg tror så også forståelsen for landbrugets situation ikke altid er rigtigt. Hvem vil ud på landet og hakke ukrudt? Og hvem skal betale for en roemarks nedbrud på grund af luseangreb? Bare lige et par dilemmaer!

Morten Nielsen, Morten Lind, Verner Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dårlige undskyldninger er der nok af! - Der er stadig en del velfærd tilbage, i hvert fald til andre steder på kloden. Det er et spørgsmål om vilje.
Landbrugets situation er ikke kun et, men gælden er meget stor og nogle kan sagtens låne mere. Regeringen manipulerer alt til at støtte, i det hele taget drejer det sig også her om penge.

Hvorfor skal "vi" bare agere lemminger uden at tænke på fremtiden?

Philip B. Johnsen

Det er ikke forkert, at sammenligne EU’s samt vores hjemlige politiskers økonomisk vækst jagende magtmisbrug politik, med traditionelle stofmisbrugers manglende magt over deres liv.
Politiske misbrugere har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, med tilhørende grundlæggende benægtelse af dette faktum.

Der er faktisk ikke stor forskel på en konstant jagt på økonomisk vækst, for en hver pris og andet personligt stofmisbrug, der er perioder, hvor misbruget helt har magten.

Derfor ser jeg, udvidet globale menneskerettigheder, som et fundamentalt styringsredskab og modtryk til de gamle demokratiers stofmisbrug, når vores folkevalgte og EU misbrugere begår overgreb på uskyldige mennesker, for at få deres næste økonomiske fix, er det økonomis vækst abstinenser, der styre vores folkevalgte misbrugere, det er ikke længere sund fornuft.

Behandlingssystemet til beskyttelse af menneskerettigheder, må træde til nu, det er i alles interesse.
Borgernes menneskerettigheder kan ikke krænkes for kortsigtede økonomiske gevinster, til nogen form for misbrugerne.

Fakta:
Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI beskriver et tydeligt billede af, hvad man kan forvente de klimamæssige udfordringer bliver de kommende årtier.
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Morten Lind, Anne Eriksen, Flemming Berger, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Myte at økologi er dyrere. Gå i Rema, Fakta - andre lavprisbutikker og du kan få alt øko til samme pris som konventionelle varer.

Men ganske rigtig, det største pres på vores miljø er ikke afhængig af dansk forbrug - de umådelige giftsprøjtede marker er foder til alle de svin der eksporteres - vel at mærke uden at give et reelt overskud til landet, for der importeres lige så meget for at producere dem, som de indbringer. Det er ganske få mennesker der har overskud på dette beskæftigelsesprojekt - men profitten for de få er jo god nok, så det fortsætter.

Først når flertallet af danskere gider forholde sig til deres miljø, deres sundhed, deres drikkevand - frem for underholdningen - større forbrug, købe købe købe, og fordummende endeløse tv-serier uden andet formål end at holde folk passive og dumme, ja så ændres intet. De som burde være interesserede, forældrene til dem der skal leve her om 5-10-25 år, er ligeglade. De lever deres liv i trædemøllen, og bare at holde sig i gang og holde familien glade med forbrug, er nok. Måske har glyphosaten i drikkevandet allerede gjort danskerne dummere.

Morten Nielsen, Morten Lind, Anne Eriksen, Katrine Damm, Philip B. Johnsen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, ingemaje lange og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

overskriften er misvisende, yes væk Roundup og væk med Benzin. Dieselmotoren er en anden sag, hvis man genopfinder vandfilteret (tank med vand udstødningen ledes igennem) så bliver alle partikler i vandet. (kræver lidt mere end det) // forbrænding er så vidt jeg ved den eneste måde hvorpå vi kan "bortskaffe" eller omdanne fedt og olie fra madlavning på til direkte energi. kloakkerne stopper i London, smart, at man istedet for kunne kører på dette -

Søren Jacobsen

Sådan som verden er skruet sammen tjener den kun de få. Kapitalisme har sit udspring i kristendommen, som tillader kontrol og udbytning af sine medmennesker. Det ses tydeligst i det amerikanske samfund, hvor det første en republikansk præsident kandidat udtaler er "I believe in God" - Eller er der ingen chancer for valg overhovedet.

Undertegnede bor op til 5 ha eng.
Stort set ingen insekter i år.
Det har undret mig meget, og jeg har påtalt det overfor de lokale landmænd.
Men jeg får intet svar.., gid jeg dog ville kunne få et svar!
Eller endnu bedre: et myggestik i ny og næ..

Morten Nielsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Katrine Damm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

"Ting tager tid, men historiens retning er ikke til at tage fejl af: Den traditionelle agrokemiske industri er fortid – ligesom den fossile energisektor og producenterne af benzin- og dieselbiler."

Enig, men som vi også ser det ang. energi og transport, kan dødskampen tage lang tid, meget lang.

På producentsiden er der enorme økonomiske interesser involveret, fx er glyfosat jo også vigtigt i Monsantos GMO-strategi. På forbrugersiden er nogle af ideologiske årsager decideret imod at handle grønt, nogle har meget svært ved at finde pengene til det, mens en formentlig stor gruppe vakler sådan lidt halvhjertet mellem gerne at ville være grønne, men samtidig ville købe billigt og stort ind, og i øvrigt ikke behøve at spekulere alt det der hejs.

Måske er det lidt som med flyrejser, sort arbejde og grænsehandel: Alle (næsten da) kan godt se at det i princippet er skidt for vores samfund, men når det kommer til stykket benytter en stor del af befolkningen sig af det, inklusive mange som ellers på mange måder gerne vil være - og måske også faktisk er - progressive og idealistiske.

Nils Grøngaard

@Helene Kristensen:

"Myte at økologi er dyrere. Gå i Rema, Fakta - andre lavprisbutikker og du kan få alt øko til samme pris som konventionelle varer. "

Det er altså simpelthen ikke rigtigt, og jeg er træt af at høre den påstand.

Det er kortsigtet at prøve at tale virkeligheden anderledes end den er. NOGLE økovarer koster efterhånden det samme som konventionelt producerede varer, andre er lidt dyrere, og så er der en betydelig gruppe som er markant dyrere.

Det er der så heller intet som helst mystisk i, tværtimod. Økologisk produktion er nu engang underlagt nogle begrænsninger som reducerer udbyttet. Desuden er der et (helt nødvendigt) kontrolregime, som skal sikre forbrugernes tryghed ved at de ikke bare bliver trukket rundt ved næsen af uansvarlige producenter og forhandlere. Sidst, men næppe mindst, er de fleste øko-varer stadig nicheprodukter, og har derfor højere omkostninger ifm. produktion og distribution, end konventionelle "mainstreamprodukter".

De dyreste økovarer er da også som regel dem hvor produktiviteten enten er særligt lav ift. konventionel produktion, eller hvor de kun forhandles i lille volumen. Over tid falder priserne generelt, vel sagtens i høj grad fordi økovarernes markedsandel vokser, derudover kan nye og bedre økologiske produktionsmetoder også spille ind.

Men helt grundlæggende VIL økologi isoleret set altid være dyrere end konventionel produktion. Men altså kun isoleret set. For ud fra en overordnet, samfundsøkonomisk betragtning er sagen selvfølgelig en ganske anden, hvor konventionelt landbrug skaber massive problemer, hvis fulde omfang ingen kender, men alligevel fortsætter stort set ufortrødent.

Endelig er der så også det etiske aspekt i at pøse gift ud på jorden, pine produktionsdyrene (alene det ord siger meget!), og hvad det konventionelle landbrug ellers har fundet på i "værdiskabelsens" navn.

Anne Eriksen, Morten Nielsen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

kære Niels Grøngaard - din påstand / Men helt grundlæggende VIL økologi isoleret set altid være dyrere end konventionel produktion. Men altså kun isoleret set. - hvordan tænker du det? jeg kan ikke af eller bekræfte den påstand, men det må være noget med flere svin i staldene osv. - må jeg her referere tilbage til slaveskibene hvis man fyldte for mange slaver på døde flere, desuden er parametre som vægt og sundhed osv. ikke med i slave betragtningen - på marken bruges tid på så, gøde sprøjte og høste - i økobrug sprøjtes der ikke, der plantes ofte planter som skræmmer skadelige insekter væk // muligvis øges markens egne ressourcer hvis den ikke pines, det siger ihvertfald nogle bønder... så måske vi faktisk vinder begge steder -

Nils Grøngaard

@Mikkel Kristensen:

Jeg mener det sådan, at der jo er særligt høje krav og restriktioner ifm. økolandbrug - ingen kunstgødning, kun meget få pesticider er tilladt, køer skal på græs, færre høns pr. kvadratmeter, etc. Derfor kan det konventionelle landbrug producere mere med det samme areal, samme arbejdsindsats, etc.

Problemet er jo at man taler om "forureneren betaler-princippet", men i praksis sker det ikke. Det er ganske gratis for det konventionelle landbrug at pøse gødning og giftstoffer ud på jorden, uanset den risiko det skaber for samfundet pga. forurening, sundhedsskader, forringet natur, etc. Udover økonomien er der også det etiske i sagen - er det ok at behandle husdyr og natur så dårligt?

Det mener jeg personligt ikke, og jeg mener at vi i det hele taget bør være helt åbne om at det så har en pris i form af (lidt) dyrere fødevarer. Til gengæld får vi en mere bæredygtig helhed og en god samvittighed, som måske er mere værd end lidt flere kroner i kassen her og nu...