Leder

Slagtehuset Sinai

Sinai har de seneste mange år været i permanent undtagelsestilstand og er hermetisk lukket land for såvel udenlandske som lokale journalister. På billedet ses en nedbrændt bil ved Al-Rawda moskéen i Bir al-Abd i Sinai dagen efter det seneste drabelige angreb.

Sinai har de seneste mange år været i permanent undtagelsestilstand og er hermetisk lukket land for såvel udenlandske som lokale journalister. På billedet ses en nedbrændt bil ved Al-Rawda moskéen i Bir al-Abd i Sinai dagen efter det seneste drabelige angreb.

Ritzau Foto

28. november 2017

For tre uger siden udtalte Egyptens stærke mand, præsident og eksgeneral Abdul-Fatah al-Sisi, sig til den amerikanske tv-kanal CNBC i anledning af en storstilet international ungdomskongres i den forskansede turistghetto, Sharm el-Sheikh, på sydspidsen af Sinai. Interviewet genkaldes som et særligt grotesk eksempel på egyptiske myndigheders virkelighedsflugt.

Præsident al-Sisi udmalede sit lands strålende fremtid og kundgjorde, at dets værtskab for kongressen »sender et budskab af fred, fremgang, harmoni og udvikling til hele verden«.

Han påpegede stigningen i turisme på 55 procent i årets tredje kvartal og den ifølge Reuters øgede indtjening på 211,8 procent i forhold til 2016. Og som præsident Hosni Mubarak i sine sidste dage, før militæret afsatte ham oven på Tahrir-opstanden i januar 2011, praler også al-Sisi af rosen fra den globale økonomis analytikere, der især er begejstrede for en ny investeringslov, der halverer skatten for investeringer i udviklingsområder.

Desuden kan al-Sisi varme sig ved, at hans lands statistiske arbejdsløshed er faldet til lige under 12 procent, hvilket immervæk er næsten tre en halv million individer, hvoraf de 2,8 millioner – svarende til 80 procent – er mellem 15 og 29 år.

I hvor høj grad statistikkerne modsvarer den triste virkelighed, er umuligt at sige – selv tilhængere af al-Sisi erkender, at der ikke er styr på ret meget i den egyptiske administration – men det kan med nogenlunde sikkerhed konstateres, at ledigheden er langt større i det nordlige Sinai, der er ligeså fattigt og underudviklet, som Sharm el-Sheikh mod syd er forgyldt og beskyttet.

Efterladte sandaler fra de hundredvis af ofre, der i fredags blev dræbt i Ar-Rawda-moskeen i den egyptiske by Bir al-Abed. Terrorangrebet er det mest dødelige i Egyptens nyere historie.
Læs også

Fredagens terrorangreb på en sufi-moské i byen Bir al-Abed, der efterlod 305 dødsofre, flere end i 2016, hvor ’kun’ 293 civilister omkom ved terror i hele Egypten, er et mere præcist parameter for Nil-landet som tilstand, end al-Sisis økonomiske tabeller og snak om fred, harmoni og udvikling. Og den tilstand eksponeres især i Sinai, hvor befolkningen generelt forholder sig neutralt til terror-organisationerne, eftersom staten er ude af stand til at beskytte den.

Angrebet i Bir al-Abed var således forudsigeligt, eftersom byens ar-Rawda-moské er tilknyttet en sufiretning, kendt som Darqawa og udbredt i hele Nordafrika, hvor den står for en udogmatisk og moderat religiøs praksis. Hvorfor den ifølge Islamisk Stats propaganda på nettet var én af tre sufimoskeer i Sinai, der stod opført på Islamisk Stats terrorliste. En gennemgående kommentar til det blodige angreb var da også, at det var forbløffende let at gennemføre.

For som den egyptiske journalist og feminist, Mona Eltahawy (interviewet her i avisen i 2015), noterer i The New York Times søndag, er Sinai den glemte halvø, som landets præsidenter, hvad enten de hed Mubarak, al-Morsi eller som nu al-Sisi, kun huskede i forbindelse med fejring af den israelske besættelses ophør i 1982.

Ellers ligger halvøen brak, domineret af beduinstammer og smuglere – og de sidste årtier af islamiske terrorgrupper. Den mest markante af dem, Ansar Bayt al-Maqdis, udråbte i 2014 Sinai til en provins i IS-kalifatet og kunne med indsmuglede libyske våben genoptage en ellers hvilende offensiv mod politistationer og militærgarnisoner.

Myndighedernes rutinemæssige svar var – som efter terrorangrebet i fredags – militært og blodigt. Men ifølge både Mona Eltahawy og utallige eksperter er eneste vej frem politisk egnsudvikling, der kan tilvejebringe uddannelse og arbejdspladser, hvis myndighederne vil have hjælp af den lokale befolkning til kampen mod terroren.

Men indtil videre er metoden bombardementer fra luften og militæraktioner, der væder ørkenjorden med blod, når de forskræmte værnepligtige udkommanderes fra kasernerne. En nylig rapport fra Human Rights Watch (HRW) beretter om tortur af tilfældige civile, der er så uheldige at befinde sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ifølge Joe Stork, HRW’s mellemøstdirektør, har »præsident al-Sisi effektivt givet politi og sikkerhedsstyrker grønt lys til at udøve systematisk tortur efter behag«.

Sinai har de seneste mange år været i permanent undtagelsestilstand og er hermetisk lukket land for såvel udenlandske som lokale journalister. På den facon er halvøen en pervers karikatur af al-Sisis Egypten, som siden 2013, da han tog magten, har fået 19 nye fængsler. De næste 19 vil blive bygget med skattefordele. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Michael Hullevad
David Zennaro og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Det er den slags ledere der kan få mig til at overveje afmelding af abonnementet på Information.
Hvordan uskyldige Suffister skal kobles sammen med skattefordele er mig en gåde.
Mon ikke Suffisterne er lige så glemte som alle andre på Sinai halvøen.
Men det får jo IKKE Suffisterne til at rende rundt og myrde naboerne.
Sandheden er vel at Suffisterne er hadet af de dogmatiske tosser fra islamisk stat, som hurtigst muligt skal fjernes fra denne jord.