Leder

Trumps sidste chance

13. november 2017

Inden valgkampen til midtvejsvalget næste år snart sparkes i gang, har Donald Trump og det republikanske parti kun én chance tilbage til at bevise over for deres vælgere, at de kan indfri en af deres store valgløfter: skattelettelser til USA’s middelklasse. I sommer kollapsede sundhedsreformen, og en lovet investering på 550 mia. dollar i infrastruktur tyder ikke på at blive til noget i 2018.

At vedtage en skattereform i Kongressen viser sig at være mindst lige så vanskeligt som en sundhedsreform.

Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har lagt to forskellige bud på bordet. De har en vigtig ting til fælles: en betydelig reduktion i beskatningen af selskabers og selvstændiges indtægter. Ydermere er det planen at sænke skat på personlig indkomst.

Afhængig af, i hvilken delstat man bor i USA, og hvem der laver regnestykket, er det hensigten at lette skattetrykket for middelklassen og for indtægter lige over fattigdomsgrænsen.

I sidste års valgkamp lovede Trump, at velstående amerikanere fortsat skulle betale den højeste sats. Det ville blive middelklassen, herunder lønmodtagerne, der skulle betale mindre i skat.

Det lå dog hele tiden i kortene, at den høje selskabsskat på 35 pct. skulle reduceres betydeligt for at styrke amerikansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne og skabe flere vellønnede job. Oveni vil de republikanske lovgivere nedsætte skat på selvstændiges arbejde til 20 pct. fremfor at beskatte dem efter de normale satser for lønarbejde.

Alt i alt en favorisering af de kreative klasser på bekostning af lønmodtagerne.

Sjældent nævnt, men værd at bemærke: Trump lovede i valgkampen at fjerne en særlig lav skat for investorer i ejendom og forvaltere af kapital. I fremtiden skulle de, ligesom alle andre, betale personlig indkomstskat fremfor kapitalvindingsskat på kun 24 pct. Men det løfte optræder ikke i lovudkastene.

Beregninger har faktisk vist, at de velbeslåede vil drage størst gevinst af reformen, mens de med lave indtægter ikke tjener en dollar, og middelklassen kun vil mærke en svag indkomststigning. Når hertil lægges sandsynligheden for en øget statsgæld, risikerer reformen at kuldsejle.

Hvis det sker, kan partiet miste stemmer fra små forretningsdrivende til valget næste år. Omvendt vil Trumps arbejdervælgere vende sig imod en skattereform, der begunstiger de rige. En hårdknude, der meget vel kan koste Republikanerne dyrt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Vi skal lige have med, at Danmark opererer med en selskabsskattesats på 22% -
hvilket slet ikke er minimum i EU.

Rekorden for laveste selskabsskattesats i EU indehaves af Bulgarien med 10%, efterfulgt af Cypern & Irland med 12,5%.

Så det er rimeligt nok, at USA vil nedsætte sin selskabsskat fra de nuværende 35%.
I EU er det kun Malta, der ligger på samme niveau; men .........
den nominelle skattesats på Malta er vist til forhandling i konkrete til fælde.

@ Torben Lindegaard,

Som økonom kan jeg sagtens se det uheldige i, at visse regeringslederes eneste politik er, at anvende selskabsskatten som en konkurrenceparameter, og derefter rejse rund til verdens største koncerner som en anden handelsrejsende.

Men - efter min opfattelse kan niveauet for selskabsskatten ikke vurderes på denne måde. Selskabsskatten bør, ligesom andre erhvervsskatter, afspejle det som erhvervslivet slider, bruger og misbruger af et samfunds infrastruktur. Og det fører til difference i selskabsskatten mellem lande med en effektiv infrastruktur - herunder f.eks. forskning, og de lande der egentlig kun har råvarer at byde på.

Når det er sagt, så må det være mere end rimeligt, at alle - også multinationale selskaber, betaler deres skat præcis i de lande, hvor de tjener pengene. Og det bør være strafbart at flytte med både overskud og opbygget viden.

ingemaje lange, Henrik Leffers, Morten Hillgaard, Anne Eriksen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Kim Houmøller og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar