Leder

Kina spiller ikke efter samme regler som os, og det er vi nødt til at forholde os til

22. december 2017

Kina er ikke en markedsøkonomi, men en ’socialistisk markedsøkonomi’, hvor Kinas Kommunistiske Parti frem for markedet sætter de overordnede rammer.

Sådan lyder det i den 465 sider lange rapport om Kina fra EU-kommissionen, der blev offentliggjort torsdag. Rapporten konkluderer, at den kinesiske stat påvirker produktionspriserne »på en meget signifikant måde« gennem subsidier, lave energipriser, tildeling af land og fordelagtig adgang til offentlige indkøb.

Med kommissionsrapporten slutter to års intern diskussion i EU, om hvorvidt Kina skal behandles som resten af landene i verdenshandelsorganisationen WTO, eller om samhandel med Kina kræver særlige forbehold til beskyttelse af det europæiske marked mod dumpede varer.

Rapporten er vigtig, fordi den ligger til grund for en ændring af den måde, EU kommer til at behandle sager om dumping af kinesiske varer fremover, men i høj grad også, fordi EU med rapporten tager kritisk stilling til, hvordan Europa skal håndtere, at Kina ikke spiller efter de samme regler som os, når det kommer til international handel.

Kommissionens overvejelser kan ligne populistisk protektionisme som den, Donald Trump er en buldrende fortaler for. Men EU’s forbehold over for Kina handler ikke kun om, hvordan EU skal beskytte sit eget marked, men også om at holde fast ved en mulighed for at presse Kina til markedsreformer, der giver europæiske virksomheder bedre adgang til det kinesiske marked, end de har i dag.

Den amerikanske handelspolitiske chefforhandler, Robert Lighthizer, slog i sin tale en række velkendte handelsprotektionistiske temaer an, men gik dog ikke så langt som til at true med at trække USA ud af WTO.
Læs også

Med Kinas indtræden i WTO i 2001 forventede verdenssamfundet, at Kina automatisk ville gennemføre de reformer, der skulle til for at lade markedet og ikke staten vælge vindere og tabere i det store kapitalistiske spil.

Håbet om, at Kina på sigt ville blive som Vesten med både markedsøkonomi og demokratisering, førte til, at WTO dengang ikke stillede håndfaste modkrav, om at Kina skulle kunne påvise markedsreformer, før landet kunne få den attraktive markedsøkonomistatus efter 15 år.

På falderebet valgte USA og EU sidste år – til Kinas skuffelse – at undlade at give Kina markedsøkonomistatus. Man ønskede fortsat at have mulighed for relativt let at påvise dumping. Det førte dengang til, at Kina fremsatte verbale angreb om europæisk og amerikansk protektionisme og indgav en klage til WTO om brud på reglerne for international samhandel.

Intet tyder på, at Kina vil gennemføre omfattende markedsreformer i den kommende tid. I stedet vil Partiet styrke den socialistiske markedsøkonomi. Det blev senest understreget på den 19. partikongres i oktober, hvor Xi Jinping understregede, at Kina skal have »stærkere, bedre og større« statsejede virksomheder, der kan klare sig godt i den internationale konkurrence.

I løbet af de seneste år er partiets tilstedeværelse i kinesiske virksomheder blevet større, flere af de største statsejede virksomheder er blevet slået sammen til endnu større mastodonter, og statssubsidier og urentable lån fortsætter med at vokse i forsøget på at sikre jobs.

I halvandet årti er den principielle diskussion, om hvordan EU strategisk skal forholde sig til, at Kina som Europas næststørste handelspartner ikke fungerer efter markedsprincipperne, druknet i en intern diskussion mellem EU-landene, om hvilke sektorer, der er udsat for dumping, og hvordan det skal straffes.

Det har splittet EU-landene i to. På den ene side er der de lande, der er udfordret af kinesisk konkurrence, og på den anden side dem, hvor både industrien og forbrugerne har nydt godt af lave priser på kinesiske produkter – heriblandt Danmark.

Men den analyse har vist sig at være forenklet. Spørgsmålet om Kinas manglende vilje til at gennemføre markedsreformer går ikke kun ud over europæiske virksomheder, der bliver udkonkurreret af kinesiske konkurrenter, men også virksomheder, der som danske Vestas ønsker at afsætte deres produkter på det kinesiske marked.

Det er et velkomment initiativ, at EU forsøger at sikre sin mulighed for også fremover at kunne presse Kina til at leve op til de internationale spilleregler for frihandel – også selvom den mulighed begrænses i takt med Kinas styrkede international rolle.

For i den liberale økonomiske verdensorden rammer det alle, når et land beskytter sine egne sektorer, tillader lukrative subsidieordninger og lånemuligheder til lokale virksomheder og stiller særlige krav om, hvem der kan komme i betragtning til offentlige indkøb, alt det som Kina gør – og som EU selv beskyldes for at gøre i sin samhandel med lande i Afrika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Stig Bøg
  • Ejvind Larsen
Torben Lindegaard, Stig Bøg og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Socialistisk markedsøkonomi og langsigtede strategiske investeringer er en nødvendighed hvis kloden skal klimasikres. Alle har erkendt at "markedet" ikke kan/vil løse de kommende udfordringer.
Så den kinesiske model er vejen frem i det 21. århundrede. Socialisme der virker.

Espen Bøgh, Christina Petterson, Mogens Holme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben, den kinesiske version af "socialistisk markedsøkonomi" synes da ikke at ligne noget der kan redde verden! Ej heller er arbejdsforhold eller samfundsliv noget at efterligne, det kan jeg ikke tro du mener!

Torben K L Jensen

Husk lige på hvad Kina har gang i. - den nye silkevej med elektrificerede højhastighedstog fra Hong Kong til London for at undgå forurening fra store containerskibe,store infrastrukturprojekter i Afrika de selv bygger for at undgå korruption - de kommer sgu ikke for at stjæle,de kommer for at hjælpe noget i gang på et kontinent der er blevet udplyndret af de gamle europæiske koloni-lande i over 400 år. Hvad de i realiteten gør er at eksportere deres socialistiske økonomiske model med benhård kamp mod korruption. En tårnhøj arbejdsløshed i Afrika der truer Europa bliver der gjort noget ved fra Kinas side og hvad EU prøver på er jo latterligt - at købe nordafrikansk regimer til at undertrykke deres egne befolkningers ønske om et bare tåleligt liv er idiotisk og kontraproduktivt.
Og husk så lige een ting mere - humanisme og demokrati er en luksus sultne mennesker aldrig har som første prioritet. Tænk for fanden STORT - det drejer sig om Jorden som habitat for de fleste pattedyr - som feks. Mennesker.