Leder

SPD-overlevelse og EU-lettelse

27. november 2017

Nein, nein, nein. Oder doch?

Siden det svidende nederlag ved det tyske valg i september har SPD’s leder, Martin Schulz, lagt hele sin politiske strategi og personlige troværdighed i ikke at gå i en ny stor regeringskoalition med Merkels CDU/CSU. Derfor står Schulz nu foran en historisk manøvre: at lede og overleve, at partiets basis måske alligevel giver grønt lys for at indgå i netop den koalition. Vel at mærke den teknokratisk prægede midterkoalition, som samlet mistede 14 pct. ved valget i september og nu kun har smalt flertal i Forbundsdagen.

Martin Schulz’ fremtid som SPD-leder er åben, men midt i vældet af socialdemokratiske dilemmaer bliver der krydset fingre rundt om i Europa og især i Frankrig, hvor Macron havde frygtet FDP’s deltagelse i en tysk regering. Med den kritiske kovending vil SPD kunne sælge sig dyrt i en ny regering – også europapolitisk.

Ujævnt, men til tider demonstrativt, har ledende socialdemokrater som udenrigsminister Sigmar Gabriel gjort tilnærmelser til de franske forestillinger om en reform af EU, om end disse kan kræve svære traktatændringer. Det gælder bl.a. den forsvarsmæssige integration og ikke mindst forsøget på at skabe større konvergens mellem landene i eurozonen. Her har Gabriel bl.a. talt varmt for en europæisk investeringsfond og krævet mere fleksibilitet i forhold til euroens stabilitetskrav.

Siden SPD-leder Martin Schulz for første gang bemeldte sit offensive og rungende nej til at fortsætte den store regeringskoalition med Merkel og CDU/CSU, er stadig flere socialdemokrater begyndt højlydt at kritisere afvisningen af regeringsdeltagelse.
Læs også

Efter Macrons valg har udenrigsministeren endda krævet, at Tyskland imødekommer den franske præsidents forslag til en »New Deal«, hvor Frankrig skaber reformer til gengæld for flere tyske investeringer, som kan understøtte Frankrig og nedbringe det enorme tyske eksportoverskud.

Også SPD-leder Martin Schulz har gentagne gange krævet en mere imødekommende tysk EU-linje, herunder en fælles budgetfinansiering, der kan være med til at skabe mere vækst og flere arbejdspladser i syd.

I højere grad end Schulz og Gabriel udgør den formodede ’Merkel den Fjerde’ en ubekendt faktor, efter at Europa, EU og europæisk økonomi nærmest blev tiet ihjel som et taberemne i den tyske valgkamp. Men midt i det tyske kaos er spillet nu atter åbent for, at Europas største nation kan træde på den europæiske gaspedal de næste år. I en stærkt presset situation ser det ud til at være SPD’s chance for endelig at råbe et progressivt ja frem for at grave sig ned i flere nejer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Anstændigvis kan man ikke forlange, at et parti skal indgå i en koalition, hvor partiets politik ikke kan realiseres med heraf følgende vælgerflugt. Martin Schulz's førsteprioritet skal være de 20% af tyskerne, som stemte på SPD - som disse vælgeres holdning udtrykkes igennem en urafstemning blandt partiets medlemmer.

Jeg indrømmer blankt, at jeg meget gerne ser den store koalition med deraf følgende muligheder for en reformation af EU-samarbejdet i fællesskab med Emmanuel Macron; men ....
Det bør ikke ske i modstrid med partimedlemmernes ønske.

Kim Strøh, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad det tyske socialdemokrati har brug for er et opgør med Gerhard Schröder-trojaken (Hartz IV-reformerne og agenda 2010) med samme entusiasme som de unge englændere bag Jeremy Corbyn i Storbritannien. De skal lave en Corbyn - men det sker ikke med Schulz i spidsen for SPD.

David Zennaro, Nille Torsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den samlende tyske presse gør alt hvad de kan for at give SPD skylden for den politiske krise og taler slet ikke om Merkels skyld i de havarerede Jamaika-forhandlinger. "Lügenpresse"

Jørgen Mathiasen

"Lügenpresse" er nazistisk terminologi og anvendes i dag af forskellige højreradikale grupper, der altid er parat til at lade vold mod journalister afløse argumenter....

Jeg tænker nu, at "Lügenpresse" er et begreb fra før nazi tiden, og højreorienterede skal vel ikke ha' monopol på ordet.

Kim Folke Knudsen

Det tyske og det østrigske parlamentariske system ligner hinanden i perioden efter 1945. Et produkt af eftervirkningerne af Nationalsocialismen. Der har i Tyskland i årtier været de såkaldte Kartelpartier: SPD på den ene side og CDU/CSU på den anden side, som delte magten ved hvert eneste valg. Derudover var der FDP, hvis indflydelse var af mindre måletstok. Fordel politisk stabilitet og forudsigelig politik. Ulempe: Dele af den offentlige mening udelukkes fra at komme til orde i Parlamentet. I Danmark har vi mange partier. Vi står derfor ikke med det problem, at to Kartelpartier ekskluderer store dele af den offentlige mening. Det er derfor, at jeg ser AFD som et positivt nybrud i tysk politik ikke fordi jeg sympatiserer med alle holdningerne i partiet. Nu er Tyskland ved en korsvej. To parti systemet er ved at revne. CDU/CSU samt SPD overvejer, om de fortsat skal klamre sig til hinanden eller måske se realiteterne i øjnene, at Tyskland begynder at ligne andre europæiske lande med hensyn til parlamentets sammensætning. Giv AFD en chance. Inddrag partiet i den politiske proces, så vil det vise sig med tiden om partiet er nationalliberalt, nationalkonservativt eller om det trækker mere i højreekstremistisk retning. Når Jeg ser AFD´s politiske talsmænd og indvalgte medlemmer i Forbundsdagen, så ligner de klassisk konservative politikere med god viden, dannelse og stor forståelse for politik. De har intet med Nationalsocialisme at gøre. Der er selvfølgelig personer længere nede i partiorganisationen med usympatiske og til tider ekstreme synspunkter, men de tegner ikke partiets linie. Det er trist at se, hvor svært det er for den tyske presse, at omgås dette nye parti AFD uden at være håndsky. De tyske fjernsynsstationer ser ud til nærmest at ville ignorere partiets tilstedeværelse. Det er ikke godt for demokratiet. Lad meninger og ytringer komme frem til fri debat. Det er imod selve demokratiets ånd at ekskludere politiske bevægelser og deres holdninger fra den offentlige debat i medierne. En undtagelse gælder. Nationalsocialister kan ikke lukkes ind med den frygtelige historie, som Tyskland har på sin kollektive samvittighed. Deres meninger har ingen plads i Tyskland nogensinde mere.