Læsetid 3 min.

I Zentropa gav Aalbæk det dumme svin frit spil

LEDER
Idioterne er en film af Lars von Trier, som fortæller, hvor galt det kan gå, når mennesker slipper sig selv fri. Det er en film om mennesker, frigørelse og magt. Måske er det også en film om det selskab, der har lavet filmen, Zentropa.

Idioterne er en film af Lars von Trier, som fortæller, hvor galt det kan gå, når mennesker slipper sig selv fri. Det er en film om mennesker, frigørelse og magt. Måske er det også en film om det selskab, der har lavet filmen, Zentropa.

Ritzau Foto
Zentropa
14. november 2017

Idioterne er en film af Lars von Trier, som fortæller, hvor galt det kan gå, når mennesker slipper sig selv fri. Det er en film om mennesker, frigørelse og magt. Måske er det også en film om det selskab, der har lavet filmen, Zentropa.

Historien er, at en gruppe unge mennesker melder sig ud af det borgerlige samfund og flytter i kollektiv. De vil ikke have tøj på, de vil ikke følge reglerne, og de forkaster alle former. Det eneste, de vil, er at ’spasse’. Det er frigørelsen over alle frigørelser, de radikaliserer i en villa i Søllerød. Og der er vidunderligt sarte scener, hvor de nøgne, frie mennesker finder sammen i spontane situationer og skaber smukke øjeblikke. Men samværet uden regler udvikler sig til ydmygelser, nedværdigelser og brutale magtspil.

Drømmen om det naturlige samvær bliver realiseret som et fællesskab styret af jungleloven, hvor de stærke regerer, og ingen kan bremse dem. De fleste bliver ikke smukke solidariske mennesker af at spasse igennem, de bliver til mere eller mindre dumme svin.

»Det er nok nu, Karen,« siger en af spasserne til sidst til Karen. Hun er paradoksalt nok den, som har eksistentielt brug for at spasse. Hun er vokset op i et autoritært hjem, og spasseriet bliver frigørende for hende. Men for de andre bliver spasseriet til hensynsløs selvudfoldelse og grænseløs egoisme.

Peter Aalbæk ved endnu ikke, om han kan lade være med at smække Zentropas elever i bagdelen, når de har begået en fejl, nu hvor ledelsen har forbudt ham det
Læs også

Akkurat som det synes at være blevet for Peter Aalbæk i Zentropa. De seneste dage har radio24syv, Information og Politiken afdækket, hvordan den kultur, der i Zentropa sikkert begyndte som frigørende spasseri, har udviklet sig til ceremonielle ydmygelser, grænseløs selvhævdelse og tarvelig sjofelhed legitimeret som kunstnerisk ledelsesstrategi. Aalbæk har gjort offentlige afstraffelser med smæk til et ritual på Zentropa, og han har sluppet sig selv løs med alle mulige former for liderlig chikane af underordnede. Det var ifølge Aalbæk godt for de ansatte, at han var sådan en grusom leder:

»Jeg kan sagtens finde på noget, der er mere strabadserende og ydmygende. Der er en harmonika af perfiditeter, jeg kan finde på,« fortalte han her i avisen:

»Det er jo på grund af straf, at mine medarbejdere bliver så gode. De kan erobre hele verden. Og de skal komme til at ligge på deres knæ og tigge om at få revselsesretten tilbage.«

’Det er nok nu, Peter’

Peter Aalbæk hylder det skandaløse og det anstødelige som vejen til kunstnerisk storhed. Og han taler, som om han selv er kunstner, og menneskene er hans værker. Det komiske er, at han jo ikke er kunstner, men har været producer og leder. Og menneskene er ikke værker, men hans ansatte. Nu har Zentropas ledelse endelig afklaret, at der er grænser for, hvad Aalbæk kan foretage sig på den arbejdsplads, han selv kalder for ’abegrotten’.

»Det er nok nu, Peter,« har de tilsyneladende sagt og forbudt offentlig afsmækning som ledelsesstrategi.

Pointen i forhold til Peter Aalbæk, Idioterne og Lars von Trier er ikke, at alle altid skal være småborgere. Der er gode idioter, som vender verden på hovedet og udvider vores forståelse af, hvad man kan sige, tænke og gøre. Kunstnere, hippier, opfindere og alternativister er eksempler på gode idioter. De kan være ubehagelige, selvhævdende og irriterende, men meget af den personlige og sociale frihed, vi tager for givet i dag, skyldes, at gode idioter overskred grænserne for, hvad man måtte og kunne tænke.

’Det interesserer mig som direktør, hvordan vores uddannelse er, og hvordan vores unge har det. Så det, der primært ærgrer mig, er selvfølgelig, at der kommer nogen ud af et uddannelsesforløb og ikke synes, at det var godt. Men delelementer, som I bringer frem, fordi I synes, I skal have nogle gode historier, det interesserer mig ikke, nej,’ siger Zentropas direktør om Peter Aalbæks (billedet) afstrafningsmetoder på arbejdspladsen.
Læs også

Det, der ofte sker, er, at de gode idioter bliver til ondskabsfulde idioter; dem kalder vi for dumme svin. De ignorerer, at regler ikke kun handler om at undertrykke det vilde og det sjove i mennesket, men også om at beskytte de små mod de store. Og når de magtfulde spasser, behandler de andre mennesker som genstande for deres egen fornøjelse, og de retfærdiggør ligesom Peter Aalbæk deres gemene ydmygelser med henvisning til store formål som kunsten eller opdragelse.

De har ikke fattet, at den vigtigste regel for dem, som vil tilsidesætte alle regler, er, at man skal behandle andre mennesker ordentligt. Vi har ligesom Karen i Idioterne brug for idioter, som kan gøre vores verden større og sjovere. Den største trussel mod den frihed og den gode idioti er ikke småborgerne og regelrytterne, men dem, der som Peter Aalbæk misbruger friheden til at slippe det dumme svin løs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Arne Albatros  Olsen
    Arne Albatros Olsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for jørgen djørup
    jørgen djørup
  • Brugerbillede for Henriette Bøhne
    Henriette Bøhne
  • Brugerbillede for Tino Rozzo
    Tino Rozzo
  • Brugerbillede for Jens Bruun
    Jens Bruun
  • Brugerbillede for June Beltoft
    June Beltoft
  • Brugerbillede for Simon Pilgaard Hansen
    Simon Pilgaard Hansen
  • Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
    Bo Stefan Nielsen
  • Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
    Jørgen Mathiasen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Britta B. Hansen
    Britta B. Hansen
  • Brugerbillede for Rune Rasmussen
    Rune Rasmussen
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Gert Hansen
    Gert Hansen
  • Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
    Knud Chr. Pedersen
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Anders Sørensen
    Anders Sørensen
  • Brugerbillede for Maria Jensen
    Maria Jensen
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Hans Martens
    Hans Martens
  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Cristina Nielsen
    Cristina Nielsen
  • Brugerbillede for charlotte keck
    charlotte keck
  • Brugerbillede for Torben Lindegaard
    Torben Lindegaard
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Vivi Rindom, jørgen djørup, Henriette Bøhne, Tino Rozzo, Jens Bruun, June Beltoft, Simon Pilgaard Hansen, Bo Stefan Nielsen, Jørgen Mathiasen, Mihail Larsen, Kristen Carsten Munk, Britta B. Hansen, Rune Rasmussen, Randi Christiansen, Anker Nielsen, David Zennaro, Toke Andersen, Gert Hansen, Knud Chr. Pedersen, Katrine Damm, Robert Ørsted-Jensen, Anders Sørensen, Maria Jensen, Anne Schøtt, Hans Martens, ulla enevoldsen, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Cristina Nielsen, charlotte keck, Torben Lindegaard og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

"Og han taler, som om han selv er kunstner, og menneskene hans værker". Just præcis !
Endnu en leder, der rammer plet. Tak, Rune Lykkeberg :-)

Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Joy Nitav, Torben Lindegaard, Mogens Lilleør, erling jensen, Hanne Ribens, Mogens Andersen, Marianne Rosenkvist, June Beltoft, Simon Pilgaard Hansen, Nike Forsander Lorentsen, Britta B. Hansen, Kenneth Graakjær, Rune Rasmussen, Henriette Bøhne, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Tove Lodal, Karl Aage Thomsen, Jens Bruun, Ejvind Larsen, Malcolm McGugan og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Martens

nu er det ikke for at retfærdiggøre Peter Aalbæk eller hans ledelsesmetoder, men i Gyldendals store danske står der om ledelse:
´ledelse, den proces at gennemføre en aktivitet ved hjælp af og gennem andre personer. Der findes mange definitioner på, hvad ledelse er, men i de fleste fremhæves det, at ledelse udøves med henblik på at påvirke en organiseret gruppe til at formulere og arbejde hen imod opfyldelsen af bestemte mål.´
Set ud fra det synspunkt er der vel et argument for at den organisation Peter Aalbæk leder er hans kunstneriske værk, som skal måles på de produktioner, der kommer ud af organisationen.
Man kan spørge om film som Idioterne og andre af Lars von Triers grænseoverskridende filmværker kunne komme ud af en mere traditionel organisation? Jeg kender ikke svaret, men mon ikke der er en sammenhæng mellem proces og produkt?

Jan Kauffmann, Peter Ole Kvint og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Odin Rasmussen

Efter min smag er flere af de senere Lars Von Trier film perverse. Jeg blev rimeligt negativ da jeg så Dancer in The Dark.og måtte kæmpe mig gennem filmen for ikke at udvandre. Trist for medarbejderne i deres filmselskab at arbejdsklimaet også er sygt.

Bente Simonsen, Joy Nitav, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Jensen

Breaking the Waves var flæbende sentimental. Dancer in the Dark var decideret kitch. Og siden er von Trier gået længere og længere i sin søgen efter grænsen for, hvad folk ville tilbede som stor kunst. Og de gennemskuede det aldrig. De blev ved med at danse om den gyldne lort, og gør det stadigvæk. Det er måske Zentropas egentlige værk: At få folk til at tro, at det et et tegn på genialitet at pisse andre mennesker op og ned ad ryggen.

Jørgen Larsen, Anne Eriksen, Bente Simonsen, Adam Dreisler, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, David Joelsen, Jens Bruun, Nike Forsander Lorentsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Peder Bahne og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Schøtt

"Drømmen om det naturlige samvær bliver realiseret som et fællesskab styret af jungleloven, hvor de stærke regerer, og ingen kan bremse dem. De fleste bliver ikke smukke solidariske mennesker af at spasse igennem, de bliver til mere eller mindre dumme svin."

RUC i en nøddeskal.

Tror mange ulykker kunne undgås i verden, hvis alle fra barnsben fik en grunduddannelse i etik, moral, kærlighed og barmhjertighed. Desværre er der en tendens til, at de robuste, grådige dumme svin med rundsave på albuerne kommer til tops i systemet. De sidder på magten og lytter ikke nok til almindelige menneskers virkelighed eller det, der gavner vores allesammens natur.

Anne Eriksen, Bente Simonsen, Adam Dreisler, erling jensen, Britta B. Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Hansen

Nu skal man ikke sammenligne von Triers film med Albæk. Von Trier er kunstner og kan i sine værker tillade sig at overskride alle mulige grænser, men Albæk er leder, som Lykkeberg så fint skriver. Og her er forskellen.
God leder Lykkeberg.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Stor kunst skabes i tryghed, hvor man tør gå langt, fordi det aldrig vil blive brugt imod én. Derfor er ensembleteater stort set altid bedre end ad hoc sammensatte spillerhold, medmindre forestillingen spiller meget længe.

Maria Jensen, Christina Balslev og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

På en anden tråd var det nu Bock der var det store dyr i åbenbaringen og årsag til alle ulykker, så hvad har Ålbæk med sagen at gøre ? Han har jo bare en rigtig dum minister i en rådden regering og så er den da ikke længere. Bock skal feje for egen dør blev der skrevet. Hvis hun gør det så bliver tonen og adfærden i Zentropa anderledes artig.

Brugerbillede for Britta B. Hansen
Britta B. Hansen

Flere linjer behøvedes der ikke for en fyldestgørende beskrivelse og fin analyse af Zentropa-opdragelsen.

Bifalder især denne præcise tilstandsbeskrivelse:

"...ceremonielle ydmygelser, grænseløs selvhævdelse og tarvelig sjofelhed legitimeret som kunstnerisk ledelsesstrategi. Aalbæk har gjort offentlige afstraffelser med smæk til et ritual på Zentropa, og han har sluppet sig selv løs med alle mulige former for liderlig chikane af underordnede."

Jørgen Larsen, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Henriette Bøhne, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Han er vel dén, der mest uforbeholdent har antaget Simon Spies som sin rollemodel.

Viggo Okholm, David Joelsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Og helt ærlig altså. Zentropa og Hollywood er som klimaforandringer. Vi har vist det i årtier, men gør intet ved det. Men sådan er den menneskelig karakter. Så længe jeg bare ikke selv bliver ramt er jeg ligeglad. Bare spørg Adolf Hitler og nazi Tyskland for 75 år siden.

Kurt Nielsen, Jens Falkenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Bødtcher-Hansen
Claus Bødtcher-Hansen

14/nov/2017

Således ser/forstår jeg Peter Aalbæks adfærd:

Størrelsen af et menneskes ego er omvendt
proportionalt med den pågældendes selvværd.

Det vil i praksis sige, at et kolossalt ego altid
dækker over et tilsvarende minimalt selvværd.

Venlig hilsen
Claus

Anne Eriksen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, erling jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
Jørgen Mathiasen

- og til al overflod er der såmænd forskere på CBS, der kan betragte "ledelsesformen" i Zentropa som forskningsobjekt uden at gøre sig nogle særlige tanker om Aalbæks abegrotte og om, hvorfor vi på trods af Albæks evangelium alligevel ikke har opretholdt middelalderens regler.
Det var en glimrende idé at invitere Vibeke Windeløv i Deadline. Måske kunne redaktionen sende et sammendrag til forskerne på CBS og derigennem redde dem fra et par ekstra pinligheder.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, erling jensen, Søren Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling

Man kan (som tommelfingerregel) bedømme begreber ud fra (den engelske) Wikipedia. Hvis det første afsnit (abstract) ikke får forklaret begrebet, godt nok til at man som læser får en klar idé om, hvad begrebet beskriver, bør man læse resten af artiklen iført de skeptiske briller.

Hvorvidt det Ålen har haft gang i, kan beskrives som kunst, ville jeg ikke afvise helt så firkantet som Rune Lykkeberg gør. Specielt i nyere tid er kunst svær at afgrænse og definere. Derudover kan man ikke undskylde sine egne handlinger med et "Det er bare kunst". Hvis man forstår den nutidige definition af kunst, er stort set alt kunst, så når en radikal borgmester har haft snitterne i kagedåsen, kan hun ikke undskylde sig med at "Det var en installation", og ligemeget hvor stor en kunstner Ålen sikkert har bildt sig selv ind at det var, har kunst og dårlig opførsel ikke nogen sammenhæng.

Et andet begreb som er svært at forklare er etik/moral, men det som kaldes den gyldne regel, "Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet", lader til at være rimeligt solid og Universal, i hvert fald her på planeten. Den regel er der mange som glemmer, når de får magt, og selvom Ålen sikkert kan efterrationalisere og påstå at den regel har han altid fulgt, tror jeg simpelthen ikke på at han har tænkt tanken undervejs.

Han kan selvfølgelig undskylde sig med at han var chefen, at ydmygelserne var beregnet til at uddanne "småtterne", og at han ikke selv havde behov for at lære. I så fald har han ikke forstået den gyldne regel, og den er ellers ikke så indviklet.

Anne Eriksen, Hans Martens, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Joelsen

Jeg er ligeglad hvad folk gør på film. Jeg skal heler ikke bedømme kunst. Er der noget jeg ikke bryder mig om, ser jeg det ikke.

Men hvis Ålbeck har den frækhed, at påstå at en afklapsning af en medarbejder ikke er magtmisbrug og seksuelt krænkende, så tillader jeg mig den frækhed at satse en hel kasse øl til den næste der bringer Information en god historie om Ålen. Skål!

Trond Meiring, Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Kirsten Hyldgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen

Jeg har aldrig forstået, at en god filmhistorie skal stoppe op med jævne mellemrum for at vise mere eller mindre pornografiske scener, som faktisk ikke har noget med historien at gøre. Er mennesker virkelig så besatte af sex? Eller er det bare instruktørerne og pengemændene bag, som skal ha' udløb for sin grisementalitet?
De bedste film, jeg har set, har været helt befriet for vulgære kysse- og sexscener o.a.l.
Ålbæks infantile perversiteter er - nej jeg mangler ord for at beskrive det. Desværre er han nok uden for rækkevidde for anstændighedsargumentation.
Antydningens kunst er en glemt kunstart i disse volds- og sexfixeringstider.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Spørgsmålet er vel om der er tale om en "krænkelseskultur" eller blot om en underlig virksomheds kultur og det kan man sgu finde i mange virksomheder. Hvi kulturen har eksisteret i årtier uden klager og politianmeldelser mv, så har den måske ikke været specielt problematisk, at jeg ikke ville finde mig i det er ikke ensbetydende med at andre ikke vil. Der er i kreative kredse nogle meget anderledes miljøer, hvor helt andre normer trives og accepteres, men det nævnes ikke med et ord nogen steder, når jeg ved det så er det fordi jeg både har uddannelse og praktisk erfaring på området og jeg har derfor oplevet underlige ting ske ;-)

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Johnny,
Problemet er næppe om du selv ville synes det var fedt at blive smidt over et bord og klasket i røven.
Problemet er, om du synes det er vigtigere for dig at få en udløsning på andres bekostning?

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Eva Schwanenflügel

Det er under bæltestedet og det må jeg tage afstand fra, jeg er på ingen måder på linie med "Ålen på noget punkt", så jeg bertragter din kommentar som "svært stødelig"

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det er ikke noget problem for jeg er ikke så sart. Jeg ved bare at der mange veje til at få mennesker til at arbejde sammen og at måden ikke er så vigtig som resultatet. Jeg ville ikke som leder tage den slags i brug, for det er for militant for mig. Men kreative mennesker er svære at styre og omgangsformerne bliver ret komplekse, fordi alle tror at deres ide er bedre end din og samtidig skal der være kontrol over produktet og så sniger der sig omgangsformer ind der godt kan sætte sig i organisation, hvorefter den accepteres. Det kan meget vel være tilfældet her og det skal man have med i sine overvejelser.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Johnny, for mig at se, er det en kultur der går langt dybere end filmindustrien og de kreative dele af samfundet. Det er en benægtelseskultur, der er altkompenserende for alle overgreb.
'Bare det er mig, er det ligemeget'.
Det er et udtryk for sygeligheden ved at vores samfund individualiseres på pop-plan.

Brugerbillede for Lars Bækgaard

Eva Schwanenflügel:
Tværtimod. Krænkelse er uacceptabelt - uanset varigheden.
Min pointe er, at det har foregået i årevis i Zentropa, uden at ret mange har gjort noget.
Ret beset sker opgøret i og om Zentropa udelukkende i ly af #metoo.
Hvorfor fandt medier og resten af samfundet sig i det så længe?
Jeg har svært ved at udråbe Rune Lykkeberg og Politiken og andre til helte, når de i ly af en samfundsstorm tør gøre noget, de som ansvarlige journalister burde have gjort for længst.