Leder

Anklageskriftet mod Trump

Debat
9. december 2017

Tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynns beslutning om at samarbejde med den særlige anklager tegner et nogenlunde klart billede af Robert Muellers arbejdshypotese.

I valgkampen skal Donald Trump gennem stråmænd have lovet den russiske regering at gøre alt, hvad han kunne som præsident for at hæve de sanktioner, som USA påførte Rusland efter indlemmelsen af Krim-halvøen i 2014. Som modydelse skulle Vladimir Putin assistere Trump med at undergrave Hillary Clintons omdømme gennem spredning af kompromitterende oplysninger.

Hvis denne tese kan godtgøres ved hjælp af e-mails, telefonaflytning og vidneudsagn, råder Mueller over tilstrækkeligt materiale til at sende sagen videre til Repræsentanternes Hus, som så skal tage stilling til, om der skal rejses sigtelse. I en rigsretssag vil Senatet fungere som domstol.

Ifølge forfatningen kan en præsident kun blive fjernet fra sit embede i tilfælde af »forræderi, bestikkelse eller andre forbrydelser og forseelser«.

Men en rigsretssag begrænser sig normalt ikke til en vurdering af, hvorvidt en præsident har begået en strafbar handling. Det er også et politisk skøn. Trump kan altså gå fri, selv om Mueller dokumenterer, at hans kampagne samarbejdede med Putins styre i 2015-16.

Det springende punkt kan blive Flynns samtaler med Ruslands ambassadør under valgkampen, som formentlig blev aflyttet af NSA. Hvilke instruktioner fik Flynn? Stammede de fra Trump, Jared Kushner eller Steve Bannon? Taler vi om en ’quid pro quo’, hvor Trump lovede Rusland at hæve sanktionerne til gengæld for en russisk kampagne mod Clinton? Eller fik Flynn blot besked om at drøfte en Trump-regeringens Rusland-politik med ambassadøren? Der er en væsensforskel mellem de to talepunkter. En ’noget for noget’-aftale kunne berettige en rigsretssag; en orientering om Trumps udenrigspolitiske prioriteter ville være legitim.

Hidtil har fokus været på Flynns konversation med ambassadøren den 29. december. Her drøftede de ophævelsen af sanktioner, men var det kun dem, præsident Obama havde dekreteret samme dag som straf for russisk indblanding i valgkampen, eller også de tidligere sanktioner?

Sagen hænger som en sort sky over Trumps præsidentskab. Den har skadet USA’s forhold til Rusland. Den har givet Demokraterne en bekvem undskyldning for at have tabt præsidentvalget. Den har skabt dyb frustration over politik i Washington. Men sagen mod Trump går ikke væk, den fortsætter.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor skal den LEDER lede os hen?
Besynderligt.